søndag den 21. maj 2017

PERSONER MED SYNS- OG LÆSE-HANDICAP SIKRES BRED ADGANG TIL LITTERATUR I HELE EU #skolechat






"Med direktivet bliver det muligt uden forudgående tilladelse fra rettighedshaverne for Nota at fremstille handicapegnede formater af bøger m.v. til brug for personer med syns- og læsehandicap. Danmark kan opretholde sine regler om, at rettighedshaverne skal have kompensation. Danmark vil også kunne fastsætte regler om, hvorvidt der ved vurderingen af niveauet for kompensationen skal tages højde for den mulige skade, som rettighedshaverne måtte lide. Det følger af aftalen, at medlemslande ikke kan beslutte, at personer med syns- og læsehandicap selv skal betale kompensationen til rettighedshaverne" 






http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/personer-med-syns-og-laese-handicap-sikres-bred-adgang-til-litteratur-i-hele-eu/1/1/ 

Ærgeligt KLO er nedlagt for de havde probleme rmed rettigheder for at måtte indlæse bøger der hvor børnene ikke magtede lydkvaliteten af de sytetisk tale stemmer alle danske programmer udvikles af. Disse kan justeres og lyden kan gøres bedre hvis finthørende bruges til den del og musiker sætter filtre på. At de også på sigt skal udvides så vi får flere ord med betyder at visse fag skla læses vha daisy ... men måske kan forlag nu levere OCR scannede bøger i håb om at skoler vælger dem frem for konkurenten.

Jeg kan kun håbe at grundskole bøger og hjemmesider hurtigt kommer på plads. Det er surt sjow at kommuner ikke ved de har ansvaret men det kræver også at "centrale" ændringer tvinger handicap venlighed igennem. Og når vi ser på hvor svært det er for kørestolsbrugere ved vi jo det ikke sker uden en kamp. Godt Thorkild Olesen​ er der oppe og vi må håbe på det behov ordblinde og blinde har vi sammen skabe et produkt som husker begge gruppes behov og at NOTA kan bære det nye tilgængelighedskrav i deres database.

torsdag den 18. maj 2017

NLD - non verbal learning disorder

NLD: En ujævn Wechsler profil hvor Verbal IQ langt overstiger Handle IQ, kan nogle gange give vægt til denne diagnose. Når det er præcis, så det henviser til en svaghed i højre hjernehalvdelens evne til at opfatte, huske og udtrykke visuelle og spatiel information.

Generelle disorganisering og roderi kan ledsage dette, sammen med dårlig håndskrift, og svært ved at læse sociale signaler korrekt. Med andre ord, virker den højre hjernehalvdel ikke som den skal.

Dog kan nogle af de samme kvaliteter vedrører et barn, der er meget højre hjern orienteret, den visuelle-rumlige elev, der kan være dårlig på den sekventielle opgave i skrivning og er ofte uorganiserede og usædvanlig dårlige til "time management".

Den højt begavede barn kan være distræte, eller "abstrakte", bare fordi teorier og tanker om tænkning er så lokkende.

Herudover er det meget vigtigt at udelukke enhver vision-relaterede svaghed. En grundig syns undersøgesler af en udviklingssynslæge kan afgøre afgøre, om eye-tracking, samsyn og "accomodating" arbejder som de skal. Visuelle svagheder kan forhindre børn i at præstere i en meget visuel-perceptuelle og rumlige områder ....

http://www.nldline.com/giftednl.htm

Bare for at understøtte at det endeligt er forkert at forklare NLD diagnosen udefra en skæv WISC profil. Jeg beklager hvis det er svært at læse men jeg ved at jeg ikke lige oversætter ret god i dag, men hvis der er en som kan omskrive det så er i velkom til at smække det på. Vi er her for at få relevant viden ... og få en god dialog om alt det mulige ting der kan forveksles ... for man kan sagtens have NLD og være højt begavet!

onsdag den 17. maj 2017

Læserbrev: Dummebøder til folkeskoler


Læserbrev: Dummebøder til folkeskoler
10. maj 2017 Østbirk Avis Sektion 1 Side 8 Birgit Skovgaard, Talsmand for Maren Spliid Gruppen, Snerlevej 7, 8700 Horsens


Sådanne udskrives - ikke af rockere - men af Horsens kommune.

I 2013, op til sidste kommunalvalg, fortalte jeg om det vi i Maren Spliid Gruppen dengang kaldte en pengeafpresningsmetode.

For hver elev en folkeskole henviser til specialklasse, vil det koste skolen 200.000,-kr pr år. Måske kommunen har fundet, at det er for grådig at være, for beløbet er mig bekendt havnet på ca.

150.000,-kr pr. elev pr. år.

Da det ikke er et beløb som følger barnet, må formålet alene være at straffe skolen - altså kan man fint kalde det en dummebøde.

Nogle børn kan ingen forsvare at inkludere. Hvis " skolen" heller ikke kan forsvare at henvise børn til specialklassetilbud p. g. a.

skolens økonomi, kan " man" blive kreativ.

Kreativitet kan være en gave, men af og til også det modsatte.

Økonomisk kreativitet er f. eks. ofte det modsatte.

Når skoler opretter små klasser med ukvalificerede tilbud/ opbevaring/ pasning/? til børn med behov for specialklassetilbud, så er der ikke tale om en gave i ordets positive forstand. Specielt ikke for de børn som det handler om og deres forældre/ familie.

Men heller ikke for samfundet.

Ingen kan være tjent med, at der er børn/ unge som ikke får det for dem bedste tilbud. Det taber vi alle sammen på.

Nu har vi snart valg igen.

Derfor vil jeg opfordre alle partier til at bidrage til denne debat. Det bør ikke være skjult for vælgerne, hvordan det enkelte parti stiller sig her. Meld derfor ud - vil I straffe den enkelte skole for at sørge for den rette undervisning til det enkelte barn? Hvad vil I tilbyde? Man har i Horsens Kommune i årevis gjort præcis det samme med it-rygsæk til ordblinde børn. Det var den enkelte skole der ud af deres budget skulle betale den, hvis barnet blevet testet ordblind. Det var derfor en fordel for skolen at undlade at teste barnet, for udgiften til it-rygsæk betød jo færre midler til alle de andre børn.

Ansvaret for sådanne despotiske ordninger påhviler kommunalbestyrelsen.

Kan vi stemme nogen ind, som ikke alene vil se Horsens by og kommune vækste, men som i højeste grad ønsker vækst for kommunens børn og unge?.

søndag den 14. maj 2017

Learn Your Times Tables in 5 Minutes or so #findyourmethod


Learn Your Times Tables in 5 Minutes


Fast checking wheel



Circle multiplication


Multiplication Table 


Lattice multiplication



Japanese multiplication


The Vaughn Cube - a unique memory device

Multiplication Tables upto 1000 in vedic maths


Traditionel ....

songs, stories ... or games like Dragon Box





fredag den 12. maj 2017

Skal vi fjerne børn eller skal vi fjerne autisme? #handicap #autisme #adhd #svigt



HVAD KAN VI LÆRE AF 'MORs LILLE DRENG' ?

Når man ser et meget lille barn med fattig mimik som fx. ikke søger opmærksomhed på helt almindelig vis, så kan der være tale om autisme.

Men hvis man kun kigger efter omsorgssvigt, ja så er det desværre i mange tilfælde det man finder - det er et stort problem :(
Læs hele artiklen på linket:


En dygtig advokat skrev:
Skal vi tvangsfjerne børn med autisme?
Skal vi fjerne børn eller skal vi fjerne autisme?
Efter udsendelsen står jeg igen tilbage med det indtryk, at børn med autisme og Adhd bare har haft dårlige forældre og hvis de bare blev fjernet fra fødegangen, ville de ikke have haft problemer.... æv

Støtteforanstaltninger ... guderne ved hvad ligner deres indsats set fra en vinkel hvor autisme "ses"? Hvad skulle aftaler laves for med folk der ikke havde et begreb om hvorfor de skulle derude ... og vi betaler 30 000kr og op til 200 000kr om måneden for det niveau der blev leveret. Tænk, vi betaler for den niveau og kvalitet. 

Plejefamilien ... de stået med håret i postkassen. Men de sagt ikke fra. Ikke før nu ... 

Anni, Jørgen og Mads og deres fædre. Det siger alt at Anni råbt om hjælp, igen.  

Skolen javel der må folk google tilsynsrapporter, politiske valg, voldssager og tænke om det er godt nok Byråd levere til børn med autisme. Og lige forstå mig ret: Ydrestyring og medicin er akutte løsninger. 

Kommunen lavede ingen fejl, vurderes af kommunen. 

Jeg kan kun henvise til bl. a. Temple Grandins arbejde med dyr som skulle slagtes. Og håbe på at hun eller en anden skriver om autisme og specialskoler som hun beskrev slagterier - fordi det er sgu klart at kommunen nok ikke forstår det. Ikke dengang, ikke med de stor reform af 2007 eller i dag. 

TV2 - kan i så få fingrene ude på tasterne og lige rette op på at autisme og adhd ikke er forårsaget af omsorgssvigt. Og at det hellere ikke er pga. misbrug ... men at det situation der er "worst case" og Kommunen deltog, uden at gøre megen forskel på udfaldet. Hvad det så skal betyde ... 

Jeg håber ikke at børn igen fjernes på stribe af bekymrede høns, for det de leverer er på ingen måde noget hverken de udsatte eller de handicappede oplever som et stort hjælp. Firmaer åbner og lukker på stribe og den sag er på film, men hvad med de andre sager ... sager som grundet denne udsendelse får ben at gå på?

Jeg er bang for børn ender fjernet fra fødegangen og det vil ende lige så galt så længe ingen ved noget om diversitet, neurologi eller om årsag og virkning. Og afsnit 2 siger alt om et mystisk verden hvor barnet ikke havde et barndom men skulle trækkes igennem de voksnes behov, eller deres idé om det han skulle vide. Jørgen sagt det selv: Hvorfor skal jeg det? Lyttede de eller så nogen ham i alt det her ... hans hele væsen skreg på de bare skulle stop. Hverken skolen, plejen, foranstaltninger eller forældrene mærkede efter. Men sådan er det, bagklogskabens klare lys. Utroligt at hans mor skriger stop, med de udfordringer vi ser hun har! Og at plejefamilien bakkede op - men at ingen sagt noget før, forstår jeg ikke. Det viser systemet som den er. 




Skal vi fjerne børn eller skal vi fjerne autisme?

Og er det godt nok det vi levere som samfund.
Vi vælger jo løsningerne.
Jeg ville håbe på en som Temple Grandin ser det efter og får fat i at lave Børneværnet helt om. Det er jo et dårlig drevet hjælpeforanstaltning.

She has her theory: It takes a village, and details about yours ...

While in Africa we say ... It takes a village to raise a child.


Temple Grandin’s tips for success in educating special needs kids
... Even if your school no longer has vocational-technical classes, you still have power to help your student find a path to employment ... find your path!

http://specialedtech.net/2015/04/02/temple-grandins-tips-for-success-in-educating-special-needs-kids

More about Temple Grandin ... and her work:



Temple Grandin, Killing Them Softly at Slaughterhouses for 30 Years
by Ryan Bell

For nearly three decades, Temple Grandin has been leading the charge for animal welfare reform in the cattle industry from the inside out. I wanted to know exactly how she did it, and why she kept going in a world that didn’t always appreciate her. This is part one of a two-part look at the state of farm animal welfare.

First of all, there’s no reason to tippy toe around it: Burger and steak are made of cow. More likely, they are made of steer, because males are expendable (sorry, guys.) And that steer was alive for two years. During its lifetime, it met cowboys, ranchers, veterinarians, truck drivers, health inspectors, and in its final minutes, a person working at a slaughterhouse.  http://theplate.nationalgeographic.com/2015/08/19/temple-grandin-killing-them-softly-at-slaughterhouses-for-30-years/

lørdag den 6. maj 2017

At gange og divider med farver #math #matematik #skolechat

Prime Climb tabellen er farvekodet for at gøre multiplikation og division let. Hver gang du ganger, kombineres farverne på de to tal, der er ganget sammen. Den spilles med en 10 sidet terning. En af de store innovationer i Primo er farveskemaet. Hver af de primære tal mindre end 10 har sin egen farve: 2 er orange, 3 er grøn, 5 er blå og 7 er lilla. Hvert primtal over 10 er farvet rødt.


For eksempel, siger du har 14 og en af ​​dine terninger gir 3. Du beslutter at gange 14 ved 3, men er ikke sikker på, hvad det pågældende produkt er. Farverne fortæller dig . Bemærk at 14 er orange og lilla, mens 3 er grøn. Det betyder, at 14 gange 3 vil være orange, lilla og grøn. Den eneste cirkel med præcis disse farver er 42, hvilket er 14 gange 3.




Dette virker også for division. Sig, du vil dele 84 med 4. Når du deler, er det eneste du så skal er at fjerne farverne på det tal du deler med fra den større tal. I dette tilfælde skal du fjerne de to orange som i 4 tallet, fra farverne i 84. Tallet 84 er skabt af 42x2 dvs, farver: orange, orange, lilla og grøn.


Det betyder at du nu leder efter et tal med farverne lilla og grønne. Og den findes!
Tallet 21 har netop disse farver, og 84 divideret med 4 er 21.




For spillere, der ikke har mestret alle deres aritmetiske, kan du bruge farverne til at tjekke din matematik, eller endda gøre arbejdet for dig! Med andre ord kan du begynde at spille nu med hvad du ved, og farverne hjælper dig. Som du lærer mere matematik, vil du se, at der er flere muligheder i Prime Climb!


Five Principles of Extraordinary Math Teaching | Dan Finkel | TEDxRainier


The math game kids actually ask to play
købes online som Prime Climb


onsdag den 3. maj 2017

Rammer og principper for dansk handicappolitik #socialministeriet


De danske grundprincipper på handicapområdet
Ud over servicelovens formålsbestemmelser gælder en række øvrige principper for socialpolitikken. Disse principper stammer bl.a. fra internationale konventioner.
I Danmark har arbejdet med de langsigtede visioner og målsætninger for handicappolitikken i en årrække taget afsæt i fire særlige handicappolitiske grundprincipper: Ligebehandlingsprincippet, kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet og solidaritetsprincippet.

Ligebehandlingsprincippet
Ligebehandling handler om, at alle skal have lige muligheder for at realisere deres drømme og potentialer. Det skal ikke nødvendigvis ske ved at behandle alle ens. Vi er alle født med forskellige forudsætninger, og nogle gange kan ligebehandling kun opnås ved at behandle mennesker forskelligt – ved at tage udgangspunkt i de mange forskellige faktorer, der i den konkrete situation har betydning for at opnå ligebehandling for det enkelte menneske.

Kompensationsprincippet
Kompensation gives for at overkomme de barrierer, som forhindrer børn, unge og voksne med handicap i at deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Kompensation kan for eksempel gives i form af et varigt hjælpemiddel som en kørestol eller protese, men kan også gives i form af eksempelvis socialpædagogisk støtte eller hjemmehjælp.

Sektoransvarlighedsprincippet
Sektoransvarlighedsprincippet handler om ansvarsfordelingen på handicapområdet. Alle offentlige myndigheder har et ansvar for, at deres tilbud er tilgængelige for mennesker med handicap og for at indtænke handicappolitiske aspekter i politikudviklingen på de respektive områder.

Solidaritetsprincippet
Solidaritetsprincippet betyder, at de fleste sociale ydelser – også på handicapområdet – betales over skatterne, og som udgangspunkt stilles gratis til rådighed for de borgere, der har behov for hjælp.
FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap
Danmark ratificerede i 2009 FN’s Handicapkonvention og påtog sig derved en forpligtelse til at indrette sin lovgivning og administrative praksis i overensstemmelse med konventionens krav. Danmark tiltrådte tillægsprotokollen til konventionen den 23. september 2014.
FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap har siden ratifikationen i 2009 givet Danmark en overordnet ramme for arbejdet med handicapområdet.
Formålet med handicapkonventionen er at sikre, at personer med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder samt at fremme respekten og værdigheden hos personer med handicap.
Handicapkonventionen indeholder et princip om progressiv implementering af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og kan betragtes som et dynamisk redskab, der bidrager til at sikre en fortsat udvikling af området med henblik på fuld opnåelse af de rettigheder, der er fastsat i konventionen – inden for de rammer, samfundsudviklingen og samfundsøkonomien sætter. Men konventionen stiller altså ikke krav om, at det enkelte land skal iværksætte bestemte tiltag på et bestemt tidspunkt.
Danmarks tiltrædelse af tillægsprotokollen til handicapkonventionen giver mulighed for, at mennesker med handicap og andre borgere kan klage til FN’s Handicapkomite over eventuelle krænkelser af konventionen, når sagen er endeligt afgjort nationalt.

Handicaptilgængelig information om konventionen
Handicapkonventionen er blevet oversat til en række forskellige handicapvenlige formater.

Opfølgning på handicapkonventionen
Folketinget har udpeget Institut for Menneskerettigheder til at fremme og overvåge gennemførslen af FN’s Handicapkonvention i Danmark. Derudover er Danmark, i lighed med alle andre lande, der har tilsluttet sig konventionen, forpligtet til hvert femte år at afrapportere til FN’s Handicapkomite om arbejdet med at implementere konventionen.
Handicapkonventionen er ikke bare en del af grundlaget for regeringens indsatser på handicapområdet. Principperne i konventionen har også betydning for kommunernes arbejde på handicapområdet. Socialstyrelsen har udgivet en pjece med inspiration til, hvordan konventionen kan bruges i de kommunale handicappolitikker.
Læs Socialstyrelsens pjece "Fra konvention til kommunal handicappolitik" her.
Handicapråd
Det Centrale Handicapråd rådgiver regering og Folketing i handicapspørgsmål, mens kommunale handicapråd rådgiver kommunalbestyrelsen og formidler synspunkter mellem borgere i kommunen og medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Det Centrale Handicapråd
Det Centrale Handicapråd blev etableret i 1980 for at rådgive regeringen og Folketinget om handicapspørgsmål og er tillige forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet. Rådet er uafhængigt.
Det Centrale Handicapråd består af én formand og 16 medlemmer, der udpeges af socialministeren efter indstilling fra en række organisationer.
Det påhviler Handicaprådet:
  • At drøfte og vurdere udviklingen i samfundet for personer med handicap på baggrund af FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap. 
  • At arbejde for en bred inklusion i samfundet, herunder tilgængelighed, således at mennesker med handicap bliver en del af samfundet på lige fod med andre og sikres størst mulig frihed til selv at bestemme og tage ansvar. 
  • At formidle information med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap.
Det Centrale Handicapråd bistås af et selvstændigt sekretariat.
Læs mere om Det Centrale Handicapråd
Kommunale handicapråd
Det kommunale handicapråd skal rådgive kommunalbestyrelsen og være med til at formidle synspunkter omkring handicappolitiske spørgsmål mellem borgerne i kommunen og medlemmerne af kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal høre handicaprådet over alle initiativer, der har betydning for mennesker med handicap.
Rådene kan bl.a.:
  • Rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål.
  • Behandle lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap.
  • Drøfte spørgsmål af mere generel karakter.
  • Tage kontakt til andre relevante aktører for at få belyst særlige temaer.
  • Handicaprådet kan ikke drøfte person- og klagesager.
Handicaprådene består af 6-14 medlemmer, der selv vælger deres formand. Heraf er 3-7 medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer fra lokale handicaporganisationer. Kommunalbestyrelsen skal udpege det samme antal medlemmer, hvoraf nogle skal sidde i kommunalbestyrelsen. Medlemmer af et handicapråd skal have bopæl i pågældende kommune.
Rådene følger den kommunale valgperiode.
Bestemmelserne om handicapråd fremgår af § 37 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Retsikkerhedsloven

tirsdag den 2. maj 2017

Skoler og dagtilbud for alle #handicap


Skoleproblemer ... trist at det står på den liste! 

 

Børn med handicap: 1.  Deltagerstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at børn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre børn.
Artikel 24: Uddannelse; 1.  Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik på at virkeliggøre denne ret uden diskrimination og på grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring, der tager sigte på:
2.  Ved virkeliggørelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre:
a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grund af handicap,
b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med andre i det samfund, hvor de bor.
Det betyder, at jeg ikke bryder mig om at sammenlægge alle specialundervisningsbørn på en matrikel i Varde midtby. Jeg har sagt noget andet til borgermøder i Lerpøthallen efter råd fra "højere sted", men børn med behov for specialundervisning skal have lov til at være sammen med børn fra normalområdet.

AF: ARNE CALLESEN, MEDLEM AF VARDE BYRÅD OG HANDICAPRÅDET I VARDE KOMMUNE, THORSTRUPVEJ 37 SIG, VARDE


http://www.jv.dk/debatvarde/Skoler-og-dagtilbud-for-alle/artikel/2501808 hvor der er flere spændede debat indlæg som kan insipere ... eller tage modet fra forældre som ved hvad det betyder at stå isoleret uden at følge med resten.
Onsdag aften klokken 18.30 offentliggør Socialdemokratiet partiets ændrede holdning til partiernes fælles udspil om ny skolestruktur. http://www.jv.dk/varde/Socialdemokratiet-har-aendret-holdning-til-skolestruktur-og-kalder-til-borgermoede-onsdag/artikel/2501845

Enhedslisten stemmer imod samling af specialbørn http://www.jv.dk/varde/Enhedslisten-stemmer-imod-samling-af-specialboern/artikel/2501925


fredag den 28. april 2017

Kommune var erstatningsansvarlig for sen hjemsendelse efter tvangsmæssig undersøgelse, men ikke for tvangsanbringelse.




Kommune og Ankestyrelsen frifundet for tortgodtgørelse efter tvangsanbringelse
20. maj 2016Af Kristine Schmidt Usterud

Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 19. maj 2016 byrettens dom om myndighedernes erstatningsansvar efter en tvangsundersøgelse og -fjernelse.
Sagen vedrørte to forældre og to børn, som alle ønskede tortgodtgørelse efter en tvangsmæssig undersøgelse og efter en tvangsfjernelse. De to børn fik tilkendt kr. 10.000,- hver, da de var kommet én uge for sent hjem efter en tvangsundersøgelse. Ingen af parterne fik godtgørelse for tvangsanbringelsen, hvor byretten havde ophævet Ankestyrelsens afgørelse.
Sagen vedrører to spørgsmål, dels om en kommune er erstatningsansvarlig ved ikke at sikre, at to børn kom hjem til forældrene, straks efter en tvangsmæssig undersøgelse var færdiggjort, dels om kommunen og Ankestyrelsen var erstatningsansvarlig for en anbringelse, hvor afgørelsen blev ophævet af byretten.
Den tvangsmæssige undersøgelse
For så vidt angår første del af sagen, så følger det af loven, at en undersøgelse skal være færdiggjort inden max. to måneder. Det følger videre af bl.a. lovens forarbejder, at barnet/den unge ved en tvangsmæssig undersøgelse ikke må blive på undersøgelsesstedet, når vedkommendes tilstedeværelse på stedet ikke længere er nødvendig for at sikre undersøgelsens gennemførelse. Barnet/den unge må altså ikke blive på undersøgelsesstedet, mens kommunen udarbejder sin redegørelse om undersøgelsen (”skriveperioden”).

Der skulle i undersøgelsesperioden både foretages en psykologisk og en socialpædagogisk undersøgelse. Allerede tidligt i perioden, da psykologen var færdig med sin testning, bad forældrene om at få børnene hjem.
På baggrund af sagens oplysninger og vidneforklaringer fandt landsretten, at den socialpædagogiske undersøgelse først måtte anses for at være færdiggjort knap en uge før to måneders fristen. Børnene kunne først kunne hjemgives, når den socialpædagogiske undersøgelse var færdig. Børnene kom dog først hjem en uge efter den socialpædagogiske rapport var udarbejdet.
Landsretten fandt, at kommunen havde begået en fejl ved at beholde børnene i en uge ekstra og tilkendte dem hver kr. 10.000,-, hvorimod forældrene ikke kunne få tortgodtgørelse, da tvangen var rettet mod børnene. Hver af de fire parter havde nedlagt påstand om kr. 50.000,- i tortgodtgørelse.
Tvangsanbringelsen
Knap et år efter den tvangsmæssige undersøgelse indstillede forvaltningen til børne- og ungeudvalget, at børnene blev tvangsmæssigt anbragt uden for hjemmet. Denne indstilling fulgte børne- og ungeudvalget (med dissens). Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, som stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse, (også med dissens). Ankestyrelsens afgørelse blev indbragt for byretten, som enstemmigt ophævede Ankestyrelsens afgørelse og hjemgav børnene.
Hver af de fire appellanter havde for så vidt angår denne anden del af sagen nedlagt påstand på tortgodtgørelse på kr. 100.000,-.
Både kommunen og Ankestyrelsen, som begge var sagsøgt, blev frifundet, da landsretten fandt, at hverken kommunen eller Ankestyrelse havde handlet ansvarspådragende. Den omstændighed, at byrettens vurdering af tvangsanbringelsessagen var anderledes end flertallene i børne- og ungeudvalget samt Ankestyrelsen gav ikke i sig selv en formodning for culpa hos myndighederne.
Konklusion
Dommen viser for det første, at kommunerne skal sikre på, at børn, som har ophold uden for hjemmet med henblik på en tvangsmæssig undersøgelse, kommer hjem til forældrene, når undersøgelserne er tilendebragt, medmindre der er grundlag for en akutanbringelse af børnene. 
Dommen viser dernæst, at der ikke foreligger et culpaansvar, alene fordi byretten vurderer sagens materiale anderledes end de administrative myndigheder.
Advokat Kristine Schmidt Usterud førte sagen for både kommunen og Ankestyrelsen. http://kammeradvokaten.dk/nyheder/2016/5/kommune-og-ankestyrelsen-frifundet-for-tortgodtgoerelse-efter-tvangsanbringelse


Ja, nu kan kommunen omstøbe dit barns udredning ved at finde en årsag for at fortage en tvangs udredning. Det er meget aktuelt, og brugt. Forstil jer at psykologen ikke finder det væsentligt at tale med jer forældre, som part i sådan en tvangs udredning. Og at psykolognævnet mener det psykologen leverede er god kvalitet, og I er enige uden at psykologen vidste du som forældre var af samme opfattelse da psykologen kun får det socialrådgiver udleverer, imens psykologen dokumenter din forældre evne bort uden at se dig ...

Ja, der er retningslinjer for forældrenes parts status i disse sager, men forstil jer psykologen springer det led over og begrunder det med det faktum at der er tale om tvang? Forstil jer at psykolog nævnet mener der er "ok" men at alle så har et rapport skrevet om jer som I ikke deltog i, hvor ingen ved I var enige i det psykologen mente om jeres barns skolegang? Men hvor alle læse psykolgoen inkriminere dig som dårlig forældre - uden at de opdager psykolgen reelt hverkne talt med dig, eller så dig og barnet sammen.


Forstil jer at barnets socialrådgiver vælger parter i sagen og er fløjtende ligeglad med jer som forældre, eller den ene af forældrene ... hvor hun kan vha SEL §69 træffe afgørelser i sagen for at fastholde hendes skolevalg og hvor skolen så levere "det der skal til" i sagen for at Ankestyrelsen i hvert tilfælde det år kan fastholde dit barns skolegang - hvor ingen ser barnet? Og ingen havde set barnet andet end "den socialrådgiver" og alle hendes andre aktører. Min retssikkerhed blev krænket, men mit barn havde ingen ansvarlige som passede på hans skolegang da jeg ikke blev anset som part i sagen. 




Selv da Vejen kommune skrev til Odenses Kommunalbestyrelsen fandt de hurtigt ud af at deres "henvendelse" var ikke velkom og de kun må tale med socialrådgiveren. Skolechefen rette ind. Mens barnet var en af de få heldige hvor der kom en ekstern psykolog på sagen som rent faktisk så både barnet, mor og skolen samt hjemmet.

Det mest horribelt er at kommunen "vedtager" socialrådgiveren og PPR styrer processerne. De ser sjælden sådan en sag og er dybeset ligeglad da de ikke ønsker at forklare og redegøre for valg forvaltningen træffer ... så du skal endeligt passe på din socialrådgiver og PPR psykolog. De kan mere end du regner med. Og penge, tja der er penge nok når sager skal videre og anbringelser skal fastholdes men der er ingen penge til vores børn med handicap i Folkeskolen. Socialrådgivere bestemmer hvem får hvad ... imens aner byrådet ikke hvorfor der er problemer, de satser på deres fagkonsulenter, psykologer og socialrådgivere ved hvad de laver.


Men det er da sjælden den selvsamme psykolog gentager fejl i et sag hun påståede ikke havde som sag. Grotesk er sagens gang - hvor selvsamme psykolog fik en påtale i sagen, men vælger så fremmedrettet hvad der skal ske, og må ske jf barnets skolegang. En skolegang hun dybeset ikke fulgt som hendes ledelse treode hun følger ... hvor hun administrativ efterlod barnet i kaos, imens hun fastholdt fejlhåndtering af barnet, samt tillod magtanvendelser over en længere årrække, i ret dyr tilbud rådkvinden reelt havde tillid til administreres med faglig kompetence. Ingen anede det strandede ved "administrative" procedurer og topstyring. Og morens klage jf denne psykolog skænked eingen en tanke - da klagen aldrig nået sagen, ligeledes som kritiske referater mm forsvinder. Jeg klagede over pågældene i 2011, 2013 og 2015 blev jeg fjernet af en vagt og socialrådgivern "holdt hånden over hende" sammen med ledelsen. Jeg vælger nu at skrive om det og har set jg kan endeligt stadigvæk klage til psykolognævnet, men er usikker om psykolog nævnet reelt vil påtale "administrative" skoleplaceringer - samtidig er det endeligt PPR som har ansvaret. Noget vi i 7 år havde problemer med jf faglig niveau i kommunens tilbud eller som det nu er: Andre aktører kommunen betaler for at levere det de mener ... psykologen fulgt sagen. Mon hun kan forklar hvordan det endt med at da tvangssagen pegede på det jeg ansøgt om og fortalt hende jeg ønskede i 2011 ikke blev effektiviseret? Og hvorfor netop det emne i sagen som tvangsudrendnignen var enig med mig i - kunne i alle disse år blankt ignoreres.



Disse sager er dyrt. Vi taler om tilbud som koster cs 30 000kr om måneden for hvor denne psykolog ikke kvalitetssikrede eller sorgede for børnenes handicap var tilgodeset eller retter sagt ikke sørgede for at tjekke om det barn udvikler sig ... hun skrev det jo selv - og jeg står i dag med kvalme da hun også kunne undskylde og beklage. Uden at jeg fattede mistanke at hun løj. Tillid, ja jeg ved ikke om jeg nogensinde kan holde en socialrådgiver eller psykolog ud. Jeg er bare taknemlige for at der er mennesker derude som gøre deres arbejde og tog sig den tid hvor de kiggede på mit barn. Jeg er ked af de ikke fik lov til at observere ham i skolen - så vi havde mere konkret at bruge for at hjælpe mit barn, men de fik ikke en chance at se ham igen. Det er endeligt trist for disse sager kræver en enorm tillid mellem parter - og jeg håber at byrådet finder tid, penge og mennesker så de børn med handicap som rådner uden rette hjælp omgående findes. Vi har mulighed for udmærket tilbud til børn med autisme, ordblindhed eller når deres særlige forudsætninger skaber problemer. Hvis vi retter hullet ved PPR ... penge fosser ud, uden at folk så hvorfor imens ingen vil lytte da jeg sagt deres visitations process og PPVer er noget af det mærkværdigste jeg længe har oplevet. 












Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler #handicap #skolechat



Jeg ved det omhandler anbringelser men den forklar visitation ret godt og fortæller om hvordan kommuner bør kontakte nabo kommunen mm og det INDEN et barn anbringes jf behandlings skoletilbud.

Ind i det er en nedenstående tabel med henvisning til lov paragraffer (side 6 i vedhæftede pdf) fortæller det jer hvem har ansvaret for hvad. Kommunalbestyrelsen ... er nogle vigtige medspiller men kan i den grad være værd at flygte fra. Men så skal den nye PPR forstå loven så de ikke trækkes rundt i mangegen af veltalende psykologer og socialrådgivere ... imens de nedgøre forældrene.

Folk skal se at kommuner bruger det samme SEL (social og service loven) for anbragte og handicappede hvor kommuner i stigende grad oplever de ikke har god nok tilbud og så tager fat med tvang. Eller narres af mennesker som "har" sidegeschæft med at de ejer opholdsteder, eller værre at de samarbejder med dem for at de kan få fastholdt nemme børn. Ellere implementere dybeset hjemmestrikkede undervisning uden at noget opdager det er gjalt.

Når I kender proceduren kan en anbringelse "forhindres", da et skoletilbud praktisk talt bør være på plads inden et barn flyttes fra jeres anbringelse kommune til beliggenhedskommune. Og ingen kommune vil få ansvaret for de fixede en sag - det var nemmere i gamle dage at "lad en anden kommune få ansvaret".
Min sag skete da jeg forstået alt dette mens kommunen fastholdt deres gamle procedure ... trist er visitation er et år ad gangen og et år, hvor det næste tilbud skal proves, blir nemt til mange år fejl visiterede idet vi ikke kan regne med de er sandfærdig (uha min asperger agtig millimeter retfærdighedsgen hopper) ... hvor alt i bund og grund falder på om barnets PPV er lavet, opdateret og gennemført med ideer til skolevalg. EN PPV er en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) og der er flere forslag hvor det mildest talt kræver at psykologen samler sagen, ser barnet og forældrene og ikke bare pga. travlthed skriver det alle siger.

Det er sådan at deres arebjde er administrativ ved kommunen og centerklasser / behandlingsskoler eller interneskoler oftest kun ser et tilfældig pædagog som kommer ifm. tilsyn. Alt arbejde med barnet, supervision og observation er fjernet ... som vi skårede sager ned. Psyk kommer og levere den ydelse (eller i yderst sjælden tilfælde en privat psykolog) hvor kommunen selv må vælge hvad de implementerer ... så kan familier i mange år, som min, komme ud for at håndters ved tilfældigheder.

Trist er når en socialrådgivere eller PPR psykolog ikke tillader en skole at hjælpe et barn, eller en skole føre alle bag lyset for at skaffe sig opgaver de ikke har kompetencer til. Den slags sker og forældre får ingen erstatning (ikke at deres børns skolegang kan erstattes), de får ikke engang en rimelig undskylding men mere af det samme.

Så husk, mærk efter hvad din kommunes procedure er og pas på dobbeltspil - det er endeligt grotesk at skrive det for kommunen bør selv forstå det koster dem mere end det vil koste at følge retningslinjer som ændres netop for vores alles bedste. Jeg kan kun sige det sejler derude ... mere end vi tør vide. Reformen af 2007 tabte de handicappede, hvor inklusion er den bedste valg men ingen er klar, de er først nu ved at "nå frem" til nye procedurer for visitation - og en visitation varer et år! Hvor børn ofte ikke kan kom tilbage til det de bør havde fået netop pga educational misplacement.

Det er dejligt anbragte børns rettigheder er sikrede, men horribelt at kommunen bryder loven og misforstår noget så klart skrevet som denne pdf. Jeg forklarede og beskrev det til kommunen allerede i 2012 at proceduren er som følge men ingen vil anerkende det jeg kom med, gad vide hvordan det går i dag? Jeg tror næppe ting er ændrede for det er magtpåliggende for kommuner at presse forældre med § 20 stk 2 børn ind i det tilbud de nu engang har. Mere end opkvalificere sig selv til at kan inkludere ... alt skal jo prioriteres ... men husk, hvis de børn skal kunne klare sig selv så er en tidlig indsats altså nødvendigt ellers så stiger kommunens udgifter ... trist er at folk er nogenlunde ligeglad og lader ting stå til.

Nu hvor jeg gennemgik 360 pdf'er og alt kommunerne sendt til klagenævnet og AST jf min drengs skole sag ere jeg klar over det hele sejler - men deres IT system gavner ikke deres arbejdsområde. Gid bare akter kun entydig identificeres ... så dobbelt kopiere af ting ikke misbruges ude af kontekst, men hellere ikke dukker op uden høringssvar eller værre slet ikke er forældrene bekendt imens kommunen skriver fine notater om hvad de tilbyder ig forhandler noget helt andet med hinanden. Jeg er helt paff over hvad der foregik ... mit barn bør havde været hjem givet januar 2013 men jeg havde ikke viden nok, og vores advokater havde ikke sagens ægte aktindsigt. Interne mails måtte jo tilbageholdes og disse var kun brugt til LOVBRUD.

Mere åbenhed taaak ....


Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler 






mandag den 24. april 2017

Forældelse af krav på tortgodtgørelse i anledning af uberettiget tvangsanbringelse

Forældelse af krav på tortgodtgørelse i anledning af uberettiget tvangsanbringelse 28-03-2017
 28. marts 2017 Domstol.dk (Danmarks Domstole)
Procesbevillingsnævnet har den 24. marts 2017 meddelt en borger tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 24. oktober 2016.
I oktober 2011 blev borgerens søn anbragt uden for hjemmet uden borgerens samtykke, og i december 2011 blev kommunens afgørelse stadfæstet af Ankestyrelsen. I maj 2012 ophævede byretten tvangsanbringelsen, idet byretten fandt, at grundlaget for tvangsanbringelsen ikke var til stede. Sønnen var på tidspunktet for byrettens afgørelse fortsat tvangsanbragt.
I februar 2015 anlagde borgeren sag mod kommunen med påstand om tortgodtgørelse i anledning af den uberettigede tvangsanbringelse.
Kommunen gjorde under sagen bl.a. gældende, at et eventuelt erstatningskrav var forældet, idet forældelsesfristen regnes fra skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4, hvilket i den foreliggende sag var tidspunktet for selve tvangsanbringelsen i oktober 2011. Borgeren påstod sagen fremmet under henvisning til, at forældelsesfristen skal regnes fra maj 2012, hvor den uberettigede anbringelse effektivt blev bragt til ophør.
Byretten frifandt kommunen
Byretten frifandt kommunen, idet byretten ikke fandt grundlag for at tillægge borgeren godtgørelse eller erstatning.
Landsretten stadfæstede byrettens dom
Borgeren ankede dommen til Vestre Landsret, der stadfæstede byrettens dom.
Landsretten fandt, at skaden må anses for indtrådt på det tidspunkt, hvor kommunen traf afgørelse om tvangsanbringelse, eller i hvert fald senest fra det tidspunkt, hvor kommunens afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen. Idet sagen var anlagt mere end 3 år fra dette tidspunkt, fandt landsretten herefter, at et eventuelt krav på godtgørelse var forældet.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0632.

Og så har borger først beviser 2-3 år ind i sådan en sag, samt skal lande efter hjemgivelse. Suk. Værst er .... at regler laves sådan ...

 

mandag den 17. april 2017

Forholdene under anbringelse af børn og unge af INGER CORYDON-PETERSEN






I løbet af de seneste år er der kommet øget retligt fokus på børn og unge som rettighedsindehavere. Udviklingen ses såvel igennem den danske lovgivning, hvor hjemmelskravet er kommet i fokus, men ligeledes i forhold til udviklingen i internationale konventioner, i sær børnekonventionen. Det øgede fokus ses endvidere under anbringelsen af børn og unge, særligt magtanvendelsesreglerne. Der findes ikke en legal definition af begrebet magtanvendelse. Formålet med lovgivningen for magtanvendelse over for anbragte børn og unge er at begrænse magtanvendelse og sikre barnets bedste. Den retlige regulering af magtanvendelse over for anbragte børn og unge bærer præg af en kasuistisk reguleringsform, hvor reglerne groft sagt er udformet med henblik på at regulere en idealsituation, hvor magtanvendelse ikke er nødvendig. En lang række tilfælde lever imidlertid ikke op til denne idealsituation, og dermed opstår spørgsmålet, hvad legitimerer så indgrebet? Dermed er det relevant at undersøge hjemmel for magtanvendelse på ulovbestemt grundlag. Magtanvendelse på ulovbestemt grundlag er dog forbundet med en usikkerhed, som kan svække retssikkerheden for de anbragte børn og unge. Endvidere viser det sig, at magtanvendelse ikke altid er uforenelig med barnets bedste.

http://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/Afh_2015/afh11-2015.pdf er opdaterede indtil september 2014 ...

Tilsyn i forbindelse med anbringelsen #tilsyn #DkPol

(Der er nye regler ikke indsat i denne afhandling efter sommer 2014. Disse, samt yderlige prinicp afgørelser findes http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/servicelov hvor søge felt er nemmest at gennemgå. Specialet er endeligt en mere konkret sammen skrivning af områderne og herunder inkl. magtanvendelser, forældremyndighed m. fl. her er rettet indtil marts 2017)



I forbindelse med anbringelsen af børn skal der føres tilsyn. Tilsynet er med til at sikre, at foranstaltningerne stadig er formålstjenstlige, og kvaliteten af anbringelsesstedet er i orden. Tilsynet i forbindelse med anbringelsen udmønter sig i to forskellige tilsyn; det personrelaterede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn. I det følgende præsenteres de to tilsynsformer.


Det personrelaterede tilsyn


Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i opholdskommunen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte person, jf. SEL § 148, stk. 1.

Bestemmelsen i serviceloven er også betegnet som det personrelaterede tilsyn, da den handler om tilsynet i forhold til den enkelte person. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen er formålstjenesteligt, jf. SEL § 148, stk. 2.

Bestemmelsen skal i sammenhæng med SEL § 70, stk. 2, hvorefter behovet for revision af handleplanen skal ske på baggrund af det løbende tilsyn.

Herefter skal tilsynet omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor en repræsentant fra kommunen taler med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet er til stede. Formålet med løbende tilsyn er at sikre et godt udbytte af anbringelsen, og anbringelsen ophører, når målet er nået, eller foranstaltninger ikke længere er egnet til at nå målet.

Der er ikke noget til hinder i lovgivningen for, at der foretages tilsynsbesøg oftere end de to besøg, som loven foreskriver. Formålet med tilsynsbesøget og samtalen med barnet er at få indblik i barnets trivsel på anbringelsesstedet, få barnets egen vurdering af situationen samt sikre, at foranstaltningen stadig er formålstjenstlig. Det anbragte barn får således mulighed for frit at tale om eventuelle problemer.

Hvis hensynet taler imod det, kan en børnesamtale undlades.

Driftsorienteret tilsyn


Kommunalbestyrelsen skal kun føre driftsorienteret tilsyn med egne tilbud og private tilbud beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af socialtilsynets kompetencer, jf. SEL § 148 a, stk. 1, jf. lov om socialtilsyn70 § 4.

Primærkompetencen til at føre tilsyn med anbringelsesstederne er således tillagt socialtilsynet.

Baggrunden for oprettelsen af socialtilsynet var en række sager, hvor døgnophold havde modtaget borgere, som de ikke havde kompetence til og opkrævede en betaling, som ikke var rimelig i forhold til den indsats, der blev leveret.

Herudover havde der været en række tilbud, hvor de pædagogiske metoder var uhensigtsmæssige.

Politisk blev det besluttet, at årsagen var, at det tidligere kommunale tilsyn ikke havde det fornødne faglige niveau og systematik til at føre en ordentlig kontrol. Der var derfor bred politisk opbakning til, at der skulle ske grundlæggende ændringer i strukturen.

Indenfor hver region, bliver der udpeget en kommune, hvor kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune har ansvar for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i kommunen, jf. socialtilsynslovens § 2 stk. 1, jf. stk. 2. Socialtilsynet kan dog ikke føre tilsyn med sociale tilbud i egen kommune, jf. § 2, stk. 3.

Baggrunden for bestemmelsen var, at der kunne være en uheldig interessesammenblanding, da det kunne medføre usaglig forskelsbehandling, hvis kommunen skulle føre tilsyn med deres egne tilbud.

Endvidere var der tale om stor forskel indenfor de forskellige kommuner, da tilsynet krævede en bred kombination af kompetencer, som ikke var tilstede i alle kommuner. Der var derfor et ønske om en mere ensartet praksis på området.

Det er kommunalbestyrelsen i den udpegede kommune, jf. § 2, stk. 2, der har både myndighedsansvaret og det politiske ansvar for opgavens udførsel.

Det personrelaterede tilsyn, jf. SEL § 148 forbliver stadig ved kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune.


Socialtilsynet i den pågældende kommune skal føre tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, opholdssteder for børn og unge samt døgninstitutioner, herunder delvist lukkede døgninstitutioner og delvist lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt behandlingstilbud til stofmisbrugere jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for at sikre, at tilbuddene stadig har den fornødne kvalitet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 1. For så vidt angår kvaliteten er der henvist til socialtilsynslovens § 6, hvori det fremgår, at kvaliteten vurderes indenfor temaerne; uddannelse og beskæftigelse; selvstændighed og relationer; målgrupper, metoder og resultater; organisationer og ledelse; kompetencer; økonomi og fysiske rammer, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 1-7.

Socialtilsynet skal endvidere føre tilsyn med forholdene i tilbuddet og indgå i en dialog, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten af tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Tilsynets opgave består således i at indsamle information og herudfra vurdere kvaliteten af tilbuddene.

Det er i den forbindelse nødvendigt, at tilsynet foretager besøg på anbringelsesstedet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2. Tilsynsbesøgene kan være både anmeldte og uanmeldte, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Der er dog ikke hjemmel til, at socialtilsynet uden retskendelse tiltvinger sig adgang til private hjem. (Men, jf

Herudover kan der indhentes årsrapporter fra tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 2. Socialtilsynet kan endvidere indhente oplysninger fra barnets opholdskommune samt oplysninger fra ansatte, borgere og andre relevante personer, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 3-4. Socialtilsynet skal i forbindelse med driftsorienteret tilsyn mindst en gang årligt besøge alle de omfattede tilbud, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 3. Der skal dog foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om hvorvidt det er nødvendigt, at der foretages flere besøg om året.

Såfremt socialtilsynet bliver bekendt med tilfælde, hvor der er bekymring for indsatsen på anbringelsesstedet, kan de træffe afgørelse om skærpet tilsyn, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 1. Ifølge forarbejderne til lovbestemmelsen, skal den anvendes i de situationer, som kan føre til ophævelse af godkendelsen. Der kunne eksempelvis være tale om strafbare forhold såsom bedrageri, vold og seksuelle overgreb eller uforholdsmæssigt mange magtanvendelser indenfor en kort periode.

Skærpet tilsyn kan også ske på baggrund af vurderingen af anbringelsesstedet efter § 6, stk. 2, hvorefter anbringelsesstedets kvalitet vurderes som uforholdsmæssig lav. Inden socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn forudsættes det, at der har været en dialog mellem socialtilsynet og anbringelsesstedet. Afgørelser om skærpet tilsyn træffes indenfor en periode på 3 måneder, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Såfremt afgørelsen ikke forlænges bortfalder den automatisk. I forbindelse med afgørelse om skærpet tilsyn skal socialtilsynet træffe afgørelse om påbud, som indholdsmæssigt stemmer overens med afgørelsen om det skærpede tilsyn.

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om udstedelse af påbud, som gøres til en betingelse for fortsat godkendelse af anbringelsesstedet, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 2. Socialtilsynet kan udstede påbud uden at træffe afgørelse om skærpet tilsyn. Udstedelse af påbud forudsætter, at der kan foretages tiltag, som forbedrer forholdene på anbringelsesstedet til et acceptabelt niveau. Her tænkes på de tilfælde, hvor der eksempelvis er brugt for mange magtanvendelser. Socialtilsynet vil her kunne give påbud om revision af handleplan for at undgå magtanvendelse samt påbud om efteruddannelse. Der skal fastsættes en frist på påbuddet, som anbringelsesstedet skal overholde.

Såfremt anbringelsesstedet ikke overholder påbuddet kan godkendelsen trækkes tilbage. Socialtilsynet skal underrette det anbragte barns opholdskommune, såfremt de bliver bekendt med bekymrende forhold, jf. socialtilsynslovens § 10. Herved kan opholdskommunen tage højde herfor i forbindelse med det personrelaterede tilsyn.

Det sociale tilsyn er relativ nyoprettet. Tilsynet er en del af den offentlige forvaltning. De almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger finder derfor anvendelse. Herudover er det driftsorienterede tilsyn en myndighedsopgave, som betyder, at det ikke kan uddelegeres, medmindre, der er hjemmel til det i loven. En sådan hjemmel findes ikke i loven, hvilket indebærer, at det alene er det sagsforberedende arbejde, der kan uddelegeres til private og andre myndigheder.79

Ombudsmandens rolle i tilsynet med anbringelsen

Folketingets ombudsmand fører tilsyn med den offentlige forvaltning, hvor der bedømmes, om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldig i fejl og forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver, jf. lov om Folketingets ombudsmand§ 21. I forbindelse med Ombudsmandens inspektionsvirksomhed gælder desuden bestemmelsen i § 18

Folketingets ombudsmand fører ligeledes tilsyn med anbringelsessteder for børn jf. FOB § 7, stk. 1. Såfremt ombudsmanden bliver opmærksom på, at der er handlet i strid med gældende ret, eller personalet på anden måde gør sig skyldig i fejl og forsømmelser, kan han udtale kritik af anbringelsesstederne, jf. FOB § 22.

Hvis der er tale om en fejl eller forsømmelse af større betydning, skal Folketingets ombudsmand give meddelelse om sagen til Folketingets retsudvalg samt vedkommende minister, kommunalbestyrelse eller regionsråd, jf. FOB § 24.

Sundhedsloven


Tilsynsskrivelsen som jeg kopierede her da den var fuldend omfatter desværre ikke sundhedsloven §40 og §41-46 som også er relevant.
Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
 https://www.foxylex.dk/sundhedsloven/kapitel/9


For yderligere momenter

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)  pkt. 592, 104, 105, 108 ændret ved vejledning nr. 9047 af 28/1 2015 og vejledning nr. 9535 af 9/6 2016.

Ankestyrelsen har i deres praksis navnlig lagt vægt på, at der kan ske anonymisering i de tilfælde, hvor der er en formodning om, at forældrene vil hente barnet hjem. Ankestyrelsens praksis i sagerne C-7-06 og 124-13 ligeledes bekræfter.

Såfremt der er tale om en akut situation kan formanden træffe afgørelse, jf. SEL § 75

Barnets opholdskommune er reguleret i LBK 2014-09-23 nr. 1019 (senest LBK nr 1345 af 23/11/2016 ) (retssikkerhedsloven) §§ 9-9b. Et barn/ung under 18 år, der bor ved sine forældre har samme opholdskommune som denne, jf. 9a, stk. 2, jf. § 9, stk. 2. et barn, der er anbragt får selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelse, jf. RSL § 9a, stk. 4, 2. pkt.

Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende sociale tilbud  LBK 2013-06-12 nr. 608 (senest LBK nr 70 af 18/01/2017) jf. § 4.
Forslag til Lov om socialtilsyn LFF 2013-04-10 nr. 205 s. 5, 6, 7, 8, 22

Socialtilsynets ansvarsområde strækker sig endvidere til tilsyn på voksenområdet, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1 via foxylex som er opdaterede med rettelser

Hvis en plejefamilie f.eks. ikke ønsker at lukke de tilsynsførende ind, kan de ikke uden retskendelse tiltvinge sig adgang, sanktionen kan dog i stedet være flere tilsynsbesøg og eventuelt inddragelse af godkendelse.

Afgørelser om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorefter de almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse. http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-73-af-310-2006/#c55548


AFSNIT XII – DE FORVALTNINGSRETLIGE REGLER OG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPERKapitel 44 – De forvaltningsretlige regler og grundlæggende princippeKapitel 45 – De grundlæggende forvaltningsretlige principperLegalitetsprincippet – krav om hjemmel
Princippet om saglig forvaltning - magtfordrejning
Lighedsprincippet
Proportionalitetsprincippet
Officialprincippet eller undersøgelsesprincippet
Princippet om den processuelle skadevirkning
Kapitel 46 – Forvaltningsloven, persondataloven og offentlighedslovenKapitel 47 – ForvaltningslovenInhabilitet
Nævn og råd
Tidligere ansatte
Vejledning
Repræsentation
Tavshedspligt
Pligt til at give oplysninger m.v.
Videregivelse af oplysninger - § 28 i forvaltningsloven
Hovedregel, som forbyder videregivelse
Værdispringsreglen
Samtykke
Aktindsigt
Vidergivelse af oplysninger m. fl.
Kapitel 48 – OffentlighedslovenAktindsigt og notatpligt
Kapitel 49 – PersondatalovenPligt til at informere den registrerede
Kapitel 50 – Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligterAnvendelse af retssikkerhedsloven (JM) på det sociale og det beskæftigelsesmæssige område
Retssikkerhedsloven (JM) gælder for den offentlige forvaltning
Tvangsindgreb når der ikke foreligger mistanke om strafbart forhold
Hvornår skal myndigheden følge fremgangsmåden i kapitel
Husundersøgelse
Undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer
Proportionalitetsprincippet
Krav om partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning m.v.
Underretning af borgeren inden indgrebet
Tilfælde, hvor myndigheden kan undlade at underrette om et indgreb
Borgerens ret til at gøre indsigelse
Oplysningspligt
Tvangsindgreb med andre formål end straf
Tvangsindgreb, som myndigheden ikke må gennemføre
Konkret mistanke om et strafbart forhold
Myndighedens vejledningspligt
Oplysninger, som borgeren ikke har pligt til at give
Kapitel 51 – Andre forvaltningsretlige spørgsmål m.v.God forvaltningsskik
Smidig sagsbehandling
Tids- og svarfrister samt kvitteringsbreve
Journalisering og erindringssystemer
Genoptagelse og klage over formalitetsmangler
Skriftlighed og andre formkrav
Kapitel 52 – Digitalisering af sagsbehandlingen og udvekslingen af oplysninger
LBK 2013-03-22 nr. 349 Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand


lørdag den 15. april 2017

Bevaring af data fra IT-systemet BB Journal fra to institutioner #aktindsigt #institution




På foranledning af Rigsarkivet har Statsforvaltningen, Tilsynet, anmodet Odense Byråd om en redegørelse for Odense Kommunes håndtering af to forhold i forbindelse med Rigsarkivets tilsyn med Odense Kommunes arkivforhold, henholdsvis om omfanget af arkivmateriale i kommunens institutioner og om muligt uhjemlet kassation af materiale i et IT-system fra to kommunale institutioner.
Byrådet skal med denne sag tage stilling til det udkast til svar, der fremgår af sagsfremstillingen.
INDSTILLING
Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet besvarer henvendelsen fra Statsforvaltningen, Tilsynet, i overensstemmelse med det svarudkast, der fremgår af sagsfremstillingen.
Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.
SAGSFREMSTILLING
I foråret 2015 iværksatte Rigsarkivet et tilsyn med arkivforholdene i landets kommuner og udsendte i den forbindelse et elektronisk spørgeskema, hvor man udbad sig en lang række oplysninger. Stadsarkivet besvarede på Odense Kommunes vegne henvendelsen og fik en tilbagemelding med Rigsarkivets brev af 16/9 2015. Heri havde Rigsarkivet følgende bemærkninger:

I indberetningsskemaet manglede oplysninger om papirarkivalier i kommunens institutioner.
Rigsarkivet ville drage omsorg for, at en konserveringsfaglig rådgiver ville kontakte Stadsarkivet for at drøfte spørgsmålet om et midlertidigt arkivmagasin, som ikke levede op til kravene om betryggende opbevaring. De dårlige opbevaringsforhold i dette magasin var blevet påpeget af Stadsarkivet.
Rigsarkivet stillede desuden en række spørgsmål i forhold til Odense Kommunes IT-arkivering: Havde Odense Kommune en strategi for digital arkivering? Hvad var status på arkiveringen af kommunens økonomisystem og en række mindre IT-systemer, der tidligere havde været anvendt i kommunen? Og endelig ønskede Rigsarkivet en redegørelse for uhjemlet kassation af data fra IT-systemet BB Journal.
På baggrund af bemærkningerne bad Rigsarkivet Stadsarkivet om at tilvejebringe de manglende oplysninger.
Stadsarkivet svarede den 16/10 2015 på Rigsarkivets brev med følgende bemærkninger:
Med hensyn til de manglende oplysninger om papirarkivalier fra Odense Kommunes institutioner påpegede Stadsarkivet, at det af arbejdskraftmæssige grunde ikke havde været muligt at få oplysninger fra alle institutioner. Stadsarkivet oplyste i denne forbindelse, at for at fremme arbejdet med at få overblik over mængden af papirarkivalier havde Stadsarkivet indledt arbejdet med at få etableret samarbejdsrelationer med de centrale forvaltninger, således at der kunne sættes ledelsesmæssig forankring bag opgaven. Stadsarkivet forklarede endvidere, at det var hensigten at få etableret en turnusordning, således at Stadsarkivet hvert fjerde år havde kontakt til de enkelte institutioner.
Med hensyn til spørgsmålet om det midlertidige arkivmagasin afventede Stadsarkivet at blive kontaktet af Rigsarkivets konserveringsfaglige rådgiver.
I relation til Odense Kommunes IT-arkivering blev det oplyst, at kommunens strategi for digital arkivering var under udarbejdelse (er senere udarbejdet).
Kommunens økonomisystem ØS Indsigt var i gang med arkiveringsprocessen - og alle årgange fra 2003-2015 er senere arkiveret.
De mindre IT-systemer, som Rigsarkivet havde spørgsmål til, var blevet arkiveret som en del af kommunens daværende ESDH-system Profile.
Stadsarkivet kunne endelig meddele, at visse data fra BB journalsystemet øjensynlig var blevet slettet, uden at arkivet var blevet informeret om dette. Dermed var muligheden for at bevare disse data gået tabt.

Den 14/4 2016 fremsendte Rigsarkivet en erindringsskrivelse til Odense Kommune, hvor Rigsarkivet anmodede kommunen om at indsende de manglende oplysninger inden den 1/7 2016. Rykkerskrivelsen omhandlede blandt andet
spørgsmålet om papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner.
at Rigsarkivets konserveringsfaglige rådgiver ville kontakte Stadsarkivet og aftale det videre forløb med hensyn til det midlertidige arkivmagasin.
spørgsmålet om uhjemlet kassation af materiale fra IT-systemet BB Journal for så vidt angik to af Børn- og Ungeforvaltningens institutioner, Korsløkke og Løkkehus.
Den 5/9 2016 redegjorde Stadsarkivet for sagen i en mail til Rigsarkivet. I mailen oplyste Stadsarkivet blandt andet, at det fortsat arbejdede på opgaven med at indhente oplysninger om papirarkivalier i kommunens institutioner. Desuden blev det oplyst, at Stadsarkivet i mellemtiden havde fået løst problemet vedrørende det midlertidige arkivmagasin. Endelig henvistes der til tidligere afgivne oplysninger omkring materialet fra BB Journal.
Den 13/10 2016 indberettede Rigsarkivet Odense Kommune til Statsforvaltningen for ikke have svaret fyldestgørende på to spørgsmål, nemlig at:
Odense Kommune stadig ikke havde indberettet oplysninger om papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner.
Odense Kommune ikke havde redegjort for den uhjemlede kassation af data fra it-systemet BB-Journal, uden at der var produceret en arkiveringsversion.
Den 2/11 2016 henvendte Statsforvaltningen sig til Odense Kommune med anmodning om, at kommunalbestyrelsen afgav en udtalelse til sagen.

Udkast til svar til Statsforvaltningen, Tilsynet:
"Vedr. sagsnr. 2016-77215
Statsforvaltningen har den 2/11 2016 anmodet Odense Byråd om en udtalelse vedrørende en henvendelse fra Rigsarkivet om manglende oplysninger og uhjemlet kassation. På den baggrund skal byrådet oplyse følgende:
1. Papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner
Stadsarkivet påbegyndte i efteråret 2015 arbejdet med at få indhentet oplysningerne fra de kommunale institutioner. Af ressourcehensyn måtte Stadsarkivet lade opgaven ligge stille det meste af 2016, men fra oktober 2016 har Odense Stadsarkiv arbejdet målbevidst med at få afsluttet undersøgelsen.

For at tilvejebringe så godt et resultat som muligt og sikre så smidig en indberetningsproces fra institutionerne som muligt har Stadsarkivet tilstræbt:
Undersøgelsen aftaltes nøje med repræsentanter fra de respektive hovedforvaltninger (for at undersøgelsen fik en forvaltningsmæssig forankring).
Der blev (af pædagogiske grunde) udarbejdet vejledningsmateriale skræddersyet til de respektive institutioner.
Indberetningerne skulle (også) forsyne Stadsarkivet med så fyldestgørende oplysninger, at det ville være nemmere at beregne fremtidigt magasinbehov på papirarkivområdet.
Denne proces blev påbegyndt i efteråret 2015 og videreført aktivt fra oktober 2016. Fra december 2016 er arkivundersøgelsen blevet (eller er i færd med at blive) udbredt til alle de langt over 300 institutioner under Odense Kommunes fire forvaltninger, nemlig Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF), Børn- og Ungeforvaltningen (BUF), By- og Kulturforvaltningen (BKF) og Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF).
Medio marts 2017 er status for undersøgelsen følgende:
BSF: Undersøgelsen er afsluttet.
BUF: Undersøgelsen er her opdelt i to, nemlig i henholdsvis afdelingen for dagtilbud (daginstitutioner, børnehaver, vuggestuer m.m.) samt i afdelingen for skoler og SFO’er. Undersøgelsen er stort set afsluttet.
BKF: Undersøgelsen er igangsat den 6/3 2017 med svarfrist den 15/4 2017.
ÆHF: Undersøgelsen forberedes for tiden i et samarbejde mellem forvaltningen og Stadsarkivet og forventes afsluttet medio maj 2017.
Den samlede oversigt over bevaringsværdigt arkivmateriale i alle kommunens institutioner forventes på dette grundlag at kunne foreligge senest den 1/8 2017, hvor den vil blive tilstillet Rigsarkivet.
2. Uhjemlet kassation af et IT-system fra to kommunale institutioner
Der har hersket en vis usikkerhed med hensyn til bevaring af data fra IT-systemet BB Journal fra to institutioner, nemlig Børn og Ungeforvaltningens institutioner Korsløkke og Løkkehus. Data fra Ældre- og Handicapforvaltningens institutioner Bjørnemosen, Fangelvej, Lindegården og Rødegårdsvej var derimod allerede slutafleveret til Stadsarkivet i 2012.
I forbindelse med Stadsarkivets undersøgelse af den manglende arkivering af data fra de to BUF-institutioner har ingen af det nuværende personale kunnet besvare de udestående spørgsmål. I november 2016 er det dog lykkedes at finde installationen af BB Journal på en IT-server, der er i drift, men som ikke længere bruges af ansatte i BUF (men som tidligere har været brugt på de to institutioner).
Stadsarkivet er nu i gang med at undersøge, om denne installation indeholder systemets bevaringsværdige data. Er dette tilfældet, vil udfærdigelsen af en arkiveringsversion for de to institutioner, der ikke blev arkiveret i 2012, blive iværksat samtidig med slutarkiveringen af de fire første ÆHF-institutioner. Analysen af IT-systemet og hvorvidt det indeholder alle bevaringsværdige data fra de to BUF-institutioner, forventes at foreligge den 1/6 2017, hvor svaret vil blive tilstillet Rigsarkivet. Arkiveringsprocessen vil i givet fald blive gennemført i 2017 eller i 2018 (af budgetmæssige årsager)."
EFFEKT
Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.
ØKONOMI
Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

Det er endeligt utroligt at læse da jeg i 5 år kæmper for at få udleveret det lovpligtige dagbøger fra to andre instituioner samt en plejemor der havde min børn. Hertil også dagbøger fra skolen, dagbøger som skrives om alle anbragte børn. Det er ikke kun fra Odense, men også Vejen Kommune.

Trist at ingen ved hvor sagsakter er - værre er at disse "forsvinder" eller oplysninger som f.,eks socialtilsyn får ikke bliver udleveret til forældre - det er vores børn og dagbøger, tilsyn samt det øvrige er det sikkerhed vi har for at opdage om institutionerne lever op til loven. BB journal er bare en af flere institutioner og endeligt er det mig en gade at forældre ikke må få et printet kopi af deres barns sag derfra, der er INGEN lov som forbyder det - da disse er andre aktører hyrede af kommunen og dermed gælder forvaltningsloven §48 for dem. Jeg er endeligt glad for det stilles spørgsmål til men stadigvæk ikke glad for at akterne, fra BB Journal og Tilsynet forsvandt. På mange mange områder er kvalitetssikring bare på ingne måde godt nok - disse børn fortjener at forældre, som kan, ved hvad der forgår.

Hvor er journalerne fra bl. a det nu lukkede Ny Møllegaard? Eller dem de sendt til institutioner om os hvor vi ikke endt, helt uden vores medvirken .... det er så sandeligt synd for Byrådet at den slags forgår hvor hele dagbøger forsvinder. Pludseligt står jeg og indser jeg havde ikke fået vores netop fordi kommunen ikke sikrede de havde en kopi. Statsforvaltningen har på det seneste fået flere afgørelser jf aktindsigt i sager af anbragte børn - kommuner overholder ikke loven og deres henvisning til tavhedspligt mm. holder ikke når vi ser hvordan børnene kommer hjem - uden uddannelse, uden tryghed jf opvækst mm. Som jeg kun læse er der dagbøger ... alle de steder som kommunen betalt. Men næsten ingen kopier findes, og det jeg har er udelukkende fra skolerne som i den grad viser mangler ... mangler som ingen bør tillade. Den del er PPRs ansvar ...



Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.