tirsdag den 19. september 2017

Synæstesi eller eller samsansning #synesthesia



What Is Synesthesia? by HowStuffWorks.com



The Synesthesia Network | Kaitlyn Hova | TEDxOmaha

Tidligere er synæstesi blevet opfattet som psykiske lidelser, men ved hjælp af en scanning-teknik kaldet DTI (diffusion tensor imaging) kan man nu konstatere at forbindelserne mellem hjernens sanseområder er mere fremtrædende end ved ikke-synæstetikere.

Synæstesi er syn- som betyder "sam-", og aesthesis som betyder "sansning"  det også kaldes samsansning for at forstå begrebet som er en sammenblanding af forskellige typer af sanseindtryk.Således at et sanseindtryk blandes sammen og en fornemmelse fås via et andet sanseområde. Synæstesi er delvis arveligt betinget, og der er flere kvinder end mænd, der er synæstetikere.

Mennesker kan f.eks. høre farver, se lyde og smage berøringer.  Der er 2-4%, måske lidt flere, der er synæstetikere. F.eks. Pharrell Williams, Tori Amos, Franz Liszt eller Richard Feynman fortæller når han ser ligninger:
When I see equations, I see the letters in colors – I don't know why. As I'm talking, I see vague pictures of Bessel functions from Jahnke and Emde's book, with light-tan j's, slightly violet-bluish n's, and dark brown x's flying around. And I wonder what the hell it must look like to the students." Kilde:  Feynman, Richard. 1988. What Do You Care What Other People Think? New York: Norton. P. 59.
Der synes i det hele taget, at være langt flere kunstnere blandt synæstetikerne, end blandt ikke-synæstetikere. En anden form for synæstesi er at se musik i farver, musik-farve-synæstesi filmen Kaitlyn Hova viser men det kan også være som maleri . Et eksempel er SONATA VI hvor to malerier Sternernes sonate er malet af Mikalojus Konstantinas Čiurlionis 1908. , Allegro og Stjernernes sonate: 


Hvor mange former for synæstesi?

Synæstesi og hukommelse hvor sanse-sammenblanding fører til overudviklet hukommelse hvor det er mere automatiseret end i denne film, men langsomt forklarede for at prøve at lære andre teknikken kan ses her:



Grafem-farve-synæstesi hvor bogstaver og tal ses i farver,  og f.eks musik-farve-synæstesi hvor noget f.eks musik er malet eller lidt som en automatisering af spillet synthesia ... 


When 2+2 equals green | Olivia Warren | TEDxClaremontColleges




The Synaesthete: A New Type of “Gifted Student” and How to Teach Them


fredag den 15. september 2017

Hvad er Dysgrafi?






Jeg vil gengive en smule af vores psykolog rapport som omhandler WISC-IV viser fortsat et godt kognitivt niveau i den øvre del af gennemsnittet, specielt hvad angår evnen til at tænke og ræsonnere abstrakt.

Der ses desudenspecifikke vanskeligheder i forhold til skriftsproget, sandsynligvis af dyslektisk karakter. Hans måde at opfatte og bearbejde stimuli på synes således atypisk. Læsevurderingen af 2010 indikerer, at hans læsevanskeligheder er af dyslektisk karakter. Testen afdækker således, at han har store vanskeligheder med skriftens lydprincip. Hermed menes at han er meget langsom og upræcis, når han skal omsætte bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Dette understøttes i øvrigt af hans´ kognitive profil, hvor han for længst ville have knækket læsekoden ved almindelig læseundervisning.

Der anbefales efterfølgende en intensiv, målrettet og pædagogisk indsats, og mor følger op derhjemme. Der anbefales blandt andet VAKS materialet, hvilket aldrig bliver iværksat af skolerne, ifølge mor. Med hensyn til hans´ skoletilbud synes det oplagt at inddrage en konsulent med ekspertviden om børn med særlige forudsætninger, som kan pege på et relevant skoletilbud med henblik på inklusion i en normalklasse.

Tilbuddet skal også tage hensyn til hans´ øvrige profil, herunder hans skriftsproglige vanskeligheder, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Under alle omstændigheder synes det af stor betydning, at drengens først og fremmest udfordres på det intellektuelle område, jfr. undersøgelsen i øvrigt.

Dette skoletilbud skal dog foregå i rammer og med strukturer, hvor han er sikret en tryg og sikker zone for sin indlæring, idet han ellers reagerer uhensigtsmæssigt.

"Endelig fremgår det, at hans ordforråd ligger gennemsnitligt. Det er mit indtryk, at han her kan præstere bedre, idet han forstår ordet, men ikke altid evner at forklare det. Sidstnævnte er ligeledes et spørgsmål om øvelse og således kontinuerlig skolegang.

I de prøver, som tilsammen udgør Perceptuel Organisation, - som omsat betyder, at bruge sanserne til at sammenstille og fortolke visuel stimuli efter en bearbejdning i hjernen - ses et resultat over gennemsnittet for alderen (percentil 98). Prøverne er nonverbale og det fremgår, at drengens´ præstation ligger langt over, hvad der er forventeligt for alderen. Det ses i særlig grad i delprøven Blokmønstre, som går ud på at samle klodser ud fra et visuelt mønster og måler evnen til analyse af helheder, spatiel visualisering og visuomotorisk koordination.

Delprøverne Billedkategorier og Matricer måler bl.a. ikke sproglig begrebsdannelse ud fra et konkret og abstrakt visuelt materiale. Også på disse to delprøver scorer han lige over gennemsnittet.

De to prøver Talspændviddeprøven og Bogstav-tal-rangordning tester for arbejdshukommelsen. Af resultatet fremgår det, at han ligger indenfor gennemsnittet for alderen. Drengens auditive korttidshukommelse er særdeles god. Til gengæld er han mere på arbejde, når han skal parkere en information i hukommelsen samtidig med, at han opererer med en anden, men hans præstation ligger dog indenfor normalfordelingen.

Delprøverne Kodning og Symboler, som sammen tester forarbejdningshastighed, herunder visuomotorisk koordination samt evnen til visuelt at afsøge angivne figurer, ses et resultat under gennemsnittet samlet set (percentil 25). Han ligger imidlertid indenfor normalfordelingen, når det drejer sig om visuelt at afsøge angivne figurer. Hans vanskeligheder viser sig, når han skal koordinere det visuelle med det finmotoriske i delprøven Kodning. Det kan tyde på grafomotoriske vanskeligheder.

Samlet set viser resultatet, at hans kognitive potentiale ligger over og indenfor gennemsnittet for alderen. Drengens sproglige evner er veludviklede, ligesom hans evner indenfor ikke-sproglige begrebsdannelse er særdeles gode. Han har tillige en særdeles god auditiv korttidshukommelse, ligesom hans arbejdshukommelse er udmærket. Hans forarbejdningshastighed er gennemsnitlig når det drejer sig om mere enkle operationer, mens han har vanskeligheder, når der kobles finmotorik til det visuelle.




Alt i alt er det min vurdering, at resultatet af den kognitive testning understøtter, at han oprindeligt er udstyret med særlige forudsætninger for indlæring sammenlignet med sine jævnaldrende. Omsat til daglig sprogbrug betyder det, at han er intelligent, kvik og velbegavet og formodentlig tilhører gruppen af børn og unge, som på det læringsmæssige område har særlige behov for specifikke faglige udfordringer. Tidligere undersøgelser, journalakter og observationer i øvrigt, tyder imidlertid også på, at han i almindelige undervisningssituationer ikke formår at omsætte dette potentiale til forventede færdigheder.

Det ser således ud til, at han har en følelsesmæssig og social sårbarhed og særlige neurologiske vanskeligheder (dysleksi og grafomotoriske vanskeligheder), som bør indtænkes i indlæringssituationer, således at hans kognitive potentiale kan udfoldes.

Rey Complex Figure Test.

RCFT er en abstrakt kompleks figur, der skal eftertegnes henholdsvis med og uden forlæg. RCFT kan fortælle noget om barnets/den unges evne til visuomotorisk funktion, visuel hukommelse samt evne til at strukturere og danne overblik. RCFT kan desuden sige noget om barnets evne til at genkalde og genkende visuel information.

I eftertegningsopgaven klarer han sig fint for alderen. Da han efter 3 minutter skal gentegne figuren uden forlæg, ses ligeledes et alderssvarende resultat.

I eftertegningen med forlæg starter han først med figurerne i bunden, og bevæger sig herfra videre op langs linjerne og rundt, hvor også flaget indgår. Han tilføjer herfra en kvadrat af gangen. Han synes ikke at se de store linjer i billedet, og arbejder sig frem ved at stykke detaljerne sammen. Han anvender samme fremgangsmøde ved de efterfølgende eftertegninger.

Efter en halv time beder jeg så han om at tegne så meget, han kan huske fra figuren. Han klarer sig her bedre, end man kunne forvente for alderen. Han har et ønske om at bruge lineal, fordi det er svært for ham at eftertegne figuren pænt. Figuren fremstår da også upræcis, omend genkendelig. Der ses grafomotoriske vanskeligheder.

Samlet set har han en udmærket evne til at opfatte og huske visuel stimuli. Resultatet understøtter samtidig, at han efter al sandsynlighed har en atypisk måde at opfatte og bearbejde stimuli på. Han ser ud til at hæfte sig ved detaljer og kan have svært ved at danne sig et overblik. Han skal så at sige have lagt skinner ud i indlæringssituationer."

Vi planlagt ikke 2-3 år på AVU, men det sker ligesom nu.





Vi planlagt ikke 2-3 år på AVU, men det sker ligesom nu. Vi har en meget specifik plan jf Gymnasium til sommer hvor krav om deltagelse i ordinere forløb kom fra en pædagog der ikke gad læse, og så blev tvunget via en socialrådgiver som ikke leverede noget vi søgt om men troede hun lige skulle vise der er trusler vis vi ikke går på AVU - AVU fandt jeg for øvrigt selv. Men implementation via UUO var på mange måder der er grusomt, med mange ukendte fælder.

AVU fjernkurses er super fin. Det er en super struktur og jeg vil anbefale at kommunen overvejer om det skal bruges jf flere udsatte på især interne skoler så de kommer ind i et reguler system. Jeg kan se et handicappede barn med autisme der er helt udkørt af taxa, skoledagen, og mer etil vil profiter så meget at strukturen så jeg anbefaler klart at der åbnes for at avu tillades for alle fra 14 års alderen.

Det er en stor pensum, men jeg regnede med dansk G, mat G, eng G og Naturfag G i år og næste med dansk FED, mat FED og eng FED og tysk G forår. Alt fordi vi har lavet dele i forvejen men vælger et helt kurses for vi vælger selv hvad der springes over. Han har heldigvis Basis jf det vi kunne dokumenter, og tysk når vi lige selv at finpudse inden det vurderes igen.

Presset, men kun nås, selv for unger der ikke bruger en blyant og skriver som de er fuld på en dårlig skrive dag da der kan bruges PC til eksamen! Det forløb inden jeg finder den AVU vi er på nu er hver hvir vi været udsat for forslag om at vi bare kan smutte til andre, se at finde en efterskole imens UUO stille og roligt lader som det er helt ok. Eller den som irriterede mig mest hvor en skoleleder mener vi kan blvie hans postivi histir da han opdager jeg genneskuer det 9. klasse de sidder og vil levere ikke engang er en alm faglige niveau.

Værst var da vi kommer til et møde som skulle omhandle AVU og blev pur afvist foran et barn der IKKE kan rumme flere afvisninger jf det regulære daghold som har forløbet over årsbasis. Vi var faktisk indkaldt da deres afvisning inden var ulovligt, så starter de ud på den måde. Jeg blev rasende og skuffet.

Vi har skullet kæmpe for noget andre får smidt i nakken. Men værre er vi skal nu kæmpe for at få det vi skal bruge og knokle for at nå målet alle glemt. Jeg er ved at forstå hvorfor folk bare opgiver ... alt taget i betragtning havde jeg ønsket et system man bare klikker på et hjemmeside og komemr videre uden at skal snak med alle de mange vejeldere som skal snak med hinanden som skal tjekke med chefgangen osv. UUO får besked om vores ønsker jf ordblindhed og der er vurderede FVU ikke er niveaut. Vi er på 9. klasses niveau trods 5 år uden særlig undervisning andet end det jeg leverede og det han i en kort periode fik som ikke nået ret meget da klassens elever virkeligt var meget syg.

Men vi starter med et plan hvor vi kan få dansk G, mat G, eng G og slutter med en plan hvor mat G, eng G er det vi får ... dvs 210 timer af det 1100 vi havde brug for (det er lidt flere timer end det 930 folkeskolens 9. klasse har da der er nogle 7 og 8 klasses timer ind over, og det er fjernundervisning). Ingen kun forudse det hold aflyses som skulle være mellemvejen dvs Plan Cen. Naturfag glemt jeg helt da jeg blev for presset. Dansk startede jeg ham på, da jeg så det ikke fandtes for et par dage siden og nu leder vi efter et sted han kan nå at kom med på som selvstuderende - det er det der kan ske.




Det ekstra der kom jf dispensation ifm. det skriftelige og prover regnede jeg ikke med da det hele er en IT baserede fjernkurses så jeg blev iverraskede at det er en blyant og papir eksamen så det tager jeg i opløbet, ikke at det er sjovt. Men sådan er det når der er dysgrafi ind over.

Igen er det ikke os som ikke levere, men "forhold" som vi ikke vidste kun ske, og der mpske kunne ske men nu er det ved at blive kritisk for os. Imens alle bare forholder sig til andres planer om os, uden at nogen betaler mig løn eller pasning eller tænker det her koster os når vi ikke helt er med på råd, men makker ret. Med et barn der rent faktisk havde stille og roligt været igennem processen fra januar af hvis nu der ikke lå "interne" beskeder om vi ikke må tales med jf UU eller AVU. Tænk hvis nogen udksudt en skolestart og du 1½ år senere står med opgaven der sagtens kun havde været løst - men står med det fordi løsnignerne ikke fandtes.

Heldigvis er der meget han er foran jf mat og eng (skrifteligt vil altid være en udfordring, men det arbejdes på) Dansk kan lige nås til jul, og naturfag være vær klogt men vi kan måske få fag åbnet allerede fra 12 december og indhent timer så forår ikke bliver for tungt ... who knows. Så indhentes de 100 timer over jul, imens tysk basis tjekkes hvis de taler med ham og vurderer der er noget som skal indhentes.

De pdf skemaer er jeg rådden til at læse. Og blev ret ked af 2 års plan når vi havde andre ideer og at jeg overså det pga en skema der driller min ordblindhed. Jeg ved det er presset men jeg er også presset jf en ung mand der rent pædagogisk vil profiter mest af et være sammen med jævnaldrende som 16½ årige hvor han såp skal lukke hullerne på det sociale, end at kom til flere år ældre end klasseamerater. "Jaja du kan nå det til du er 18", men det her er del af pædagogiske overvejelser, og disse vægter jeg ikke det system vi er har i tænkt os i deres rammer.

At være udenfor 1½ år er hårdt og slider, at fortsætte 2 måske 3 år er uoverskuleligt mens UUO noncholante henviser godkendte planer uden at huske målet vi kom med. Så særligt kommunalt. Hvad med os? Vores mål som vi havde sat før jeg spildt 4-5 måneder på forhandlinger om noget en anden for 9 måneder blokerede for?

Ja alt fordi et eller andet mente det er betimeligt (sjovt ordvalg) at han skal ind i det etablerede lige efter vi var til en 9. klasses tilbud som samtalen vist ikke var en alm klasse men et slags spor forløb for vanskelige unger, uden udsigtet til Gymnasium som uddannelsesplanen siger. At vi er i krig med noget der ikke alligevel bare kan levere noget vi skal have, trods vi var igang i god tid og ikke sat os imod. Andre familier kæmper for nedsat tid - de må da gerne bytte med os. Hvordan de ting bare bliver sådan er mig en gåde, men jeg er træt og forstår kun det hele er strukturløs og man skal dælmne have ne tjekliste som forældre så der ikke sniger det særeste fejl ind. Det er sært de andre kæmper for det vi får - temmeligt ufrivilligt.

Kommunens beslagtlægning af mit liv over 11 år stopper når han er på Gymnasium. Han får en chance på at være ganske almindig! Behøver vi flere gulderoder?

Tænk hvad det betyder, så kan vi være en normal familie. Uden trusler, koas eller frygt for hvad de finder på ved kommunen. Det har vi ikke provet i alle disse år kommunen eksperimenterede med os. Det ser ingen i deres godkendte aftalte planer.

Folk belyser og ser hellere ikke processen fra fravælg, til at få ham igang og giver alt han har. Og alle nederlag når et tilbud ikke indeholder det vi er lovet., Måske, er det sådan i arbejder og andre siger intet de sluger det bare da de får kontanthjælp og SU mm. men hjemme hos mig mister jeg 22 000kr om året, min tandsæt er nu så skadet der er ingen vej tilbage da ydelser var fejlbehandlet og jeg får mer eog mere stress.

Vanvid er når vi tilbydes et mentor skal overtage ... men hvad vil de med at der kommer en mentor ind her? Sklajeg mentores til at acceptere ingen skolegang er normal, eller at vi skal opgive målet? Og en mentor når de ikke engang har planen vi kom med ind over?

Alt imens jeg prover at holde modet op når kommunen oveni straffer os med loft og mere til trods jeg prover i alt det her at passe et jobplan, genoprtræning, uden jeg må stresses, lægeaftaler samt bare ser på verden derude hvor alle hygger sig og vi slåsser med et tung mastadont kafkask system der ikke reelt får os videre eller i mål. Mål forsvinder så snart de kommer på sagen, men de mener selv det de lelvere er så fint og kritik tollereres ikke. Så siger folk vi bærer nag og skælder ud imens vi faktisk vil væk, lang væk og er ved at ligne soldater med PTSD.

Det med at have orbdlindhed og dysgrafi ind over - hjælper just ikke på at folk mener vi er nogen der kan noget eller aldrig følger en kollegas, læges eller andet anbefaling forældre er enige i. Men når de kommer med egne ideer egne planer ... suk. Han har været igennem rigeligt, og vi ønsker ikke flere eksperimenter, tak.











Så ja jeg har et fuld booket program og har været på overarbejde i ugevis med sagen fordi jeg skal tjekke alt selv, opdage alle huller selv og være klar med plan B, C, D og trøste mig i at alfabetet har mange bogstaver endnu imens jeg håber på en tidsmaskine der kan stoppe tiden så han ikke forsinkes. Og skal ganske vist rette ind som altid men det er ikke særligt sjovt.

Hertil skal jeg også huske eksamensform, huske at jeg skal bede om at jeg lige får det som i vil udleveres den dag så jeg sikrer mig PCen ikke har ulovlig programmer dvs ting vi ikke må anvende, eller vi forventes af kan ting vi ikke kan eller har noget behov for noget vi ikke må bruge, samt at det filer er i et format han er oplært i.

Der er sgu meget ... gid det først plan var husket med dansk, mat og eng så havde jeg sikkert nået at huske jeg glemt naturfag G. Men pyt ... vi kan håbe noget åbnes tidligt december så vi bruger tid som ellers spildes, da vi er god til at holde fri efter behov, som jeg brugt sommerferien til da forberedt mig på at september er en måned det hele smadres her i hjemmet, og oktober viser om planer vælter. Sådan har vi levet i 11 år - imens kommunen bare lader os både ende som årsag til at kurser aflyses, skoler lukkes (som om vi er herre over den slags) og få skyldt for sagens tilstand.

Jeg er bare glad for jeg blander mit barn udenom alt dette. Det var så simpelt. Og alligevel er det som om man lige har været igennem en dårlig skillsmisse. Fedt var hvis den Gymansium vi ønsker havde svaret om det er en oki kurses vi vælger, men vi arbejder i blinde uden målet er husket og nu ikke reelt er i sigte, men jeg kæmper.

Heldigvis er han super glad for kurset, og ser ud til at det glider for ham og han lærer nu at hans afleveringer ikke er som han selv tror og retter ind da lærer kort, konkret skriver hvad det er. Lidt sjovt han siger han kan stoffet men ser ikke han skrev forkert - ja, skide ordblindhed. Og deligt at høre han sige det, og sige han forstår stoffet men en tålmodig lærer der svarer som han har behov for.

Og han trives med at være del af noget som ikke blev aflyst. Han ved ikke vi kun fik det halve af det der skulle bruges, ingen ved det. Kun mig som ser den del og som knokler for at samle det hele ... at det ikke gavner den overordnet mål med press på er en anden sag.

AVU kan som det eneste tages hurtigt eller langsomt ... og det er sådan et fordel at han har det tid han skal bruge. AVU er endeligt genialt og det bør de sætte i værk for differentiering, syge børn eller ligefrem ordblindekurser ...

Forår bliver lidt presset men måske er der løsninger som dukker op ... men ellers må han knokle for alt det andre glemt, tid der var gået eller så er vi heldig at han har en god solid baggrund så 240 timer ikke reelt skal bruges per fag jf dansk FED, mat FED og eng FED og det hele flasker sig som jeg bliver ved med at sige.

Det eneste ting jeg ikke ønsker at nogen nogensinde siger er at vi bør tænke dansk som tosproget da han er ordblind, nej - fandme det ændrer intet herhjemme andet end at hans niveau sænkes som alle de andre tåbelige tilbud vi endt med at skulle indhente. Hvor ofte tilbydes dansk ordblinde dansk som tosprogede?

søndag den 3. september 2017

Retskrav: Ordblindetest



Jeg skrev i 2016 om det nye retskrav jf ordblinde testen. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/10/retskravet-pa-en-ordblindetest-odense.html hvor jeg beskrev lidt om selve forslaget.

Nu er det blevet til og fra 1. august 2017 har forældre en retskrav som gøre det muligt de kan få deres børn testede i 3. dog senest 4. klasse helt inklusiv 10. klasse. Bekendtgørelsen findes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186787

Jeg læst også det høringsnotat inden vedtagelse af denne bekendtgørelse og den synes jeg forældre kan med fordel læse de "kursive" dele hvor Ministeriet skriver bemærkninger. Og jeg hæver nogle få ting frem her dog er det 15 sider fyldt med gode overvejelser, såvel dårlige. Denne pdf kan hendes her: http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l109/bilag/1/1704020.pdf og jeg kalder den Kilde: L09 hvor jeg kopiere små områder, men det er 15 sider hvor de områder i kursiv i den grad bør læses da Ministeriet giver forklaringer I kan bruge overfor skolerne.

Når lovens bemærkninger læses så bemærker jeg:
"Dysleksiforeningen er positiv over for forslaget om ordblindetest, men havde gerne set, at det var den af ministeriet udviklede nationale ordblindetest, der skulle bruges"

Men hvor der intet er nævnt ifm. Ordblindhed og retten til tilgængelighed mm som jeg før har været ind på og må sige jeg er enig med Ordblindeforeningen i at testen bør være mere national, men også af international standard. Jeg bemærker helhedsvurderinger nævnes to gange;

Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole, hvem der i praksis skal forestå afviklingen af ordblindetesten. 
Det kan fx være en lærer eller læsevejleder på den pågældende skole. Der er således lokal frihed til at vurdere, hvem der mest hensigtsmæssigt kan forestå afviklingen af testen. 
Ministeriet finder ikke, at der er behov for at fastsætte krav om, hvem der skal forestå genneførelsen af testen. Det er ikke ved selve gennemførelsen af testen, at det afgøres, om den pågældende elev er ordblind. Resultaterne fra ordblindetesten indgår i en helhedsvurdering af eleven, hvor alle relevante kriterier indgår. 
Lovforslagets almindelige bemærkninger beskriver bl.a., hvad skolelederen skal og kan gøre i forhold til elever med læsevanskeligheder inden 3. klassetrin. Denne beskrivelse indarbejdes også i de specielle bemærkninger. 
Ministeriet bemærker desuden, at det også allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ordblindetesten ikke kan stå alene ved vurderingen af, om en elev er ordblind. Det fremgår videre af bemærkningerne, at resultaterne fra ordblindetesten vil indgå i en helhedsvurdering af eleven, hvor alle relevante kriterier inddrages. Som eksempler på sådanne kriterier nævnes i bemærkningerne tale- og skriftsprogsfærdigheder på dansk og relevante diagnoser, der kan bidrage til at forklare elevens læsevanskeligheder

Her kan resten læses og meget af det står jeg undrende over ... f.eks når KL skriver en retskrav ikke er nødvendigt og jeg læser hvordan forældre kæmper for at bare blive hørt jf ordblindhed. Jeg er dog skeptisk om denne test vil ændre noget ifm. indsats når barnet er erklærede ordblind, især grundet min men også andre forældres beretninger, lærer uddannelse osv. Men sådan er der så meget og alle høringssvar kan læses her: Kilde: L09
Det tilføjes også i bemærkningerne, at det skal være en lærer fra skolen, som har ansvaret i forhold til, at målene for faget nås, og at de eksterne undervisere kan bruges som et supplement i den undervisning, som skolens ansatte normalt varetager. 
Det tydeliggøres også i bemærkningerne, at skolens leder er ansvarlig for, at den enkelte eksterne underviser har tilstrækkelig undervisningskompetence og faglighed til at kunne bidrage til elevernes læring. Det præciseres ligeledes, at skolelederen i sin vurdering af, i hvilket omfang der skal anvendes eksterne undervisere, også må lægge vægt på de undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der skal undervises. Der må herunder lægges vægt på, om det fx er en elevgruppe med særlige behov for særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer. 
Endelig præciseres lovbemærkningerne om brugen af eksterne undervisere fra uddannelsesinstitutioner. Det præciseres i bemærkningerne, at definitionen på ”begrænset omfang” gælder tilsvarende for disse undervisere, som for andre eksterne undervisere. Som en naturlig følge af deres i nogle tilfælde brede undervisningserfaring fra en anden uddannelsesinstitution vil de efter skolelederens konkrete vurdering i praksis formentlig med fordel kunne anvendes til varetagelse af undervisning i folkeskolen i videre omfang (dog stadig inden for rammen ”begrænset omfang”) end en ekstern underviser med mindre undervisningserfaring og en mere snæver ekspertise. Kilde: L09
Jeg havde hellere set at Kommunen ikke måtte bare omskrive ordblindesager til værende af socialegrunde, og anvende skriftelige svar fra disse steder for at fastholde elever, og her anbefaler jeg pdf læses ved at læse alle Ministeriets bemærkninger da disse gir gode argumenter:

For så vidt angår henvisning af elever til interne skoler skal ministeriet bemærke, at elever ikke kan henvises til en intern skole alene som følge af, at eleven er ordblind. En elevs henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsesstedet forudsætter, at eleven af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, fx på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder. Udgangspunktet er, at anbragte elever skal modtage deres undervisning i folkeskolen.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at lovforslaget om retskrav på ordblindetest ikke vedrører elevernes krav på støtte. Forslaget vedrører alene kravet på at få foretaget en ordblindetest som led i udredningen af om en elev er ordblind. Det falder uden for rammerne af lovforslaget at fastsætte regler om støtte til elever med handicap. Det fremgår desuden allerede af gældende ret, at elever skal have den supplerende undervisning og anden faglig støtte eller specialpædagogisk bistand m.v., som den pågældende elev har behov for. Endelig kan ministeriet oplyse, at den af ministeriet udviklede ordblindetest allerede stilles gratis til rådighed for de frie grundskoler m.v. Det samme bliver tilfældet med den nye ”Ordblinderisikotest”. Kilde: L09


DUKH har omskrevet det hele til en læsevenlig facebook indlæg: https://www.facebook.com/uvildig/posts/1451041001640766?pnref=story


Som noget helt 3. lagt jeg mærke til en anden ændring som dukker op over det hele da jeg kiggede nærmere på sagerne. Det som der henvises til er noget langhåret vejledninger som endeligt gir god mening jf uddannelses standardisering mm.:


Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.«

Som nemmere skrives uden nogen har en jordisk chance at finde rette side:
I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Og så I ikke bruger 100 år er links til de to ting der omtales her, og implikationer er endeligt mangefoldeligt. Mest jf frit bevægelighed, dog havde jeg hellere set at handicap konventionen var omtalt især f.eks som Ombudsmand beskriver børn skel sikres lige adgang:
nr. L 255, side 22, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:L:2005:255:FULL&from=DA#L_2005255DA.01002201.doc
L 354, side 132, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013L0055&from=DA

Og da jeg kæmpede mig igennem alt dette lagt jeg lidt mærk til Artikel 165 EUF som omhandler "Målsætningen vedr. uddannelse; sport i Europa" og dækker disse emner:

UddannelseTraktater
1. Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. 
Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion. 
2. Målene for Unionens indsats er:
- at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog
- at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder
- at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne
- at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer
- at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa
- at tilskynde til udvikling af fjernundervisning
- at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet. 
3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelsesforhold og sport, herunder navnlig Europarådet. 
4. For at bidrage til virkeliggørelse af målene i denne artikel
- vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser
- vedtager Rådet på forslag af Kommissionen henstillinger.
Kilde: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-xii/artikel-165




fredag den 25. august 2017

P4 Fyn - ordblindhed med Margrethe Mørch





I går på P4 eftermiddag lige efter sangen "De ja vu" og inden sangen Se A Vida É (That's The Way Life Is) fortalt en ildsjæl om hendes erfaringer jf ordblinde unger. Jeg kan ikke rentskrive samtalen men I kan høre den! Når i følger linket: http://www.dr.dk/radio/p4fyn/p4fyn-eftermiddag/p4-eftermiddag-2017-08-24-15-03-5 Det er lidt skægt at se deres sangudvalg ... deja vi, thats the way life is og så god gammel Pink Floyd: Teacher leave those kids alone ... tja, måske bør lærer der ikke ved noget om ordblindhed bare lad os være. Jeg ved ikke men det er sådan lidt tilfældigt og humouristiske at sangene omkring indlæget var netop det valgte!

Tiden vil vise om jeg rentskriver samtalen her, men min blog starter med at vi blev spottet ordblind, helt tilbage i skolen i 2008 og først 1½ år efter fik vi "lov" til en test. Det var allerede der min dreng reagerede på skolen, både jf ordblindhed men også bare det med at være højt begavede. For folk som vil vide lidt om hvordan vi fungere så anbefaler jeg:



Dengang var vi heldig da han blev testede for ordblindhed. Se, vi fik en af det bedste vejledere på Jylland af rent tilfælde da hun lige havde fået det job ved Kommunen. Testens forslag blev dog aldrig implementeret, men han fik en IT rygsæk. Dog kun støttelæren ikke bruge en PC og skulle på kurses, og rygsækken skulle vi indlevere da vi flyttede Kommune kort efter til en specialskole for børn med særlige forudsætninger, højt begavede børn. Vores ny kommune tog 6½ år før de gav os en læse PC, men så var skaden ligesom sket da vi var nået op på 7 skoler der hver havde deres egen plan. År der gik med lærer der nægtede IT i timerne, skældt ud over PC forbrug og ikke vil tale med PPR om ordblindhed. Men værdst var de lærer der kun se det var akut måtte ikke implementer noget jf ordblindhed.

Mange skoleskift senere, skoler valgt af socialrådgivere og PPR flere lærer med "ideer" om alt andet end ordblindhed på trods af at genudredningen af dec 2012 ved en psykolog som anbefalede at "skoledelen" krævede en ordblind indsats, derefter en ganske alm Folkeskole.

At psykologen ikke anede han var højt begavet er der gode forklaringer på idet han havde angst, og ordblindhed påvirker barnets udvikling på det sproglig område hvor barnets begavelse skjules. Og testen var udført i utrygge omgivelser under tvang. Ordblindhed er en sprog/tale handicap, hvor vi også har dysgrafi dvs. han har meget svært ved at skrive, dog tegner han meget godt!

At kommunen så bare flytter ham til et nyt kommune, der gentestser og omskriver en pædagog ordet "ordblindhed" til "læse og skrive problemer" for at gentage det samme indsats som i læseraporten af 3 år tidliger trods hun ikke havde set det rapport. Hendes brug af DVOs test viser at en test kan "misbruges".

Det gav kun et barn som blev mere skole ked af det.

At det skete på trods af Ordblindeforeningens Karl Åge Andreasens vurderinger at der er tale om et ordblindbarn som ikke fik rette indsats fra 2010-2013 hvor det belv ved trods test gentagelse, og vi endt med at blive trukket dybere ind i udsathed og den branches metoder ...

Først i 2015 sagt min drengs advokat at Dommeren bør bemærke at Psykologudredningen på ingen tidspunkt anbefalede en anbringelse, men påpegede "skoleproblemer" som efter hans bedste overbevisning ikke var løst. Derfra bedt begge advokater at retsagen udskydes og afventer svaret på en forældreeventest som var forsinkede siden 2012.

Det var hårde år fra 2010 hvor vi fik vores test, til 2015 hvor vi faktisk tabte retssagen fordi ingen ser om en familie "fejl hånderes" og påvirkes af en atypis forløb som komliceres pga. handicap. Trist er at samfundet tror at vores handicap bare kan behandles væk med noget miljøterepautisk noget. Heldigvis hjemgav de mit barn kort efter trods en genanbringelse.

Det sidste skole vi fik var en autisme klasse som havde 3-4 andre ordblinde børn, alle uden indsts jf deres ordblindhed. Stedet fik ikke "lov" af PPR. Jeg ved de havde gode intentioner, men gav en forældede PC dvs word 2003 (nej ikke 2013, men 2003!) og ingen CD Ord. De opgav VAKS hvor jeg ikke helt ved årsagen, men kan tænke mig til min dreng fik dårlige erfaringer med systemet efter en internskole med ufaglærte og tvang prøvede VAKS.

Alt i alt flyttede en af de andre børn på en efterskole hvor jeg læste på Facebook at stedet glemt barnets ordblindhed og tog ingen hensyn til hans autisme ergo han kiksede både til dansk og engelsk eksamen. Ordblinde børn skal allerede inden 1. december før 9. klasses afgangsprøver sikrer bevillinger fra UVM jf hjælpemidler og dispensationer til deres sommereksamen. Så når en ung kommer i august kan skolen sjælden "se" behøvet i tide, så pas endeligt på med efterskole. Det sidste 2 børn ved jeg ikke så meget om jf deres handicap hjælp jf ordblindhed, men jeg hørt en fik lav skriftelige resultater og høje mundligt, trods angst og autisme så tænkte jeg mit. Så spotning og test ændrer faktisk ikke noget.

Først i 2015 mente PPR Folkeskole skulle overtage, men de afvist os pga mit barns handicap. Efter forløbet i centret skulle Folkeskole overtage en gang til. Vi endt i en n autisme centerklasse da socialrådgiveren og PPR så der var også tale om autisme træk. Og de havde erfarede at høj begavelse købles sammen med Asperger så det var deres valg for os. At angst kan kom fra ordblindhed, høj begavelse, mange skoleskift osv forstået de ikke.

Vi var ikke enige men der var ingen der vil opgaven, ikke uden en vis tvang og alle vidste det ikke vil kunne hænge sammen i en pressede Folkeskole med projektitis. Og dog, nogle vil hvis de kun slip for mig eller få os til at deres blive til deres "gode hostori". Hvordan det kun blive til en god histori lige efter de sagt vi ikke kan regne med tid i normal klassen eller Tysk, HF og de aldrig havde en af deres på Gymnasium. Jeg afvist så også det tilbud.

Vi orkede ikke at være andres eksperiment når vi efter vores forløb havde brug for en profesionel ordblinde indsats. Jeg vurderede at den klasse slet ikke var kommunens læseklasse og var en slags parallelklasse for de vanskelige og den slags har vi været ind og ud af.

Og alt det efter Centret havde sagt vi ikke skal være "andres prøveklude", og ikke profiterede af at være placeresde ved syge børn. De præciserede at:

-  vi var på skole nr 7 og igennem velykket hjemmeundervisning,
- hvor vi havde særlig behov som de sagtens kun se,
- og imens de beklagede de ikke så hvor hårdt min dreng var ramt af hans ordblindhed før det bed dem i halen,
-  at han ikke magtede flere afvisende forløb.

Som noget meget atypisk deltog en tidliger skoleleder som konsulent og vi var stort set enig, imens jeg var i tvivl som altid. Men Centret sagt også det var yderst syndt for min dreng at være hos dem da deres børn var faktisk syg og det ender med mistrivsel for os og dem. Hvor vores tidliger skoleleder sagt at det som ikke måtte ske var at han "mødes med afvisninger". Ord ingen vil sikre vi ikke kom ude for. Imens fik jeg ret i min tvivl.

I dag kan jeg sige vi har igen en uge med PC uden CD Ord, licensen er løbet ud og der er ingen som tager sig af det. Jeg har ikke mulighed for at betale 4000kr for en til os. Jeg er ikke igang med en årsplan da PPR vil absolut overtage opgaven og tilbudet er ikke igennem.

Alt dette med viden om at NOTA ikke har klargjort de bøger vi skal bruge dvs jeg plejer at bruge ferien til dette og at at OCR behandle filer, scanne ting ind og motiver mit barn at bruge hans rygsæk. Han er meget påvirket af alle de år hvor skoler sagt han ikke havde en "IT behov" jf skolearbejde og dermed angst for hans rygsæk. Det skældt ud fordi lærer mente han havde for meget skærmtid imens de krævede han skrev i blyant trods svær dysgrafi sat dybe spor.

Det er og var rent mishandling fordi vi havde alle udredninger klar, senest i 2015 hvor psykologen igen præciserede hans behov var som 2010, med flere komplekse issues herunder at jeg skulle bakkes op og ikke modarbejdes.

Det er min drengs sidste chance for at indhente 11 års rådden skolegang via AVU da VUC ikke vil optage ham på deres normale AVU hold. En grundskoleforløb hvor kommunen styrede og anklagede uden at de sikrede om deres hyrede anden aktører magtede opgaven eller tjekke mit barns genoptræning og udvikling er som det bør være. Den slags gøre de ikke. Opsamlingen er mit eget sag, sikkert også jf ordblinde indsatsen da jeg 7 år efter testen må sande: Kommunen gøre nok ikke noget de ikke plejer,

onsdag den 23. august 2017

Svarende til 9. klasse på AVU når UU har godkendt det. Obs optagelsesbekendtgørelser


UNG PÅ VUC?

VUC’s undervisning henvender sig først og fremmest til voksne over 18 år. MEN unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan optages på VUC, hvis bopælskommunen betaler for undervisningen - se nærmere under tilmelding.

Undervisningen på almen voksenuddannelse (avu) er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning. Du kan tage et eller flere fag ad gangen. Du kan også kombinere avu-fagene med andre enkeltfag, f.eks. hf, Forberedende Voksenundervisning og ordblindeundervisning.

Du kan vælge holdundervisning, individuelt tilrettelagt undervisning (fleksundervisning) og fjernundervisning. Der er løbende optag på alle hold, hvis du har det faglige niveau, der kræves til senere opstart.

Du kan afslutte et avu-forløb med en almen forberedelseseksamen, der sikrer dig optagelse på den 2-årige hf-uddannelse.

ALMEN FORBEREDELSESEKSAMEN

For at tage en almen forberedelseseksamen skal du bestå prøver i følgende fag:

· Dansk niveau D eller dansk som andetsprog niveau D

· Matematik niveau D

· Engelsk niveau D

· Naturvidenskab på G-niveau eller højere, samt ét af følgende fag: historie, samfundsfag, tysk eller fransk på G-niveau eller højere.

Beviset sikrer optagelse til 2-årigt hf. Enkeldte Gymnasier godtager den også jf konkret vurdering.

NIVEAUERNE PÅ AVU (9. OG 10. KLASSE)

Avu afsluttes på hhv. basisniveau og niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau. Niveau D er det naturlige valg, hvis du vil fortsætte på hf.

TILMELDING

Hvis du er under 18 år, skal du:

· Kontakte din UU-vejleder

· Sammen med din UU-vejleder udarbejde en uddannelsesplan med ønske om tilmelding til VUC.

· Sende uddannelsesplanen sammen med en ansøgning til Skoleafdelingen i din bopæls-kommune med ønske om, at kommunen betaler for din undervisning på VUC, indtil du fylder 18 år.

· Hvis/når kommunen sender din tilmelding til VUC, afgør VUC, om du kan optages som ønsket - og sender dig besked herom.


Du bedes medbringe dine eksamensbeviser, standpunktskarakterer el. lign. fra andre uddannelsessteder. Er du under 25 år, skal du medbringe din uddannelsesplan til samtalen med vejlederen. Er vejlederen i tvivl om dit faglige niveau, vil du blive testet i dansk, matematik og enkelsk. Resultatet af testen afgør din optagelse og placering på niveau og hold.


KVUC.dk



HF & VUC FYN Odense City Campus AVU Skema Oversigthttp://vucfyn.dk/files/fag/fag_od_avu.pdf ses de med timerne og de fag de har er:

Krav
Basis
G
F
E
D
Dansk D




Matematik D




Engelsk D








Tysk / Fransk G




Histori G





Samfundsfag G











Idræt


























Grundlæggende IT



Introducerende Undervisning
Differentieret Undervisning
Supplerende, differentieret undervisning

1. Formål

Formålet med supplerende, differentieret undervisning er at styrke kursistens faglige tilegnelse og lyst til at lære. Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens faglige interesse, ønske om og behov for faglig fordybelse. Der arbejdes med faglige emner og problemstillinger efter kursistens valg og med at præsentere, træne og indarbejde faglige metoder og strategier.

2. Faglige mål

Kursisten skal kunne:

a) styrke sin faglige viden, indsigt, forståelse og færdighed i faget

b) anvende læringsstrategier

c) realisere faglige ideer

d) udvikle evnen til at være kreativ og innovativ

e) udvikle bevidsthed om hensigtsmæssige arbejdsvaner

f) udvikle bevidsthed om hensigtsmæssige arbejdsmetoder

g) evaluere egne kompetencemål.

Bilag 51, avu-bekendtgørelsen, august 2009

Introducerende undervisning

1. Formål

Formålet med introducerende undervisning er at tilgodese den kursist, der har ønske og behov for at komme i gang med uddannelse, men som står usikker og fremmed over for undervisning, gennem at styrke og fremme kursistens forudsætninger, motivation og lyst til uddannelse. Hensigten er, at kursisten bliver afklaret om sine personlige, almene og faglige ressourcer i forhold til fag, uddannelse og erhverv.

2. Mål og indhold

2.1 Mål

Kursisten får:

a) afklaring i forhold til faglige behov og niveauer

b) kendskab til egne læringskompetencer

c) personlig afklaring i forhold til uddannelse

d) indsigt i et eller flere fags indhold og metoder

e) vejledning i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv i bred forstand.
Bilag 52, avu-bekendtgørelsen, august 2009





FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING

Vil du gerne blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne?
FVU er for dig, der har brug for hjælp i dagligdagen fx til at læse avisen, hjælpe dine børn med lektier, skrive besked til din arbejdsgiver eller tjekke priser, når du handler.

Undervisningen foregår på små hold, hvor vi arbejder med dine individuelle udfordringer og mål.

Hvis du allerede er igang med enkeltfagsundervisning på avu eller hf, kan du supplere med FVU. ´
FVU-LÆSNING


FVU-læsning handler om læsning, stavning, skrivning. Undervisningen tilrettelægges over 40-80 timer og strækker sig typisk over et halvt år. FVU-læsning er inddelt i 4 trin:


Trin 1
er for dig, der gerne vil begynde forfra med staveregler og grammatik


Trin 2
er for dig, der vil arbejde mere med grammatik. Du lærer f.eks. om ordenes endelser, om stumme bogstaver og du læser og skriver små tekster


Trin 3
er for dig, der vil finpudse grammatikken og lære at læse og skrive forskellige typer tekster


Trin 4
er for dig, der vil lære at læse og skrive fagtekster og arbejde med fagord og låneord fra andre sprog


Krav med timetal
Efter konkret vurdering jf Gymnasium ikke noget generelt noget.


Optagelses Bekendtgørelse jf Retskrav
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=177372#id6bf88a19-6662-4ad4-b86d-97690d5e435f



Retskrav på optagelse på de treårige uddannelser til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

§ 5 For at få retskrav på optagelse skal ansøgeren være anset for uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, det vil sige, at ansøgeren skal have de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Stk. 2. Retskrav på optagelse forudsætter desuden, at ansøgeren skal

1) have afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,

2) have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, det vil sige med henblik på påbegyndelse af uddannelsen i førstkommende skoleår efter, at 9. eller 10. klasse er afsluttet,

3) have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og

4) have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, jf. folkeskolelovens regler herom, herunder en prøve i tysk eller fransk, hvis prøven er blevet udtrukket for eleven.

Stk. 3. Lederen af en institution, der af Ungdommens Uddannelsesvejledning er anmodet om at foretage en ny vurdering af, om en ansøger er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. § 21 i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, skal først tage stilling til spørgsmålet om uddannelsesparathed efter den nævnte bekendtgørelses § 22. Hvis lederen vurderer, at ansøgeren er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, skal lederen tillige afgøre, om ansøgeren kan optages efter § 1. Dette kan enten ske, fordi ansøgeren opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-4, og dermed har retskrav på optagelse efter dette kapitel, eller på grundlag af en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer, jf. § 15.

§ 6. For en ansøger, som søger om optagelse efter 10. klasse, er det ud over betingelserne i § 5, stk. 1 og 2, tillige en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter har aflagt enten folkeskolens 9. -klasseprøver eller 10. -klasseprøver i disse fag. En ansøger, der vælger at aflægge 10. -klasseprøver i disse fag, skal for at have retskrav på optagelse aflægge både de mundtlige og de skriftlige prøver.
Retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse

§ 7. For at få retskrav på optagelse skal ansøgeren opfylde betingelserne i enten § 8 eller § 9.

§ 8. Ansøgeren skal være anset for uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, det vil sige, at ansøgeren skal have de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Stk. 2. Retskrav på optagelse forudsætter desuden, at ansøgeren skal

1) have afsluttet 10. klasse efter folkeskoleloven eller have gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse,

2) have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse, det vil sige med henblik på påbegyndelse af uddannelsen i førstkommende skoleår efter, at 10. klasse er afsluttet,

3) have aflagt folkeskolens 10. -klasseprøve i dansk, engelsk og matematik, både mundtlig og skriftlig del, i alle tre fag,

4) have aflagt folkeskolens 9. -klasseprøve i fysik/kemi efter 9. eller 10. klasse eller have aflagt folkeskolens 10. -klasseprøve i fysik/kemi efter 10. klasse og

5) have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til mindst 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens 9. -klasseprøve i tysk eller fransk efter 9. klasse, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller 10. -klasseprøve efter 10. klasse. Elever, der aflægger prøve i tysk eller fransk i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10. -klasseprøve og skal aflægge både mundtlig og skriftlig prøve.

Stk. 3. Lederen af en institution, der af Ungdommens Uddannelsesvejledning er anmodet om at foretage en ny vurdering af, om en ansøger er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. § 21 i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, afgør i forbindelse med sin stillingtagen til spørgsmålet om uddannelsesparathed efter den nævnte bekendtgørelses § 22 på grundlag af en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om ansøgeren kan optages på den toårige hf-uddannelse, jf. § 15.

§ 9. En ansøger, der søger om optagelse på den toårige hf-uddannelse på baggrund af en almen forberedelseseksamen, har retskrav på optagelse, når følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Ansøgeren skal have søgt om optagelse i den førstkommende termin efter at have bestået alle prøverne i nr. 2.

2) Ansøgeren skal have bestået prøverne i følgende fag i almen forberedelseseksamen, jf. avu-loven:

a) Dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik, alle på niveau D.

b) Naturvidenskab og ét af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk, alle på niveau G eller derover.

Stk. 2. Ansøgningen skal være den ønskede uddannelsesinstitution i hænde senest den 15. marts.

Optagelse efter konkret vurdering

Optagelse efter konkret vurdering, herunder obligatoriske optagelsesprøver

§ 15. En ansøger til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse, der ikke optages efter §§ 5-12, kan optages på grundlag af institutionens leders vurdering af de standpunktskarakterer, som ansøgeren måtte have, eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det formålstjenstligt, en samtale eller en faglig test i ét eller flere fag, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. En ansøger til de treårige gymnasiale uddannelser skal til optagelsesprøve efter §§ 16-17, hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, jf. § 5, stk. 2, nr. 4, jf. dog stk. 3, § 10 og § 21, stk. 3-4. En ansøger til den toårige hf-uddannelse, der ikke har aflagt de prøver, der er nævnt i § 8 eller § 9, skal til optagelsesprøve efter §§ 16-17, jf. dog stk. 3 og § 10.

Stk. 3. En ansøger, der har søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som optages på baggrund af reglerne om retskrav, jf. kapitel 2 eller 3, skal i det skriftlige svar, der er omtalt i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, informeres om, at retskravet bortfalder, hvis ansøgeren alligevel ikke aflægger de krævede prøver. En ansøger, der på grund af dokumenteret sygdom ikke har aflagt en eller flere af de krævede prøver, skal ikke af denne grund til obligatorisk optagelsesprøve, men skal i stedet aflægge den eller de manglende prøver efter folkeskolens regler om sygeprøver.

§ 16. Den obligatoriske optagelsesprøve for ansøgere, der ikke har aflagt de prøver, der kræves efter kapitel 2-3, skal afholdes så betids, at uddannelsesinstitutionen kan overholde de frister, der fremgår af bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, jf. dog stk. 2. Institutionen skal på sin hjemmeside give en generel information om indhold og tilrettelæggelse af optagelsesprøven.

Stk. 2. Den ansøgte institution kan tillade, at en ansøger, der opholder sig i udlandet, først aflægger den obligatoriske optagelsesprøve i forbindelse med undervisningens start. Institutionen skal i givet fald, samtidig med at tilladelsen gives, orientere ansøgeren om, at ansøgeren kun kan optages, hvis optagelsesprøven efter institutionens skøn forløber tilfredsstillende.

§ 17. Formålet med den obligatoriske optagelsesprøve er at afprøve ansøgerens faglige viden i relevante fag på tilsvarende måde som de prøver, jf. § 5, § 8 og § 9, som optagelsesprøven træder i stedet for.

Stk. 2. Optagelsesprøven består af delprøver i dansk, engelsk og matematik samt delprøve i enten 2. fremmedsprog eller fysik/kemi, jf. dog stk. 3-4. Ansøgeren skal samtidig med indkaldelsen orienteres om prøven.

Stk. 3. Ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser skal aflægge alle delprøverne, jf. stk. 2, på folkeskolens 9. -klasseprøves niveau. Ansøgere til den toårige hf-uddannelse skal aflægge delprøverne i dansk, engelsk og matematik på niveau med prøverne i 10. klasse, mens delprøverne i 2. fremmedsprog og fysik/kemi kan aflægges på folkeskolens 9. -klasseprøves niveau.

Stk. 4. For ansøgere til pre-IB, der ønsker mulighed for at kunne fortsætte på uddannelsen til stx eller til htx efter pre-IB, afgør den ansøgte institution, om der ud over den obligatoriske optagelsesprøve skal afholdes prøver, der er særligt rettede mod pre-IB, og som skal foregå på engelsk.
Særlige regler om optagelse på pre-IB og særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom

(her går der en lovforslag at inkludere ordblinde, ADHD osv. hvis alt går vel <3 grundet forbud mod diskrimination)

§ 21. En ansøger, der ønsker optagelse på pre-IB i uddannelsen til stx eller til htx, som opfylder de øvrige betingelser i denne bekendtgørelse, herunder betingelserne i §§ 5, 6 eller 10, og som efter den ansøgte IB-institutionsleders vurdering har behov for at følge en internationalt orienteret, engelsksproget gymnasial uddannelse og vil kunne gennemføre den efterfølgende IB-uddannelse, kan optages på pre-IB.

Stk. 2. En elev, der er optaget efter stk. 1, har krav på at skifte til 1. år i den ordinære tilrettelæggelse af den treårige uddannelse til stx eller til htx eller på at fortsætte på den pågældendes uddannelses 2. og 3. år efter pre-IB, jf. dog bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Eleven har ikke krav på at fortsætte på den institution, hvor eleven har påbegyndt eller gennemført pre-IB.

Stk. 3. En ansøger, der ønsker optagelse på pre-IB i uddannelsen til stx eller til htx, og som ikke opfylder denne bekendtgørelses betingelser, men som efter den ansøgte IB-institutionsleders vurdering har behov for at følge en internationalt orienteret, engelsksproget gymnasial uddannelse og vil kunne gennemføre den efterfølgende IB-uddannelse, har krav på optagelse på pre-IB, hvis den ansøgte institutionsleder efter en faglig samtale med ansøgeren skønner, at ansøgeren opfylder disse betingelser.

Stk. 4. En elev, der er optaget efter stk. 3, har ikke krav på at skifte til 1. år i den ordinære tilrettelæggelse af den treårige uddannelse til stx eller til htx eller på at fortsætte på den pågældende uddannelses 2. og 3. år efter pre-IB.

§ 22. En ansøger kan kun tages i betragtning til pre-IB, hvis ansøgeren i sin ansøgning har angivet pre-IB som sit højest prioriterede uddannelsesønske.

Stk. 2. Den ansøgte institutionsleder tager stilling til optagelsen af ansøgere til pre-IB, før lederen tager stilling til optagelsen af de øvrige ansøgere.

Stk. 3. En optagelsesberettiget ansøger, der ikke optages på uddannelsen til stx i pre-IB, indgår i fordelingen af ansøgere efter reglerne i kapitel 10 på lige fod med andre ansøgere og uden fortrinsret til en bestemt institution.

§ 23. En ansøger, der ønsker optagelse på et særligt tilrettelagt stx- eller hf-forløb for elever eller kursister med Aspergers syndrom, jf. § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og som har de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse, kan optages efter institutionens leders konkrete vurdering, hvis der er plads.

Stk. 2. Følgende forudsætninger skal i øvrigt være opfyldt:

1) Ansøgeren skal i sin ansøgning have angivet det særligt tilrettelagte forløb som sit højest prioriterede uddannelsesønske.

2) Der skal om ansøgeren foreligge en lægeerklæring, der omfatter en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser og en anbefaling om særundervisning.

3) Ungdommens Uddannelsesvejledning skal for ansøgere fra grundskolen eller 10. klasse have vurderet, at ansøgeren på baggrund af de personlige og sociale forudsætninger ikke i almindelighed er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, men at ansøgeren har tilstrækkelige faglige forudsætninger, således at den pågældende kan henvises til et særligt tilrettelagt forløb.

4) Et visitationsudvalg skal have vurderet, at ansøgerens faglige, personlige og sociale kompetencer er tilstrækkelige til, at ansøgeren kan gennemføre det særligt tilrettelagte forløb, herunder at den pågældende har den fornødne motivation. Der skal i udvalget indgå personer, som har viden om og erfaring med diagnoser inden for tilbuddets målgruppe. Udvalget nedsættes af skolens leder. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=177372#id7d475239-cc97-46a3-980e-e18579c33c08



Deltagerbetaling AVU - svarende til 9.-10. klasse

Det koster 120 kr. pr. fag, dog betaler kommunen en takst hvis ungen er under 18, derfor skla UU godkende forløbet.

Du starter med basis og går videre til G niveau. Herefter E-F-D og slutter med eksamen.

Herudover er der nogle tilvalgsfag der koster 1.200 kr.: Billedkunst, grundlæggende IT og psykologi.
Forhøjet betaling

Alderspensionister, dvs folkepensionister og efterlønnere skal betale 750 kr. ekstra for hvert fag (træder i kraft for hold med start efter d. 1. august 2011).

Alle med en videregående uddannelse skal betale den fulde driftsomkostning, hvilket vil sige mellem 7.500 kr. og 25.000 kr. afhængigt af fagets karakter. Unge under 18 år skal også betale fuld deltagerbetaling.

E-learning på AVU

Alle på e-learning betaler fagets pris.

Selvstuderende

Alle selvstuderende betaler fagets pris. Det vil sige, at prisen er uafhængig af uddannelsesniveau og alder.
Selvstudium giver ikke ret til at modtage SU.



Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.