mandag den 30. oktober 2017

Afgørelse - eksamen som selvstuderende og optagelse 2018

https://www.ug.dk/uddannelser/grundskoleundervisning/almenvoksenuddannelse/almen-voksenuddannelse-avu




Afgørelse

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ved e-mail den 9. oktober 2017 fra VUC Annonym A(VUC AA) modtaget din klage over VUC’s afgørelse om ikke at tilbyde din søns optag som selvstuderende i december 2017 og som fjernkursist i 2018 på AVU.


Styrelsen har nu behandlet klagen.

Efter en gennemgang af sagen finder styrelsen ikke, at der er grundlag for at nægte drengens optag som henholdsvis selvstuderende og fjernkursist på VUC. Styrelsen omgør således VUC’s afgørelse, jf. nedenfor.

Sagens oplsyninger

Med e-mail af 9. oktober 2017 har skolen fremsendt følgende til styrelsen:

- Klagen over skolens afgørelse
- Bilag i form af mail korrespondance mellem skolen og klager
- Skolens kommentarer til klagen
- Uddannelsesplan for drengen
- Mail af 12. oktober fra VUC til styrelsen med bekræftelse af at
afgørelsen er leveret til klager telefonisk.

Retsgrundlag

Regelgrundlaget er lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avuloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. marts 2017 og bekendtgørelse
nr. 487 af 16. maj 2017 om almen voksenuddannelse (avubekendtgørelsen), samt bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

2 Styrelsen er klageinstans i forhold til skolens afgørelse for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 40, stk. 2 i AVU- bekendtgørelsen.

Om optagelse på AVU følger det af AVU-lovens § 2 at:

§ 2. Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl kan modtage undervisning i henhold til denne lov. Stk. 2. Unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan modtage undervisning i henhold til denne lov, hvis uddannelsesforløbet er et led i en uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem den unge, forældremyndighedens indehaver og Ungdommens Uddan-nelsesvejledning.

Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør ud fra en vurdering af ansøge-rens forudsætninger, om vedkommende kan optages på fag inden for almen voksenuddannelse og på hvilket niveau. Undervisningsministe-ren kan fastsætte regler herom.

Om selvstuderende følger det af § 8 i eksamensbekendtgørelsen at:

§ 8. Personer, der opfylder adgangskravet til uddannelsen men ikke er indskrevet til undervisningen, kan aflægge prøve som selvstuderende efter reglerne herom for den enkelte uddannelse, herunder reglerne om opfyldelse af eksaminationsgrundlaget, jf. § 7, stk. 1, og om betaling. Tilmelding skal ske ved en institution, der i forvejen afholder prøve i det pågældende fag og på det pågældende niveau. Institutionen kan henvise den selvstuderende til at aflægge prøve ved en anden institution.

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte en frist for tilmelding, der ligger tidligst 8 uger før prøvens afholdelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i forberedende voksenundervisning, skal tilmelde sig normalt senest 2 uger før prøvens afholdelse.

Begrundelse

Styrelsen har som nævnt per mail fået bekræftet, at afgørelsen er meddelt i telefonen, og styrelsen er derfor ikke besiddelse af selve afgørelsen.

Det følger af VUC’s kommentarer til klagen, at:

”Drengen er 15 år, og har dyslektiske vanskeligheder. Han ønsker optag som selvstuderende dec. 17 og som fjernkursist foråret 18. Vi mener ikke, at VUC er det rette tilbud til ham, da det er vores vurdering, at disse tilrettelæggelser ikke kan imødekomme drengens særlige behov for hensyntagen i undervisningen."

3 Det er VUCs’ opfattelse, at der skal findes en anden løsning, der kan gøre drengen klar til en gymnasial uddannelse, som er målet ifølge vedlagte uddannelsesplan.

Drengen har bopæl i Odense, og det vil derfor være hensigtsmæs-sigt, at UU sammen med drengen får lagt en anden realiserbar plan, der kan tage hensyn til hans særlige udfordringer.

Såfremt drengen og hans mor fastholder ønsket om en optagelse som selvstuderende på dansk G, kan vi henvise til VUC Annonym C (VUC AC), hvor der afholdes dansk g eksamen dec. 17, og hvor der kan ansøges om til-melding som selvstuderende inden den 15. oktober.”

VUC henviser således drengen til at søge optagelse på VUC AC.

Et VUC kan, jf. § 8, stk. 1 henvise en selvstuderende til at aflægge prøve ved et andet VUC. Af formuleringen ”kan”, fremgår det dog, at der her-til kræves saglige argumenter. Styrelsen finder ikke, at VUC i sine kom-mentarer til afgørelsen kommer med tilstrækkeligt saglige argumenter for at henvise drengen til VUC AC.

VUC vurderer ikke, at AVU er det rigtige forløb for drengen.

Det er, jf. § 2, stk. 3 i AVU-loven uddannelsesinstitutionen, der vurderer, hvorvidt en ansøger kan optages på AVU. En sådan vurdering må imid-lertid bygge på et sagligt grundlag.

Styrelsen finder ikke at VUC afgørelse om ikke at optage drengen på AVU, hviler på et tilstrækkeligt sagligt grundlag.

Styrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, at UU i Odense har godkendt, at drengen gennemfører et AVU-forløb som led i sin uddannelsesplan. Drengen er endvidere startet på et AVU forløb ved VUC AA.

Drengen ønsker at gå til eksamen som selvstuderende, og der er derfor i den forbindelse ikke nogen undervisningsmæssige hensyn at tage.

Det faktum at VUC Annonym B (VUC AB) selv henviser drengen til at søge om optagelse som selvstuderende hos VUC AC, strider ligeledes mod vurderingen af, at AVU ikke er det rigtige tilbud for drengen.

På den baggrund finder styrelsen således ikke grundlag for at afvise drengens optagelse på AVU hos VUC AA.

Denne afgørelse er samtidigt sendt til VUC AA.

mandag den 23. oktober 2017

Nyt om ADHD, gad vide hvordan det ser ud jf ordblindhed, autisme eller bare højt begavede børn?





Local Moran’s I clustering of the incidence proportion of a diagnosis, b medication use, c medication use and no registered diagnosis, d overall ADHD by municipality (red hot spots, blue cold spots) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26297014 (publiceret august 20 15)





Relative increase in ADHD diagnosis and medication use above or below national average level https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26297014 (publiceret august 20 15)

Incidence proportion (%) in children aged 0–11 years old born from 1990 to 2000 of a diagnosis, b medication use, c medication use and no registered diagnosis, d overall ADHD by municipality. The incidence proportions are split into quartiles. Red points in map a and c respectively show the public and private diagnostic facilities in the municipalities. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26297014 (publiceret august 20 15)



Flere videnskabelige artikler om ADHD:

These findings suggest that the social selection may influence the prevalence of diagnosed childhood psychiatric disorders in the DNBC.https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/288 10815 (publiceret august 2017)

There is an ongoing public debate on the diagnosis of attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) in which critics have claimed that the disorder is over-diagnosed, while the potential under-diagnosis of children with ADHD has received little attention. In this study we estimate the number of children with parent-reported ADHD behaviour at age 7 and absence of recorded ADHD diagnosis through adolescence, and investigate whether socio-demographic characteristics of this group differed from the children diagnosed with ADHD during follow-up. The results demonstrate a considerable number of children with ADHD symptoms who potentially go undetected and underline the influence of socio-demographic factors in the pathway to a diagnosis of ADHD.  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28733915 (publiceret juli 2017)



Horriblet er det at se der sker over og underdiagnosticering. At læse artikler af børn som blev givet ADHD diagnoser de slet ikke havde eller blev ikke givet den rette diagnose i tide. Meget alvorligt er disse utilsigtede hændelser som nok koster millioner ... både den ene eller den anden vej. Sporgsmålet er hvor stor andel er andbragt? Ogg hvad det så gøre jf diagnose og behandling hvis kommunerne strides eller en god kommune sender et barn til et dårlig kommune ... eller forældre shopper en diagnose og værst er når opholdstedet shopper diagnose børn.




søndag den 22. oktober 2017

Os for 10 år siden ... sikke som det minder om det samme? #Mentiqa #ADHD #Autisme





Jeg kender ikke Mentiqa Aalborg. Men jeg ved hvor godt det var at være på en skole hvor mit barn fungerede ... og hvad det vil sige at være sat i forskelige kommunale tilbud for unger med ADHD, Autisme og mere til.

Når forældre vælger en skole skal der tages mange hensyn. Drengen skal væk fra det sted han får blå mærker ... og han skal i overgang også støttes både faligt men især socialt så han ikke tager noget med i rygsækken for ingen ved hvor Mentiqa er om et år.

Jeg vil anbefale han prøver Mentiqa, med en hel faglig team. De skal alligvel følge ham pga adfærd, diagnoser og Kommunen kan lige så godt samle ligesindende børn. Dog, kan det være der er andre allerede i AKT klassen så er AKT klasser ikke ret meget anderledes end Christian Fuhlendorf's "mig og min klasse" dr.dk sendt. På Mentiqa formoder jeg de har en anden tilgang til tingene.

At drengen virker mere tilpads nu kan meget vel afhænger af at han har været hjem, har faldet til ro og mærker sig selv. Dog kan hans adfærd forværres som der kommer hverdag over situationen men når det er sagt udefra det de beskriver fra den anden skole er det minimal.

Jeg vil sige: Gid Kommunen vil deltage, med psykolog og speciallærer dvs. et team samlet så de kan se om det er passende fordi det kan forældre ikke altid selv se ... sammen med Sygehuset ... drengen kan meget vel være fejldiagnosticeret men ligeledes også have diagnoserne eller en grim reaktoin til forløbet hidtil. Gid det en chance, og samarbejd. Det er forældre som må vælge det er deres menneskeret og jf artikel 46 også noget kommunen bør bakke op omkring.

Men jeg vil også sige at kommunen skal lytte hvis det ikke er det rigtige valg. Både til forældre men også til skolen - og kommunen skal begynde at være vaks jf. økonomien både billiger tilbud men også om de får det der lligges op til dvs drengen skal vise udvikling og der skal sikres at han får færdigheder. Ikke kun jf folkeskolelovens mål men i den grad også udefra hans kognitiv profil.

Trivsel - virker det er alle glad, virker det ikke er det AKT klasse! Udefra min erfaring med børn med høj begavelse og diagnoser så fungere AKT sjælden. Det er som det var os for 10 år siden, men dengang vil Mentiqa ikke tage imod drenge som havde særlig behov udover deres særlige forudsætninger - det sagt skolen kostede for mange ressourcer og det havde de ikke overskud til. Jeg er glad på de forældres vegne, kommunens og skolens også at der er det mulighed i dag.

Jeg var med som en af de første forældre som skulle åbne skolen. Da de afvist min dreng gjor det at vi tog en længere rejse først mod Hadsten og så endt vi i Odense. Vi ver hjertelig velkom i Odense da lederen hørt Hadsten lukkede, men kommunen vil ikke samarbejde. Det år som fulgt skabt en børnesag og gav en del trauma - og selv 10 år efter siger PPR det var bare bedst hvis min dreng var kommet på specialskole aka AKT lignede for autister.

Også selv efter de får at vide vi mistrivedes i sådan et tilbud. Det er så på tide noget gir sig - hvis der er orden i skolens økonomi, og hvis de har en ordentlig adfærd overfor 2e elever så ... do it. Men sørg for kommunen deltager, samt sikre aftaler på skrift for hvis en AKT tilbud virker bedre skulle der opstå behov for en plan B. Sikre aftaler på skrift og håb at kommunen er til at regne med. Vi fortryder ikke vi valgt Mentiqa, og det var det rigtige da vi fravalgt Mentiqa. Men det vi oplevede på den lang rejse kan jeg ikke sige var noget vi treode muligt.

Jeg vil også anbefale de finder en god psykolog til testning, en gang til. En med forstand på højt begavede børn som kan følge sagen et stykke tid. Jeg var glad for Ole Kyed også den psykolog kommunen fandt. At han testes både jf læsning og begavelsen imens han er i ro og trivsel er meget væsemtligt. Det er ikke sikkert at en test siger alt den første gang og måske at de sikrer sig "scatter" i testen udredes og ikke er pga. 2e som de overser.

Min dreng kun repiter 2 sider læren havde læst, ordret, og på den måde opdagede ingen at han oveni alt det andet også var ordblind, for han skrev også "af" pga hans god hukommelse fra sidemakkeren. Han var også en lego dreng ... sikke mange fine sammentræf!





SKOLE: Syvårig dreng skal ifølge kommunen flyttes til AKT-klasse, der er mere end fire gange dyrere end den friskole, som forældrene ønsker. 

JAMMERBUGT: Syv-årige Felix fra Gøttrup har ikke været i skole siden før sommerferien.

Han har gået på Ørebro Skolen i 0. og 1. klasse, men der har været mange problemer.

Skolen vurderer selv, at den ikke kan rumme Felix, og kommunen har derfor tilbudt forældre, at drengen kan komme i en såkaldt AKT-klasse -et tilbud til en pris på 245.000 kroner om året.

Det har forældrene sagt nej tak til. De mener, at Felix fik alt for få faglige udfordringer på Ørebroskolen, og at netop det var årsagen til hans sociale problemer. Derfor tror de ikke på, at en AKT-klasse -adfærd, kontakt og trivsel -kan give det faglige modspil, som deres dreng har brug for.

Kommunen har derefter bedt forældrene om selv at komme med forslag til, hvordan Felix' skolegang kan komme til at fungere. Forældrene har fundet Mentiqa Skolen, hvor Felix i begyndelsen af september var på et ni dage langt yderst vellykket prøveophold. Skolen er en friskole, der koster 13.200 kroner i forældrebetaling plus cirka 40.000 kroner i kommunal betaling om året, altså i alt 53.200 kroner.

AKT-klassen koster 245.000 kroner -godt fire gange gange så meget.

Jammerbugt Kommune mener, at kommunen selv har tilbud som friskolens, og forældrene har fået nej til, at Felix kan gå i skole i Nørresundby.

Felix har nu ikke været i skole i næsten tre måneder.

Han vil gerne i skole, men han vil ikke tilbage til Ørebroskolen, som kommunen foreslår, at han går på, mens hans sag undersøges.

-Felix siger, at han savner at komme ud blandt andre børn, siger hans mor, men jeg kan godt forstå, at han ikke vil tilbage på Ørebro Skolen, der jo selv siger, at den ikke kan rumme ham, siger Rikke Steffensen.

Der har været problemer med Felix, siden han begyndte i 1. klasse. Ifølge forældrene var han ked af det, følte sig mobbet og holdt udenfor. Drengen begyndte at reagere aggressivt og kom også selv hjem med blå mærker.

Han blev " mandsopdækket", fordi han var voldelig og skulle have hjælp til at styre det sociale med kammeraterne. Samtidigt fremgår det af Felix' skolepapirer, at han er en fagligt dygtig dreng.

Forældrene forstod ingenting.

Derhjemme var der stort set ingen problemer med Felix.

-Vi oplever en normalt fungerende dreng. Han går til ishockey og svømning, er på familiebesøg og på camping, hvor han er god til at finde legekammerater. Han er også god til at underholde sig selv herhjemme, selvom vi må sige, at han kan have lidt svært ved at holde koncentrationen -især, hvis noget keder ham, fortæller Felix' far, Thomas Jensen.

Men i foråret går der en prås op for forældrene. Felix keder sig i skolen, og Rikke Steffensen kommer i tanke om et eksempel på, hvorfor.

-Når klassen havde læsning, læste læreren først to sider fra en børnebog højt for eleverne. Så skulle klassen læse de få linjer op sammen.

Derefter skulle børene læse de samme to sider højt i grupper, og så skulle børnene læse siderne højt for forældrene, når de kom hjem.

Det synes Felix var så kedeligt, at han nægtede at gøre det, fortæller moren.

Det ændrede sig, da Felix fik en ekstra lærer på.

-Hun tog ham med ud på gangen, hvor han læste teksten højt én gang og genfortalte den, og han fik noget andet materiale med hjem til at læse for os. Det er jo noget helt andet, og det fungerede fint -han vil gerne læse, men det skal være om noget, der interesserer ham. Han skal have udfordringer, så han ikke keder sig. For eksempel er han meget, meget dygtig til at bygge Lego Teknik for 16-årige, men han går lidt til og fra det, siger Thomas Jensen.

Felix er blevet en gladere dreng hen over sommermånederne, hvor han ikke har været på Ørebro Skolen, men situationen er gået i hårknude.

-Vi har ikke tillid til, at kommunens forslag er gode for Felix. Vi er hans forældre, og vi skal beskytte ham.

Det er bedre, at han bliver hjemme, end at han skal igennem en hård periode for blot endnu engang at skulle skifte skole, siger Rikke Steffensen.

De forstår ikke, hvorfor kommunen ikke vil godkende, at Felix kan gå på Mentiqa Skolen. Prøveperioden var en succes, fagligt og socialt, fortæller skolens leder, Arnfinn Rismoen.

-Han fungerede fint hos os, men det virker jo noget mystisk. Et barn med de problemer, som Felix er beskrevet med, burde ikke kunne fungere hos os fra dag ét i et helt nyt fællesskab med nye børn, nye lærere og nye omgivelser, fortæller skolelederen.

Han leder en skole for højt begavede børn med omkring 120 elever, og de passer ikke nødvendigvis ind i almindelige folkeskolerammer.

-De kan have et stort behov for at blive hørt og bekræftiget i, at det, de siger, er rigtigt. De har svært ved at vente på, at det bliver deres tur til at svare, de er meget videbegærlige og holder sig ikke nødvendigvis inden for pensum og numerisk alderstrin.

Den slags børn skal udfordres fagligt, og der skal stilles krav til dem. Hvis det ikke sker, slår det ud i deres adfærd, siger Arnfinn Rismoen.

Han peger på, at de godt begavede børn tit misforstås.

-Hos den type børn kan den følelsesmæssige udvikling halte alvorligt bagefter den intellektuelle. Folk opfatter dem som godt begavede, og så kan det være svært for omgivelserne at forstå, at de flipper sådan ud -de er jo så kloge, siger han.

Felix' forældre synes ikke, at inklusionen i folkeskolen gælder for børn som Felix, der ikke som udgangspunkt har sociale problemer.

-Børn, der kan og vil lære noget, bliver ikke set. Men de, der har problemer med det faglige, bliver set og får ekstra hjælp, siger Rikke Steffensen.

Felix vil bare gerne i skole.


Uenighed om diagnoser

JAMMERBUGT: Felix's problemer i skolen medførte, at han blev undersøgt af Jammerbugt Kommunes PPR-afdeling (Pædagogisk, psykologisk rådgivning).

Her blev konklusionen, at Felix er normalt begavet, lidt motorisk urolig, og samlet set intet, der relaterer til autisme.

Forældrene er uenige i resultatet. De mener, at sønnen har noget autisme i sig, og han blev derfor undersøgt på børnepsykiatrisk afdeling i Aalborg.

Sygehuset konkluderede, at Felix lider af ADHD og asperger i moderat grad (asperger hører under autismespektret).

Arnfinn Rismoen, skoleleder på Mentiqa, hvor Felix gik i skole i ni dage som en prøve, siger, at han ikke så nogen symptomer på ADHD i prøveperioden. Derimod har Felix som mange andre af de specielle og højt begavede børn måske en snert af autisme.

Rikke Steffensen og Thomas Jensen har fundet den rigtige skole til deres syvårige søn, men Jammerbugt Kommune vil ikke betale for friskolen, selvom den er meget billigere end kommunens eget tilbud.

lørdag den 21. oktober 2017

En lukning mere ... som bør havde sket i 2015 og skånede alle dvs samfundets økonomi og børnene


Så lukkede stedet som ses på ovenstående billede efter ca et år hvor de fik en chance til, et chance jeg ikke mente de vil få gavn af. En chance efter et forløb som omfattede meget mere end det som står i det endelige tilsyns rapporter ... og hvor ingen fortæller om de børn der rent faktisk fik alt andet end det "behandling"kommunen betalt dobbelt takst for efter stedets anmodning. Hvor der intet beskrivelser var omkring åbenlyse mangler jf uddannelse, kost eller medmenneskelighed og hvor ingen fortæller at politiet dukkede op.

Hvor det værste var at jeg endt med at være taknemlig for "overvåget" samvær samt at det stedet lavede på ingen måde noget som kan begribes det var tilladt, eller at kommunen købt noget de ikke sikrede sig havde en faglig ballast eller gennemskuede åbenlyse fejl og mangler.

Det er Socialtilsynets vurdering, at tilbuddets indsats vedrørende organisation og ledelse giver anledning til en så alvorlig bekymring for den faglige kvalitet, at der iværksættes skærpet tilsyn. Socialtilsynet har især lagt til grund, at den samlede gruppe af pædagogiske medarbejdere er fratrådt. Bekymringen bestyrkes af, at fratrædelserne skyldes uoverensstemmelser med tilbuddets ledelse. Endelig har tilsynet lagt vægt på, at såvel sygefravær og personalegennemstrømningen gennem en længere periode har været høj, hvilket medfører manglende kontinuitet og stabilitet for de anbragte børn og unge. Formålet er at sikre, at tilbuddets ledelse udvikles, så tilbuddet kommer i besiddelse af den til fortsat godkendelse nødvendige kvalitet ....

Inden det fik de meget lang snør at få rettet deres skidt op. Uden at socialrådgivere opdagede der var noget som helst i vejen, og hvor jeg fra første samtale vidste det er gjalt men som den udsat kun jeg jo ikke sige så meget andet end ja og det er da dejligt.

På baggrund af bekymring vedrørende målgruppe, metoder og resultater, organisation og ledelse, samt sammenblanding af borgernes og tilbuddets økonomi, træffer Socialtilsyn Syd hermed afgørelse om, at tilbuddet med virkning fra 13. april 2015 skal underlægges skærpet tilsyn i 3 måneder, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk.1. Som led i afgørelsen om skærpet tilsyn i medfør af lov om socialtilsyn § 8, stk. 2, jf. stk. 1, udsteder Socialtilsyn Syd påbud om, at tilbuddet udarbejder en fyldestgørende genopretningsplan
Planen, som skal godkendes af Socialtilsyn Syd, skal være udarbejdet senest den 27. april 2015. Genopretningsplanen skal som minimum indeholde følgende elementer: 
1) Tids- og handleplan for, hvordan det sikres, at der øjeblikkeligt udarbejdes og implementeres plan for, hvordan det sikres, at såvel medarbejdere som ledelse er bekendt med og handler i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af magt over for børn og unge anbragt uden for hjemmet (bekg. 186 af 20. februar 2015) og for borgere over 18 år (bekg. Nr. 392 af 23.04. 2014) 
2) Tids- og handleplan for, hvordan det sikres, at der inden 3 måneder er udarbejdet og implementeret udviklingsplan med henblik på styrkelse af tilbuddets ledelse
3) Tids- og handleplan for, hvordan det sikres, at der inden 3 måneder er udarbejdet og implementeret procedurer for sikring af, at der opnår gennemsigtighed i den økonomiske drift, herunder for så vidt angår adskillelse af borgernes og tilbuddets økonomi. Det forudsættes at indgå i disse procedurer, at der oprettes særskilte konti for borgerne, hvortil tøj- og lommepenge indbetales, og at borgerne får udbetalt lommepenge i henhold til gældende takster. Tilbuddet skal kunne dokumentere udbetalinger af og henlæggelse til opsparing af borgernes penge, f.eks. via en procedure, hvor borgerne kvitterer med deres underskrift. 
4) Tids- og handleplan for, hvordan det sikres, at der inden 3 måneder er udarbejdet og implementeret plan for, hvordan det sikres, at der opnås gennemskuelighed i tilbuddets indkøb af fødevarer, herunder også vedrørende adskillelse af private indkøb fra tilbuddets indkøb. Med henblik på at føre tilsyn med tilbuddets indkøb af fødevarer udsteder Socialtilsyn Syd endvidere påbud om, at tilbuddet i den periode, hvor det er underlagt skærpet tilsyn, hver 14 dag fremsender dokumentation for indkøb af fødevarer, Første gang den 27.april 2015. 
Afgørelsen om skærpet tilsyn vil fremgå af Tilbudsportalen, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, 2. pkt., ligesom det vil fremgå af Tilbudsportalen, at I har fået meddelt påbud, og hvad det består i, jf. lov om socialtilsyn § 22, stk. 2, nr. 2. Socialtilsyn Syd vil orientere de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet efter lov om social service, jf. §§ 9-b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om indholdet af afgørelsen, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 10. I den periode, hvor tilbuddet er underlagt skærpet tilsyn, vil Socialtilsyn Syd gennemføre tilsynsbesøg, ligesom der i nødvendigt omfang vil blive indhentet supplerende oplysninger. 
Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddet ved efterlevelse af påbuddene har mulighed for at skabe gennemsigtighed i økonomien, ligesom et intensivt arbejde fra tilbuddets side vedrørende faglige tilgange, ledelse og magtanvendelse forventes at kunne bringe tilbuddet i en udvikling, der gør, at den fornødne kvalitet kan opnås.

Og når jeg læser dette tænker jeg at Kommunerne fjerner børn og placere dem i sådanne kaotiske steder uden at opdage noget, på trods af samtaler med forældre, børn og personale?  Jeg kan kun sige vi fik ingen tøj, ingen personrettede støtte, aflastning eller medfølelse fra Kommunen. Deres eneste hjælp var de vil flytte barnet til et sted jeg vurderede var værre end det de havde betalt over 100 000kr om måneden til at jeg ikke sagt så meget og stået med opgaven ... alene. Ingen skole (barnet var så medtaget og i chock at der lige skulle ventes med skole delen) ingen penge til udgifter forårsaget af manglende pasning og pleje og ingen cykel, eller andet udstyr på trods af de de fik mit barn hvade han alt dvs cykel, PC og en fuld gaderobe. Der stået jeg ... og har over 2 år fået samlet alt således vi lige overlevede på nær opsparoing til en ny PC da det er hans passion. Penge er smår dvs vi kan ikke afbetale noget jf det skrappeste kommunale beregninger (med mindre kommunen "snyder" og glemmer et regstykke - og det gjor de jf tandlæge mm. ) hvor jeg belv ramt af kontanthjælpsloft frem for at få TAF (tabts arbejdsfortjeneste) nu hvor de sparede en institutionsplads de købt uden at de fik noget ud af det. En ting er sikkert - alle måbede! Det er på tide at vi revurder hvad kommunen bruger penge til og overveje om familier bedre og billiger støttes i hjemmet og skolerne måske vil disse børn hvis de også fik timer, oplæring (faktisk hvis socialtilsyn kan kræve et opholdsted skal ligge polaenr så må det ligeledes kunne kræves af skoler jf barnets ret og tarv til at kunne inkluderes).

Så overvej hvad vi anbringer børn til og om det er godt nok det vi køber. Men endeligt er stedet lukket - jeg ved ikke hvorfor da jeg tilfældigt opdagede det ifm. at jeg kopierede raporter mm til mit barns sag så han kun se sagen når han en dag vil læse om det. Som psykologen sagt: Det må vi ikke presse ham til, hellere ikke at han skal fortælle hvad der forgik men giv ham så normal et liv som muligt ... desværre smed kommunen ham i en specialklasse og derfra videre i et forløb vi om 7 måneder afslutter i kraft af at vi hjemmefra levere alt hvor kommunen svigter bare for at han snarest kan være del af samfindet på lige fod med andre børn ... trods et forløb som ingen begriber kunne ske.

Jeg kan kun sige: Det var tæt på han havde boede på stedet fra 2015 indtil nu ... og bare det 2 år hjemme har vist vi ikke var hjulpet af anbringelsen eller kommunen. Det er endeligt hjerteskærende at skrive men alt er ikke i toppen jf de forskellige afdelinger da der ingen penge er ved Kommunen grundet fuskere som har deres snabler for dybt i kommunens kasse, som tilsyn viser os. At tilsynet ikke lukkede stedet i 2015 forstår jeg ikke men de kun vel ikke lukke dem alle ... at stedet kun drives videre som et delvis amputerede tilbud viser hvad kvalitet vi skal nøjes med når vores børn har brug for en ekstra indsats. Som socialministeren siger: De kan ikke lukke alle for så ved hun ikke hvad der skal ske med børnene.

Måske bør børnene hjem, måske er det ikke forældrene da det også ses fler plejefamilier får børn fjernet når de kræver barnet får hjælp. Måske hvis vi lukke disse steder vil der være penge til varme hænder og ærlige indsatser hvor formålet ikke er at anbringe men at skabe et lokal samfund med plads til alle. Hvad er det vi har tilbage hvis samfundet må udstøde de svageste? Og er det rimeligt at samfundet kun er sig selv nærmest ... jeg vil ikke byde min fjende et omgang ind i socialforsorgerens hænder. Det er ikke meget anderledes end dengang ved Godhavn ... "pengene driver værket" og jeg er stærkt bekymret for ingen får noget ud af deres ophold "hjemmefra".

Og jeg var inden alt dette en som treode på kommunens anbringelser gøre godt. Jeg var ikke typen der havde tænkt tanken om at sige systemet imod. Men i dag er det anderledes. I dag ved jeg at ingen børn bør anbringes, med mindre det er strængt nødvendigt og ingen familie står en chance at kan beholde deres børn hjemme så længe penge bruges på anbringelser som vi oplevede. Så noget må jeg sige fungere ikke.

Jeg håber at vi efter denne valg ændre retning i Odense Kommune. Da indvandres børn, så handicappede børn skulle anbringes sagte ingen fra. Men da bandernes børn blev det næste målgruppe skulle vi pludseligt høre kommunen handler ulovligt!

Nu sporger jeg bare hvis det blir nemmere at anbringe skulle lovændringer opnås ... er det dit "raske" barn som skal hjemmefra? Vil du have dit barn oplever det som er tilladt for de anbragte børn i dag  ... eller er det dig som siger: Det her kan vi klare bedre lokalt, og det skal vi for en by kan ikke eksister uden at der er plads til alle af byens mennesker.

Vores histori er desværre ikke enstående. Vi startede ud med at skulle finde en specialskole da vores skole lukkede i en by som ikke havde plads til alle børn i Folkeskolen, efter vi flyttede dertil netop fordi der ikke var "stemning" for at sikre alle børn møder særlige fagpersoner. At være afvist "lokalt" pga. special pædagogisk behov og derfra tvinges ind i målgrupper vi ikke hørte ind under var ikke særlig rart- At se sit barn placeret i det der var til rådighed, og misforstået samt maltrakteret var et ubeskrivelig oplevlese, som jeg helst ikke oplevede. Og vi vores tilfælde skete det også for 100 år siden ... mon ikke det er på tide at vi kigger lidt på om det vi vælger for andre også vil være noget vi vælger for os selv?

Om det er indvandrebørn, handicappede eller kriminelle børn så er der ingen forskel, pengene bruger vi alligevel men når vi ikke opnår resultater så må vi gentænke hvad vi implementer, og det har vi gjort i over 100 år, At vi sikrer flere børn igennem forløb som tydeligvis ikke er at sådan en kvalitet at vi vil tale om indholdet må antyde vi nok ikke skal sende flere børn ad den vej, men desværre nu vil vi det. Men tænk hvis vi vælger rigtigt og træned epersonale til alle målgrupper og sikrede børn et tåleligt tilværelse lokalt frem for skiftede opholdsteder og plejefamilier som basaltset ved lige så lidt om deres behov som forældrene?
In addition to her teaching responsibilities at Columbia, Hollingworth also began focusing on the study of exceptional children. It is for her work with the "gifted" (a term she coined) that Leta Hollingworth is best known, although she worked initially with the "mentally defective" and came to believe many were of average intelligence but suffered from problems of adjustment. Her books The Psychology of Subnormal Children (1920), Special Talents and Defects (1923), and The Psychology of the Adolescent (1928) became leading textbooks, this last replacing a book by G. Stanley Hall.

Leta Hollingworth believed educational and environmental factors, not just inheritance, played a role in giftedness and focused on how to nurture giftedness and educate gifted children. The view in education at the time was that bright children could take care of themselves. Leta Hollingworth believed their needs were not, in fact, being adequately met. She developed a method that focused on early identification of their giftedness, everyday contact, and not isolating them from other children. Her first experiment with the gifted began in 1922 with a group of 50 seven- to nine-year-olds with IQs over 155. It served two functions. The first was to understand their family backgrounds, psychological makeup, and physical, social, and temperamental traits. The second was to create a curriculum of benefit to them. Hollingworth's book, Gifted Children (1926), describes the results of the study. Her work with gifted children continued with the creation of Speyer School in 1936 which garnered much attention - not all of it good. Many saw her efforts to provide gifted children with an enriched curriculum as undemocratic. https://www.feministvoices.com/leta-hollingworth/

Read more about her work, and wonder if we perhaps mislabel some children and could use our resources better?


Asynchrony
Unchallenging School Curriculum
Social Relations
Negativism Toward Authority
Benign Chicanery
Gifted Girls and Gifted Women
Leta Hollingworth's insights are remarkably current. She would be pleased to know that apathy toward the gifted is finally waning, and the world is ready to hear what she had to offer. She deserves to be remembered by all of us who share her passion for profoundly gifted children. http://www.gifteddevelopment.com/highly-and-profoundly-gifted/leta-hollingworth-birthmother-pg




lørdag den 14. oktober 2017

Hvad er det med os? Alt vi starter lukker ... #AVU #VUC #STU




Aktiviteten for målgruppen på følgende forberedende tilbud: produktionsskoleforløb, almen voksenundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning for voksne, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen ophører pr. 31. juli 2019. Der vil blive lavet overgangsordninger for påbegyndte forløb.

https://uvm.dk/aktuelt/i-fokus/reform-af-de-forberedende-tilbud/institutioner

 


Og alt dette med den nye Gymnasi reform som træder i kraft. Det bliver nye tider og ingen overgangs ordninger ... bare vi når igennem til sommer 2018. Det nye regler er ikke helt på plads men der kommer vel noget ala denne reform for Gymnasiums optagelse også. Hvor er det voldsomt stor ændringer, gad vide om det løser de sløseri på området eller om alt bliver som nu?

Hvad har det her med højt begavede børn at gøre? Ja, det her det da en del kommer igennem VUC efter skoleforløb som ikke var alt for heldige. Eller kan via AVU og VUC samles op hvor de grundet omplaceringer, som omfattede special klasser der ikke underviste eller special skoler som tillod dem at læse frem, men hvor de alligevel blev set som "u" egnede til videre uddannelse ved UU eller skolen.

Her fik den en chance ved især VUC at tage deres eksamener for at få en videreuddannelse ved at de kommer igennem en ungdomsuddannelse som de ellers ikke havde mulighed for eller havde fået undervisning til men manglede en eksamensbevis.  Hvor den mest utrolige eksempel er Max, der var erklæret uegnet til Gymnasium, men en anden er dem som tager optagelsesprøver ved deres lokale Gymnasium og kun ligge mange års grundskole bag sig hvor de med velvilje og støtte hjælpes tilbage ind på skolebænken. Max var også erklæret uegnede men han fik i det mindste undervisning - det fik vi ikke da skoler stået i reformer, ændringer internt og lukkede.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-22-16-aarig-blev-hf-student-paa-fire-maaneder-jeg-har-spildt-en-masse-tid


Kommunen får nu flere opgaver opgaverne, kommunerne som leverede mange til disse forløb de selv står nu med til de unger er 25. Men at fastholde nogle som M og M er trist da det sker fordi ingen ved bedre. Det blir dyrt for de kommuner som regnede med staten overtager deres problemer når unger fylder 18. "Ris til eget rov" for at sige det sådan.

Men der er muligheder, dog skal det bemærkes at der forventes færre pladser og når der ses på hvad krav der er, krav som fastholdelse uden de enkelte lyttes til, så sikrer vi at elever der var tabt ikke kommer hurtiger igennem men faktisk er det krav som rammer dem også krav der tvinger dem ind i andre forløb end de selv ønsker. Det tilbageholder de få, både dem som blev syg, stået med ubehandlet handicap eller var fejlvurderet. Men også de få som havde fået rettet deres skolegang rettet op for at de kun nå et alm ungdomsskole eller som yderst sjælden ses spring et par trin over eller eller bare tage en anden vej end 8 og 9 klasse i folkeskolen:

Man vil fortsat kunne tage hf-enkeltfag, da hf ikke er en del af FGU. Man vil også kunne tage OBU, FVU-fag og avu-fag på VUC samt FVU og OBU hos VUC’s driftsoverenskomstparter under følgende omstændigheder: 
- Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse (min. 18 timer/ugen).
- Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden for specifikke fag.
- Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.
- Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for enkelte fag for eksempel matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages 1 fag på avu-niveau hvert halvår.
- Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC. 
Hvis den unge under 25 år ikke er omfattet af eksemplerne 1-5, og alene skal forbedre sit niveau i dansk og/ matematik eksempelvis for at opfylde adgangskravene til en erhvervsuddannelse (02+02), kan den unge løbende få denne opkvalificering i FGU-regi. https://uvm.dk/aktuelt/i-fokus/reform-af-de-forberedende-tilbud/forberedende-grunduddannelse/opbygning-og-maalgruppe
Vi kæmper for at kom videre. Jeg tror flest vejleder aner intet om det her og ved ikke engang deres jobs forsvinder. Det kaos der kommer i skoleåret 2018/19 håber jeg vi lige slipper for. Alt det betyder flere steder vil ikke have ressourcer til de sager som vores, men også at de har en helt andet målsætning. Hvor unger fra 4-5 klasse risiker at stå "uegnet" når lærer fritager dem fra fag som skete for os, flere gange trods fagpersoners protester kun vi ikke tvinge disse lærer der agerede i uvidenhed.

Trist for alle de unger med handicap som bare overlevede til de var gammel nok at kommunen kun slippe for dem, men godt at kommunerne nu får udgiften så de kan få en incitament at levere den tidlid indsats. Men jeg er bekymret for familier som min og de andre som træder skævt, eller rammes af "kassetænkning". Jeg håber vi får det vi bedt om den ene gang ... det bliver ikke nemt men nødvendigt.

Vi skal bare slip udenom alt dette, kom på det rette køl som alle vuderede han er egnet til men ikke fik undervisning eller hjælp. Det fortjener mit barn som har oplevet skoler lukker lige så snart vi igang, eller kort efter hvor ingen så det kaos vi blev sat i da der inden en lukning er ændringer som går ud over eleverne. Jeg ved ikke helt - den ene gang forstår vi hvad vi skal og hvad der kommer. Jeg ved ikke om AVU og UUO vil lytte og gøre som vi ønsker - de gjor som det passede dem hidtil trods de kun se de undervurderet os.

Vi har travlt men nu afhænger det af UUO om de forstår hvad det er vi ser, og løber fra. Tænk at skynde sig fra et reform? Ja, det er en mulighed vi har men andre ikke får. Unger fejlhåndteres og det er tydeligt at de skal fastholdes mere end få mulighed for at kom på rette hylde når fejlen opdages. Vi håber at han når trygge rammer til efterår 2018 og vi ikke skal opleve reformen eller det ultra nye optagelseskrav for Gymnasium. Jeg kan se vi falder mellem kasser - og jeg kan kun tænke mig til vi er ikke det eneste familie som tvinges over i et skolegang vi ikke selv ønsker men får efter omstændigheder. Jeg ved også at det ikke kan betale sig at klage da systemet ikke forstår de laver fejl, og ikke ændrer noget.

Jeg tænker også at det oprydning er tiltrængt! og er for sin vis enig i reformen. Men jeg ser der er mange som fejlagtigt fastholdes og håber fjern undervisning overlever da det red os da vi ikke passede ind noget steder. Det er ikke sjovt at være for rask til specialklassen men for bagud til normalklasse der var fjernundervisning en gave, lige indtil de glemt det vi aftalt, og håndteret vores sag som om han ikke kan lærer da de nok fik interne akter de ikke bør havde haft. Vores sag er en af mange fejlvurderede børn. OM det er ordblindhed, høj begavelse eller ADHD eller Autisme så er det svært at kæmpe sig til det normale system dvs når ungen først er på disse linier ... som også er "et slags normal" system for dem der er erklæret uegnede til Gymnasium mm. Vi blev aldrig givet en chance - vi tog det der var. Uegnede børn opstår og det er ikke andet end folks meninger, trist er det når de ikke har noget andet end formodninger og så udelukker disse unger fra uddannelses muligheder.

Jeg ser AVUs fjern kan sagtens anvendes i folkeskole til differentiering og at sikre behandlings skoler følger en pensum men så skal fjern give både Gymnasi eller HF adgang men det er der ikke lagt op til i reformen. Der er ingen overgangs ordninger og unger sættes ind i forløb de skal gennemføre da de ikke kan opgive. Der er ikke taget højde for systemfejl, eller systemsvigt. AVU vil savnes af alle de voksne som læser ved siden af deres ufaglært arbejde fordi grundskolen ikke passede til dem. Der blir færre pladser og mere eget betaling - beløb de lavlønnede ikke kan klare.

Jeg tænker vi var sørme heldig at vi nået lige at start og heldig at kan nå igennem hvis UUO og AVU ikke glemmer en fag mere eller følger deres plan som eftelader os uden en chance at slippe for det reform og mere til. Vi har ingen rettigheder andre vælger alt for os og de har ikke tænkt sig at give os det vi bedt om, tværtimod vurderer de udefra fejlslåen vurderinger og udmærker sig ved at de ikke ser det fagpersoner konkluderede da det af uvisse årsager ikke nået vores journaler. Retssikkerhed jf skolebørn er ikke det bedste for tiden. Det bliver ikke festelig for alle de ansatte og unger som kommer i overgangs ordninger ... bare vi den ene gang slipper igennem. Lige med dette reform vil en sag som vores falde igennem sprækkerne og ingen vil kun ændre det. Systemet glemt dem de ikke regnede med lander i forkerte kasser ... håber nogen ændrer ting da jeg i den grad påpegede til folk det der er lavet ikke lige huskede og koster sig selv flere penge end nødvendige. Men det er kulturen mere end evne, dog vil det ramme dem når de ser de skal afvise elever da det nok følges op med kvotater. Bare vi ikke engang til tvinges til at tage et plads vi ikke passer ind i - vi har igennem 11 år vist systemet det ikke duer, og de ansvarlige skjulte bare deres fejl. Vi tog konsekvenserne af det. 


VUC vil miste en del af sin aktivitet, og nogle af afdelingerne kan blive påvirket af oprettelsen af den nye Forberedende Grunduddannelse. Den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan derfor blive svækket som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau) i perioden 2019-2021 til kapacitetstilpasning, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle objektive kriterier.
På baggrund af ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelses anbefalinger og de igangværende trepartsforhandlinger herom vil der skulle ske en samlet stillingtagen til voksen- og efteruddannelsestilbuddene. https://uvm.dk/aktuelt/i-fokus/reform-af-de-forberedende-tilbud/institutioner/geografisk-daekning-og-udbud

Det er ingen hemlighed vi ønsker FED hold til forår. Og Tysk skal overstås ... sådan har det altid være for unger der blev ramt af specialundervisningen. Reformen fjerner det mellemtrin de kun bruge for at kom ud af sumpen og tilbage på rette spor. Vi håber vi får lov til nogle eksamener som selv studerende men ellers er optagelsesprover heldigvis stadigvæk en mulighed, denne sommer. Næste år ved ingen hvad der kommer til at ske. Håber nogen som står og overvejer ser deres chancer de har til og med sommer og kommer videre. Men allemest håber jeg at systemet ser der er unger de taber, usynlige unger som ingen tror rammes sådan. Som ingen forstår. Men alle tror de ved bedst.

Det som i den grad skræmmer mig er at skulle vi start efter reformen havde vi faldet igennem intet af det som folkeskole og reformer implementerede havde virket i praksis på min drengs behov. Jeg ved ikke engang om de spurgt faktuelle cases, men pyt de unger vil dukke op ... og med mindre de retter ind vil det ses i 2030 så kommer der en ny reform. Måske tilbage til det vi kommer fra ... bare de denne gang husker at undervise eleverne, vi fik hverken undervisning eller differentiering men jeg måtte ikke sige det ... i det mindste ved jeg det i dag, dengang vidste jeg det ikke. Nu forstår jeg at jeg skal sige det tydeligt hvor de unger skal hjælpes, dem med eller uden handicap i specialregi. Andet kan vi ikke være bekendt.

tirsdag den 3. oktober 2017

Areal og Rumfang på notime #mathantics #VisualizingMath

Math Antics - http://www.mathantics.com er en fornuftig side som forklar geometry på en visuel måde.



Math Antics - Area


Math Antics - Volume

Og for at vise hvordan volume af en kegle og en kugle hænger sammen så det huskes er denne lille film fra "Visualizing the Volume of a Sphere Formula | Deriving the Algebraic Formula With Animations" guld værd.
 
Husk

Hvor mange kegler passer ind i en kugle af samme højde og radius?

Kyle Pearce forklar meget andet godt på hans youtube canal

Så skal du bare igang med opgaver for at huske hvordan formler bruges. Og det er den fag som bedst læres ved at lege ... prov nu at sætte en cylinder og kegle og kugle sammen:


Og så er det nemt at forstå som formel når vi husker vandlegen!






søndag den 1. oktober 2017

Beskrivelse af test/prøver i dansk - som ingen brugt i vores sag, trods stor problemer!

IL-basis (Gruppeprøven)

Prøven har til formål at undersøge læseforståelsen og centrale, kritiske læseforudsætninger hos børn i den tidlige indskolingsfase. Prøven kan med fordel administreres flere gange hen over 1. klasse med henblik på at følge læseudviklingen hos eleverne nøje.

Gruppeprøven består af 14 delprøver, som det typisk tager 10-20 minutter at gennemføre.

OS 64 og 120

OS-prøverne giver en vurdering af børns begyndende læseudvikling.

Eleverne læser en tekst for sig selv og derefter demonstrerer de deres læseforståelse ved at overstrege en af fire mulige tegninger. Teksterne er af to sværhedsgrader – OS64 for børn i 1. og 2. klasse og OS120 for børn i 2. og 3. klasse. Prøveresultaterne beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent/forståelse. Prøverne er beregnet til at kunne gentages med et halvt til helt års mellemrum, således at læseudviklingen kan følges. De kan scores såvel manuelt som i et computerprogram.

Prøven tager ca. 15 minutter.

OS-prøverne er et led i et sæt læseprøver, som ud over ordlæsning også omfatter sætningslæsning (MiniSL- og SL-prøverne) og tekstlæsning (TL-prøverne), der sammen dækker 1. til 10. klasse.


SL 40 og 60

SL-prøverne er udviklet til at vurdere børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning af undervisningen, herunder også undervisningsdifferentiering og henvisning til specialundervisning. Prøverne er beregnet til børn fra 1. til 5. klasse, men kan også anvendes i specialundervisningssammenhænge med ældre elever.

SL-prøverne består af en let prøve, SL60, og en lidt sværere prøve, SL40. SL60 indeholder 60 spørgsmål, og SL40 indeholder 40 spørgsmål. Alle spørgsmålene består af en tekst på en eller to sætninger og fem svarmuligheder i form af billeder. Det billede, der mest præcist afspejler indholdet i teksten, skal afkrydses af eleverne. I prøverne vurderes både læsehastighed og rigtighedsprocent/læseforståelse. Resultatfordelinger for flere klassetrin findes for alle læseprøverne.

Prøven tager ca. 15 minutter.

SL-prøverne er en del af en række læseprøver omfattende ordstillelæsning (OS-prøverne), sætningslæsning (MiniSL- og SL-prøverne) og tekstlæsning (TL-prøverne).



TL

TL-prøverne kan bruges til vurdering af større elevers læsning (6.-9.kl)

TL 1-5 er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning. Prøverne opgør elevens samlede læsekompetence på de forskellige klassetrin. På de større klassetrin er prøvetagningens fornemste opgave at være et redskab i den pædagogiske evaluering, hvor dansklæreren udvikler en ”individtilpasset læseundervisning”. Den pædagogiske evaluerings perspektiv er derfor fremadrettet. Lærerens opgave er i samarbejde med eleverne bl.a. at vælge undervisningsaktiviteter og -indhold, der passer til elevernes forudsætninger, potentiale og udviklingsmål. Eleven bør medinddrages i en vurdering af sine egne læseprocesser, således at han/hun kan drage nytte af sine forudsætninger og potentialer. Derigennem gøres eleven til medansvarlig for fastsættelsen af sine udviklingsmål.

TL1-5 består af et elevhæfte til hvert klassetrin. Hæfterne indeholder 4-6 opgaver med en række delopgaver i hver. Opgaverne går ud på at læse en fortællende eller informerende tekst eller en række ord og så demonstrere sin forståelse heraf ved at svare rigtigt på de efterfølgende spørgsmål i multiple-choice-format. Opgavernes præcise udformning og teksternes sværhedsgrad er tilpasset de enkelte klassetrin.

TL-prøverne er en del af en række læseprøver, der også omfatter ordstillelæsning (OS-prøverne) og sætningslæsning (MiniSL- og SL-prøverne).



ST 2-9

ST-prøverne er et effektivt diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stavning. Hermed bibringes læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræver særlig indsats.

ST-prøverne indeholder opgaver i de forskellige stavediscipliner – diktat, orddeling, store bogstaver, sammensatte ord osv. Prøverne findes i en afpasset udgave til hvert klassetrin mellem 2. og 9. klasse. De er konstrueret med henblik på at analysere de typer fejl, eleverne begår. Der skelnes mellem forskellige fejltyper, som svarer til undervisningsområder, læreren er bekendt med. Prøven tager for hver fejltype stilling til, om klassens/elevens standpunkt ved denne fejltype er alderssvarende, eller i hvilken grad standpunktet er bedre eller dårligere i forhold til andre klasser.

ST-prøverne tages 1 gang årligt – enten efterår eller forår.

Man bør afsætte ca. 2 timer til prøven.

IL-basis (De individuelle prøver)

De individuelle prøver administreres således ofte i forlængelse af OS-prøverne og gruppeprøven i IL-basis. Prøverne tager ca. 15 minutter pr. del.

Sprog og bogstav er en individuel prøve, der består af 9 opgavesæt, som er tæt forbundne med opgaverne i gruppeprøven. Denne prøve kan foretages over flere lektioner i løbet af 1. klasse, men bør ligge i tilknytning til og have sammenhæng med elevens præstation på gruppeprøven.

Tekst og ord 1a, 1b og 1c er en individuel prøve, der består af 8 opgavesæt. Prøvetagningen varer 1-2 lektioner og bør ligge i tilknytning til og have sammenhæng med elevens præstation i OS64. Prøverne vil almindeligvis komme i anvendelse fra begyndelsen af 2. klasse.

Tekst og ord 2a, 2b og 2c er en individuel prøve, der består af 9 opgavesæt.

Prøvetagningen varer 1-2 lektioner og bør ligge i tilknytning til og have sammenhæng med elevens præstation i OS120. Prøverne vil almindeligvis komme i anvendelse fra begyndelsen af 3. klasse

IL

IL anvendes, når der skal træffes beslutninger om iværksættelse af særlige undervisningsmæssige tiltag over for elever med læsevanskeligheder i 3.-7. klasse. Her tænkes fx på visitation til specialundervisning og tilrettelæggelse heraf. IL anvendes oftest i forlængelse af OS- og SL-prøverne, når der er behov for en omfattende og bredspektret vurdering af elevens læsefærdigheder og læseforståelse.

Anerkendelsen af IL-prøvens kvalitet og dens udbredelse i det meste af landet gør, at den på det nærmeste danner en fælles referenceramme for undersøgelse og beskrivelse af læsning på baggrund af moderne læseteori.

IL består af otte tekster skrevet af en børnebogsforfatter. Hver tekst rummer en lille beretning om børn på skolens mellemtrin, og de appellerer til elevernes nysgerrighed og engagement.

Il-prøven tager ca. 40 minutter.



LOGOS



En læsetest som kan bruges til diagnose af dysleksi. Prøven tager ca. 45 – 60 minutter.





















































Beskrivelse af test/prøver i matematik



RM 1-7

RM 1-7 giver en vurdering af den enkelte elevs samt klassens færdigheder inden for regning og matematik. Prøverne er diagnosticerende, dvs. at man ikke kun får et prøveresultat, der sammenligner og rangordner elevernes præstationer, men også en vurdering af, inden for hvilke områder eleven/eleverne har problemer og eventuelt har behov for særlig støtte eller specialundervisning.

Opgaverne i RM omfatter 15 grundlæggende, matematiske færdighedsområder – fra addition og multiplikation til statistik, funktioner og kombinatorik. Alle områder indgår ikke i opgavesættene til de yngste klasser, men lægges til, efterhånden som de præsenteres i undervisningen. RM-opgaverne er uafhængige af, men tilpasset arbejdet med følgende lærebogssystemer: Matematik – Regn med Matematik – Hej Matematik – Matematiktimen – Tal og Mængder – Sigma og Matema.

Man kan enten tage prøverne i august-september eller i april-maj.

Der anbefales at man afsætter 2 timer. Der skal ikke tages tid, da det ikke er hensigten at se, om eleverne er hurtige eller langsomme.

Læreren skal undgå at give hjælp, men må gerne læse opgaverne højt.



MG

MG belyser elevernes grundlæggende færdigheder i matematik og giver en sikker viden om elevernes standpunkt.

Prøverne dækker hovedområderne inden for faget og har en stigende progression, sådan at de ikke kun afdækker elevernes færdigheder, men også mulige forklaringer på fejl.

MG bh.kl.-3. klasse består til hvert klassetrin af et elevhæfte med opgørelsesark eller netscoring samt en vejledning.

MG 4-9 består til hvert klassetrin af et MG-elevhæfte med opgørelsesark eller netscoring samt en vejledning til MG. Konstruktionen af MG er foretaget på baggrund af analyser af angivelserne i Fælles Mål og er dermed lærebogsuafhængige. Materialet er en videreudvikling af RM-prøverne og bygger på forskningen i og erfaringerne med disse.



MI








Chips (CHILDREN’S PROBLEM SOLVING)

Chips-prøven har til formål at undersøge børns kognitive udvikling, dvs. hvorledes barnet tænker og løser problemer og opgaver på det givne tidspunkt. Der er ikke tale om en egentlig intelligensprøve, men derimod om et værktøj til planlægning af undervisning. En kortlægning af den enkelte elevs nuværende udviklingstrin er derfor relevant i forbindelse med undervisningsdifferentiering.

Ved elever som klarer sig dårligt i læse/stave-prøver eller matematikprøver kan Chips-prøven være med til at give et billede af om eleven f.eks. har læsestrategierne i orden eller om eleven er på vej til det.

onsdag den 27. september 2017

At skrive i word 2016 fra en pdf uden korrektur mm #ordblind



At skrive i en pdf fil til eksamen. Alle skoler har egne reler og dispensationer skal søges inden inden ca oktober for VUC eller Gymnasium, og inden december for folkeskolen. Husk din skole, deres regler så du skal kunne dokumenter og motiver samt din lærer skal kende dig.

Der er flere metoder, og denne er til Word 2016 da vi oplevede følgende problemer. Det dækker vores behov, men kan være et problem for andre elever med andre behvo. Husk hjælpemidler er individuelt selv om folk mener det skal standardiseres.

Den ene er at bruge adobe og skrive direkte i filen, det tager tid da programmet opretter tekstbokser og det er ikke altid nemt, samt at disse er ikke jf eksamens besvarelses vejledninger. Det opdagede jeg da jeg selv skulle til eksamen. Så jeg opgav metoden. Men er folk fix med fingrene kan det lade sig gøre med ekstra tid.

Den næste er at bruge appwriter eller cd ord som skriver i pdf filer. Begge kræver internet adgang og begge kræver login og idet vi oplevede skoler ikke levere programmer og mange skift opgav jeg den kamp. Men for blinde og ordblinde der er afhængig af disse skal der være den mulighed, men vi har heldigvis word. Der er den ulempe at det som skrives ikke kun rettes i ved appwriter men det ændres ved nyere versioner af programmet.

Vi bruger er word 2016. Hvor en PDF fil åbnes i word 2016 (årgang vigtigt da ældre versioner ikke altid virker) se billeder 1 og 2. Dokumentet gemmes med eksamens nummer. Derefter slås korrektur fra dvs stave og grammetik eller hvad det end mon være for denne dokument, se billede 4. a og b. Teksbokser rettes til så disse kan skrives på f.eks på linien og ikke bagved, billede 5. Og tabeller tjekkes om disse er stor nok, har rette skriftformat mm, punkt 6 og 7. filen gennes som pdf til afelvering.

Så kan ord streges ud og den nye skrives ved siden af, tabeller åbner som regel fint og kan anvendes og skrives i men ind i mellem skal der laves nye i dokumentet, og når der skal skrives på streger skal der bare huskes at tekst boksen skal ændres for at den ligger bagved teksten der tastes ind.



1. Dialogen som word viser når en pdf fil åbnes i word. Klik OK.



2.    Den næste dialog. Klik OK.



3. Så skal filen lige gemmes i word hvor eksamens nummer tilføjes i filnavnet. Skulle uheldet være ude så gemmer word arbejdet løbende.

Ingen billede af det … da alle ved hvordan det gøres. Gem evt på USB som skal afleveres.



4. Så skal autokorrektur slås fra. Nogle gange huskes det når filer konverteres så det skal altid i sprog eksamener tjekkes. Dette forgår i to trin.




a. Første, tjek om det er slået fra.






b. Anden trin. Åben dialogboksen. Og slå det fra neders på kassen som åbner. Findes under Indsæt.










5. Så ses det efter om tekstbokser er indstillet rigtigt. Hvis der skal svares på en linie så skal words teksboks bare sættes op så der vælges ”bag ved tekst”. Dette dialog kommer frem når musen holdes over tekstboksen og den rette dialog vælges. Det er to trin.



a. Først holdes musen over teksboksen eller linien så tekstboksen kommer frem:

b. Så vælges det som der er fremhævet i gul. Det skal gøres for alle teksbokser. Nu når der skrives ser det ud som der skrives på selve linie, ellers flytter den sig eller bogstaver forsvinder. Disse rettelser forsvinder igen når filen bliver til en pdf og åbnes i word så det skal læres, for hvert linie der er i en fil, så kan lærer ikke gøre det for en. Dog husker programmet det når der er skrevet noget, som efterfølgende også kan rettes hvis wordfilen er gemt som pdf og åbnet i word igen.







6. Tabeller tjekkes om de virker som de skal. F.eks kan der skrives i dem er disse stor nok mm.





7. Inden aflevering gemmes filen som pdf, med eksamens nummer. Og kan udskrives eller afleveres elektronisk.

tirsdag den 19. september 2017

Synæstesi eller eller samsansning #synesthesia



What Is Synesthesia? by HowStuffWorks.com



The Synesthesia Network | Kaitlyn Hova | TEDxOmaha

Tidligere er synæstesi blevet opfattet som psykiske lidelser, men ved hjælp af en scanning-teknik kaldet DTI (diffusion tensor imaging) kan man nu konstatere at forbindelserne mellem hjernens sanseområder er mere fremtrædende end ved ikke-synæstetikere.

Synæstesi er syn- som betyder "sam-", og aesthesis som betyder "sansning"  det også kaldes samsansning for at forstå begrebet som er en sammenblanding af forskellige typer af sanseindtryk.Således at et sanseindtryk blandes sammen og en fornemmelse fås via et andet sanseområde. Synæstesi er delvis arveligt betinget, og der er flere kvinder end mænd, der er synæstetikere.

Mennesker kan f.eks. høre farver, se lyde og smage berøringer.  Der er 2-4%, måske lidt flere, der er synæstetikere. F.eks. Pharrell Williams, Tori Amos, Franz Liszt eller Richard Feynman fortæller når han ser ligninger:
When I see equations, I see the letters in colors – I don't know why. As I'm talking, I see vague pictures of Bessel functions from Jahnke and Emde's book, with light-tan j's, slightly violet-bluish n's, and dark brown x's flying around. And I wonder what the hell it must look like to the students." Kilde:  Feynman, Richard. 1988. What Do You Care What Other People Think? New York: Norton. P. 59.
Der synes i det hele taget, at være langt flere kunstnere blandt synæstetikerne, end blandt ikke-synæstetikere. En anden form for synæstesi er at se musik i farver, musik-farve-synæstesi filmen Kaitlyn Hova viser men det kan også være som maleri . Et eksempel er SONATA VI hvor to malerier Sternernes sonate er malet af Mikalojus Konstantinas Čiurlionis 1908. , Allegro og Stjernernes sonate: 


Hvor mange former for synæstesi?

Synæstesi og hukommelse hvor sanse-sammenblanding fører til overudviklet hukommelse hvor det er mere automatiseret end i denne film, men langsomt forklarede for at prøve at lære andre teknikken kan ses her:



Grafem-farve-synæstesi hvor bogstaver og tal ses i farver,  og f.eks musik-farve-synæstesi hvor noget f.eks musik er malet eller lidt som en automatisering af spillet synthesia ... 


When 2+2 equals green | Olivia Warren | TEDxClaremontColleges




The Synaesthete: A New Type of “Gifted Student” and How to Teach Them


fredag den 15. september 2017

Hvad er Dysgrafi?






Jeg vil gengive en smule af vores psykolog rapport som omhandler WISC-IV viser fortsat et godt kognitivt niveau i den øvre del af gennemsnittet, specielt hvad angår evnen til at tænke og ræsonnere abstrakt.

Der ses desudenspecifikke vanskeligheder i forhold til skriftsproget, sandsynligvis af dyslektisk karakter. Hans måde at opfatte og bearbejde stimuli på synes således atypisk. Læsevurderingen af 2010 indikerer, at hans læsevanskeligheder er af dyslektisk karakter. Testen afdækker således, at han har store vanskeligheder med skriftens lydprincip. Hermed menes at han er meget langsom og upræcis, når han skal omsætte bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Dette understøttes i øvrigt af hans´ kognitive profil, hvor han for længst ville have knækket læsekoden ved almindelig læseundervisning.

Der anbefales efterfølgende en intensiv, målrettet og pædagogisk indsats, og mor følger op derhjemme. Der anbefales blandt andet VAKS materialet, hvilket aldrig bliver iværksat af skolerne, ifølge mor. Med hensyn til hans´ skoletilbud synes det oplagt at inddrage en konsulent med ekspertviden om børn med særlige forudsætninger, som kan pege på et relevant skoletilbud med henblik på inklusion i en normalklasse.

Tilbuddet skal også tage hensyn til hans´ øvrige profil, herunder hans skriftsproglige vanskeligheder, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Under alle omstændigheder synes det af stor betydning, at drengens først og fremmest udfordres på det intellektuelle område, jfr. undersøgelsen i øvrigt.

Dette skoletilbud skal dog foregå i rammer og med strukturer, hvor han er sikret en tryg og sikker zone for sin indlæring, idet han ellers reagerer uhensigtsmæssigt.

"Endelig fremgår det, at hans ordforråd ligger gennemsnitligt. Det er mit indtryk, at han her kan præstere bedre, idet han forstår ordet, men ikke altid evner at forklare det. Sidstnævnte er ligeledes et spørgsmål om øvelse og således kontinuerlig skolegang.

I de prøver, som tilsammen udgør Perceptuel Organisation, - som omsat betyder, at bruge sanserne til at sammenstille og fortolke visuel stimuli efter en bearbejdning i hjernen - ses et resultat over gennemsnittet for alderen (percentil 98). Prøverne er nonverbale og det fremgår, at drengens´ præstation ligger langt over, hvad der er forventeligt for alderen. Det ses i særlig grad i delprøven Blokmønstre, som går ud på at samle klodser ud fra et visuelt mønster og måler evnen til analyse af helheder, spatiel visualisering og visuomotorisk koordination.

Delprøverne Billedkategorier og Matricer måler bl.a. ikke sproglig begrebsdannelse ud fra et konkret og abstrakt visuelt materiale. Også på disse to delprøver scorer han lige over gennemsnittet.

De to prøver Talspændviddeprøven og Bogstav-tal-rangordning tester for arbejdshukommelsen. Af resultatet fremgår det, at han ligger indenfor gennemsnittet for alderen. Drengens auditive korttidshukommelse er særdeles god. Til gengæld er han mere på arbejde, når han skal parkere en information i hukommelsen samtidig med, at han opererer med en anden, men hans præstation ligger dog indenfor normalfordelingen.

Delprøverne Kodning og Symboler, som sammen tester forarbejdningshastighed, herunder visuomotorisk koordination samt evnen til visuelt at afsøge angivne figurer, ses et resultat under gennemsnittet samlet set (percentil 25). Han ligger imidlertid indenfor normalfordelingen, når det drejer sig om visuelt at afsøge angivne figurer. Hans vanskeligheder viser sig, når han skal koordinere det visuelle med det finmotoriske i delprøven Kodning. Det kan tyde på grafomotoriske vanskeligheder.

Samlet set viser resultatet, at hans kognitive potentiale ligger over og indenfor gennemsnittet for alderen. Drengens sproglige evner er veludviklede, ligesom hans evner indenfor ikke-sproglige begrebsdannelse er særdeles gode. Han har tillige en særdeles god auditiv korttidshukommelse, ligesom hans arbejdshukommelse er udmærket. Hans forarbejdningshastighed er gennemsnitlig når det drejer sig om mere enkle operationer, mens han har vanskeligheder, når der kobles finmotorik til det visuelle.




Alt i alt er det min vurdering, at resultatet af den kognitive testning understøtter, at han oprindeligt er udstyret med særlige forudsætninger for indlæring sammenlignet med sine jævnaldrende. Omsat til daglig sprogbrug betyder det, at han er intelligent, kvik og velbegavet og formodentlig tilhører gruppen af børn og unge, som på det læringsmæssige område har særlige behov for specifikke faglige udfordringer. Tidligere undersøgelser, journalakter og observationer i øvrigt, tyder imidlertid også på, at han i almindelige undervisningssituationer ikke formår at omsætte dette potentiale til forventede færdigheder.

Det ser således ud til, at han har en følelsesmæssig og social sårbarhed og særlige neurologiske vanskeligheder (dysleksi og grafomotoriske vanskeligheder), som bør indtænkes i indlæringssituationer, således at hans kognitive potentiale kan udfoldes.

Rey Complex Figure Test.

RCFT er en abstrakt kompleks figur, der skal eftertegnes henholdsvis med og uden forlæg. RCFT kan fortælle noget om barnets/den unges evne til visuomotorisk funktion, visuel hukommelse samt evne til at strukturere og danne overblik. RCFT kan desuden sige noget om barnets evne til at genkalde og genkende visuel information.

I eftertegningsopgaven klarer han sig fint for alderen. Da han efter 3 minutter skal gentegne figuren uden forlæg, ses ligeledes et alderssvarende resultat.

I eftertegningen med forlæg starter han først med figurerne i bunden, og bevæger sig herfra videre op langs linjerne og rundt, hvor også flaget indgår. Han tilføjer herfra en kvadrat af gangen. Han synes ikke at se de store linjer i billedet, og arbejder sig frem ved at stykke detaljerne sammen. Han anvender samme fremgangsmøde ved de efterfølgende eftertegninger.

Efter en halv time beder jeg så han om at tegne så meget, han kan huske fra figuren. Han klarer sig her bedre, end man kunne forvente for alderen. Han har et ønske om at bruge lineal, fordi det er svært for ham at eftertegne figuren pænt. Figuren fremstår da også upræcis, omend genkendelig. Der ses grafomotoriske vanskeligheder.

Samlet set har han en udmærket evne til at opfatte og huske visuel stimuli. Resultatet understøtter samtidig, at han efter al sandsynlighed har en atypisk måde at opfatte og bearbejde stimuli på. Han ser ud til at hæfte sig ved detaljer og kan have svært ved at danne sig et overblik. Han skal så at sige have lagt skinner ud i indlæringssituationer."

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.