lørdag den 18. april 1998

Mors lille dreng 18. april 1998





Mors lille dreng

18. april 1998

RADIO OG TV

I middagsradioavisen fredag kunne man høre en dame udtale, at hun som leder af en institution for tvangsfjernede børn trygt kunne anbefale både den og sig selv, fordi man her kunne "tilbyde børnene et professionelt, tværfagligt miljø og medmenneskelig ansvarlighed."'

Det lyder som (og er i realiteten også) en reklame for et børnehjem, en kostskole eller en anden totalinstitution for unge i en nyliberalistisk, markedsorienteret økonomi, hvor det er vigtigt for institutionerne og de ansatte at synliggøre sig. Og som damen så rigtigt sagde: "Hvordan skal det gå, hvis ikke børnene får den rigtige behandling?"

Grunden til, at damen var hentet til mikrofonen og uimodsagt kunne fremsætte sine reklameinficerede floskler, var tv-journalisten Lars Højs dokumentarprogram Er du mors lille dreng?, som TV 2 sendte mandag aften.

Danskerne var knap kommet over påskens excesser, før de blev præsenteret for en grum historie om manglende forældreegnethed, omsorgssvigt og hvad man ellers kalder det, når folk ikke magter at tage vare på deres børn. Resten af ugen har medierne stået i tvangsfjernelsernes tegn.

Det har ikke skortet på bastante råd, skinhellige bekendelser og forvanskede erfaringer fra socialpædagoger, politikere, psykologer etc., som uden at ryste på hånden har anvist vejen til det gode liv og den rigtige måde for naboen at passe sine børn på.

Der er ikke plads til her at gengive handlingen i programmet. Det genudsendes på TV 2 i morgen kl. 12.45. Men der er god grund til at gøre opmærksom på nogle problematiske træk ved det for at sige det mildt.

For det første var facit givet på forhånd. Der var ikke tale om, at seerne fik den mindste mulighed for at drage deres egne konklusioner. Fra start til mål var hensigten håndfast at overbevise folk om, at mange flere børn skal fjernes fra forældrene ved tvangsadoption, end det er tilfældet nu. Norske tilstande er idealet. Derfor var det afgørende, at man kunne få nogen til at stille op og hævde, at barnet i den pågældende sag led ubodelig skade. Det gjorde to af de ansatte på den familieinstitution, hvor forældrene og barnet opholdt sig, beredvilligt.

Hertil er kun at sige, at deres udsagn var helt amatøragtige og frem for alt afspejlede deres egen sociale baggrund.

For det andet blev det antydet, at når drengen som i dette tilfælde blev anbragt i kærlig familiepleje, var alle problemer løst. Det passer ikke. Sandheden er, at langt de fleste børn, der tvangsfjernes, bliver anbragt på børnehjem, og det er ingen lystig oplevelse.

For det tredje var programmet som de fleste tv-udsendelser totalt blottet for historisk viden og bevidsthed. I virkeligheden er problemet det samme som i mellemkrigstiden, hvor lægestanden var stærkt optaget af spørgsmålet om racehygiejne, og hvor man skar igennem og tvangssteriliserede folk. Det princip har man forladt i dag, og alle klapper i hænderne. Men man har bare flyttet problemet.

De uegnede må gerne få børn, de skal ifølge programmet bare tvangsfjernes og bortadopteres 2-3 uger efter fødslen. Det kaldes humanisme og civilisatorisk kraft.

For det fjerde dokumenterede udsendelsen en usædvanlig uanstændighed over for forældrene. Enhver kunne se, de ikke har mange brikker at flytte rundt med. Det har været let at overtale dem til at medvirke i noget, der skulle i fjernsynet.

Ser lederen af familieinstitutionen også sådan ud oppe i hovedet. Ja, i det store og hele. Det er beskæmmende.

Ifølge Danmarks Statistik kommer hvert 3. barn i folkeskolen i kontakt med en skolepsykolog på et eller andet tidspunkt. Forklaringen er, siger pædagogerne, at børn er mere uregerlige og rodløse end før. Det er forkert.

Det handler om noget helt andet, nemlig om en behandling og overvågning af børn og deres forældre (og arbejdsløse, bistandsklienter, venstreorienterede og andre samfundsundergravende elementer). Det kræver en aktiv medvirken fra befolkningen, og som man har kunnet se på reaktionerne i medierne i denne uge, går det helt fint.

Der er ingen, der er mors lille dreng. Vi er højst statens små børn.




Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.