mandag den 19. november 2001

Anbragte børn følges pr. telefon


Anbragte børn følges pr. telefon

19. november 2001 Fyensstiftstidende.dk

ODENSE: Kommunen har fortsat store problemer med at følge de børn, der er anbragt på en institution eller i familiepleje. Den melding kommer i hvert fald fra byens socialrådgivere i håb om, at pol...



Rådmand er tryg

ODENSE: Kommunen har fortsat store problemer med at følge de børn, der er anbragt på en institution eller i familiepleje.

Den melding kommer i hvert fald fra byens socialrådgivere i håb om, at politikerne inden valget vil tilkendegive, om de er tilfredse med det nuværende niveau.

Problemerne med at følge med i, hvordan det går de anbragte børn, har været et varmt emne i Odense gennem flere år. Kommunernes Revisionsafdeling har ved de seneste to revisioner påpeget, at lovens krav ikke har været fulgt, og det udløste for nyligt næser til lederne på tre af de fire områdekontorer.

Deres leder, servicechef Svend Erik Rasmussen, stod også til en sanktion, men processen blev sat i stå, da han i stedet valgte at søge væk fra kommunen.

Polemikken blev endnu mere voldsom, da den ene af områdekontorlederne, Hans Kvolsgaard fra Vollsmose-kontoret, i vrede over at få en næse forlod sin stilling.

Bagefter slog både rådmand Ruth Larsen (S) og direktøren i Børn- og Unge-forvaltningen, Peter Steen Jensen, fast, at problemerne med at følge op på handleplanerne, nu var passé. Nu var alt i orden, lød det, men det er socialrådgiverne langt fra enige i.


Taler ikke med barnet
-Man har fortsat ikke de nødvendige ressourcer ude på områdekontorerne, og derfor foregår opfølgningen på handleplanerne ofte som en administrativ opfølgning. I stedet for at køre ud til lille Peter på døgninstitutionen eller hos plejefamilien er der kun tid til at ringe derud. Man får altså ikke talt med barnet, og man ved reelt ikke, hvordan det går. Derefter kan man så skrive i journalen, at man har fulgt op. Men vi ønsker ikke at gøre vores arbejde for at tilfredsstille revisorerne, men for at hjælpe børnene og deres forældre, siger socialrådgivernes tillidsmand Anne Jørgensen.

Ifølge loven skal der følges op på handleplanerne første gang efter tre måneders anbringelse og derefter hver sjette måned. Men disse opfølgninger er altså ofte telefoniske ifølge socialrådgiverne.

-Det ville være rart, hvis politikerne kom med et bud på, hvor tit de mener, at vi skal tale med lille Peter. Hvis det var deres egen lille nevø, ville de nok synes, at det var alarmerende, som det foregår i dag, siger Anne Jørgensen.


Rådmand er tryg

Men rådmand Ruth Larsen (S) afviser kritikken.

- Jeg stoler på, at vores ansatte følger op den måde, der er mest hensigtsmæssig. Hvornår man kan nøjes med at ringe, har jeg ingen jordisk chance for at svare på. Men hvis et barn er vel anbragt og har været det i flere år, kan en sagsbehandler godt udskyde et enkelt besøg til en anden gang og i stedet ringe plejefamilien eller institutionen op, siger RuthLarsen.

Hun er også tryg ved, at der er bevilget flere penge både til flere ledere, psykologer og sagsbehandlere til områdekontorerne.

- Ved at gøre antallet af sagsbehandlere afhængigt af antallet af sager har vi sikret os mod igen at havne i en situation, hvor vi ikke har ressourcer til at følge op på handleplanerne. Men nu skulle det være i orden, siger Ruth Larsen.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.