tirsdag den 23. april 2002

Bremse på tilskud til unge efter Brian-sagen


Bremse på tilskud til unge efter Brian-sagen

23. april 2002 Fyens Stiftstidende Odense Mads Graves Larsen og Jørgen Volmer


OPSTRAMNING: Fyns Amt vil se på 140 sager. Ekstra-regning kan ende hos kommuner .


Efter den 1. maj går Familieafdelingen i Fyns Amt i gang med at gennemgå i alt 140 sager, hvor amt og kommuner i fællesskab har dækket udgiften til et ungt menneske, der af den ene eller anden årsag er anbragt uden for hjemmet.
Eller som i Brian Duckerts tilfælde er under den nye straf, ungdomssanktion.
I alle tilfælde er der tale om, at beløbet ligger over grundtakst-beløbet på 33.500 kroner om måneden, som kommunen skal betale.
Vi skal ind og vurdere, om der er pædagogisk og juridisk belæg for de kontrakter, der er indgået, siger kontorchef i Familieafdelingen i Fyns Amt, Torben Jørgensen.


Er der ikke det, må vi i en forhandling med kommunerne finde en løsning på hvem, der skal betale regningen, tilføjer han.

Odense betalte 

Netop i sagen om Brian Duckert sagde Fyns Amt nej, fordi amtet ikke fandt nogen pædagogisk begrundelse for Miami-turen. Odense Kommune endte med at betale.
Indtil den 1. januar delte amt og kommune udgiften i den slags sager lige imellem sig, uanset hvor stor den var.
I forbindelse med indførelsen af grundtakst-modellen er der lavet et sæt overgangsregler, der gør, at amtet kan se på ældre sager.
Det kan i sidste ende betyde, at regningen ender hos kommunerne.
Flere andre amter har gennemgået deres ældre sager. I Københavns Amt har man hentet op imod fem millioner på den konto.
Penge at hente på Fyn 

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Fyns Amt forudser, der også kan findes penge her.
Jeg tror helt sikkert, at der er penge at hente. Jeg har siddet i Assens Byråd i 12 år og det er klart min erfaring, at når vi sagde, "amtet betaler halvdelen", så gled sagen meget lettere igennem, siger Ib Dalsfledt (DF) Det svarer lidt til, at hvis din nabo skal betale halvdelen af dit tapet, så bliver tapetet automatisk dyrere, føjer han til.

Færre udgifter 

Grundtakst-modellen betyder, at amtets udgifter til anbringelser reduceres væsentligt.
I 2001 var der sat i alt 362 millioner kroner af. I år er der kun reserveret 61 millioner.
Kommunernes øgede udgifter dækkes ind af staten gennem bloktilskud.
Men alt i alt vil det føre til mådehold og dermed færre offentlige udgifter.
Det er en logisk konsekvens, mener Ib Dalsfledt.

Fakta: Ny model
* Efter den nye model for fordeling af udgifterne til unge anbragt uden for hjemmet betaler kommunen op til 33.500 kroner pr. måned pr. plads.
* Hvis pladsen er dyrere, betaler amtet, men først efter ansøgning.
* Amtet har ret til at sige nej, hvis det skønner, der ikke er belæg for det.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.