fredag den 29. november 2002

Socialrådgiver: - Vi er ikke idioter

29. november 2002 Fyens Stiftstidende Odense Jørgen Volmer

ANBRINGELSER: Børn og unge fjernes ofte for sent fra hjemmet, mener de ansvarlige .



ODENSE: Socialrådgiverne kan ikke nikke genkendende til servicechef René Junkers udlægning af forholdene på området for anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. I gårsdagens avis gav kommunens servicechef udtryk for, at anbringelser stort set ikke hjælper. Derfor gælder det om at finde andre og billigere løsninger, der er lige så gode - eller bedre. Vi socialrådgivere og de kommuner, vi er ansat i, er jo ikke de rene idioter, der har gjort alting forkert, men ser netop beslutningerne ud fra sociale og faglige vurderinger, siger formand for Dansk Socialrådgiverforenings fynske kreds, Anne Jørgensen, Odense.


Når vi har været med til at anbringe børn og unge på institutioner eller opholdssteder, har vi jo gjort det, fordi vi mener, det var det rigtige. Selvfølgelig punger vi ikke bare ud uden at vurdere kvaliteten. Kommuner og amter forsøger altid at forholde sig kritisk til kvalitet og pris, men det er korrekt, at der mangler forskning om, hvad der har den bedste effekt, siger Anne Jørgensen. Hun finder det påfaldende, at Odense Kommune nu begynder at snakke om ny vurdering af sagerne samtidig med, at der skal spares. Det er beskæmmende, hvis socialpolitikken skal dikteres af konjunkturerne. Sådan må vi opfatte det, der sker lige nu i Odense.

Anne Jørgensen mener, kommunen skulle vende blikket indad og se på, om opgaverne løses godt nok. Burde gribes ind før?  Alt for ofte gribes der for sent ind, og så bliver løsningerne derefter, fordi der ikke er tid nok til at finde ud af, hvad der nu også er bedst for det enkelte barn. Der er masser af muligheder for at tage hånd om familierne på et tidligere tidspunkt. Men ofte går tiden, fordi man regner med, at det nok går, eller fordi der ikke er det rigtige tilbud. Pludselig skal det gå stærkt, hvis omgivelserne kræver det. Og så kommer det, vi laver, ofte til at virke som en slags brandslukning. Vi burde have mere kvalitet i vurderingerne, og det kunne vi få, hvis kommun ville prioritere en tidligere indsats, mener Anne Jørgensen. Hun mener, kommunen umuligt kan finde de 9,5 millioner kroner, der skal spares på området næste år. 

Men Anne Jørgensen har ingen eksempler på, at børn/unge er bragt tilbage til hjemmet, uden af de burde være det. Vi peger på risikoen for, at det kan ske, og at der sker "offentlig omsorgssvigt," siger hun. Servicechef René Junker er ikke overrasket over socialrådgivernes synspunkter. Vi er netop gået i gang med at se på sagerne med friske øjne. Vi har intet ønske om at gå på kompromis med kriterierne for at anbringe børn uden for hjemmet, kun se på, om det kan gøres anderledes og måske billigere.

Fakta: Uden for hjemmet

I praksis er det socialrådgivere, der indstiller, om et barn skal anbringes uden for hjemmet, enten frivilligt eller ved tvang. I år er cirka 650 børn og unge i Odense Kommune anbragt uden for hjemmet, heraf er knap 10 procent, 60, tvangsfjernet fra hjemmet. Ved tvangsfjernelser afgør et udvalg, bestående af en dommer, en pædagogisk/psykologisk sagkyndig fra amtet samt tre politikere, om barnets skal tvangsanbringes. 

På hele området for anbringelser udenfor hjemmet bruges i alt godt 200 millioner kroner om året i Odense. Målet er at spare 9,5 millioner kroner næste år og 11,5 millioner kroner hvert af de næste år. De dyreste ophold koster for kommunen 402.000 kroner pr. person om året. Hvis prisen er højere, hvad den ofte er, betales resten af Fyns Amt.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.