tirsdag den 15. november 2005

Børn får mangelfulde diagnoser - Auditory Processing Disorder #ADP

Danske børn kaldes mindre begavede, autister eller hyperaktive, selv om en del af dem i virkeligheden har en overset hjernelidelse, mener eksperter. Handikappet kan til dels afhjælpes med et høreapparat.


Danske børn fejlplaceres i specialklasser med diagnoser som DAMP, retardering eller autisme, selv om en del af dem primært lider af et andet - og mindre alvorligt - handikap.


Lidelsen hedder APD - Auditory Processing Disorder - og skønnes at ramme mindst tre procent af alle børn, især drenge. Internationalt er handikappet endnu ikke anerkendt som officiel diagnose, og eksperter er uenige. Stadig flere mener dog, at handikappet findes, især blandt børn, der i forvejen har udviklingsproblemer. APD kan blandt andet skyldes en genetisk fejl eller iltmangel under fødslen.


»Det er for tidligt at sige, hvor mange børn der i øjeblikket sidder rundt omkring i Danmark med mangelfulde eller direkte forkerte diagnoser, men personligt har jeg oplevet flere eksempler. Disse børn risikerer ikke at få den rette hjælp«, siger Christian Worsøe, klinisk psykolog i Vejle Amts familieafdeling.


APD betyder groft sagt, at ørerne hører fint, men at hjernen ikke kan forstå det, der bliver sagt. Typisk viser barnet tegn på dårlig hørelse, men test bekræfter, at ørerne har det fint. Alligevel opfatter barnet ikke, hvad der bliver sagt, især i lokaler med meget baggrundsstøj. Hurtig snak, mumlen og lange beskeder flyder sammen til en uforståelig grød. Børnene forstår derfor ikke, hvad der sker omkring dem, de har tit svært ved at udvikle deres eget sprog. De har senere svært ved at læse og skrive. Og mange bliver fejlopfattet som mindre begavede.


Hyperaktive børn

»Børnene kan reagere ved at trække sig ind i sig selv. De bliver triste og ukoncentrerede eller hyperaktive. Alt sammen er med til, at de risikerer en fejldiagnose«, siger Christian Worsøe.


USA er et af de lande, der er længst fremme i forskningen. Blandt eksperterne er professor James W. Hall, chef for institut for kommunikationsforstyrrelser, Florida Universitet:


»Hvis disse børn ikke får hjælp i de første skoleår, risikerer de at få adfærdsproblemer og en forkert diagnose. Mange får depressioner og dropper for tidligt ud af skolen«, siger James W. Hall, der netop har besøgt Danmark for at fortælle om APD.


Selv om handikappet har været kendt i USA siden 1950'erne, er diskussionen først ved at trænge igennem hos ørelæger, psykologer og talepædagoger herhjemme. Børnene falder nemlig mellem flere stole i systemet, og handikappet har hidtil været svært at opfange. I dag findes der audiologisk udstyr, der gør det lettere.


Birger Koefoed-Nielsen, speciallæge og audiologisk konsulent, Holstebro Sygehus, understreger, at det er vigtigt at sætte tidligt ind.


»Før i tiden kunne disse børn overleve som håndværkere. Men i det informationssamfund, vi lever i nu, skal håndværkere jo mindst kunne læse en vejledning på engelsk«, siger Birger Koefoed-Nielsen.


Finder man børnene i tide, er der hjælp at hente. I Vejle Amt har Christian Worsøe efterlignet internationale forsøg og udstyret APD-børn med et høreapparat, der i et vist omfang kan optræne hjernen til at forstå det hørte. Samtidig bliver børnene sprogtrænet.


»FM-udstyret frelser ikke verden, men jeg har oplevet børn fra specialbørnehaver, der ender med at starte i en almindelig 1. klasse«, siger Christian Worsøe.


Skolepsykologernes forening har endnu ikke beskæftiget sig med APD.


»Derfor kan jeg ikke vurdere, om der er hold i begrebet. Men det vigtigt at se barnet i sin helhed . En diagnose må aldrig stå alene som et svar på et barns problemer, lige meget om vi så taler om DAMP, autisme eller andet«, siger formand Bjarne Nielsen fra Pædagogiske Psykologers Forening.




Fakta: Børns mentale handikap


Børnepsykiatrien er de senere år blevet fokuseret på at stille præcise diagnoser på børns mentale adfærdsproblemer. I dag bruger psykiaterne og børnepsykologerne ofte disse to diagnoser på børnene:


ADHD: Attention Deficit Hyperactivity Disorder svarer stort set til det, vi på dansk kalder DAMP. Børnene har svære koncentrationsproblemer og er hyperaktive.


ASD: Autism Spectrum Disorder omfatter hele spektret af autistiske kontaktforstyrrelser. Infantil autisme viser sig typisk inden treårsalderen. Børnene viser vigende social adfærd og har ofte sprog- og kontaktproblemer. Højt fungerende autisme, Asperger Syndrom, viser sig typisk senere. Også disse børn har kontaktvanskeligheder, men er ofte højt begavede på særlige områder.

lørdag den 30. juli 2005

Flere kloge børn på camping sammen


Stigende interesse for fælles campingferie for familier med højt begavede børn, som socialt kan have svært ved dagligheden i skolen.


Mikkel på 10 år er et af 100 højtbegavede børn, som deltager i en ferieform, der er kraftigt voksende interesse for. Mellem campingvogne og telte på "Danmarks klogeste sommerlejr" har han let ved at finde kammerater, hvad der ellers er svært på skolen hjemme i Nykøbing Falster, fortæller hans far på årets lejr ved Ebeltoft.


Den særlige form for campingferie for 3-16 årige børn, der hører til de fem procent mest intelligente i befolkningen, er vokset til det dobbelte i deltagertal siden sidste år. Da blev den ugelange lejr holdt for første gang med 80 deltagere, forældre inklusive. Næste år er der bestilt plads et sted med plads til 300 deltagere.

Besværlig gave...


Programmet i år varierer mellem kampsport, figurskæring, psykologi, el-forsøg, rytmik, tegning, musikvidenskab, havdyr, matematik, spil og højtlæsning. Det skal underholde de børn, der i skolen ofte irriterer læreren med deres mange spørgsmål eller keder sig uroligt over for nemme opgaver og læner sig op ad en fejldiagnose som DAMP eller Aspberger.


Mikkels far, pædagog Jannik Jensen, arbejder til daglig med udviklingshæmmede, men kender også til, at høj intelligens kan være en besværlig gave.


- Derhjemme bliver Mikkel opfattet som lidt sær, siger faderen. - I skolen søger han lærerne, og det halter med at være social og lege. Vi så det allerede i børnehaven.


Mellem de skovklædte bakker på campingpladsen Krakær ved Ebeltoft bliver hele familien lettet af, at drengen, der har en særlig interesse for naturfag og langvarig madlavning efter kogebog, har let ved at finde ligesindede. Han dyrker karate og har lige optrådt i fællesteltet med at tælle til 10 på japansk. Han er dog for genert til ligefrem at optræde med spark og slag foran forsamlingen, sådan som en anden dreng lige har gjort.

Højt begavet


En hel del af børnene i lejren har det problem, at udviklingen af deres intellekt ikke foregår i samme tempo som deres sociale og følelsesmæssige udvikling, fortæller en af lejrens arrangører, personalechef Annette Storm, Skanderborg. De socialt velfungerende højt begavede har måske ikke det samme behov for sådan en lejr, mener hun.


- Min søn på 9 år er intellektuelt som en 12-13-årig, men følelsesmæssigt som en 4-5-årig, fortæller hun. - Mange af børnene her passer ikke i skolesystemet. Men her ser vi ingen græde ellers slås.


Det passer nu ikke helt. For i fællesteltet har vi lige set kenpo karate mellem den 10-årige Freja Refning og hendes mor, Tina Refning, Odense. Moderen er koordinator for de højtbegavede børn i "Gifted Children" under Mensa-foreningen for højt begavede. Tina vil gerne kunne være tryg, når den karatetrænede Freja bliver ældre og begynder at gå til halbal. Tina ønsker også, at datteren får en bedre opvækst, end hun selv fik, da læreren helt bogstaveligt tog skoleredskaber ud af hænderne på hende, fordi andre i klassen havde mere brug for dem.


Trods en målt intelligens, som hører til den øverste ene procent i befolkningen, så gik skolen dårligt for Tina Refning, der er universitetsstuderende. Hendes studentereksamen var med et snit under 8, så hun kunne ikke blive optaget på sit yndlingsfag psykologi, men måtte vælge medievidenskab med tilhørende psykologi.

Kommer igen


Højtbegavede risikerer at få en skolegang, hvor de skal anstrenge sig for at nderspille over for kammerater, som for eksempel ikke forstår deres ironi. De højtbegavede risikerer, at de ikke lærer at lære. De risikerer, at de ikke lærer at koncentrere sig, ikke lærer selvdisciplin og arbejdsdisciplin og ikke får motivation til at få en uddannelse, påpeger den 32-årige Refning. Hendes 10-årige datter vil gerne være forfatter, stand-up komiker - eller sådan én, der opfostrer forældreløse løveunger.


Den 10-årige Mikkel vil gerne med på lejren næste år.


Og spørger man til karrieren på længere sigt, lyder svaret:


- Jeg tror, jeg skal være kok. Min yndlingsret er oksegryde, som det tager tre timer at lave. Jeg bruger opskriften fra en bog, jeg fik sidste år.


/ritzau/ 

De højtbegavede risikerer, at de ikke lærer at lære. De risikerer, at de ikke lærer at koncentrere sig, ikke lærer selvdisciplin og arbejdsdisciplin og ikke får motivation til at få en uddannelse
, påpeger den 32-årige Refning. Hendes 10-årige datter vil gerne være forfatter, stand-up komiker - eller sådan én, der opfostrer forældreløse løveunger. - Foto: Scanpix.
Mikkel på 10 år er et af 100 højtbegavede børn, som deltager i en ferieform, der er kraftigt voksende interesse for.

søndag den 29. maj 2005

Børnehaveskift 3 år 4 måneder gammel



Mor har bedt om denne beskrivelse af barnet:
Han kommer glad ind af døren om morgenen og spiser morgenmad.
Han har en rigtig god kammerat. De leger og leger. De har det sjovt sammen og griner. De fører lange samtaler, mens de går ude i terrænet i timevis og finder snegle. Herefter kan de lave en sneglebutik.
Vi er en udebømehaven. Her trives han fint - højt til himlen og store armbevægelser. Han bevæger sig meget og elsker at klatre, hvilket han også er dygtig til.
For at hjælpe ham med at få en rytme, er vi her på det seneste begyndt at putte ham til middag. Selvfølgelig noget vi har samarbejdet med mor omkring. Han sover 1 -1,25 timer, og vi vækker ham.
Han er svær at vække. Hvis han ikke sover til middag, vil han falde i søvn sidst på dagen midt i en aktivitet. Resultatet er, at han først kan sove over midnat derhjemme. Det giver en ond cirkel. Denne struktur har hjulpet ham til en gladere, frejdigere og mindre konfliktfyldt hverdag.
Ressourcer:
Tillidsfuld, glad, nem at motivere, god til at koncentrere sig om sine projekter, har bevægelsesglæde, selvstændig, vilje stærk, robust, kærlig, fantasifuld, finder på løsninger, hygge
snakker, eksperimentere med materialer. Jord, vand, sand....Har stor fascination af
småkravl, glad for at male, god til at lege med andre & sig selv, også glad for at være sammen med en voksen til at fodre, bage boller, i køkkenhaven, læse ...
Behov:
Struktur f.eks. i form af middagsluren
Klare grænser - hvad må jeg og hvad må jeg ikke, hvor langt må jeg gå etc.
Han har sin egen dagsorden - ved anerkendende kommunikation, kan man nå indtil ham, og modvirke trods.
Han er en dejlig dreng. Vi kommer til at savne ham.
Med venlig hilsen

Vi flyttede til Aalborg for at jeg kunne undvige dagpenge. HK hjalp mig med at kom ind på Aalborg universitet, hvor jeg pendlede og tog matematik A og fysik  B for at få adgang på 3. semester grundet merit jf mit sygeplejerske og datamatiker uddannelse. Således kunne jeg undvige dagpenge da HK sagtens kun se der ingen arbejde var som datamatiker og det nok ikke går med vagtarbejde som enlig mor grundet børnepasning. Jeg havde ellers gjort meget for at få ting til at hænge sammen både ved at kæmpe for døgn pasningsmuligheder for plejepersonale samtidig med at ansætte f.eks kvalificerede au pair mm. Men måtte sande så længe jeg ikke kun trække udgifter udover alm. børne have og vuggestue takster fra kunne jeg ikke som enlig mor uden familie fortsætte. Ikke med mindre jeg på sigt vil blive syg af arbejde, samt ekstra arbejde for at dække weekend og aften pasning.

Vi så farfar mm. men børnenes far kun ikke have reguler samvær, og familien havde alle fast arbejde osv. så de kun hellere ikke hjælpe med børnepasning.


Daycare 3 yrs 4 months old

Mother has asked this description of the child: 

He'll comes in happy through the door in the morning and eats breakfast. 

He has a really good friend. They play and play. They have fun together and laugh. They have long conversations while they're outside for hours and find snails. Then they make a snail store. 

We are an outside daycare. Here he thrives - under big skies and grand gestures. He moves a lot and loves to climb, and he is a skilled climber. 

To help him get a dayrhythm, we recently started putting him down for a nap. Of course, something we have worked with his mother around. He sleeps 1 -1.25 hours and then we wake him.

He is difficult to wake up. If he does not nap, he will fall asleep later in the day, in the middle of an activity. The result is that he then can only sleep after midnight at home. It's a vicious circle. This structure has helped him to a happier, more carefree day with less conflicts.

Resources:

Confident, happy, easy to motivate, good to concentrate on his own projects have motion joy, independent, strong-willed, resilient, loving, imaginative, find solutions, pleasant

talk, experiment with materials. Earth, water, sand .... Have great fascination

small insects, happy to paint, good to play with others and himself, happy to be with an adult to feed the animals, baking muffins in the kitchen, gardening, reading ...

Needs:

Structure: f. ex. in the form of nap

Clear boundaries - what may I do, and may I not do. How far can I go ect.

He has his own agenda - by appreciative communication, we can reach him and prevent defiance.

He is a lovely boy. We will miss him.

Yours sincerely

fredag den 20. maj 2005

SKOLEN SVIGTER KLOGE BØRN


Højt begavede børn har det ofte svært i folkeskolen, fordi systemet ikke genkender et barn med særlige evner. De trives ikke socialt, og det påvirker indlæringen. Derfor skal folkeskolerne blive bedre til at finde og hjælpe de dygtige elever, mener eksperterne .
Det er nemmere at have et barn, der ikke er så kvikt, end at have et barn, der er højtbegavet. Sådan oplever nogle forældre til begavede børn det i hvert fald.
For hvor et barn, der ikke kan følge med i skolen, vil blive opdaget og få tilbudt ekstra undervisning og støttelærer, er der ingen, der opdager, hvis en elev er højt begavet. Han risikerer i stedet at blive stemplet som et forstyrrende element og at få store huller i den basale indlæring:
»Jeg kender til mange eksempler på højt begavede børn, der er blevet trukket igennem systemet hos psykologer og psykiatere, fordi man ikke kan finde ud af, hvorfor de er anderledes. Men der er ikke noget galt med dem, de er blot højt begavede . Men desværre kan systemet ikke genkende høj intelligens,« mener Pernille Buch-Rømer, der er leder og stifter af privatskolen Mentiqa, som er Danmarks første skole for særligt begavede børn.
Kloge kommer bagud
Et meget intelligent barn risikerer ofte at komme bagud i skolen. For når barnet ikke trives, går det ofte ud over indlæringen . Højt begavede børn interesserer sig ofte for få ting, og så bruger de alle deres kræfter på det. Men resten følger de ikke med i, og derfor kan de komme bagud i andre fag . Flere eksperter erkender problemet med de kloge børn, men de mener, at folkeskolen godt kan rumme de fleste børn. Både de kvikke og de langsomme. Folkeskolen skal bare blive meget bedre til det.
»Det er et meget stort problem med de oversete kloge børn i folkeskolen,« fastslår Ole Kyed, der er psykolog og har en lang erfaring fra psykologisk-pædagogisk rådgivning i Lyngby-Taarbæk kommune.
Janteloven spiller ind
Ole Kyed mener, at folkeskolen skal kunne klare størstedelen af de klogeste børn, og at det kun er få, der har brug for privatskole. Men det kræver, at folkeskolen bliver bedre til at spotte de kloge elever.
»De fleste højt begavede børn vil sagtens kunne gå i folkeskolen. Men det er også nødvendigt, at lærerne bliver bedre til at identificere de kloge børn, så de kan støtte dem, og at det bliver mere acceptabelt at tale om, at nogle elever er bedre, og andre er dårligere,« siger Ole Kyed.
Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er enig med Ole Kyed:
»Der har ikke været fokus på elever med særlige forudsætninger. Holdningen har været præget af janteloven, og man har ment, at det var udansk. Men med Mentiqa skolen er der kommet debat om emnet, og det er godt,« siger Niels Egelund.
Danmarks Lærerforening mener dog, at problemet er overdrevet.
»Skolerne differentierer undervisningen for alle elever.
Men det er ikke kun skolens opgave at finde elevernes niveau.
Det er en fælles opgave, som forældrene skal deltage i.
Hvis man mener, man har et barn med særlige behov, så skal man sige det til skolen, så man i fælleskab kan gøre noget ved det,« mener Ole Holdgaard, der er formand for Pædagogisk Udvalg i Danmarks Lærerforening.
Mentiqa - en skole for kloge børn
Det er en privat skole som startede i august 2004. Indtil videre er der elever fra børnehaveklasse til 7. klasse, men på sigt skal det være en skole med alle klassetrin. Der er 18 elever i hver klasse, og undervisningen vil ofte foregå på tværs af klasserne.
I dette skoleår er der omkring 100 elever på skolen, men fra næste skoleår bliver der 160 elever. Hovedformålet med skolen er at styrke elevernes trivsel ved at stimulere dem bredt, så de både bliver socialt og fagligt stærke. Efter planen starter der Mentiqa skoler i Odense og i Århus
Se mere på www.Mentiqa.dk
  • »Det er i høj grad et tabu i Danmark at være højt begavet, og det gør det vanskeligere at støtte børnene,« siger Pernille Buch-Rømer, leder af Mentiqa skolen Foto: Simon Knudsen

tirsdag den 8. februar 2005

Fungerer det perfekt?

TVANG: Tvangsfjerningsudvalget i Odense Kommune fungerer perfekt eller gør det? En dommer, en psykolog, tre byrådsmedlemmer, to sagsbehandlere og en sekretær udgør tvangsfjerningsudvalget og træder sammen, hver gang en sag skal behandles.

Igennem årene er rigtig mange børn blevet fjernet/tvangsfjernet her i byen. Denne fremgangsmåde koster skatteyderne millioner af kroner. Over hele landet drejer det sig om cirka 14.000 børn i alt. Dette tal taler vist for sig selv. Er antallet af tvangsfjernelser nu gået over gevind?

Tvangsfjernede børn besøges af to sagsbehandlere hver tredje måned, uanset hvor i landet de er anbragt. Hvad koster det ikke?

Faktisk koster det Odense Kommunes skatteydere flere hundrede millioner kroner om året at have disse børn fjernet fra deres familier. Odense er stadig en af de kommuner, der fjerner flest børn fra deres hjem.

Kommunens dårlige økonomi og de vedtagne besparelser burde kunne få Anker Boye og øvrige beslutningstagere til at få øjnene op for de muligheder, der kunne ligge i at se med andre og mere familievenlige øjne på tvangsfjernelser.

8. februar 2005 Fyens Stiftstidende Odense-Debat Grete og Erhardt Knudsen Aarestrupvej 12,Odense M

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.