fredag den 20. maj 2005

SKOLEN SVIGTER KLOGE BØRN


Højt begavede børn har det ofte svært i folkeskolen, fordi systemet ikke genkender et barn med særlige evner. De trives ikke socialt, og det påvirker indlæringen. Derfor skal folkeskolerne blive bedre til at finde og hjælpe de dygtige elever, mener eksperterne .
Det er nemmere at have et barn, der ikke er så kvikt, end at have et barn, der er højtbegavet. Sådan oplever nogle forældre til begavede børn det i hvert fald.
For hvor et barn, der ikke kan følge med i skolen, vil blive opdaget og få tilbudt ekstra undervisning og støttelærer, er der ingen, der opdager, hvis en elev er højt begavet. Han risikerer i stedet at blive stemplet som et forstyrrende element og at få store huller i den basale indlæring:
»Jeg kender til mange eksempler på højt begavede børn, der er blevet trukket igennem systemet hos psykologer og psykiatere, fordi man ikke kan finde ud af, hvorfor de er anderledes. Men der er ikke noget galt med dem, de er blot højt begavede . Men desværre kan systemet ikke genkende høj intelligens,« mener Pernille Buch-Rømer, der er leder og stifter af privatskolen Mentiqa, som er Danmarks første skole for særligt begavede børn.
Kloge kommer bagud
Et meget intelligent barn risikerer ofte at komme bagud i skolen. For når barnet ikke trives, går det ofte ud over indlæringen . Højt begavede børn interesserer sig ofte for få ting, og så bruger de alle deres kræfter på det. Men resten følger de ikke med i, og derfor kan de komme bagud i andre fag . Flere eksperter erkender problemet med de kloge børn, men de mener, at folkeskolen godt kan rumme de fleste børn. Både de kvikke og de langsomme. Folkeskolen skal bare blive meget bedre til det.
»Det er et meget stort problem med de oversete kloge børn i folkeskolen,« fastslår Ole Kyed, der er psykolog og har en lang erfaring fra psykologisk-pædagogisk rådgivning i Lyngby-Taarbæk kommune.
Janteloven spiller ind
Ole Kyed mener, at folkeskolen skal kunne klare størstedelen af de klogeste børn, og at det kun er få, der har brug for privatskole. Men det kræver, at folkeskolen bliver bedre til at spotte de kloge elever.
»De fleste højt begavede børn vil sagtens kunne gå i folkeskolen. Men det er også nødvendigt, at lærerne bliver bedre til at identificere de kloge børn, så de kan støtte dem, og at det bliver mere acceptabelt at tale om, at nogle elever er bedre, og andre er dårligere,« siger Ole Kyed.
Niels Egelund, der er professor i specialpædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er enig med Ole Kyed:
»Der har ikke været fokus på elever med særlige forudsætninger. Holdningen har været præget af janteloven, og man har ment, at det var udansk. Men med Mentiqa skolen er der kommet debat om emnet, og det er godt,« siger Niels Egelund.
Danmarks Lærerforening mener dog, at problemet er overdrevet.
»Skolerne differentierer undervisningen for alle elever.
Men det er ikke kun skolens opgave at finde elevernes niveau.
Det er en fælles opgave, som forældrene skal deltage i.
Hvis man mener, man har et barn med særlige behov, så skal man sige det til skolen, så man i fælleskab kan gøre noget ved det,« mener Ole Holdgaard, der er formand for Pædagogisk Udvalg i Danmarks Lærerforening.
Mentiqa - en skole for kloge børn
Det er en privat skole som startede i august 2004. Indtil videre er der elever fra børnehaveklasse til 7. klasse, men på sigt skal det være en skole med alle klassetrin. Der er 18 elever i hver klasse, og undervisningen vil ofte foregå på tværs af klasserne.
I dette skoleår er der omkring 100 elever på skolen, men fra næste skoleår bliver der 160 elever. Hovedformålet med skolen er at styrke elevernes trivsel ved at stimulere dem bredt, så de både bliver socialt og fagligt stærke. Efter planen starter der Mentiqa skoler i Odense og i Århus
Se mere på www.Mentiqa.dk
  • »Det er i høj grad et tabu i Danmark at være højt begavet, og det gør det vanskeligere at støtte børnene,« siger Pernille Buch-Rømer, leder af Mentiqa skolen Foto: Simon Knudsen

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.