lørdag den 24. marts 2007

Mishandlede genier



Mindst fem procent af de danske børn er så højt begavede, at de risikerer at blive tabere i en folkeskole, der ikke kan rumme dem, viser undersøgelser.


Hvordan ville det være for et normalt begavet barn at gå i en klasse, hvor næsten alle andre var mentalt retarderede og undervisningen tilrettelagt derefter? Ville det barn finde gruppearbejdet stimulerende? Ville det mon få mange venner? Ville det føle sig lykkeligt?


Mette Christiansen fra Nordsjælland ved godt, hvor provokerende det er, når hun stiller de spørgsmål. Men hun synes, der er grund til det, for hun har et højt begavet barn, som har været udsat for folkeskolen og var tæt på at gå til grunde. Sådan set startede problemerne allerede i børnehaven, hvor Henrik var tydeligt anderledes og hellere ville læse (for det kunne han allerede som tre-årig) end spille fodbold og lege vildt. Man mente, han måske var autist. En tilkaldt psykolog konstaterede dog, at drengen snarere var usædvanligt intelligent. I skolen fortsatte hans lidelser. Han var anderledes og holdt sig for sig selv. "Der er ingen, jeg er ens med," forklarede han sine forældre.


Henrik var heldig. Han blev flyttet til en privatskole for højt begavede børn - Atheneskolen i Søborg. Nu er han 10 år og har det meget bedre, og hans mor, der selv underviser på skolen, er ikke i tvivl om, hvad der især har betydet noget for Henrik: Nemlig at være sammen med jævnbyrdige. Det giver venskaber, og så kommer livskvaliteten. Og de høje faglige udfordringer får lærelysten til at blomstre hos børn, der ellers stort set alle sammen har været gået i stå og i flere tilfælde er blevet diagnosticeret som en slags DAMP-børn eller autister på trods af, at de fleste af dem har en IQ på mellem 140 og 150.


- En almindelig IQ ligger cirka på 100, forklarer Mette Christiansen.


- Scorer du under 90, er du småt begavet, og hvis du nærmer dig 70, er du måske et mongolbarn. Hvis man så går den anden vej, er der jo langt fra 100 og helt op til 150. Så for en meget højt begavet føles dét, at skulle være venner med normalt begavede, ligesom hvis du skulle være venner med en mongol. De skal hele tiden tage hensyn og hjælpe, og det er derfor, de kan komme til at mistrives så meget, at deres symptomer fører til en fejldiagnose, siger Mette Christiansen.

Piller giver ro


I Nordjylland bor Eva Antonsen. Hendes søn, Benjamin, er også 10 år og af to uafhængige psykologer målt til at have en intelligens, der ligger blandt de højeste fem procent af landets børn. Men der er ingen "elite-skole" til ham - tværtimod. Efter tre års lidelser i folkeskolen er han blevet udstyret med diagnoserne "atypisk autisme" og "ADHD" (også kaldet DAMP), selv om han aldrig har set en børnepsykiater, og de seneste år har han gået i klasse med autister.


Men nu er det slut, for lærerne har opdaget, at han ikke opfører sig autistisk, og derfor er han ved at blive sluset over i en almindelig klasse på en landsbyskole. Hans mor har fået at vide, at hun skal regne med at kæmpe hårdt, hvis hun skal opnå at få sær-undervisning til sin dreng. Til gengæld har skolen ikke lagt skjul på, at man forventer, at Benjamin kommer i behandling med nervemedicinen Ritalin. En medicin, der kan give bivirkninger som rystelser, uro i kroppen, nedsat appetit og bremset vækst, og som ingen for alvor kender langtidsvirkningerne af.


- Jeg har det så skidt med, at han skal have det, at jeg faktisk slet ikke har forklaret Benjamin, hvad det drejer sig om, selv om jeg normalt respekterer hans behov for at vide, hvad der foregår. Jeg har kun sagt, at der eksisterer en pille, som nogen mener, kan styrke koncentrationen, siger Eva Antonsen.


Det, skulle man ellers ikke tro, var nødvendigt, for Benjamin ligger nummer ét i alle klassens fag.


- Men lærerne siger, at når han sidder med opgaver, som han ikke synes er spændende, så laver han andre ting og hænger hen over bordet og den slags. Og de mener også, at medicinen kan gøre noget for hans følelsesmæssige udsving, så han ikke så ofte oplever, at verden falder sammen om ørerne på ham.


Eva Antonsen har sagt ja til Ritalinen af frygt for, at skolen ellers vil afvise Benjamin som elev. Hos Aalborgs privatskoler har de nemlig heller ikke lyst til at få en elev, der i matematik skal have opgaver på 7. klasses niveau, men i musik har det helt fint med at gå i 4.


- Men jeg håber og håber, at der snart kommer en Mentiqa-skole til Aalborg, for dér vil man kunne se ham som den dreng, han er. Alle børn har jo brug for anerkendelse. Men hvis man ikke må række hånden op, stille spørgsmål eller få opgaver, der svarer til ens niveau, så mister man langsomt sit selvværd.

Ude af trit


Ole Kyed er skolepsykolog i Lyngby-Taarbæk Kommune og har sideløbende specialiseret sig i de intelligente børn. Han mener, børnenes problemer tabuiseres og forværres i en skoleverden, der er præget af årtiers enhedstænkning og Jantelov.


- Selv om vi i 1994 fik indført undervisningsdifferentiering i folkeskolen, er fokus fortsat mest på de bogligt svage, mens de højtbegavede har tendens til at virke som en generende kæp i hjulet. De går ikke i samme takt, de er marginaliserede, og deres tænkning er ofte et andet sted. De har ikke den samme socialisering som flertallet, men er generelt mere meningssøgende og spørger efter årsager og overbygninger. Når de ikke modtager svar, resulterer det for nogle af dem desværre i mindre heldige adfærdsformer, siger Ole Kyed.


De højt begavede børns såkaldt "asynkrone" udvikling starter ofte allerede i førskolealderen, når de bliver forvirrede over ikke at opleve omgivelserne som meningsfyldte. I samværet med jævnaldrende kommer de hurtigt til at kede sig og forsøger at styre legen eller lave den om, indtil de andre får nok. Måske søger de i stedet ældre børn eller voksenkontakt for at få nogen at sparre med, men hvis resultatet også hér er misbilligelse og afvisning i stedet for værdsættelse, bliver de langsomt mere isolerede. Da de virker umodne, bliver forældrene paradoksalt nok ofte rådet til at vente med at sætte dem i skole. Når det videbegærlige barn så endelig arriverer i børnehaveklassen, sætter skoletrætheden hurtigt ind - til de voksnes store forbløffelse. På grund af barnets opførsel, der kan virke voldsom og ukontrolleret, er det sjældent den høje intelligens, man først kigger på. I stedet hæfter man sig ved de negative symptomer og når måske ad den vej til at konkludere, at der er tale om et barn med en forstyrrelse i hjernen. Typisk ADHD, autisme eller måske asperger.


- Jeg synes, jeg ser børn, som har fået klistret noget på sig. Nogle af dem HAR udviklet vanskeligheder og er en udfordring for det pædagogiske miljø, og selvfølgelig er der børn, der profiterer af at få medicin. Men når vi giver Ritalin eller SSRI-præparater, kan det også være udtryk for magtesløshed. Man føler ikke, at pædagogikken rækker, siger Ole Kyed.

Skræmmes væk


Når de højt begavede børns problemer misforstås, er det blandt andet fordi, de ikke lever op til lærernes forestilling om en talentfuld elev. De kan være passive i timerne, laver ikke deres hjemmearbejde godt nok, deler ikke ud af deres viden til kammeraterne, optræder som politibetjente eller vil hele tiden diskutere. En engelsk undersøgelse har vist, at af en gruppe børn, der via en intelligenstest havde fået påvist meget høj IQ, blev kun halvdelen betraget som begavede af deres lærere. Og i en ny bog af Ole Kyed, "De intelligente børn", beskriver danske forældre, hvordan de mødes med holdninger som "hvis dit barn er så intelligent, hvorfor bruger han så ikke sin intelligens til at begå sig med socialt?" eller "kloge børn keder sig aldrig". Men i en folkeskole, hvor man fokuserer på det store brede flertal og de sociale kompetencer, er det i Ole Kyeds øjne logisk, at mange af de meget højt begavede elever kuldsejler. Deres vanskeligheder med at passe ind i gruppen af jævnaldrende bliver nemlig langt mere tydelige end deres høje intelligens. Konsekvensen er tilsyneladende, at de let bliver under-ydere, der kun er i skolesystemet så længe, det er nødvendigt, og at mange efterfølgende vælger en karriere, der er alt andet end akademisk. Nogle vil desuden resten af livet være præget af den stempling, der har fundet sted. Og den medicin, de eventuelt har fået.


- Der er ikke blot tale om samfunds-økonomiske konsekvenser. Det er mennesker, der som voksne kan komme til at opleve begrænsninger i deres livsudfoldelse såvel karrieremæssigt som privat, siger Ole Kyed.


Per Hove Thomsen, der er professor på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, mener ikke, det burde kunne lade sig gøre at fejldiagnosticere et højt begavet barn, eftersom man altid bør starte med at kortlægge intelligensen. Men han bekræfter, at antallet af børn, der vurderes til at have ADHD, er steget voldsomt, og at demokratiseringen af begreber som DAMP og autisme kan føre til, at de bruges for bredt.


- I en skole, der lægger så stor vægt på sociale kompetencer, er det klart, at børn med adfærdsproblemer udstilles. Samtidig har vi set en udvidelse af diagnosebegreberne, og det er måske i grænsetilfældene, at forvekslingsmulighederne ligger, siger Per Hove Thomsen.

Penge i diagnoser


Børnepsykiater Gideon Zlotnik mener, det er forkert, hvis højt begavede børn anses for at lide af medfødte neurologiske forstyrrelser som DAMP eller ADHD, der netop er kombineret med lav intelligens. Han mener dog generelt, skolerne anvender diagnoser som nøgler, der åbner kommunens pengekasse.


- Men disse såkaldte diagnoser er jo alt for overfladiske og i virkeligheden ikke andet end en samling symptomer, der nogle gange muligvis skyldes hjernemæssige forstyrrelser, men lige så godt kan stamme fra andre ting. Emotionelle problemer for eksempel.


Gideon Zlotnik advarer også mod brugen af Ritalin.


- Det er et potent middel, som man skal være meget kritisk og nøjsom over for. Og det må naturligvis aldrig stå alene, men skal suppleres med andre former for støtte, siger han.


I Aalborg er der kun få dage, til Benjamins behandling med Ritalin bliver sat i gang. Hans mor, Eva Antonsen, ved dybest set ikke, om hun skal håbe på, at den virker - og dermed bekræfter Benjamins ADHD-diagnose - eller at den ikke gør. Under alle omstændigheder har hun en dreng, der kun er rigtigt glad én gang om året, og det er, når han er på sommerlejr med de andre børn fra foreningen Gifted Children. De er ligesom ham. Knaldhøjt begavede og i mange tilfælde lidende. Om det er varierende grader af DAMP og autisme, der gør dem ulykkelige, eller det er deres isolerede opvækst blandt uforstående børn og voksne, der driver dem til vanvid, kan forældrene ikke for alvor få svar på, for i Danmark er der stort set ingen forskning i folkeskolens allerhøjst begavede elever.


Men i Søborg drømmer Mette Christiansen om den dag, hvor Athene-skolen og Mentiqa-skolerne bliver overflødige.


- Når man tænker på, at der gennemsnitligt sidder én af de her elever i hver klasse, burde det være muligt at give dem nogle særlige tilbud og samle dem på tværs af skoler og kommuner, ligesom man for eksempel gør med ordblinde eller andre udsatte grupper, siger hun.


Også Ole Kyed håber, at folkeskolen med tiden bliver bedre til at rumme de højest begavede børn.


- Folkets skole skal løfte problemet, men de lærere, der allerede nu ønsker at gøre det, mangler tid, materialer og opbakning. Vores undersøgelse i Lyngby-Taarbæk viser, at giver man disse børn lov til at spurte, fordybe sig, eventuelt springe en klasse over og ikke mindst mødes, kan de blive glade for at gå i skole igen.

Børn med særlige forudsætninger


Når børn med høj intelligens mistrives, bliver deres potentialer til problematisk adfærd: En adfærd, der opfattes negativt af omgivelserne.


Positive/negative kendetegn:


Har let ved at læse/Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning


Kan ræsonnere abstrakt/Stræber mod lette løsninger


Spørger og udvikler kritisk sans/Utålmodig og kritisk over for andre


Kan arbejde selvstændigt/Bliver meget elitær


Udviklet sans for humor/Sarkastisk grænsende til det grusomme


God hukommelse og analyseevne/Bryder sig ikke om rutiner og keder sig let


Arbejder målbevidst/Stædig, vil ikke ændre retning


Har flere interesser/Interesseret i et enkelt, snævert felt


En høj IQ kan være et handicap i skolen. Pigerne bliver typisk stille og indadvendte. Drengene vælter hele klassen. (Arkivfoto: Caroline Baclig/Polfoto) 

- Der er ingen, der er ens med mig! Et meget intelligent barn kan blive fuldstændig isoleret blandt jævnaldrende med normal begavelse. (Arkivfoto: Polfoto) 

Albert Einstein (1879-1959) havde en IQ på cirka 160*. Da han var barn, troede de fleste dog, han var retarderet, og selv om han fik gode karakterer i skolen, gjorde han tit grin med sine lærere og protesterede mod den strenge disciplin. . Han droppede senere ud af gymnasiet og arbejdede som kontormand, mens han udtænkte relativitetsteorien. (Foto: AP/Polfoto)

Ingen testede hans IQ - det formodede de ....

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.