onsdag den 22. oktober 2008

Min skoletid var et helvede

Anders Wulff Møller er ordblind, men af skolen fik han at vide, at han var dårligt begavet.

I otte år har kommunen fortalt Anders Wulff Møller, at han er dårligt begavet. Derfor har han tilbragt hele sin skoletid i specialklasser sammen med voldelige, handicappede og retarderede børn.

Men 16-årige Anders er hverken dårligt begavet eller adfærdsvanskelig. Tværtimod viser flere psykologiske undersøgelser, at Anders er kvik og hurtig til at lære.

Anders' eneste problem er, at han er ordblind.

»Min skoletid var et helvede. Mine klassekammerater var slet ikke normale. Nogle af dem var mentalt ligesom små børn, og andre var meget voldelige og smadrede computere og lamper, når de blev sure. Jeg havde ingen normale børn at tale med og lege med,« fortæller Anders, der i dag går i 10. klasse.

Tiggede om ny bog
Anders har på intet tidspunkt fået den særlige ordblinde-undervisning, der kunne have sikret, at han havde lært lige så meget som andre børn. Og i lange perioder fik han nærmest ingen undervisning overhovedet.

»Det meste af dagen gik med løbeture og afslapningsøvelser. Nogle af de andre børn havde DAMP og ADHD, og dem hjalp det rigtig meget. Men jeg ville jo bare gerne have dansk og matematik og lære noget ligesom almindelige børn,« siger Anders.

Efterhånden kom Anders til at hade skolen. Men han kan stadig huske, at han engang var ivrig efter at lære.

»I fjerde klasse tiggede jeg min lærer om en ny matematikbog, for jeg havde haft den samme bog siden anden klasse og kunne den udenad. Men læreren sagde, at jeg måtte vente på, at mine klassekammerater også kunne følge med,« husker Anders.

Dårligt begavet?
Helsingør Kommune bestemte sig tidligt for, at Anders var dårligt begavet og havde indlæringsvanskeligheder. Baggrunden var, at han fik en lav score i en intelligenstest.

Fagkundskaben er dog enig om, at testen er meget usikker, og Anders har da også senere taget den samme test med betydeligt bedre resultat. Flere børnepsykologer og undersøgelser har også siden slået fast, at Anders er en helt normaltbegavet dreng, der blot lider af middelsvær ordblindhed.

Alligevel har Helsingør Kommune ikke givet ham ordblindeundervsining, men gemt ham af vejen i specialklasserne.

»I dag ved jeg selvfølgelig godt, at jeg ikke er dum. Men da jeg var mindre, tænkte jeg, at jeg nok var lidt retarderet. Hvorfor skulle jeg ellers gå i klasse med de mærkelige børn?« siger Anders.

Retssag
Anders' far, Jan Wulff Møller, har i flere år kæmpet med Helsingør Kommune for at sikre Anders en ordentlig ordblindeundervisning.

»Min søn kunne sagtens have haft en god og lærerig skoletid, men er i stedet blevet stuvet af vejen i den billige løsning, som er specialklasserne,« siger han.

Jan Wulff Møller har derfor flere gange flyttet Anders rundt på forskellige skoler i håb om at finde et sted, der kunne tilbyde ordblindeundervisning. Men forgæves.

Nu er det endt i et sagsanlæg. Retssagen er netop afsluttet, og Østre Landsret afsiger sin dom senest den 11. november.

»Det er desværre for sent for min søn, for han går snart ud af skolen. Men jeg håber, at sagen kan skabe opmærksomhed om, hvordan ordblinde børn behandles rundt omkring,« fortæller Jan Wulff Møller, der til daglig arbejder som konfliktløsningskonsulent.

Helsingør Kommune har ingen kommentarer til sagen, men afventer rettens afgørelse.

»Men vi mener, vi har gjort, hvad vi skulle,« siger direktør for Børne- og Ungeforvaltningen i Helsingør, Bjarne Pedersen.

Selvlært
Noget tyder dog på, at Helsingør Kommune har indset, at Anders' eneste handicap er ordblindhed.

Endelig er Anders nemlig undsluppet specialklasserne og går i dag i en 10. klasse for normaltbegavede, ordblinde børn.

»Men hver eneste dag bliver klassen slået sammen med en specialklasse. Så nu sidder jeg igen sammen med jævnaldrende, der mentalt er som små børn. Nogle græder hele tiden, og nogle kan næsten ikke tale. Det er slet ikke deres skyld, og de er også meget søde. Jeg kan bare ikke se, hvordan jeg skal lære noget, når jeg går i klasse med dem,« siger Anders.

Anders kan godt læse og skrive - men med besvær. Og langt det meste af det, han kan, har han lært sig selv foran computeren derhjemme.

Fremtiden har han ikke taget stilling til endnu, og da snakken falder på uddannelse, bliver han for første gang tøvende og usikker.

»Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg får en uddannelse. Jeg har jo ikke ligefrem gode erfaringer med skolesystemet,« siger han tørt.

mandag den 20. oktober 2008

Udtalelse klasselærer

Mentiqa Hadsten, 20. oktober 2008

Han startede i 0. klasse på Mentiqa, Hadsten, i august 2008. Fra første dag har han vist en
enorm interesse for skolen. Han har suget viden til sig og efterspurgt mere og mere hver eneste
dag.

Da han startede på skolen viste han ofte en adfærd som tydede på manglende erfaring med
sociale spilleregler. Han så ikke sig selv som en del af en gruppe og viste ingen forståelse for
nødvendigheden af, at indordne sig i situationer hvor andre børn ville finde det naturligt.

Undervisning fra tavle, kollektive beskeder og samarbejde i grupper medførte straks en reaktion
fra ham. Opmærksomheden forsvandt og han blev rastløs. Kort efter stod han måske på sit
bord og kastede med bøger efter de andre børn eller råbte højt. Især de af klassens elever han
opfatter som fagligt svagere end han selv, stod for skud både fysisk og verbalt. Umiddelbart efter
var det ikke usædvanligt at han tyssede på de andre fordi de var støjende, og forstyrrede ham
i hans arbejde.

I frikvarterne var der mange lignende oplevelser. Ofte endte forsøg på leg med andre i
skænderier, gråd og slagsmål for Marius. Flere gange har han givet udtryk for, at andre ikke
forstår hans regler. Alligevel er han på intet tidspunkt stoppet med at forsøge på at indgå i sociale
sammenhænge.

Både i timer og frikvarter er det tydeligt at han reagerer meget impulsivt og følelsesladet. Han
er efterfølgende meget bevist om hvad der er sket og hvorfor, men den viden formår han ikke at
inddrage i sine handlinger. Samtaler om dette kan gøre han så frustreret at han reagerer
fysisk overfor mig eller andre voksne.

På Mentiqa har han oplevet meget faste rammer og en stor forudsigelighed i dagligdagen. Han
har også mødt voksne som tydeligt viser ham at de kan rumme ham. Det er min opfattelse at det
har hjulpet ham. Han har på relativt kort tid udviklet sig til en dreng der viser voksne tillid og
som forsøger at samarbejde.

Det har givet resultat. De sidste uger har der været mærkbart færre konflikter omkring ham i
skolen. Han arbejder koncentreret i timerne og leger med en pige og to drenge fra klassen i de
fleste pauser.

Han er inde i en meget positiv udvikling og det er tydeligt han trives. Problemer omkring social
adfærd er på ingen måde forsvundet, men gennem faste rammer, forudsigelighed og vejledning
bliver de mindre for hver dag.

Fagligt ligger han over hvad man vil regne som alderssvarende.

Mentiqa, Hadsten

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.