onsdag den 19. maj 2010

Forældre underviser selv Erik


Forældre underviser selv Erik



»Mor, mor, mor! Den er to minutter i otte. Nu er det altså nu!«
Engagement og iver efter at komme i gang med skoledagen er måske ikke, hvad der kendetegner den typiske ti-årige dreng i 3. klasse. Men situationen er heller ikke helt typisk for Erik. Han bliver nemlig undervist hjemme af sine forældre.
»Det var den eneste udvej, sådan som vi så det,« fortæller Eriks mor, Ulla Lauridsen.
Erik er ordblind. Mistanken fik familien allerede i børnehaveklassen, da Erik ikke ville lære sin ABC.
»Jeg vil ikke sige, at vi lod stå til, men vi tænkte, at udviklingen nok bare kom i hans tempo. Det gik først for alvor op for os, hvor meget bagefter han var, da skolen indstillede ham til skolepsykologen og skrev, at han faktisk så godt som intet havde lært i skolen,« siger Ulla Lauridsen.
Hun fortæller, at skolen - Munkebjergskolen i Odense - har gjort, hvad den kunne for Erik. Han har bl.a. fået nogle timers specialundervisning og læsekurser og skal nu have lavet en udredning hos en psykolog, så de kan finde ud af, hvordan han skal undervises. Men med få midler at gøre godt med har skolen ikke råd eller tid til at tilbyde mere, end de allerede har gjort.



I skole om sommeren
Familien tog derfor for en måned siden Erik ud af folkeskolen og begyndte at undervise ham selv. Fra klokken otte til 12 hver dag har han først to timers dansk, så en times matematik og derefter en time med enten religion, historie, engelsk eller natur/teknik.
»Vi underviser ham på det niveau, han er på lige nu. Læsningen foregår på 1. klasses niveau, lige nu er matematikken på 2. klasses niveau, fordi vi er ved at repetere. I historie og natur/teknik er det et højere niveau end normalt i 3. klasse,« fortæller Ulla Lauridsen.
Og Erik ser ud til at kunne lide det.
»Førhen var han ikke glad for at komme i skole. Lærerne sagde, at han var glad derhenne, men han protesterede som regel over, at han overhovedet skulle det åndssvage pjat. Nu er han endda indstillet på, at vi skal arbejde igennem sommerferien.«
I første omgang er det planen, at Erik skal undervises hjemme resten af dette skoleår, i sommerferien og hele næste år. Derefter håber forældrene, at Erik har lært nok til at komme tilbage på skolen. En måned inde i hjemmeundervisningen er det dog en hård kamp at få indhentet det forsømte.
»Det er tungt at danse med. Det er ikke noget under, at specialundervisningslæreren ikke har kunnet ordne det sådan vupti. Matematikken går rigtig fint, og i natur og teknik suger han til sig. Men i dansk kan jeg ikke måle nogle umiddelbare fremskridt endnu. Han kan f.eks. igen og igen ikke huske, hvad nogle bestemte bogstaver hedder, eller hvordan et g eller et j ser ud. R og n og b og d bytter han om på.«
Men når lærerne har haft så svært ved det, tror du så godt, at du kan lære ham det?
»Det tror jeg bestemt. Vi har investeret i noget rigtig godt materiale, som skolen ikke havde råd til, og så underviser vi ham på det niveau, hvor han er. Det er mit håb, at han kan lære tingene meget bedre ved at have en voksen siddende ved sin side hele tiden, som kan hjælpe ham fremad, så han ikke sidder i klassen og går i stå,« siger Ulla Lauridsen.
Munkebjergskolen har ifølge Ulla Lauridsen forholdt sig neutralt til familiens beslutning. SFO-personalet foreslog, at Erik kunne tilbringe eftermiddagene hos dem, da jævnaldrendes selskab og leg er vigtigt. Men sådan er det ikke blevet.
»Erik er derhjemme. Han er ikke social som mange andre, selvom han da vældig gerne vil snakke med sine forældre og to ældre søskende. Han deler bl.a. værelse med sin 12-årige bror og skal nok lære at komme ud af det med andre. Til næste år regner vi dog med, at han skal gå til noget,« siger Ulla Lauridsen.
Er der andet, han kan komme til at mangle ved at blive undervist hjemme?
»Input fra andre voksne end sine forældre og vores syn på tingene, måske. Men på den anden side har han været udsat for mange andre voksne i sine ti år, og han ser fjernsyn osv.«
Munkebjergskolen har ikke ønsket at kommentere historien.

fredag den 14. maj 2010

Folkeskolen svigter ordblinde

Folkeskolen svigter ordblinde


Forældre bliver i stigende grad trætte af at vente på, at skolerne tager deres børns massive læsevanskeligheder seriøst. Derfor betaler de selv tusindvis af kroner for at få undersøgt deres børn for ordblindhed uden om skolen.


- Der har været en klar stigning inden for de seneste fire år, siger Ulla Knudsen, der er afdelingsleder på Ordblindeinstituttet i Ballerup.


Hun fortæller, at instituttet har foretaget 36 såkaldt vejledende læseundersøgelser i år. 29 af dem mundede ud i, at barnet fik konstateret ordblindhed. Kun én af undersøgelserne blev betalt af barnets skole.


- Det er ikke rart at sige til forældrene, at det koster 5.700 kroner. Det burde jo være kommunerne og ikke forældrene, der betaler, siger hun.
Børnene betaler prisen
De 5.700 kroner er 'peanuts' i forhold til den pris, børnene betaler, fortæller Solveig Gaarsmand fra Forældrerådgivningen under Skole og Samfund.


- Det er ikke alene det, at barnet ikke lærer det, det skal. Det taber også sit selvværd, siger hun.


Alligevel går forældrene ofte forgæves, når de henvender sig til skolen eller kommunen. Mange har ventet i årevis.


- Der er en manglende vilje til at lytte i skolerne, siger hun. ´ - Og forældrene skal vide, at selv om de betaler for en undersøgelse, er det ikke sikkert, at der bliver taget hensyn til det i systemet. Det viser jo, hvilken disrespekt der hersker, siger hun.


Samme billede tegner Nyt Mod, der også tester børn for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder.


De har testet 20 børn i år, hvor forældrene var blevet så desperate, at de var villige til selv at betale for testen. 18 af børnene fik konstateret ordblindhed.


- Vi ser tit eksempler på børn, der har fået at vide, at de bare skulle tage sig sammen. Det er simpelthen så frygteligt, siger Lene Mølgaard, der er læse- og skrivekonsulent.
Forældre vil fralægge sig skyld
Det er skolerne i den enkelte kommune, der har ansvaret for, at børnene får det rette tilbud, hvis de har læse- og skrivevanskeligheder.


Hos Kommunernes Landsforening understreger Jan Larsen, konsulent i Børne- og Kulturkontoret, at kommunerne selvfølgelig skal leve op til deres serviceniveau, hvis de har en fornemmelse af, at et barn er ordblindt.


Men han mener samtidig, at de desperate forældre er billede på en uheldig tendens.


- Jeg tror, at det er en tendens, at forældre søger forklaringer. Mange fagfolk mener, at forældrene søger diagnoserne, for at de kan fralægge sig deres egen skyld, siger han.


- Man kan godt forestille sig, at denne vækst handler om forældre, der ikke synes, at deres børn læser godt nok i forhold til deres ambitioner. Derfor vil de gerne havde det afklaret, og det skaber jo et pres på de kommunale læsekonsulenter, fortsætter Jan Larsen fra KL.

tirsdag den 11. maj 2010

Beslutningen da Duelundskolen blev skabt

Beslutningen - linker til Duelundskolen.dk af Ulla Lauridsen

Min mand og jeg har i dag besluttet, at vi vil hjemmeundervise vores søn Erik. Det går rigtig, rigtig dårligt i skolen (se vedhæftede indstilling til PPR), og vi synes, det er på høje tid, der bliver taget hånd om situationen, inden Erik udvikler sig psykologisk uhensigtsmæssigt og/eller hans uddannelse helt tabes på gulvet.

I første omgang bliver det et eksperiment. Vi forventer at give ham orlov fra folkeskolen fredag d. 16. april og undervise hjemme indtil sommerferien, hvor vi så vil træffe en beslutning om fremtiden baseret på, hvordan det går.

Vi tror, hjemmeundervisning er det bedste for Erik, fordi han har et stort behov for voksenstøtte i undervisningen – støtte til at holde fast i opgaven i stedet for at forsvinde i sit eget fantasiunivers. Tænk noget i retning af Steen og Spaceman Spiff.

Hans faglige standpunkt i både dansk og matematik er åbenbart helt utilfredsstillende, så det er, hvad vi vil koncentrere os om at ophjælpe. Derfor har vi i sinde at planlægge en skoledag fra 8,30 til 12 med tre lektioner à en time og 15 minutters frikvarter mellem hver. Klokken 12 spiser vi frokost, og så har Erik fri.

De tre lektioner skal hver dag være først en dansktime og så en matematiktime og derefter mandag religion, tirsdag engelsk, onsdag natur/teknik, torsdag engelsk og fredag natur/teknik. Vi dropper idræt og kreative fag – det må vi integrere i fritiden, og vi dropper samfundsfag/historie i første omgang. Vælger vi at gå videre med hjemmeundervisningen næste år, vil vi måske tilføje en lektion efter frokost et par dage om ugen og undervise i samfundsfag og historie.

Timetallet lyder umiddelbart ikke af meget, men dels bliver det en meget intensiv undervisning one-on-one, og dels har det været tankevækkende for mig at erfare, at Eriks storesøster, Inger, til næste år skal gå på Brejning efterskole, hvor de åbenbart kan afvikle hele 9. klasses pensum på tre timer hver formiddag – to dobbeltlektioner mellem 9 og 12 – og få gode resultater.

Vi har masser af idéer, og vi glæder os faktisk enormt. Beslutningen har været undervejs i mange måneder, og vi har rekrutteret en ekspert i ordblindhed til at hjælpe os. Det er Karina Thøgersen fra Ordzonen – http://www.ordzonen.dk/

Lars, Eriks far, har allerede testet konceptet en dag, hvor Erik havde meget ondt i den ene fod og ikke kunne gå i skole, men omvendt heller ikke kunne betragtes som syg. Det gik fint. Nu skal jeg finde ud af, hvordan reglerne er, og om det tjener noget formål at oprette en privatskole med én elev.

Det er primært mig, der bliver ansvarlig for undervisningen, og jeg må så passe min egen geschäft efter frokost. Lars’ arbejde er meget fleksibelt, og han kan formentlig undervise på enkelte dage, hvor jeg har særligt travlt. Vi er begge to dybt taknemlige over, at vi har denne mulighed for selv at tage hånd om Eriks situation. Var vi hængt op med hus og to biler, ville vi formentlig ikke kunne gøre det, eller i hvert fald ikke uden at vende familiens liv helt på hovedet.

Pprskema Erik Duelund 110310

torsdag den 6. maj 2010

Ombudsmanden spørger til kommunes afvisning af hjemmeundervisning


Ombudsmanden spørger til kommunes afvisning af hjemmeundervisning

Af: Henrik Stanek

Folketingets Ombudsmand har sendt en række spørgsmål til Holbæk Kommune, der afviser at give en 12-årig gigtramt pige hjemmeundervisning. Ombudsmanden vil blandt andet vide, om det spiller ind, at hun er ordblind og har brug for specialundervisning.

Pigens børnegigt er så slem, at sygdommen sidste skoleår medførte 36 fraværsdage. Men Vipperød Skole, hvor hun gik indtil sommerferien 2009, har afvist at hjemmeundervise hende. Skolelederen skønnede, at det ikke var en god ide, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Den afgørelse følger Holbæk Kommune, og dermed er Ågerup Skole, hvor hun i dag er elev, afskåret fra at give hende undervisning, når hun er syg.

Gigtforeningen vil have strammet op

Holbæk Kommune har fået medhold hos Tilsynet ved Statsforvaltningen Sjælland, men pigens forældre har klaget til Folketingets Ombudsmand, og han ønsker nu svar på, om konklusionen om, at pigen er for smerteplaget til at modtage sygeundervisning, bygger på en lægelig vurdering.

Desuden skal kommunen oplyse, om pigens ordblindhed - og derved behovet for specialundervisning - har spillet en rolle for afslaget på ekstra undervisning som kompensation for sygedagene.



Problemet er velkendt for Gigtforeningen, der forsøger at få Undervisningsministeriet til at stramme bekendtgørelsen om sygeundervisning, så kommunernes forpligtelse er mere klar, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.