lørdag den 2. oktober 2010

Kampen for specialundervisning


I ti år har familien Helle og Klaus Raunborg kæmpet for at få erstatning for den manglende specialundervisning i folkeskolen. Familien har klaget til Fjends Kommune, Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og Statsamt Nordjylland. De har vundet sagen ved Vestre Landsret, men den 12. februar blev sagen tabt ved Højesteret. Deres lange kamp mod retfærdighed fortæller de om her.

Da Rasmus kom i 2. klasse bliver familien kontaktet af klasselæreren, fordi han ikke kunne følge med i skolen. Familien er meget tilfreds med at skolen gør noget, for de frygtede, at det var noget familiemæssigt, som havde ødelagt Rasmus’ koncentration. Den første psykolog tog en del test, og konklusionen var, at Rasmus er velbegavet. Han scorer det antal point som svarer til hans alder. Derefter tager en læsekonsulent nogle prøver og familien bliver tilkaldt til en samtale. Ved samtalen bliver Helle bedt om at gøre rede for fødslens forløb. Familien får ingen orientering om, hvad der skal ske med Rasmus, og de næste år bevilliges ingen ekstra undervisning.

Rasmus og familien bliver kontaktet af 8 forskellige psykologer. Ingen af dem laver en egentlig test for at se om Rasmus er ordblind. Rasmus modtager ingen kvalificeret ordblindeundervisning, men bliver sat til at læse i Søren og Mette bøger. Da Rasmus kommer i 5. kl. spørger Helle læsekonsulenten, om ikke hendes søn kan få nogle let læselige bøger, som har et indhold der svarer til hans alder og interesse. Læsekonsulenten svar er: ”Nu må mor lære at forstå, at Rasmus aldrig lærer at læse”. Desværre findes der stadig negative fagfolk, som taler ned til forældrene. Forældrenes ønske om at deres børn lærer at læse er fuldt berettiget. Også dengang fandtes der let læselige bøger for alle aldersklasser.

Rasmus bliver nu henvist til en skole for hjerneskadede og svagt begavede børn. Da familien kender skolen, siger de straks nej tak til tilbuddet. Men psykologerne fastholder at Rasmus er hjerneskadet, og når han og familien ikke vil tage imod tilbuddet, sker der ikke mere i sagen. Familien og lærerne på skolen er enige om, at Rasmus ikke er hjerneskadet. Rasmus har nogle indlæringsvanskeligheder, og han har svært ved at omsætte bogstaver til lyd og omvendt.

De næste par år bliver der ved med at komme psykologer til Rasmus. De spørger hele tiden familien om ”Hvad er Rasmus da for en dreng?” og de kommer med alle mulige og umulige forslag til familien, om hvordan familien skal opdrage drengen. Et af forslagene går ud på at Rasmus skal sidde med hovedet ind i væggen, for Rasmus kan ikke koncentrere sig, siger psykologerne.

Hvad er årsag og hvad er virkning? Det er jo klart, at han ikke kan koncentrere sig, når han ikke kan følge med i teksten. Psykologerne bliver ved med at hænge fast i symptomerne og får aldrig fat i årsagen til Rasmus’ uro.

På intet tidspunkt bliver han testet for ordblindhed, og kommunen har aldrig anerkendt, at han er ordblind. I landsretten blev der også spurgt, om der var lavet en test om Rasmus var ordblind. Viborg kommune måtte erkende, at det var der ikke. PPR. fra Fjends Kommune (som var den ansvarlige kommune inden sammenlægningen med Viborg) måtte erkende, at der ikke er testet for ordblindhed.

I Vestre landsretten i Viborg gør sagkundskaben ved Carsten Elbro og Kirsten Jacobsen opmærksom på, at der ikke forliger nogen test for ordblindhed. Det er en væsentlig årsag til, at Vestre Landsret dømmer Viborg kommune til at betale erstatning på 60.000 kr., som forældrene har betalt for et ophold på en ordblindeefterskole.

Efter 7. kl. kommer Rasmus på en anden kommuneskole, og der er en læsekonsulent, som anbefaler familien at sende Rasmus på en ordblindeefterskole. Hun kan, ud fra hvad hun har hørt fra lærerne konstatere, at Rasmus er ordblind.

I 9. klasse kommer Rasmus på efterskole. Her hører familien for første gang, at der er kommuner, der betaler for et efterskoleophold, når det er dem, der henviser til ordblindeefterskole. Men Fjends Kommunen fastholder, at det var familiens eget valg. De kunne bare blive i folkeskolen. Familien har været igennem 7 forskellige klagenævn, og de har fået ret mange steder. Til sidst endte det i statsamtet Nordjylland. Der blev sagen henlagt, fordi de retsregler, der gælder på området, var meget svage.

Politikerne og den daværende undervisningsminister Ulla Tørnes udtalte dengang: ”Nej. Folkeskoleloven er krystal klar. Kommunerne er forpligtigede til at give specialundervisning.”

I 10 år har familien kæmpet for at få opfyldt folkeskoleloven. ”Vi håber ikke vores kamp skal være forgæves, og vi vil gerne opfordre til, at I, de ansvarlige politikere hurtigst muligt kommer i arbejdstøjet og får lavet en lovgivning man kan være bekendt over for de elever, der har særlige behov. Vi synes ikke samfundet har råd til at lade være”.

http://www.ordblindeforeningen.dk/kampen_for_specialundervisning.asp

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.