torsdag den 30. juni 2011

Udtalelse klasselærer

Udtalelse

Han er et barn med et flersidet behov, men også en stærk logisk side.

På trods af at han halter efter med sin læsning, så er han forholdsvis nem at motiverer, dog helst i små
spring af gangen, hans perfektionisme gør at han gerne foretager overspringshandlinger der strækker sig ud over dagevis, og inddrager både skolen og hjemmet.

Når han fanges, så er han dog logisk tænkende, og stærk rent analytisk, men i og med at han igennem
sine overspringshandlinger har bevist overfor sig selv at han kan få tingene som han vil fordi at han får de voksne til at give op, så har han klaret sig igennem meget af sin skoletid uden at lærer mere enkle ting som eks. Læsning.

Dette udgør i sig selv et problem, idet at han kræver at man sidder hårdt på ham rent fagligt, og tvinger ham til at lave ting han finder kedelige, eller som han ellers ikke ønsker at lave da han ikke kan få et perfekt resultat. Der hersker ingen tvivl om at der sidder et godt hoved på ham, men han kræver at der sidder en voksen og tvinger ham til at gøre hvad der bliver sagt.

Når han bliver noget ældre kan man håbe at han bliver noget mere samarbejdsvillig, idet at han nemt
ser logikken i at gøre som en underviser beder ham om, såfremt det tjener hans eget formål.

Moderen samarbejder gerne, men har gennemgået så mange mindre eksemplariske samarbejder, og er så vant til at blive modarbejdet at hun kan fremstå som overivrig eller pylret. Dette kommer sig afen naturlig reaktion efter at flere skoler har forsøgt på deres egen måde at nå ham, og hun er ikke overraskende træt af at man bruger hendes barn som eksperiment, så der kan derfor med sindsro tages imod råd omkring hvordan han skal håndteres. Det er dog også nødvendigt at gøre sig det klart at man ikke må stå i en situation hvor alt omkring ham omhandler moderen, men hvor han selv skal tage ansvar.

Han kan med stor fordel tilgås med ekstremt faste rammer og en meget konsekvent pædagogik, han
forsøger gerne at nå og overskride grænser, og skal have meget klare grænser, konsekvens er bedre end tålmodighed i mange tilfælde. Kan med stor fordel begå sig med konsekvente mandlige undervisere.

I tilfælde af spørgsmål eller uddybning kan moderen kontaktes for at få adgang til mit telefonnummer samt email.


Ny lærer der observere ordblindhed

Jeg tænker hvis du skriver ned hvad du har observeret og bagefter lige se hvad der passer med det jeg har set så har vi en fin udgangspunkt?

Den vedhæftet fil er delæserapport som var lavet af Favrskov

Læren skrev

Min baggrund for at kunne skrive en udtagelse om ham, er i min egenskab som hans tidligere lærer. Jeg havde ham i faget dansk, samt når han efterfølgende var i SFO, hvor jeg også var tilknyttet som SFO-medarbejder.


Fagligt: Efter meget kort tid opdagede jeg at han havde vanskeligheder i faget dansk. Han havde både svært ved at skrive og med at læse. Det studsede lidt over, da han på mig virker rimelig velbegavet. Derfor spurgte jeg de andre kollegaer om hvad denne vanskelighed kunne skyldes. Svaret lød på at han bare var stædig, da han via sin trodsighed, var vandt til at få sin vilje derhjemme.  Denne forklaring tog jeg umiddelbart til mig, men måtte hurtigt tage dette til revurdering, da jeg ikke kunne få det til at passe overens med hans brændende ønske om at kunne læse - især Harry Potter, som ville være noget af det første han ville give sig i kast med. 


Derfor spurgte jeg igen ind til hans vanskeligheder med en fornemmelse om at drengen muligvis kunne være ordblind. Til min store overraskelse fik jeg dette bekræftet, med den forklaring om at der ikke var fulgt op på dette endnu, det selvom papirer fra hans tidligere skole via test dokumenterede at han er ordblind.




Situationen, inden jeg stoppede på skolen var at han enten får ekstraundervisning på en anden skole i Odense Kommune, hvor der er lærere som har faglig kundskab og viden omkring undervisning af ordblinde. Eller at han får bevilget en IT-rygsæk, som alle eleverne med ordblindhed, er berettiget til!


Socialt: Har drengen store vanskeligheder med at omgås andre. Dog hænder det dog også med at han ofte bliver provokeret, bl.a. med sin ordblindhed, hvortil han svarer igen. På mig virker drengen som en ensom ulv, der gerne være en del af gruppen, men ofte ødelægger det for sig selv pga. sin fokus på egne behov, samt hans temperament. 

tirsdag den 21. juni 2011

Min 40 års fødselsdagsgave


Endeligt lidt af en sjov en at forældre på skolen fik andet at vide og konfrontere mig i byen med at jeg spinder løgn historier ... hvor fik de deres viden? Tavshedspligt har vist ingen grænser ...

Nå men anyway sagen blev lukket for første gang siden 2006 jvf. positiv trivsel på Skolen. Vi bedt kommunen om at finde en anden løsning i sommerferien da jeg blev klar over der ikke er pædagogisk personale som kunne varetage min børns behov. Faktisk allerede inden sommerferien havde den daværende midletærdig leder prøvet at XXX skulle flyt over til en læseklasse. Men kommunen var ikke til at tale med.

For at få XXX til at opleve lidt efter skoletiden  søgt jeg i september om "hjælp" så han kun kom i en Fritidsordningsom alle bærn der er i 4. klasse. Idet han var sårbar ville jeg have hjælp sådan at fritteren skulle forstå ham bedre. Vi fik afslag men uden en afgøresle ERGO vi kunne ikke klage ... det blev så til at vi opgav hans ønske om at kunne kom lidt mere ud og lege efter skoletiden. Jeg kun se at fritteren havde behov for at lære om ham hvis ikke det hele skulle ende i en kaotisk konflikt. Jeg er veltrænet i hvad mit barn ahr af behov men har ikke bemyndigelse at fortælle ansatte hvad der er bedst for mit barn ... derfor ville jeg have en special konsulent til dette opgave.

I oktober forlader vi skolen mid vores vilje og jeg nægter dialog med en person der ingen baggrund har i højt begavede børn, og en socialrådgiver/sekretaer der viste hun havde en side der var præget af mange mærkelige udbrud.

Loven siger:

I forbindelse med Barnets Reform sker der en lang række ændringer af Serviceloven.
Blandt ændringerne er:

Servicelovens formålsparagraf

En præcisering af formålsparagraffen § 46 med fem konkrete mål skal sikre, at indsatsen gives tidligt og helhedsorienteret med et klart formål, ligesom de hensyn og principper, der er beskrevet, skal afspejle den konkrete undersøgelse og indsats. De fem mål er ligestillede og skal tilsammen danne en fælles ramme for indsatsen. Støtten skal:
  • sikre et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer og øvrige netværk
  • sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at kunne indgå i sociale relationer og netværk
  • sikre barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet
  • fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel
  • forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv

Desuden sker der en række konkrete ændringer og præciseringer:
  • Udveksling af oplysninger om rent private forhold (§ 49a):Der gives nu mulighed for at udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barn eller en ung mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Formålet er at understøtte en tidlig tværfaglig indsats over for konkrete børn og unge med behov for særlig støtte.
    Læs mere om lovændringerne vedrørende udveksling af oplysninger om rent private forhold.
  • Underretning (§ 153):Den skærpede underretningspligt er præciseret, så det nu fremgår tydeligt, hvornår du som fagperson skal underrette socialforvaltningen. Det er understreget, at du skal underrette, hvis du som fagperson får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung kan have behov for særlig støtte, og hvis du har kendskab til eller grund til at antage at barnet eller den unge har været udsat for vold eller andre overgreb. Derudover får du som fagperson mulighed for at få en tilbagemelding om, hvorvidt din underretning har givet anledningen til handling i form af undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven.
    Læs mere om lovændringerne vedrørende underretning.

Socialsagen er lukket


Sikke en gave på min 40 års fødselsdag. Vi er fri for at have et normal familieliv. Kommunen har lukket sagen idet han er i trivsel igen, eller retter sagt de spildt et år på at ville forcere en tvangs udredning igennem på institution men de kun ikke finde grundlag for dette. Med et sætning, ingen plan, ingen spørgsmål ingen forklaringer - den er bare LUKKET!

Jeg vælger ikke at klage. Det nytter ikke noget, og vi regner ikke med at Kommunen vil iværksætte noget brugbart.

Ikke for andet grundlag end at jeg er træt og slidt og har brug for at vi få hans lænsningen igang som har stået stille da jeg koncentreret alt jeg havde af kræfter på en ubrugelig for os "socialsag" hvor kommunen mente han skulle anbringes for at få han udredt ... hvad med at jeg får hjælp til hans ordblindhed? 

Det sagte ingen noget om så jeg begynder forfra med PPR og skolen. I det mindste er vi ikke en social sag så det bliver noget lettere ... jeg har endnu ikke glemt afvisningen fra PPR da jeg bedt om en læsekonsulent for at vejlede hans lærer ... der fik jeg et nej da psykologen mente vores "socialsag" skulle først behandles! Jamen, han skal da ikke undvære hjælp pga sådan en sag skrev jeg og fik medhold. Desværre ved jeg i dag at NETOP pga. den socialsag så fik han ikke hjælp ... jeg kunne ikke begge dele. Gad vide hvor mange andre familier knækker halsen på sådan noget?

onsdag den 8. juni 2011

Udvikling og adfærd - beskrevet af skolens lærer sammenfattet af sekretæren

Udvikling og adfærd:
Se tidligere fremsendte skema, og nedennævnte gode fremgang.

Han bor alene med sin mor og storesøster. – http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2010/09/opmrksomhedsskema-efterar-2010.html

Hans mor er i dag meget slidt efter at have kæmpet en lang, sej kamp
for at få sine børn anerkendt som børn med særlige forudsætninger i
det offentlige system.

På Mentiqa behøver hun ikke kæmpe for det, da vi mener, begge børn
tydeligt er højt begavede, og vi behandler derfor såvel mor som begge
børn ud fra det.
Klasselæreren og mor har et tæt forløb. Da mor har fuld tillid til
skolen, og mor samarbejder fuldt ud med lærerne, har dette også
resulteret i Hans gode udvikling.

Han har stort set 100 % fremmøde.

Han kom på hold 2 (3- 4- klasse) i november 2010 og det har været
godt for ham, at få flere faglige udfordringer. Der henvises til skema af
6.9-10, og hans videre sociale udvikling har der inden for de sidste 3
måneder været sket et rigtigt godt positiv ryk.. Han har bl.a. fået bedre
koncentration og et meget roligere adfærd. Han skal fortsat holdes i
meget ”kort snor”.
Han kunne godt tabe sig en smule. Men der er ikke noget
alarmerende omkring hans vægt.

Der er madpakke med hver dag.

Går i SFO hver dag, og har legeaftaler. Går til pokermon og musik i
fritiden.

Der er et meget fint samarbejde med børnenes mor, som fuldt ud
efterkommer de ting, vi anbefaler og følger det op hjemme.

Han mener selv at han ikke kan læse se godt, men det er bedre end han
selv opfatter det.

Skolens handlinger
Fortsætter det samme som beskrevet i skema af 6.9-2010

Ja: x

Hvis ja, hvilken, og hvorfor er denne effekt ikke (længere)
tilstrækkelig?
Han lytter og arbejder i timerne, ved at et nej betyder nej. Han er
meget mere roligt og tilfreds barn end vi så for et år siden.
8.6-2011
KO
TR
Ja:
Nej: x
Hvis nej, skal årsag angives, da skemaet i udgangspunktet altid skal

Nej:

gennemgås med forældrene:

Der er rykket for skemaet. Skoleleder sygemeldt – skemaet er
udfærdiget af skoleleders notater, og oplysninger fra lærergruppen, og
skrevet af sekretæren..

Udvikling og adfærd

Udvikling og adfærd:

Se tidligere fremsendte skema, og nedennævnte gode fremgang. 
Han bor alene med sin mor og storesøster. – se tidligere fremsendte skema af 6.19-2010.

Hans mor er i dag meget slidt efter at have kæmpet en lang, sej kamp for at få sine børn anerkendt som børn med særlige forudsætninger i det offentlige system.

På Mentiqa behøver hun ikke kæmpe for det, da vi mener, begge børn tydeligt er højt begavede, og vi behandler derfor såvel mor som begge børn ud fra det.

Klasselæreren og mor har et tæt forløb. Da mor har fuld tillid til skolen, og mor samarbejder fuldt ud med lærerne, har dette også resulteret i Hans gode udvikling.

Han har stort set 100 % fremmøde.

Han kom på hold 2 (3- 4- klasse) i november 2010 og det har været godt for ham, at få flere faglige udfordringer. Der henvises til skema af 6.9-10, og hans videre sociale udvikling har der inden for de sidste 3 måneder været sket et rigtigt godt positiv ryk.. Han har bl.a. fået bedre koncentration og et meget roligere adfærd. Han skal fortsat holdes i meget ”kort snor”.

Han kunne godt tabe sig en smule. Men der er ikke noget alarmerende omkring hans vægt.

Der er madpakke med hver dag.

Går i SFO hver dag, og har legeaftaler. Går til pokermon og musik i fritiden.

Der er et meget fint samarbejde med børnenes mor, som fuldt ud efterkommer de ting, vi anbefaler og følger det op hjemme.

Han mener selv at han ikke kan læse se godt, men det er bedre end han selv opfatter det.

Skolens handlinger Fortsætter det samme som beskrevet i skema af 6.9-2010

Ja: x

Hvis ja, hvilken, og hvorfor er denne effekt ikke (længere) tilstrækkelig?

Han lytter og arbejder i timerne, ved at et nej betyder nej. Han er meget mere roligt og tilfreds barn end vi så for et år siden.

8.6-2011

KO

TR

Ja:

Nej: x

Hvis nej, skal årsag angives, da skemaet i udgangspunktet altid skal gennemgås med forældrene:

Nej:

Der er rykket for skemaet. Skoleleder sygemeldt – skemaet er

udfærdiget af skoleleders notater, og oplysninger fra lærergruppen, og

skrevet af sekretæren.
.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.