lørdag den 17. september 2011

Latin udtalelse




a"ah" as in blah
e"eh" as in guest, or "ay" as in pay
i"ih" as in tin
o"oh" as in no
u"uh" as in put, or "oo" as in zoom
c"k" as in cat, never as in receive
v"w" as in wood, never an usual English 'v' sound
j"y" as in yahoo, never an usual English 'j' sound like jet
g"g" as in giggle, never with a 'j' sound


http://adamhoward.net/latin/latinpron.html


Ginny Lindzey's Alphabet Song (To the Tune of "The Barney Song")
Also available from The Latin Zone, where you will find lots of links to neat stuff!

(CAPS for long vowels)

A, bE, cE
dE, E, ef
gE hA I
kA el em en
O-pE-cU (fast) er es tE
U et ypsIlon
zEta now our song is done.





Flashcards
















Latin på youtube ...



Forgotten Fairy Tales: Three Little Pigs



Latin undervisning af ordblinde, hensyn der skal tages ...



Latin sprogets organisatoriske karakteristika hjælper studerende med indlæringsproblemer. Herudover har eleverne brug for at læren lige er opmærksom på nogle få detaljer ift. ordblinde elever vs. ikke ordblinde elever:

1. Høj grad af struktur og planlægning.


2. Eksplicit undervisning i fonologi eller sprogets lyde. Ordblinde børn har brug for særlig støtte til at
udvikle denne fonologiske opmærksomhed.
- demonstrer skrifteligt hvordan korte sætninger kan opdeles i individuelle ord. Her kan hjælpemidler tages i brug.
- udvikle elevernes opmærksomhed på enkelte ords lydsammensætninger f.eks strege, klappe
- leg med ord, stavelser og rim



Undervisningen forudsætter dog, at underviseren:
- kender fonemerne
- kender forholdet mellem bogstav og lyd
- har velegnet ordmateriale (lydret materiale)
- kender forskellige øvelser i fonologisk opmærksomhed
- tager udgangspunkt i det talte sprog og glemmer stavemåden (ortografien)



3. Oplysninger gives de studerende skriftlig:
- plan for dagen
- opgaver i klassen

4. Opmærksomhed gives til indlæringsmetoder og sprogets indhold samtidig:
- diskussion af "hvordan man lærer"
- opgaver designet til at lære eleverne, hvordan man lærer

- supplere med billedmateriale eller bogstaver til at støtte lydene



5. Orddeling, vendinger, sætninger og læsning brydes op i deres komponenter og viser hermed hvordan disse dele udgør hele. Det skal være sjov, kort og på barnets niveau.


6. Tag hensyn til elevernes individuelle behov ved fastsættelsen af tempoet i indførelsen af ​​nyt materiale. Det kan være svært i en stor klasse men med nøje udvalgte differentierings teknikker så kan det let anvendes. F.eks. nogle kan skrive en teater stykke imens de andre øver indlæringen hvor alt købles sammen til slut.


7. Opmærksomhed på affektive problemer, især angst og perfektionisme. Læren skal være opmærksom på hvordan ordblindhed giver psyko-sociale følgevirkninger. Det betyder at barnets følelsesliv også påvirkes. Barnet oplever en lang række nederlag i skolen og det er vigtigt at det barn oplever at hun eller han duer eller er bare "god". Det børn der halter efter er ekstrem udsatte i social sammenhænge og dermed meget sårbar. Selvtillid og selvværd daler i takt med at barnet får sproglige og skriftlige nederlag.

8. Hyppige gentagelse og revision.


9. Multisensoriske tilgang:
- at se, høre og sige, skrive eller handler ud af det ny sprog


10. Nøje overvejelse af evaluering og test
(præ-test, separat indstilling, udvidet tid).

http://www.camws.org/cpl/educators/LatinforLDbrochure.pdf
http://www.dvo.dk/fileadmin/Undervisning/Fonologisk_opm_rksomhed.pdf
http://www.ordblindeforeningen.dk/dysleksiens_og_dysfasiens_foelgevirkninger.asp

Latin sprogets organisatoriske karakteristika hjælper studerende med indlæringsproblemer:







1. Høj grad af struktur og planlægning.


2. Eksplicit undervisning i fonologi af udenlandske sprog.


3. Oplysninger gives de studerende skriftlig:
- plan for dagen
- opgaver i klassen
4. Opmærksomhed gives til indlæringsmetoder og sprogets indhold samtidig:
- diskussion af "hvordan man lærer"
- opgaver designet til at lære eleverne, hvordan man lærer


5. Orddeling, vendinger, sætninger og læsning brydes op i deres komponenter og viser hermed hvordan disse dele udgør hele.


6. Behandling af elevernes individuelle behov ved fastsættelsen af tempoet i indførelsen af ​​nyt materiale.


7. Opmærksomhed på affektive problemer, især angst.


8. Hyppige gentagelse og revision.


9. Multisensoriske tilgang:
- at se, høre og sige, skrive eller handler ud af det ny sprog




10. Nøje overvejelse af evaluering og test
(præ-test, separat indstilling, udvidet tid).

Latin hvis du er ordblind?

Oki, så er min første tanke vedr. hvordan mit barns sprogundervisning kan styrkes vha. Latin ikke så en dårlig tanke alligevel! Det er faktisk smart at lære Latin hvis barnet er ordblind har jeg fundet ud af! Hvordan dette hænger sammen vil jeg prøve at forklare. Og hvad der skal til for at dette er en succes håber jeg vi finder frem til  ... utroligt nok er der lavet en del forskning som viser min tankegang var ikke så tosset! Så jeg starter heldigvis med lidt inspiration.

Forskning helt tilbage fra 1982 tyder på at latin er et udmærket valg for elever med "indlæringsvanskeligheder"! I flere artikler omtales grupper af elever hvor deres dårlig auditiv eller fonologiske evner viste sig ved at de havde vanskeligheder i at skelne, gentage og huske sprogets lyde og dermed kæmper de med at parre en ny lyd til begreber. Pga. at elevernes vanskeligheder også omfattede generel hukommelses problemer var det svært for dem at "opdage og anvende" grammatiske regler.

Idet fonologisk opmærksomhed er nødvendigt for at lære at læse, er det meget vigtigt, men desværre ikke altid nok. Hertil skal læren også koble undervisning og øvelser i at lære sammenhængen mellem bogstaver og lyde og dermed udlede forståelse af teksten.

Der er ikke desvære ikke en enkeldt strategi som virker bedst når elever med sproglig indlæringsproblemer undervises, da læring for dem altid vil være udfordrende så længe at det kræves af dem at de skal kunne læse. Nøglen er at læren er villige til at gennemføre det som alment kaldes "best praktice".

Grunde til at Latin er et godt valg for LD studerende:

1. Den primære grund til at Latin er et godt valg er at man ikke "taler sproget", derfor i modsætning til andre sprog placeres vægten ved læsning, dermed får studerende med forholdsvis dårlig fonologisk kodning (auditiv) evne en bedre mulighed for at lære.

2. Latin studerende ser og høre latinske ord og sætninger, som de er læst op, så de kan korrelere
lyden af ​​sproget med deres skriftlige repræsentation.


3. Det latinske alfabet er allerede kendt til dem, der kender engelsk.

4. Latinske udtale er konsistent. Latinsprogets konsonanter dvs. medlyde og diftonger dvs. 'dobbeltlyde' producere kun en lyd, når der tales og latinske vokaler producerer kun to lyde. Dermed læres latinske udtale ganske effektivt.

5. Latin er flekteret dvs. ordenes forhold til hinanden udtrykkes ved bøjningselementer. Eleverne skal bryde ord ned i deres komponent morfemer og analysere dem for at fastlægge den rolle ordene spille i sætninger. Denne proces forbedrer studerendes forståelse af mekanikken i sproget, fordi de skal anvende reglerne for morfologi (betydningsbærende del af et ord) og syntaks (sætning dannelse). De kan ikke se udelukkende på enkelte ord, for at opnå tekstens betydning.

6. Latinsk ordforråd er lille og består af få talemåder derfor erhverves latin relativt let.

7. Over 50% af alle engelske ord, mest videnskabelige og tekniske terminologi, samt flest abstrakte begreber er afledt af latin.

8. Ofte er det sådan at elever som skal lære Latin ikke kender sproget og dermed starter alle studerende på samme sted i indlæringskurven. Det hører til sjældenheder at elever kender Latin og så findes der ikke et stort spring i elevernes formåen.


 

fredag den 16. september 2011

Hvad kræver anvendelse af skrivestøttende teknologi?

Skrivestøttende teknologi kræver at barnet har en højere forståelse af lydens anvendelse i sproget og ordkendskabs kompetencer end som kræves ved læsestøttende teknologi. Så for at kunne bruge skrivestøttende teknologi har barnet brug for læseundervisning.

Derfor er en ensidig indsats med teknologi er ikke løsningen. Læseteknologi har en positiv effekt på udvikling af konventionel læsning, men kan ikke kompensere for alle områder endnu og det er besværligt at bruge - bøger skal scannes ind, lærer er ikke klar til at anvende PCer i deres undervisningen, der er ikke adgang for alle børn til PCer osv. Det er ekstrem tidskrævende.

Udvikler PC-læsning konventionelle læsefærdigheder?

En række undersøgelse peger på, at læsning igennem almindelig anvendte oplæsningsprogrammer, har en positiv effekt på ordlæsning, nonordslæsning og fonologisk opmærksomhed. PC-læseren udvikler altså ortografiske og fonologiske repræsentationer ...

Svage læsere får med støtte af læseteknologi  mulighed for at læse det samme tekstmængder som andre! De får straks adgang til det samme mængde stof og kan tilegne viden om tekster, uden at kunne læse.

Som sidegevindst udvikler de deres læselyst. Læseteknologi kompensere således for utilstrækkelige læsefærdigheder, sikre ligeværdig tilgang til læring, kommunikation og oplevelser samtidig med at den stimulere udviklingen af konventionelle læsefærdigheder. Når teksten præsenteres både auditivt og visuelt forbedres læserens læseforståelse idet flere læringsstile bruges samtidig.

Interventionsmuligheder i dag har flere anvendelses muligheder. Vi kan vælge mellem eller prioritere mellem at sætte gang i teknologiens kompensatoriske effekt eller bruge læseundervsiningen. Når det har vist sig at læseundervisningen har en begrænset effekt så er det vigtigt at man tager stilling til "hvornår" er længe nok, fordi specialundervisning har sin pris.

Man kan læse for at lære at læse, og man kan læse for at lære.

Hvis barnet bruger mange resurser på at lære at læse, må de nødvendigvis tages fra at lære om verdenen i øvrigt. Børn med læsevanskeligheder bruger flere kræfter på at lære at læse. Det må være let at kunne indse at disse børn ofter bruger ressourcer som tages fra at lære, at uddanne sig, at agere i det samfund, de er en del af.

Herudover medfører læsevanskeligheder andre problemer forbundet med vanskeligheder i læsningsområder, samt skrive problemer, sprog problemer, talblindhed, planlægnings og koordinerings problemer, organisations problemer, sekvens problemer, problemer med tid orientering, opmærksomheds problemer, hø-ve orienering, spatiel orientering, forarbejdnings hastighed både i det visuelle og auditiv områder, kontrol af øjenbevægelser og ikke mindst hukommelses problemer.

En ensidig indsats er derfor ikke løsningen når målet er at give dyslektikere konventionelle læsefærdigheder, som matcher de læsekrav, de møder i deres hverdag! Selv om PC-læsningen giver en let adgang i forhold til at læse hverdagstekster, uden specialundervisningen så vil børn stadig have behov for undervisningen i andre skriftsproglige færdigheder f.eks. læseforståelsesstrategier, brug af sprogets lyd, hvordan ord genkendes osv.

Er det skidt med at kalde PC-læsning for læsning?

Når et barn er ordblind, så er dette barn afskåret fra en stor del af det hverdag som vi andre tager for givet. Barnet kan enten slet ikke læse, eller barnet læser så langsomt at det læste tekst ikke giver mening eller kræver så meget indsats fra barnet at barnet opgiver at læse det som "forventes".

Ofte misforstås barnet som at være dovn, eller stædig inden det voksne omkring barnet overvejer ordblindhed som at være årsagen. Nogle børn klarer sig, på trods af at være ordblind, igennem hele deres skoleforløb og opdages først som at være ordblind når de har problemer på gymnasium eller universitet.

I dag er adgangen til at få teksterne læst via en computerstemme lettere. Dette gøre at den kvikke ordblinde barn som har PC adgang med rette programmer, får mulighed for at kompensere for deres læseproblemer ved at bruge en computer til film, læsning eller skrivning. På samme måde som nogle børn lånt en film for at skrive en bograpport før i tiden. Dermed har ordblinde børn på en "skjult" måde fået adgang til det samme "stof" som jævnaldrende. Barnet kan også skrive skoleteksterne lettere ved hjælp at stavekontrol fanges det fleste småfejl..

Hvis ordblinde får oplæst tekster af en computerstemme, får de adgang til tekstens indhold og har mulighed for at forstå det læste. For meget svær ordblinde eller personer med gode læsefærdigheder oplever begge grupper gavn af oplæsningen. Begge forstår længere og mere komplekse tekster bedre i forhold til hvis de læste uden at bruge uden at bruge PCen som læseredskab.

For alle børn, især ordblinde børn er det i dag vigtigt at vi ser på hvordan kompenserende teknologier kan supplere eller erstatte den undervisningsindsats som vi kender i dag! Ogås i . Vi må anerkende at PCen er i dag en hverdagsredskab som giver muligeder og adgang til information som vi aldrig havde troet muligt.

Mennesker kan gøres til læsere uden visuelle afkodningsfærdigheder ved hjælp af PCen. Dette gælder faktisk fra helt små børn, yngre såvel ældre mennesker! Mulighederne er uendelige. Ingen er begrænset til at vente mere - alle kan deltage lige så snart de er parate til at forstå det de hører og/eller ser. Hermed kan alle faktisk få adgang til tekster og andet stof, og kan dermed både opnå viden og oplevelser på nye måder eller for dem med ordblindhed på lige fod med stærk læsere.

Hermed øges alles mulighed for deltagelse i samfundslivet, med nye muligheder!

fredag den 9. september 2011

Ordblindhed ifølge Dansk Videnscenter for ordblinhed

I Danmark har den Dansk Videnscenter for ordblindhed defineret ordblindhed som:

"Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive."

Stealth Dyslexia

Stealth Dyslexia
Drs. Brock and Fernette Eide
Denne artikel er publiceret på Davidson Institut for Talent Developement.
Oktober 2005

Denne artikel, skrevet af Brock og Fernette Eide, diskuterer begrebet skjulte dysleksi, som kan være et fælles problem blandt højt begavede børn.
oversat af Hilde Buys med forlov læs mere på http://neurolearning.com/ og http://dyslexicadvantage.ning.com/


Når du læser ordet ordblindhed, hvad er den første ting, du tænker på?
Sandsynligvis tænker du på et læseproblem. Denne reaktion er forståelig, i betragtning af den måde, dysleksi er talt om eller beskrevet af mange eksperter. For eksempel blev orblindhed i 2003 defineret ved den Amerikanske "International Dyslexic Association" som:

"En særlig indlæringsvanskelighed der er karakteriseret ved vanskeligheder med præcis og / eller flydende ord anerkendelse og ved dårlig stavning og afkodningsevner. Deraf problemer med læseforståelse og nedsat erfaringer med læsning."

Jeg vælger her at tilføje til artiklen den følende 4-5 liner for at tilpasse den til Danmark: I Danmark har den Dansk Videnscenter for ordblinhed defineret ordblindhed som:

"Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive."

Men læsevanskeligheder er blot en af de mange neurologisk-baserede problematikker af ordblindhed. Faktisk har vi i vores praksis ofte se børn, der kæmper akademisk på grund af vanskeligheder der er klart dysleksi-relateret, men som viser alderssvarende eller bedre end aldersvarende læsefærdigheder. På grund af deres tilsyneladende stærke læsefærdigheder, har de fleste af børnene har aldrig været identificeret som ordblind, eller givet den hjælp, de er nødvendige for at overvinde deres faglige vanskeligheder. Vi har fundet frem til at dette problem er ret almindeligt blandt intellektuelt begavede børn. Årsagen er, at disse børn er i stand til at bruge deres "stærke side" i sprogkundskaber for at kompensere for deres "svagere side" i auditiv og visuel bearbejdning, som er årsagen for læseproblemer ved ordblindhed. Som følge heraf er de i stand til at læse med forholdsvis god forståelse. Dette problematik betegnes som: Stealth ordblindhed.

Børn med stealth ordblindhed kan have det følgende tilfælles:

- Vanskeligheder med tekstbehandling og skriftlig produktion.
- Neurologiske og neuropsykologiske tests som viser auditive, visuelle, sproglige eller / og motoriske mangler karakteriseret ved ordblindhed.
- Læsefærdigheder falder indenfor det normale eller er bedre end for børn i deres aldersgruppe, når de læser lydløs har de en bedre læseforståelse.

Desuden har mange af disse børn en arvelig ordblindhed og / eller en historie af tidlige læsevanskeligheder som større, end man ville forvente af et barn med deres åbenlyse styrker i det mundtlig sprog.

Lad os se mere detaljeret på de problemer, som børn med stealth ordblindhed har:

Den mest akademisk invaliderende vanskelighed der påvirker børn med stealth ordblindhed er næsten altid dysgraphia (ICD 10 dysgraphia; F81.1), eller svært ved at skrive i hånden. Flere faktorer bidrager ofte til deres vanskeligheder med skriftlige produktion. For det første, har de typisk de karakteristiske ordblindetegn dvs. at gøre ord i deres hoveder til signaler, som kan få ordene omsat via motorikken til skrift.

Nogle af årsagerne til deres problemer kan være:


- De mangler den slags visuelle skabelon, der kan bruges til at danne ord.
- De er ikke i stand til at oversætte auditive ord billeder til "den slags signaler" den motoriske system skal bruge for at danne bogstaver.

For det andet kan de have problemer med behanding af spatielle eller sekventielle processer, som gør det vanskeligt for dem at gøre følgende:

- At huske hvordan man kan danne individuelle bogstaver (hvilket resulterer i sært dannede bogstaver, spejlvending, inversioner, og uregelmæssige mellemrum),
- Husk den sekvens af bogstaver eller lyde i et ord.
Disse børn er ofte særligt svært for forældre og lærere at forstå, fordi de kan have et verbal IQS i højt eller dybt begavet rækkevidde og viser alle tegn på at være særligt verbalt begavet. Alligevel kan disse samme børn have det svært ved at skrive alfabetet - endda som teenagere!

For det tredje kan ordblinde børn have problemer med sansemotoriske dyspraksi, eller motoriske problemer. Disse problemer, som ses ved ordblindhed, kan skabe vanskeligheder med det manuelle aspekt af håndskrift, selv for børn, der forsøger at kopiere direkte fra eksempler på trykte ord. Ofte vil disse børn oplever ekstreme frustration ved at vide, hvilke ord, de ønsker at skrive, og samtidig ikke være i stand til at få deres fingre til at foretage en korrekt beslutningsforslag.

Endelig har ordblinde ofte har visuel forarbejdning hastigheds problemer. Disse problemer kan bidrage til dårlig hånd-øje koordination, eller svært ved at bruge visuel feedback til at guide deres skrift.

Det ovennævnte problematikker, som kendt af ordblinhed, sammen med alvorlige skriveproblemer giver deraf en af stealth ordblindheds mest bemærkelsesværdige udslag: den karakteristiske enorm kløft mellem mundtlige og skriftlige udtryk.

Selv en meget fremmelig unge med fremragende mundtlige sprogfærdigheder, med bemærkelsesværdige vidensbaser, og meget livlige sind fremlægger og levere skriftlig dokumentation med sådanne korthed og enkelhed at det om det ser ud som om de havde været skrevet af en 3. klasses elev. De psykiske traumer, der kan blive resultatet af denne kløft mellem evner og output er umuligt at overdrive.

Et andet tip-off til tilstedeværelsen af stealth ordblindhed er stavefejl i børns skriftlige produktion, som er langt ude af karakter med deres generelle sprog, deres arbejdshukommelse, eller opmærksomheds færdigheder. Faktisk et barn med meget særlige evner indenfor det sproglige har stor staveproblemer, bør lade alarmklokker ringe. De er nogle gange i stand til at score indenfor aldersnormer på "multiple-choice" test i stavegenkendelse eller i ugentlige prøver af stavord som de er forberedt til, så er det sådan at disse børn altid viser en betydelig og overraskende underskud, når de forsøger at stave ord fra hukommelsen i det daglige.

Den ordblindes problemer med skrift og stavning har en tendens til at være mere vedholdende og modstandsdygtige over for behandling end behandlingen af læseproblemerne. Det er vigtigt, at børn med ordblinde dysgraphia identificeres så tidligt som muligt, således at de kan gives passende håndskrift indgreb, og så de kan begynde så tidligt som muligt at udvikle færdigheder i keyboarding. Keyboarding skulle blive deres primære middel til skriftlige udtryk for så meget skolearbejde som muligt - i mange tilfælde for matematik samt sproglige opgaver.

Ud over problemer med skriftlige udtryk og stavning, kan børn med stealth ordblindhed ofte udvise vedholdende, men subtile, vanskeligheder med læsning. På trods af fremkomsten af alder-relevant læseforståelse på rutine opgaver i klasseværelset eller endda standardiserede tests, så vil en omhyggelig gennemgang af mundlige læsefærdigheder næsten altid afslør vedvarende problemer med "ord for ord" læsning. Disse problemer vil resultere i subtile "ord ombytninger" eller "overspringning af ord" i tekster, og kan dermed resultere i væsentlige funktionelle problemer, især på prøver. Vi ser ofte børn, der konsekvent viser god forståelse i at læse lange afsnit eller tykke bøger, men som i væsentlig grad underpræsterer eller som ikke består deres skriftlige prøver i læseforståelse, fordi de har svært ved at læse kort test spørgsmål eller multiple-choice-svar.

Dette tilsyneladende paradoks ved at have det svært ved at læse "korte afsnit" kan bedre forstås ved at overveje det normale karaktertræk fundet i læsesvage børn med stealth ordblindhed. Som tidligere nævnt, viser disse børn typisk problemer med ord-ord-læsning, springer ord imellem, og gør ord udskiftninger. Når børnene så læser "længere afsnit", kan de ofte bruge deres fremragende "styrke" i sprogkundskaber at udfylde eller rette fejl i ord de læser, ved at trække på redundans og kontekstuelle cues, der normalt er til rådighed i længere afsnit. Men, kortere afsnit indeholder færre kontekstuelle cues. De kortere afsnit har mindre overflødigt indhold, og der er ofte en mere kondenseret syntaks, som giver færre midler til at korrigere de enkelte forståelses fejl. Derfor stiger risikoen for fejl som en afsnit bliver kortere.

Desværre er der kun få typer af skrivning, som er mere kortfattet, ikke-kontekstuelle, med lav-redundans, og kondenseret end test spørgsmål eller multiple-choice-svar. På sådanne afsnit, - hvor et "enkelte glemte ord" som ikke eller undtagelse, eller "sammenligninger" som før eller siden - kan give katastrofale resultater. Det vil være svært at vise, at en fejl er blevet lavet. Som følge heraf kan børn med stealth ordblindhed gøre "dumme fejl," og dermed giver de svar som er helt forskellige fra dem, de ville have givet, hvis de havde foretaget en korrekt fortolkning af spørgsmålet eller deres svar valg. Den samme slags problemer opstår ofte i matematik også.

Selv om disse fejl typisk resulterer i ineffektivitet, kan 2e børn med stealth ordblindhed (2e - er højtbegavede børn med en diagnose f.eks ordblindhed) være i stand til at kompensere godt nok til at undgå egentlige fejl, især i de første elementære år. Som et resultat, kan de ikke blive korrekt identificeret som havende dysleksi eller et anden indlæringsproblem, og kan ikke få den relevante intervention for at afhjælpe deres problem.

Dette frustrerende mønster er alt for velkendt for mennesker med kendskab til 2e børn. De har funktionshæmninger der er alvorlig nok til væsentligt svække deres indlæring og skolernes resultater, men ikke alvorlig nok til at blive genkendt. Dermed kvalificere de sig ikke til relevante tjenester eller differentiation. Ligesom mange andre 2e børn vil begavede børn med stealth ordblindhed ofte "falde mellem de revner," således at karakteren af deres problem ikke bliver opdaget.

Det typiske vi ser er børn med stealth ordblindhed der kæmper en kamp for at komme igennem grundskolen, de præstere et godt stykke under deres potentiale, og gør ofte et overmenneskelig indsats for blot bestå. Når de møder de tungere skriftligt krav (såvel som mere kompliceret læsnings opgaver) i midten og gymnasiet, opgiver de ofte. En nedadgående spiral af svigt og fortvivlelse er ofte resultatet. Dette resultat er helt unødvendigt. Med tidlig identifikation og nødvendige foranstaltninger, kan disse børn være udstyret til at få al den viden og succes, som deres potentiale gør dem i stand til.

Ordblindhed er mere end bare læseproblemer:

Ordblindhed kan omfatte mere end blot at læse problemer. Ofte er det forbundet med vanskeligheder i læsningsområder, samt:

• Håndskrift
• Mundtlig sprog
• Matematik
• Motor planlægning og koordinering
• Organisation
• Sequencing
• Orientering til tiden
• Fokus & opmærksomhed
• Højre-venstre orientering
• Spatial perception
• Auditiv og visuel forarbejdning
• Kontrol af øjenbevægelser
• Hukommelse

Brock og Fernette Eide er læger fra Edmonds, WA. De er fagligt rådgivende udvalg for SENG (Støtte følelsesmæssige behov for Gifted) og deres bog, The mislabelled child kan findes på http://neurolearning.com/

onsdag den 7. september 2011

Når en skole vil af med et barn .... resten viser kommunal inkompetence. Barnet blev en pion.





Hi Psykolog,
Jeg sagt jeg vil kontakte dig hvis der skulle ske noget mere på skolen. Sagen er stor og kompleks.
Skolen har underrettet kommunens socialforvaltning og det er ikke helt sandfærdig de der er skrevet af en skoleleder som kun har været ansat siden 1. september
Hvor hurtigt kan du deltage og observere ham i skolen? Jeg er bang for at han vil bortvises for en mindre detalje efter den underretning og det er vigtigt for mig at han "ses" der hvor han er nu. Jeg håber du kan gøre det så hurtigt som muligt for ellers taber vi vigtige oplysinger om hvordan han er et sted som han kender.
Jeg mener han ikke vil flytte skole og jeg ved det er den bedste tilbud for ham bare ikke lige nu med den lærer og det kaos der er. Det kan ses udefra hvordan han havde det inden hans 2 lærer rejst og skoleledrense afgang som skolen "glemt" at beskrive i underretningen. En dybere forklaring til alt skriver jeg nu men det tager tid. Jeg ved at jeg intet plan fik for ham ... det kan jeg da bevise ... ingen vidste noget. Jeg har kun deltaget i klassens time en gang så jeg ved ikke hvad de henviser til at jeg overværet undervisningen. Skolen har altid haft åben døre hvis forældre ønskede at deltage.
Jeg tror at han vil ikke gavn af at blive flyttet. Jeg tænker også på det andre børn der - alle mangler en faglig forsvarlig løsning ikke bare "ord".
Jeg vidersender både den udtalelse inden sommerferien, den af hans klasselærer og den de skrev nu. Jeg har ikke den fra sept 2011 og den er et eller andet sted bare ikke på min pc. Men alt kommer frem med tid.
Jeg har sendt ledense psykolog en del emails om det der sker på skolen, men jeg har ikke endnu modsvaret "underretnignen" da jeg har haft ham hjemme i dag idet hans tandbøjle gik i stykker som han fik på i går. Der var optaget ved tandlægen og han havde en kort skoledag.
Jeg er også påvirket af den underretningen og ved egentligt ikke hvad der er bedst andet end ting må kom frem som det nu engang er. Det vil være bedst for alle i længden.

mandag den 5. september 2011

Personen der skrev det var ansat 5 dage, så faldt hammeren!

Underretning/Opmærksomhedsskema (skolebørn) se den fra 6. juni 2011 samt udtalelser fra juni og august. Der er markante forskel ...

XXX bor alene med sin mor og storesøster. XXXs mor er tydeligt påvirket af en lang proces for at få børnene anerkendt som børn med særlige forudsætninger i det offentlige system. Moderen har senest i forbindelse med skoleårets start og ny klasselærer været inde for at overvære undervisningen og efterfølgende givet udtryk for, at hun ikke længere har tillid til Mentiqa Odense på baggrund af dette. Samtidig fastholder hun dog, at Mentiqa er eneste mulige tilbud til XXX

(Jeg deltog i en times undervisning der var klassenstime, det var fuldt tilladt og aftalt)


Vi oplever på skolen at XXX møder stabilt frem til undervisningen men på det seneste har vi bemærket at den tidligere stabile forbedring og positive udvikling er stagneret og giver sig udtryk i at XXX er tiltagende urolig, udadreagerende og ukoncentreret - med mangelfuld indlæring til følge

(Skolen glemmer at nævne lærer mangel, lærerskift, nye pædagogiskeformer)

I forbindelse med hans temperamentsfulde og udadvendte adfærd har XXX vanskeligt ved at
indgå i varige sociale og legerelaterede forhold med sine jævnaldrende klassekammerater.

(1½ år uden problemer, men da jeg kritiseret skolen skete der ting og sager hvor det var tilladt at spark, slå og ydmyge XXX)

Vi har på det seneste gentagne gange oplevet at XXX  mor vælger at konfrontere lærere, skoleleder, SFO-ansatte og andre tilknyttet skolen med problemstillinger vedr. XXX uden hensyntagen til om han selv, hans kammerater eller andre overhører disse samtaler.

(overdrivelse fremmer forståelse - optagelser lyver ikke)

Fra skolens side er der brugt mange timer og ressourcer på at forsøge at finde en fælles løsning til gavn for XXX.

Skolen oplever at man trods adskillige og ofte lange samtaler med moderen ikke længere nyder den fornødne tillid som er forudsætningen for et godt skole-hjem samarbejde.

(Ja, skriver den skoleleder der var ansat 5 dage da han skrev dette - manden der ikke fortalte alt og slet ikke om skolens nye holdninger til børnene)

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.