fredag den 9. september 2011

Stealth Dyslexia

Stealth Dyslexia
Drs. Brock and Fernette Eide
Denne artikel er publiceret på Davidson Institut for Talent Developement.
Oktober 2005

Denne artikel, skrevet af Brock og Fernette Eide, diskuterer begrebet skjulte dysleksi, som kan være et fælles problem blandt højt begavede børn.
oversat af Hilde Buys med forlov læs mere på http://neurolearning.com/ og http://dyslexicadvantage.ning.com/


Når du læser ordet ordblindhed, hvad er den første ting, du tænker på?
Sandsynligvis tænker du på et læseproblem. Denne reaktion er forståelig, i betragtning af den måde, dysleksi er talt om eller beskrevet af mange eksperter. For eksempel blev orblindhed i 2003 defineret ved den Amerikanske "International Dyslexic Association" som:

"En særlig indlæringsvanskelighed der er karakteriseret ved vanskeligheder med præcis og / eller flydende ord anerkendelse og ved dårlig stavning og afkodningsevner. Deraf problemer med læseforståelse og nedsat erfaringer med læsning."

Jeg vælger her at tilføje til artiklen den følende 4-5 liner for at tilpasse den til Danmark: I Danmark har den Dansk Videnscenter for ordblinhed defineret ordblindhed som:

"Ordblindhed eller dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte - men ikke altid - finder man andre i familien med læsevanskeligheder, en forælder, en bror eller bedsteforældre, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive."

Men læsevanskeligheder er blot en af de mange neurologisk-baserede problematikker af ordblindhed. Faktisk har vi i vores praksis ofte se børn, der kæmper akademisk på grund af vanskeligheder der er klart dysleksi-relateret, men som viser alderssvarende eller bedre end aldersvarende læsefærdigheder. På grund af deres tilsyneladende stærke læsefærdigheder, har de fleste af børnene har aldrig været identificeret som ordblind, eller givet den hjælp, de er nødvendige for at overvinde deres faglige vanskeligheder. Vi har fundet frem til at dette problem er ret almindeligt blandt intellektuelt begavede børn. Årsagen er, at disse børn er i stand til at bruge deres "stærke side" i sprogkundskaber for at kompensere for deres "svagere side" i auditiv og visuel bearbejdning, som er årsagen for læseproblemer ved ordblindhed. Som følge heraf er de i stand til at læse med forholdsvis god forståelse. Dette problematik betegnes som: Stealth ordblindhed.

Børn med stealth ordblindhed kan have det følgende tilfælles:

- Vanskeligheder med tekstbehandling og skriftlig produktion.
- Neurologiske og neuropsykologiske tests som viser auditive, visuelle, sproglige eller / og motoriske mangler karakteriseret ved ordblindhed.
- Læsefærdigheder falder indenfor det normale eller er bedre end for børn i deres aldersgruppe, når de læser lydløs har de en bedre læseforståelse.

Desuden har mange af disse børn en arvelig ordblindhed og / eller en historie af tidlige læsevanskeligheder som større, end man ville forvente af et barn med deres åbenlyse styrker i det mundtlig sprog.

Lad os se mere detaljeret på de problemer, som børn med stealth ordblindhed har:

Den mest akademisk invaliderende vanskelighed der påvirker børn med stealth ordblindhed er næsten altid dysgraphia (ICD 10 dysgraphia; F81.1), eller svært ved at skrive i hånden. Flere faktorer bidrager ofte til deres vanskeligheder med skriftlige produktion. For det første, har de typisk de karakteristiske ordblindetegn dvs. at gøre ord i deres hoveder til signaler, som kan få ordene omsat via motorikken til skrift.

Nogle af årsagerne til deres problemer kan være:


- De mangler den slags visuelle skabelon, der kan bruges til at danne ord.
- De er ikke i stand til at oversætte auditive ord billeder til "den slags signaler" den motoriske system skal bruge for at danne bogstaver.

For det andet kan de have problemer med behanding af spatielle eller sekventielle processer, som gør det vanskeligt for dem at gøre følgende:

- At huske hvordan man kan danne individuelle bogstaver (hvilket resulterer i sært dannede bogstaver, spejlvending, inversioner, og uregelmæssige mellemrum),
- Husk den sekvens af bogstaver eller lyde i et ord.
Disse børn er ofte særligt svært for forældre og lærere at forstå, fordi de kan have et verbal IQS i højt eller dybt begavet rækkevidde og viser alle tegn på at være særligt verbalt begavet. Alligevel kan disse samme børn have det svært ved at skrive alfabetet - endda som teenagere!

For det tredje kan ordblinde børn have problemer med sansemotoriske dyspraksi, eller motoriske problemer. Disse problemer, som ses ved ordblindhed, kan skabe vanskeligheder med det manuelle aspekt af håndskrift, selv for børn, der forsøger at kopiere direkte fra eksempler på trykte ord. Ofte vil disse børn oplever ekstreme frustration ved at vide, hvilke ord, de ønsker at skrive, og samtidig ikke være i stand til at få deres fingre til at foretage en korrekt beslutningsforslag.

Endelig har ordblinde ofte har visuel forarbejdning hastigheds problemer. Disse problemer kan bidrage til dårlig hånd-øje koordination, eller svært ved at bruge visuel feedback til at guide deres skrift.

Det ovennævnte problematikker, som kendt af ordblinhed, sammen med alvorlige skriveproblemer giver deraf en af stealth ordblindheds mest bemærkelsesværdige udslag: den karakteristiske enorm kløft mellem mundtlige og skriftlige udtryk.

Selv en meget fremmelig unge med fremragende mundtlige sprogfærdigheder, med bemærkelsesværdige vidensbaser, og meget livlige sind fremlægger og levere skriftlig dokumentation med sådanne korthed og enkelhed at det om det ser ud som om de havde været skrevet af en 3. klasses elev. De psykiske traumer, der kan blive resultatet af denne kløft mellem evner og output er umuligt at overdrive.

Et andet tip-off til tilstedeværelsen af stealth ordblindhed er stavefejl i børns skriftlige produktion, som er langt ude af karakter med deres generelle sprog, deres arbejdshukommelse, eller opmærksomheds færdigheder. Faktisk et barn med meget særlige evner indenfor det sproglige har stor staveproblemer, bør lade alarmklokker ringe. De er nogle gange i stand til at score indenfor aldersnormer på "multiple-choice" test i stavegenkendelse eller i ugentlige prøver af stavord som de er forberedt til, så er det sådan at disse børn altid viser en betydelig og overraskende underskud, når de forsøger at stave ord fra hukommelsen i det daglige.

Den ordblindes problemer med skrift og stavning har en tendens til at være mere vedholdende og modstandsdygtige over for behandling end behandlingen af læseproblemerne. Det er vigtigt, at børn med ordblinde dysgraphia identificeres så tidligt som muligt, således at de kan gives passende håndskrift indgreb, og så de kan begynde så tidligt som muligt at udvikle færdigheder i keyboarding. Keyboarding skulle blive deres primære middel til skriftlige udtryk for så meget skolearbejde som muligt - i mange tilfælde for matematik samt sproglige opgaver.

Ud over problemer med skriftlige udtryk og stavning, kan børn med stealth ordblindhed ofte udvise vedholdende, men subtile, vanskeligheder med læsning. På trods af fremkomsten af alder-relevant læseforståelse på rutine opgaver i klasseværelset eller endda standardiserede tests, så vil en omhyggelig gennemgang af mundlige læsefærdigheder næsten altid afslør vedvarende problemer med "ord for ord" læsning. Disse problemer vil resultere i subtile "ord ombytninger" eller "overspringning af ord" i tekster, og kan dermed resultere i væsentlige funktionelle problemer, især på prøver. Vi ser ofte børn, der konsekvent viser god forståelse i at læse lange afsnit eller tykke bøger, men som i væsentlig grad underpræsterer eller som ikke består deres skriftlige prøver i læseforståelse, fordi de har svært ved at læse kort test spørgsmål eller multiple-choice-svar.

Dette tilsyneladende paradoks ved at have det svært ved at læse "korte afsnit" kan bedre forstås ved at overveje det normale karaktertræk fundet i læsesvage børn med stealth ordblindhed. Som tidligere nævnt, viser disse børn typisk problemer med ord-ord-læsning, springer ord imellem, og gør ord udskiftninger. Når børnene så læser "længere afsnit", kan de ofte bruge deres fremragende "styrke" i sprogkundskaber at udfylde eller rette fejl i ord de læser, ved at trække på redundans og kontekstuelle cues, der normalt er til rådighed i længere afsnit. Men, kortere afsnit indeholder færre kontekstuelle cues. De kortere afsnit har mindre overflødigt indhold, og der er ofte en mere kondenseret syntaks, som giver færre midler til at korrigere de enkelte forståelses fejl. Derfor stiger risikoen for fejl som en afsnit bliver kortere.

Desværre er der kun få typer af skrivning, som er mere kortfattet, ikke-kontekstuelle, med lav-redundans, og kondenseret end test spørgsmål eller multiple-choice-svar. På sådanne afsnit, - hvor et "enkelte glemte ord" som ikke eller undtagelse, eller "sammenligninger" som før eller siden - kan give katastrofale resultater. Det vil være svært at vise, at en fejl er blevet lavet. Som følge heraf kan børn med stealth ordblindhed gøre "dumme fejl," og dermed giver de svar som er helt forskellige fra dem, de ville have givet, hvis de havde foretaget en korrekt fortolkning af spørgsmålet eller deres svar valg. Den samme slags problemer opstår ofte i matematik også.

Selv om disse fejl typisk resulterer i ineffektivitet, kan 2e børn med stealth ordblindhed (2e - er højtbegavede børn med en diagnose f.eks ordblindhed) være i stand til at kompensere godt nok til at undgå egentlige fejl, især i de første elementære år. Som et resultat, kan de ikke blive korrekt identificeret som havende dysleksi eller et anden indlæringsproblem, og kan ikke få den relevante intervention for at afhjælpe deres problem.

Dette frustrerende mønster er alt for velkendt for mennesker med kendskab til 2e børn. De har funktionshæmninger der er alvorlig nok til væsentligt svække deres indlæring og skolernes resultater, men ikke alvorlig nok til at blive genkendt. Dermed kvalificere de sig ikke til relevante tjenester eller differentiation. Ligesom mange andre 2e børn vil begavede børn med stealth ordblindhed ofte "falde mellem de revner," således at karakteren af deres problem ikke bliver opdaget.

Det typiske vi ser er børn med stealth ordblindhed der kæmper en kamp for at komme igennem grundskolen, de præstere et godt stykke under deres potentiale, og gør ofte et overmenneskelig indsats for blot bestå. Når de møder de tungere skriftligt krav (såvel som mere kompliceret læsnings opgaver) i midten og gymnasiet, opgiver de ofte. En nedadgående spiral af svigt og fortvivlelse er ofte resultatet. Dette resultat er helt unødvendigt. Med tidlig identifikation og nødvendige foranstaltninger, kan disse børn være udstyret til at få al den viden og succes, som deres potentiale gør dem i stand til.

Ordblindhed er mere end bare læseproblemer:

Ordblindhed kan omfatte mere end blot at læse problemer. Ofte er det forbundet med vanskeligheder i læsningsområder, samt:

• Håndskrift
• Mundtlig sprog
• Matematik
• Motor planlægning og koordinering
• Organisation
• Sequencing
• Orientering til tiden
• Fokus & opmærksomhed
• Højre-venstre orientering
• Spatial perception
• Auditiv og visuel forarbejdning
• Kontrol af øjenbevægelser
• Hukommelse

Brock og Fernette Eide er læger fra Edmonds, WA. De er fagligt rådgivende udvalg for SENG (Støtte følelsesmæssige behov for Gifted) og deres bog, The mislabelled child kan findes på http://neurolearning.com/

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.