onsdag den 19. maj 2010

Forældre underviser selv Erik


Forældre underviser selv Erik



»Mor, mor, mor! Den er to minutter i otte. Nu er det altså nu!«
Engagement og iver efter at komme i gang med skoledagen er måske ikke, hvad der kendetegner den typiske ti-årige dreng i 3. klasse. Men situationen er heller ikke helt typisk for Erik. Han bliver nemlig undervist hjemme af sine forældre.
»Det var den eneste udvej, sådan som vi så det,« fortæller Eriks mor, Ulla Lauridsen.
Erik er ordblind. Mistanken fik familien allerede i børnehaveklassen, da Erik ikke ville lære sin ABC.
»Jeg vil ikke sige, at vi lod stå til, men vi tænkte, at udviklingen nok bare kom i hans tempo. Det gik først for alvor op for os, hvor meget bagefter han var, da skolen indstillede ham til skolepsykologen og skrev, at han faktisk så godt som intet havde lært i skolen,« siger Ulla Lauridsen.
Hun fortæller, at skolen - Munkebjergskolen i Odense - har gjort, hvad den kunne for Erik. Han har bl.a. fået nogle timers specialundervisning og læsekurser og skal nu have lavet en udredning hos en psykolog, så de kan finde ud af, hvordan han skal undervises. Men med få midler at gøre godt med har skolen ikke råd eller tid til at tilbyde mere, end de allerede har gjort.



I skole om sommeren
Familien tog derfor for en måned siden Erik ud af folkeskolen og begyndte at undervise ham selv. Fra klokken otte til 12 hver dag har han først to timers dansk, så en times matematik og derefter en time med enten religion, historie, engelsk eller natur/teknik.
»Vi underviser ham på det niveau, han er på lige nu. Læsningen foregår på 1. klasses niveau, lige nu er matematikken på 2. klasses niveau, fordi vi er ved at repetere. I historie og natur/teknik er det et højere niveau end normalt i 3. klasse,« fortæller Ulla Lauridsen.
Og Erik ser ud til at kunne lide det.
»Førhen var han ikke glad for at komme i skole. Lærerne sagde, at han var glad derhenne, men han protesterede som regel over, at han overhovedet skulle det åndssvage pjat. Nu er han endda indstillet på, at vi skal arbejde igennem sommerferien.«
I første omgang er det planen, at Erik skal undervises hjemme resten af dette skoleår, i sommerferien og hele næste år. Derefter håber forældrene, at Erik har lært nok til at komme tilbage på skolen. En måned inde i hjemmeundervisningen er det dog en hård kamp at få indhentet det forsømte.
»Det er tungt at danse med. Det er ikke noget under, at specialundervisningslæreren ikke har kunnet ordne det sådan vupti. Matematikken går rigtig fint, og i natur og teknik suger han til sig. Men i dansk kan jeg ikke måle nogle umiddelbare fremskridt endnu. Han kan f.eks. igen og igen ikke huske, hvad nogle bestemte bogstaver hedder, eller hvordan et g eller et j ser ud. R og n og b og d bytter han om på.«
Men når lærerne har haft så svært ved det, tror du så godt, at du kan lære ham det?
»Det tror jeg bestemt. Vi har investeret i noget rigtig godt materiale, som skolen ikke havde råd til, og så underviser vi ham på det niveau, hvor han er. Det er mit håb, at han kan lære tingene meget bedre ved at have en voksen siddende ved sin side hele tiden, som kan hjælpe ham fremad, så han ikke sidder i klassen og går i stå,« siger Ulla Lauridsen.
Munkebjergskolen har ifølge Ulla Lauridsen forholdt sig neutralt til familiens beslutning. SFO-personalet foreslog, at Erik kunne tilbringe eftermiddagene hos dem, da jævnaldrendes selskab og leg er vigtigt. Men sådan er det ikke blevet.
»Erik er derhjemme. Han er ikke social som mange andre, selvom han da vældig gerne vil snakke med sine forældre og to ældre søskende. Han deler bl.a. værelse med sin 12-årige bror og skal nok lære at komme ud af det med andre. Til næste år regner vi dog med, at han skal gå til noget,« siger Ulla Lauridsen.
Er der andet, han kan komme til at mangle ved at blive undervist hjemme?
»Input fra andre voksne end sine forældre og vores syn på tingene, måske. Men på den anden side har han været udsat for mange andre voksne i sine ti år, og han ser fjernsyn osv.«
Munkebjergskolen har ikke ønsket at kommentere historien.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.