lørdag den 1. oktober 2011

Natur og Teknik - fødekæde

Se om du kan spotte fejlen ;)



Forsimplet fødekæde 

I et økosystem er en fødekæde som viser den rækkefølge, som organismer æder hinanden i. 

Udgangspunktet for denne fødekæde er planktonalgerne f. eks algaer. De giver føde til dyreplankton som f.eks. vandlopper og andre små krebsdyr, der igen er føde for forskelligt fiskeyngel.

Fisk, fugle og f.eks. Grønlandshvalen og pingvinen lever både af større dyreplankton og fiskeyngel. Fisk bliver ædt af sæler, som igen bliver spist af isbjørne.

Alge- og dyreplankton leverer igen dødt organisk materiale til fjordbundens dyr dvs. rejer, og blåmuslinger. Muslingerne tjener der som føde for hvalrosser og søstjernerne.


Hvaler

Hvaler opdeles i to grupper: tandhvaler og bardehvaler.

De fleste hvaler tilhører tandhvalerne, nemlig 70 arter. Tandhvaler er bl.a. kaskelot, narhval, marsvin og øresvin. Ikke alle tandhvaler har lige mange tænder. Nogle har to tænder, mens andre kan have op til 252. De fleste tandhvaler lever af fisk og blæksprutter, nogle også af krebsdyr og andet.
Der findes 11 arter af bardehvaler. Men selvom der er få arter, er den enkelte hval stor. Fx hører blåhval og pukkelhval til bardehvalerne.


Pukkelhval


Bardehvaler har ingen tænder. I stedet bruger de to rækker barder. De består af flere hundrede parallele hornplader, der hænger ned fra mundloftet og virker som en si, der filtrerer de små dyr fra vandet. Bardehvaler lever af små stimefisk, og krebsdyr (krill) og rejer.




Tandhvaler har kun et åndehul, mens bardehvaler har to.

Hvalrossen

Der er to adskilte arter: Atlanterhavshvalrossen, hvis stødtænder bliver op til 50 cm lange og Stillehavshvalrossen med stødtænder op til 80 cm. Hvalrossen er en sælart – en søstergruppe til de ægte sæler og til søløver og pelssæler, men den hører til i sin helt egen familie. Hunnerne er ca. halvt så store som hannerne og vejer op til 1 ton. En hvalros bliver op til 40 år gammel.


Muslingerne i havbunden er hvalrossens vigtigste føde, men den er et glubsk rovdyr, der kan kaste sig over andre emner. Edderfugle og tejster, der svømmer på vandet, er et let bytte for hvalrossen. Den svømmer ganske enkelt rygsvømning ind under fuglene og suger dem til sig. Hvalrossen spiser også sæler. Den indhenter dem i vandet, omfavner dem og dræber dem med stødtænderne. Derefter suger de sælen i småbidder med hår, hud og spæk. Ikke underligt, at sæler ofte holder sig langt væk fra områder med hvalrosser. Der er også beretninger om, at hvalrosser har dræbt isbjørne, småhvaler og spækhuggere.


Nordsørejen må ikke forveksles med de andre kommercielt udnyttede rejearter som Roskilderejen og hesterejen. De to arter lever på lavt vand og er begge grålige. Nordsørejen lever på blød bund på 50 til 900 meters dybde. De største mængder af rejer findes på dybder mellem 100 og 250 meter.

Nordsørejen er en af de lækreste rejer overhovedet med sødt, fast og lyserødt kød. I modsætning til mange andre rejearter er Nordsørejen eller dybvandsrejen rød både før og efter kogningen. Føden består af mikroskopiske krebsdyr og orme. Nordsørejen er selv betydningsfuld føde for de vigtigste af vore konsumfisk.


Blåmuslingen lever i store kolonier, kaldet muslingebanker. Blåmuslingen kan blive ca. 10 cm lang, men de fleste er mindre. En blåmusling har nogle hæftetråde, også kaldet bysustråde, og dem bruger den til at klæbe sig fast på forskellige ting, f.eks. sten. Nogle kalder dem pælemusling. Der lever mange på lavt vand ved vadehavet, ved tidevandet hvor vandet er roligt.  Der kan være 12.000 på en m2 ved Vadehavet, hvor der er rigtig mange alger, blåmuslingens føde. Blåmuslingen ånder ved gæller.

Blåmuslingen beskytter sig mod fjender ved kalkskallerne, som den kan lukke fast sammen med en stærk muskel. Men strandkrabben og søstjernen har kræfter nok til at tvinge skallerne fra hinanden og æde blåmuslingen. Mange fisk lever af blåmuslingeyngel, og nogle vadefugle, måger og ænder æder blåmuslinger.
Blåmuslingen selv spiser plankton og mikroskopiske planter og dyr fra havet. Når den ligger i sandet, har den et sugerør, som den suger og filtrerer plankton med. En blåmusling kan lægge 5-12 mio æg.


Hvis søstjernen mister en af sine 5 arme til et glubsk rovdyr vokser der bare en ny arm ud. Søstjernen har en ret flad krop, der er trukket ud i fem arme. Den har en over og en underside, men den har ikke en forende og en bagende. Den har heller ikke et hoved. Munden sidder på undersiden af kroppen midt mellem de 5 arme. Hos de fleste søstjerner er armene 6-7 cm lange, men de kan blive meget længere helt op til 25cm på de store. Når søstjernen kryber omkring, er den først og fremmest interesseret i at finde føde. Den lever af mange forskellige ting, men den vil helst have blåmuslinger. I maj, juni eller juli gyder søstjernerne deres æg. Søstjernens fjender er fiskekuttere, fisk, fugle med lang næb, troldkrabber og strandkrabber.




Plankton - havets mikroorganismer
Havets mikroskopiske plankton består af to hoved-komponenter: planteplankton (fytoplankton el. planktonalger) og dyreplankton (zooplankton). Læs om havets økosystem her




Planteplankton er de mindste alger der flyder i vandet. De lever frit i vandet. Planteplanktonet
og produktionen af plantemateriale er forudsætningen for alt liv i havet. Præcis som planterne og deres produktion er forudsætningen for alt liv på landjorden er disse forudsætningen for alt liv i havet. Alger og planter er det første led i fødekæderne (primærproducenter). Planteplanktonet forsyner havet med organisk stof og energi, som alle andre havlevende organismer nyder godt af. og ernærer sig som planter, dvs. bruger sollys som energikilde og udgør dermed det første led i havets fødekæde. Planteplankton i vore farvande kan meget groft inddeles i tre grupper: Blågrønalger (egentlig blågrønne bakterier), kiselalger og flagellater.


Planteplanktonet er primærproducenter og produktionen af planteplankton kaldes primærproduktionen. Det er, fordi planteplanktonet er det første (primære) led i fødekæden. Det er størrelsen af primærproduktionen,
der i sidste ende bestemmer, hvor stor produktionen af fisk i havet kan blive.


Foruden primærproduktionen taler man også om sekundær og tertiærproduktionen i havet.  Sekundærproduktionen svarer til produktionen af planteædende dyr f.eks. vandlopper. Mens tertiærproduktionen dækker produktionen af dyr, der æder andre dyr f.eks. fisk. Afgrænsningen mellem de forskellige produktionsniveauer er imidlertid ikke skarp, da nogle dyr er stand til at æde både dyr og planter.

Planktonalger udskiller opløst organisk stof, som er føde for bakterier. Bakterierne ædes især af flagellater, som igen ædes af ciliater. Store ciliater kan ædes af fx vandlopper, som bliver ædt af fisk, og kulstoffet bliver på denne måde tilbageført til den klassiske fødekæde. Algea er således nedbrydere.

Dyreplankton 

Dyreplankton udgør det næste led i fødekæden. De er planteædere og ernærer sig ved at æde planterne. Som det andet led i fødekæderne kalder vi dem sekundære producenter. Dyreplanktonet er derfor et vigtigt led mellem planteplanktonet (fytoplankton) og fødekædernes følgende led (højere trofiske niveauer) såsom fisk og pattedyr.  Der findes mange forskellige organismer i dyreplankton. De mindste er encellede og æder typisk andre encellede organismer, såsom bakterier eller planktonalger. Det encellede dyreplankton kaldes også protozoer.

Dyreplankton og dermed især vandlopper udfylder en meget vigtig rolle i havets fødekæde. Da disse organismer græsser planktonalgerne, udgør de det næste led i fødekæden. Dyreplankton bliver igen ædt af større krebsdyr, fisk, rejer og blæksprutter.


Det større, flercellede dyreplankton udgøres i havet hovedsageligt af vandlopper. Vandlopper er verdens almindigste dyr. Det større dyreplankton kan opdeles i græssere, som ernærer sig af planktonalger, og rovdyr, som æder det mindre dyreplankton.

Vandlopper hører til krebsdyrene og er dermed beslægtede med fx krabber, hummere, dafnier og rurer. Krebsdyr er bl.a. kendetegnede ved at have et ydre skelet og to par antenner. Vandlopper er typisk ikke større end 1-2 mm lange og kan derfor (næsten) ikke ses med det blotte øje. Vandlopper forveksler af og til vandlopper med tangloppernesom er langt større krebsdyr (5-20 mm lange).

Vandlopper spiser algae og udskiller opløst organisk stof, som er føde for bakterier. Bakterierne ædes især af flagellater, som igen ædes af ciliater. Store ciliater kan ædes af fx vandlopper, som bliver ædt af fisk, og kulstoffet bliver på denne måde tilbageført til den klassiske fødekæde. Vandlopper er således nedbrydere. Døde alger/dyr spises af Bakterier/svampe spises af Filtrerende dyr spises af  Småfisk, insekter er endnu et eksempel på nedbrydere.

Fiskelarver





Blandt de vigtigste græssere på vandlopper er nyklækket fiskeyngel, som igen ædes af større rovdyr.
Store fisk spiser små fisk




Ynglen lever af plankton. Den voksne makrel æder krebsdyr, yngel af brisling, sild og torskefisk. Makrellen er en pelagisk fisk, hvilket betyder at den lever i den øvre del af havet - altså ikke nær bunden. Makrellen lever på begge sider af det Nordatlantiske ocean og er den mest udbredte af de 10 forskellige Makrel arter.

Om sommeren migrerer makrellen i store stimer, nær til kysten og lever af småfisk samt mindre skaldyr, som rejer, I koldere vande samles makrellen i store stimer nær havoverfladen.



Søløve 






Søløve














løverne er nogle af de første dyr man møder på Galapagos når man kommer med båden. Der findes ca. 50.000 af dem omkring øerne, og store flokke ses langs strandene.


Søløver er nært beslægtede med sæler og hvalrosser. Det er dog nemt at se forskel på sæl og søløve, idet søløven har kraftige og muskuløse for- og bagluffer, som den kan gå på. Søløven har yderligere et udvendigt øre, mens de ægte sæler kun har et hul ind til det indre øre.

En sæl svømmer ved at bugte kroppen, mens en søløve kan skyde op til 35 km i timen, udelukkende ved brug af lufferne. På landjorden kan søløverne gå på de muskuløse luffer, idet de drejer dem ind under for- og bagkrop. Sælen er derimod nødt til at bugte sig af sted med kroppen. Lufferne er små og kan ikke bruges som ben.

Søløverne tilbringer en stor del af tiden i vandet, hvor de jager bytte. Kun i parringstiden samles de i store flokke på kysten. Hannerne tilkæmper sig et stykke sandstrand, hvor hunnerne senere kommer for at føde. Den dominerende han kan samle et harem på op til 100 hunner. Straks efter ungens fødsel parrer hannen hunnen, og et år efter kommer hunnen igen op på kysten for at føde.


Hansøløver er udstyret med en tyk pels omkring halsen, lidt i stil med løvens manke. Under de drabelige kampe om hunnerne beskytter manken mod bid, og det er sjældent, at søløvehannerne såres dødeligt i kampene med de øvrige hanner. I parringstiden kan man ned langs kysterne høre hannernes høje brøl. Brølet bruges til at markerer territoriet og dermed forsvare gruppen af hunner.

Isbjørn


Isbjørn
Isbjørnen er øverst i fødekæden – det mægtige, arktiske rovdyr! Isbjørnen er verdens største landlevende rovdyr. Hannerne kan veje helt op mod 800 kg, mens hunnerne er ca. halvt så store. De lever mest af
sæler, som de fanger fra isen, men de kan også tage unge hvalrosser, narhvaler og hvidhvaler.

Den er ekspert i at fange sæler. Om vinteren fanger den sælerne ved deres åndehuller. Isbjørnen lugter sig frem og sætter sig til at vente på, at sælen dukker op af hullet for at ånde. Isbjørnen dræber sælen med et lynhurtigt slag med labben. Om sommeren benytter isbjørnen sig af at kunne snige sig ind på sælerne, når de ligger og sover på en isflage. Om sommeren og efteråret spiser de undertiden græs og bær.


Isbjørnen er tilpasset et liv i de kolde arktiske egne. Dens flødefarvede pels fungerer som camouflage, men er samtidig helt specielt designet til at holde isbjørnen varm. Pelsen fungerer som en isolerende kappe. Isbjørnens hud er desuden sort og absorberer varmen fra solens stråler. Pelsen er vandafvisende, og de store poter virker både som "snesko" og "svømmefødder" og er isoleret ved et tykt hårlag.

Pingvin


Pingviner (Sphenisciformes) er en orden af fugle. De har tidligere haft andre navne på dansk så som luffegæs, pengviner og fedtgæs.


Pingviner betegner en udelukkende den sydlige halvkugle tilhørende orden af højst ejendommelige svømmefugle, delt i få slægter med cirka 17 arter.

Pingviner lever hovedsageligt af fisk og krill krebsdyr er dog ikke udelukket.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.