mandag den 28. november 2011

Kan vi reelt klage over det undervisning vores børn får?

Jeg tænker efter at havde læst sammenhæng i tingene om det muligvis er at skoleledere har fået alt for stor et ansvar ift. kompetencer der forventes af et menneske? Samtidig er de det mest kompetente, men mangler undervisning. Igen svigter kommunen børnene og hertil kan de selv beslutte om de udføre loven korrekt. Hvis I følger mig og læser resten igennem har vi måske noget at tale om!
Forstå mig RET jeg tænker om skoleledere bør kunne holdes ansvarlig for undervisningen som de ikke har en jordisk chance for at kunne levere ... samtidig med at forældrene henvises til de har frit skolevalg ... kikser samarbejde indrages kommunen. Kommunen ved udmærket godt at der er noget som mangler da de jo få utallige henvendelser.

Som forældre har jeg søgt igennem mange tilbud inden jeg fandt en skoleleder der vidste en smule om højt begavede børn. Undersøgelserne viser at kun 88% af skoleledere mener det er OK at tale om denne børnegruppe. Nu tænker jeg hvor mange af disse personer ved reelt noget om højt begavede børns "behov"? For ikke at nævne ordblinde børns behov! Eller børn med andre handicaps ... hvem har ansvaret at de får det viden?

Når jeg så tænker over det og så ser på "klage muligheder" jeg som forældre har, efter jeg har læst tonsvis af paragraffer og sat en del ting sammen så taber jeg mod. Modet taber jeg idet det langt om længe har gået op for mig at kommuen ikke vejleder mig i det rettigheder jeg og mit barn har. Alt bliver mere og mere trist da man så enten skal bevæge sig mod enten handicap området eller mod tilsynet for at få hjælp inden man bliver et børnesag. Begge områder ved endnu mindre om undervisning eller differentiering og slet intet om højt begavede børn. Bliver man en børnesag så henvises man til andre instanser som ser alvorligt på skoleskift, selv om det var tænkt som et fornuftig løsning til et problem. Så taler alle om stabilitet, kontinuitet og at forældrene ikke kan samarbejde ... måske ikke kan varetage deres barns tarv.
Jeg ved jo fra erfaringer med begge områder at ingen ved ret meget omkring denne børnegruppes behov for differentiering, for ikke at nævne noget om deres sociale og emotionelle behov. Nu ved jeg tilfældigvis også at tilsynet selv vælger hvilke sager de vil kigge på. 
 Derfor strander alt og jeg tænker hvor mange af disse børn BELASTER systemet med skoleskift, klager og AKT problematikker frem for at de får undervisnings differentiering? Prøv se selv:

Bortset fra afgørelser vedr. specialundervisning i specialskoler, specialklasser eller støtte i den overvejende del af undervisningen kan kommunens afgørelser vedr. undervisning i folkeskolen ikke indbringes for en højere myndighed. 
 Spørgsmål om kommunens overholdelse af lovgivningen generelt, herunder på folkeskoleområdet, kan indbringes for de kommunale tilsynsmyndigheder, som i dit tilfælde vil være Statsforvaltningen Syddanmark i Aabenraa. 
Undervisningsministeriet gør opmærksom på, at det inden for folkeskoleområdet er muligt at indbringe visse sager om specialundervisning for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Det fremgår bl.a. af folkeskolelovens § 51, stk. 3-5, at afgørelser om henvisning til specialundervisning inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse til forældrene kan indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Du kan læse mere om klagenævnet på nævnets hjemmeside på adressen: www.klagenaevnet.dk. 

Folkeskolelovens § 18, stk. 1 siger at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Princippet om undervisningsdifferentiering, idet undervisningen i alle fag forudsættes at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod, hvad den enkelte elev kan nå. 
Folkeskolelovens § 18, stk. 2 siger at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.
Iflg. rapport fra Evalueringsinstituttet 2011 skriver de at:


- der er usikkerhed om, hvad begrebet undervisningsdifferentiering dækker
- lærerne anvender primært evalueringsresultater bagudrettet.
- ledelsen varetager primært ansvaret for at lærerne differentierer undervisningen ved at udvise tillid til at lærerne løser opgaven professionelt


Hertil er det målt via Niras 2010 – Talentindsatsen 

Der er i Danmark at enighed i befolkningen om at det er oki at at omtale en person som dygtig og talentfuld tallene er således:


- blandt skoleledere 88%
- blandt folkeskolelærere 91%
- i befolkningen som helhed 86%


UVM

Skriver at ansvaret for folkeskolen ligger hos kommunerne, og Undervisningsministeriet kan derfor ikke tage stilling til konkrete sager på området og kan alene udtale sig vejledende om fortolkningen af folkeskoleloven.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, skal kommunen oprette klasser og sørge for undervisningen af alle børn, hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen. Gælder det også højt begavede børn?


Efter folkeskolelovens § 18, stk. 1 og 2, skal undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag og emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Folkeskolen skal derfor kunne tilbyde en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og bør derfor kunne tilbyde særlig undervisning for begavede børn, der imødekommer højt begavede børns særlige behov

Hvis du ikke mener, at distriktsskolen, som kommunen har henvist jer til, lever op til dine forventninger til et passende skoletilbud til din søn, har du mulighed for at fravælge denne ved at benytte dig af reglerne om det frie skolevalg, som Folketinget vedtog i 2005, jf. også vedlagte notat om det frie skolevalg for børn med behov for specialundervisning.


Efter folkeskolelovens § 32 er ethvert barn, der bor her i landet undervisningspligtig. Efter lovens § 33 medfører undervisningspligten, at barnet skal deltage i undervisningen i folkeskolen eller modtage undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.


Hjemmeundervisning


Såfremt forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder, jf. § 34, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler. Efter samme lovs § 34, stk. 2, skal meddelelsen indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.


Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet, jf. § 35, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler, og kan efter § 35, stk. 2, forlange at barnet går til en prøve for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis kommunen skønner, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 35, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.