søndag den 27. november 2011

Talentfulde elever i grundskolen osv.

Undervisningsministeren har i den april 2011 offentliggjort nogle forslag til at gøre noget ekstra for talentfulde elever i grundskolen. Det er godt. Læs mere her: UVM

Rapporten hedder:
Talentudvikling, evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet. Talentrapport

Denne rapport findes også i en kortere version i et link på højere side af den side som åbnes: Talentudvikling: Hvor står vi – og hvad bør der gøres?

Hvad der er knap så godt er, at højt begavede børn gør man intet for i grundskolen! For ikke at nævne at starte i børnehaver så det observationer der videregives skolerne. Rapporten nævner HELDIGVIS at

Det er samtidig vigtig at holde sig for øje, at talenterne ikke blot
er de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at
identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede
børn og unge.

I Sheelagh Bisgaards nyligt offentliggjorte speciale ”De højt begavede børns skoleliv – et børneperspektiv” fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har hun som den af de første herhjemme forsket i børnenes egne oplevelser af det at være højt begavede. Hun sælger den for 300kr.

Hun beskriver at højt begavede børn mobbes ofte af andre elever, fordi de er anderledes, hyper-engagerede og følsomme, og lærerne træder gerne til for at ensrette dem. Selvværdet står dagligt for skud og angst slår igennem; depressioner er ikke ualmindelige hos de højtbegavede børn pga. omgivelsernes uforstand og nul-tolerance. Børnenes forgæves forsøg på at rette ind, ikke stikke ud og være ligesom de andre er hjerteskærende læsning i Bisgaards speciale. Nu er der en Talentrapport om talentpleje lavet med fokus hvad de voksne oplever, og hvad de mener som skal ændres - uden at huske de børn som er skoletrætte og utilpassede at:

Arbejdsgruppen må dog konstatere, at der ikke har været gennemført systematiske og dækkende undersøgelser af undervisningsdifferentiering i forhold til de stærke eller talentfulde elever. Der mangler således stadig didaktiske principper, som kunne føre til konkrete metoder og strategier for undervisning af denne gruppe. Der er dog grund til særligt at bemærke det arbejde, der i det seneste tiår er gjort i forhold til særligt begavede elever, ofte institutionaliseret i få særlige skoler som Mentiqa-skolerne i Ålborg og Odense eller Athene-skolen i Søborg.

 I den Talentresume som skrives af rapporten skriver de videre at:

Talentindsatserne hviler på ildsjæle, enkeltindsatser og frivillighed. Der er ikke formuleret klare og stærke målsætninger for talentudviklingen. Det er kun inden for få områder, at der er tradition for at tænke i talentudvikling. Og i forhold til at sikre en systematisk talentindsats mangler der en klar sammenhæng mellem niveauerne i uddannelsessystemet, ligesom det kniber med kompetenceudvikling af undervisere.

Samtidig er der ret begrænsede erfaringer med og viden om talentarbejde i Danmark og i de lande, vi sammenligner os med. Der er stadig barrierer for, at talentindsatsen bliver en sammenhængende indsats, der er rodfæstet i hele uddannelsessystemet. De må fjernes, hvis vi systematisk skal udvikle og stimulere de dygtigste børn og unge i Danmark.

Hvad der slår mig efter endt læsning er ikke blot de højtbegavede børns elendige "vilkår for læring og udvikling", men at de reagerer så gennemført sundt, dvs. følsomt på elendige vilkår? Og der er ingen beskrivelse af hvilke mængde ressourcer det tager fra "læringen".

Hvis nogen ser det udefra barnets behov og det potentiale barnet skal gemme på for at få en almindelig hverdag så begynder det at være indlysende. Her er der penge som spildes ... mon ikke vi kan ændre noget simpelt?

Grundlaget for det udlandske projekter som de beskrev, samt Athena og Mentiqa skolerne har været børnenes trivsel. Har Talentarbejdsgruppen ikke haft nok "viden om" at det den børnegruppe som de havde nævnt som 1-2 procent med særlig vægt på IQ de beskriver som Højt begavede børn ikke trives i brede modeller? Jeg ser ikke disse børn indraget i deres rapport ... men rapporten siger nu hellere ej meget om børns trivsel i skolen generelt. Måske er trivsel ikke et vigtigt faktum mere i den skolemodel vi arbejder mod at implementere?

Har talent rapporten ikke overvejet at lave uddannelses grænserne mere flydende - dvs. at tillade den kompetente barn at start tidligere på Gymnasium f.eks med enkeltfag? Beskrive at klassetrin ikke skulle være alt for fast i aldersgrænser - lad det kompetente barn have lov til at kom videre. Det er ressource krævende at holde barnet tilbage ... og nogle er klar til at være sammen med ældre børn.

Tilbage til Sheelagh Bisgaard som faktisk henviser til Professor Shirley J. Kokots sammenfatning af positive og negative egenskaber og adfærd hos højtbegavede børn, noget som i årevis har været brugt her i landet:

"Positive egenskaber og adfærd VS Negative egenskaber og adfærd
Har let ved at lære. VS Udvikler ligegladhed, dovenskab, forsømmer detaljer, tager ikke imod vejledning.

Ræssonerer abstrakt, har et filosofisk overblik. VS Stræber imod lette løsninger, pseudo-intellektualiserer, finder på undskyldninger, mister realitetssansen, bliver virkelighedsfjern.

Spørgelystne og med udviklet kritisk sans. VS Utålmodig og kritisk over for andre. Fremstår ”anderledes” og skaber problemer i relationer med kammeratskabsgruppen.
Evner at arbejde selvstændigt, formulerer enestående idéer. VS Kan blive meget elitær, skiller sig ud og passer ikke i sammenhængen.

Besidder en udviklet sans for humor. VS Kan være smertelig ironisk eller sarkastisk til det grusomme.

God hukommelse og analyseevne. VS Bryder sig ikke om rutiner og gentagelser af enslydende opgaver. Uvillig til at påbegynde arbejdet og keder sig let.

Arbejder målbevidst og dedikeret. VS Stædig og ufleksibel.

Er interesseret i mange områder. VS Nogle gange indsnævres interesser sig til et enkelt, snævert felt.

Ivrig, opvakt og højt energiniveau. VS Frustration hvis tingene ikke går som han/hun vil, mister hurtigt interessen.

Sensitiv, følsom, modtagelig. VS Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik."

Se engang ned over listen. De højt begavede børn er idéelle for læring – positivsiden. Men er læringen ikke idéel, reagerer de højt begavede børn med ikke-læring – negativ-siden. Er det disse børn som benævnes af Talentgruppen:

de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge.
Med andre ord: Når læreren (og de andre elever) går ud fra, at den højt begavede elev uanset vilkår præsterer det optimale, tager han/hun helt fejl. Det samme lærer, sammen med hendes tæm sender disse børn til heldagskoler eller specialklasser med handicappede børn. Hvem samler dem op og hvordan? Rapporten nævnt deres eksistens men de står uden et indsats, i glemmekassen. Er det denne brønegruppe som også æder ressourcer hos det som betegnes Udsatte børn - hvor de endnu engang overses?

Talentrapporten fortæller i en lille sætning at de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge.
Talentrapporten anbefaler talentvejledere i alle skoler samtidig med at selve rapporten beskriver at vi skal have mere viden om, hvordan vi bedst muligt underviser talenter. I dag ved vi meget lidt.

Talentrapporten har valgt udefra at der ikke er enighed om en definition for Højt begavede børn at definere deres "egen målgruppe". Det er nu ikke mig som skal bestemme noget her og det har den fordel at flere børn får en mulighed. Men jeg har brug for at der også laves noget for det målgruppe som de nævner men gav en tilbud til - hvem skal jeg kontakte? Hvordan?

Talentgruppen har selvsagt skrevet at "gruppen af højtbegavede inddrages, hvor analysen taler for at udvikle initiativer, der tilgodeser denne gruppes særlige behov" men desværre har talentarbejdsgruppe intet skrevet om denne særlige børnegruppe og hvordan de tilgodeses, gruppen er helt ud af fokus. Hvem tager sig af dem? Prøv selv at se Talentrapportens definition:

De to grupper benævnes typisk henholdsvis børn og unge med særlige forudsætninger eller talentfulde og begavede børn og unge (10-15 procent) og de højtbegavede (1-2 procent med særlig vægt på IQ). Der er dog ikke konsensus om brugen af begreberne for disse to grupper, ligesom der heller ikke er enighed om en definition af gruppernes egenskaber. Arbejdsgruppens analyse og anbefalinger for talentindsatsen omfatter begge grupper, men har hovedfokus på den første brede talentgruppe. Gruppen af højtbegavede inddrages, hvor analysen taler for at udvikle initiativer, der tilgodeser denne gruppes særlige behov.

Hvis nogen nu tror, at jeg kritisere rapporten eller forskningen omkring højt begavede børn, må de tro om igen. Tværtimod. Jeg synes bare at det er fantastisk, at vi har Børn og Unge gående iblandt os der reagerer hudløst ærligt på læringsforhold der ikke tilgodeser deres behov, forældre der kæmper også. Er gruppen for lille til at de opdages? Hvor ligger problemet? Er forældrenen for trætte til at kæmpe med deres fornuft? Eller bekriger folk hinanden?

Talentrapporten beskriver også noget om Udvælgelse af talentfulde elever:

92 procent af lærerne vurderer selv, at de i nogen eller høj grad er klædt på til at spotte talentfulde elever, uanset hvilket led i uddannelseskæden der er tale om.
Undersøgelsen viser, at identifikation og udviklingen af talent ikke foregår efter bestemte mønstre, da der mangler en fælles forståelse af begrebet og kun i meget lille omfang er diskussion af, hvad talentbegrebet indebærer og dermed, hvad der skal spottes. På nogle uddannelsesniveauer findes der barrierer i forhold til at italesætte, hvem der er talenter.

Ingen går ud fra eller stimulerer det at børn vil lære noget, har evner for abstraktion, er spørgelystne og kritiske, evner at arbejde selvstændigt, har humor, hukommelse, analyseevner, er målbevidste, interesserede i alt, og er ivrige og følsomme. Alle reagere på hvordan de SELV opfatter barnet! Talentrapporten har i det mindst udpeget at der mangler særlige talentvejledere og ikke mindst en uddannelse til sådanne talentvejledere. Jeg siger vi mangler herudover en rejsegruppe der kan vejlede institutioner og uddannelsessteder, og ikke mindst en videnscenter.

Tværtimod er det ironisk, at det er dagligdag i Danmark, når man, som Sheelagh Bisgaard fortæller det, har positive resultater ved at lade højt begavede børn være i klasser sammen får en Talentrapport der fokuser på en bred børnegruppe! Og nævner denne særlige børnegruppe eksister, nævner at problerner ses, nævner at der skal være noget særlig tilrettelagt ... men klarlægger at fokus er på den brede gruppe af børn.

Jeg skriver ikke det for at gøre højt begavede børn til noget særligt men for at de også fortjener at have lov at være dem de der. Jeg skriver fordi de har brug for at deltage i skolen hvor de genkendes og hvor deres positive egenskaber og adfærd tolereres. Hertil skal vi kalde disse klasse for specialklasser, når det burde være normalklasser for højt begavede elever! Hvor mange mistrives i så en alvorlig grad at deres talenter overses 100%?

Et forarbejde til Sheelagh Bisgaards speciale kan læses her

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.