lørdag den 28. januar 2012

Skolebørn: Samrådssvar om mulighederne for at modtage it-hjælpemidler?



[02.02.2011]
Undervisningsminister Tina Nedergaard var den 1. februar 2011 i åbent samråd om mulighederne for folkeskoleelever og elever på ungdomsuddannelserne for at modtage it-hjælpemidler.

"Ministeren bedes redegøre for, hvordan det går med at følge op på Uddannelsesudvalgets beretning over B 33, 2009-10, om at styrke mulighederne for ordblinde folkeskoleelever og elever på ungdomsuddannelserne for at modtage it-rygsæk."

I "Læseløftet" stilles også forslag om at indskærpe kravene til kommunerne for at forbedre elevernes læsefærdigheder i 2. klasse ved at indføre et nationalt fastsat minimumsniveau for alderssvarende læsefærdigheder. Hvis eleverne på baggrund af en den nationale obligatorisk læsetest i efteråret i 2. klasse vurderes ikke at kunne forventes at læse sikkert og alderssvarende inden udgangen af 2. klasse, får kommunerne pligt til at iværksætte en intensiv opfølgende læseindsats baseret på fagligt anerkendte undervisningsmetoder.

Den aktuelle situation
• Den aktuelle situation er altså, at en del elever ikke har fået identificeret deres læsevanskeligheder ved overgangen fra folkeskole til videre uddannelse. Der er også elever med vanskeligheder i indskolingen, som ikke opdages i tide. Det tager vi selvfølgelig også ansvar for at gøre noget ved.

• For at afhjælpe problemet med lange sagsbehandlingstider har styrelsen
iværksat en række initiativer, jævnfør også mit svar på udvalgets spørgsmål 195 (alm. del). Initiativerne omfatter automatiseret genbevilling af visse typer af støtteformer, hvor der ikke kræves en fornyet stillingtagen til støttebehovet. Herudover er det andre former for it-forbedringer samt analyser og omlægning af arbejdsgange, der kan effektivisere sagsbehandlingen yderligere. 
Kilde: UVM

Nu spørger jeg bare: Kommunerne har fået det ansvar for at sørge for at et ordblind barn får hjælp. Men den aktualle situation er at kommunerne ikke identificere disse børn, og nu skal der udvikles "test".  Mit barn er tested med tests som udmærket kan bruges og som er udviklet ... tests som vi dengang inden alle strukturændringer brugt i amterne.

Hvis nu kommunerne ikke ENDNU identificere børnene, hvordan går det så med at sørge for de børn får hjælp? Jeg har kendskab til sager hvor ordblindebladet igennem flere år beretter at der stor problemer! Hvordan sikres det at forældrene får adgang til hjælp til deres børn? Hvor mange børn er identificeret men står uden klage muligheder eller uden hjælp? Hvad er problemet ... uvidenhed, kompetance mangel, økonomien?

ER det ikke på tide at UVM fastsætter en basis IT-Rygsæk med til eller fravælg muligheder? Dvs. inkludere smartphones, PCer, adgang til NOTA og materiale databasen, læse støtte VED uddannede personale ... faktisk giver skoleledere en grundigt vejledning i hvad et ordblinde barn har brug for af hjælp?

Hvad har UVM opnået i det år der er gået. Så vanskeligt er det da ikke for alt er jo beskrevet på www.dvo.dk en side som nedlægges og omskrives. Trist at så meget viden tabes hver gang "nogen" skal ændrer strukturen!

FAKTISK er det endnu værre at se voksne har muligheder for at få hjælp, mens skolebørn skal klare sig selv. Hvem kan gennemskue at der faktisk er et process som er ugennemskuelig svært for forældrene at komme igennem for at få det fornøden hjælp?

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.