torsdag den 26. januar 2012

Underydelse - hvordan ser det ud?


• Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet
• Stor generel viden
• Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
• Fungerer ikke i gruppesammenhæng
• Dårlig motivation
• Ønsker ikke at involvere sig mister interessen hurtigt kan ikke koncentrere sig i lang tid
• Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt lektier laves ikke færdige
• Fastlåst tankegang
• Tilbagetrukken i klassesammenhæng
• Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting
• Ingen ambitioner.
• Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning
• Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern
• Utålmodig og kritisk over for andre, er anderledes, skaber problemer med kammeraterne
• Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
• Sarkastisk grænsende til det grusomme
• Bryder sig ikke om rutiner, opgaver og keder sig let
• Stædig, vil ikke ændre retning
• Interesseret i et enkelt, snævert afgrænset felt
• Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
• Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.
• Svært ved at tilpasse sig omgivelserne
• Viser sjældent interesse for skolearbejdet
• Keder sig helt klart
• Rastløse, uopmærksomme og dagdrømmende
• Opslugte af deres egen indre verden
• Krænkende og utålmodige over for langsomme kammerater
• Har ofte ældre venner
• Selvkritiske
• Dårlige relationer til kammerater og lærere
• Følelsesmæssigt ustabile
• Selvretfærdige set udefra
• Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
• Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet;
• vil gøre tingene “ på deres egen måde”
• Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet;
• Virker tvære, samarbejdsvillige eller apatiske
• Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
• Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
• Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
• Tilbagetrukne; uvillige til at deltage i gruppearbejder;
• Ser ud til at foretrække deres eget selskab
 3. klasse to beskrivelser fra lærene og SFO:

Barnet er tilbageholdende og virker tit ked af det når hun kommer i skole, og kommer tit for sent, virker mange gange ked af det.

Hun er fint integreret i pigegruppen, men har tit haft ”uoverstemmelse” med en pige fra klassen. Konflikterne er hun god til at løse, og de bliver venner igen.

I undervisningen virker hun ofte lidt fjern og ukoncentreret. Hun når derfor ikke altid så meget af det skriftlige arbejde. Dog bedømmes hun dygtig og omhyggelig, såvel mundtligt og skriftligt

SFO beskriver hende som trist og træt. Hun har meget brug for voksen kontakt når hun kommer fra skole, hun vil gerne have en lille sludder med en voksen for sig selv. Hun bliver også ked af det hvis hun selv må gå hjem fra skolen.

Derefter kan hu fint deltage i en leg med andre fra klassen. Er der ikke andre fra klassen kan hun fint selv sidde og tegne eller spille spil med en voksen. Hun er ikke pågående eller plagende overfor andre børn for at deltage i en leg. Hun deltager ikke gerne i aktive fysiske leg men gerne rolige lege.

Når hun er i konflikt med en anden pige fra klassen, som gerne kan være en ”bagetel”, bliver hun meget ulykkeligt og meget svær at trøste. De bliver sat sammen til at snakke om problemet og resten af dagen går uden problemer.




4. klasse beskriver lærene og SFO:

At hun har tiltagende koncentrations og skrive problemer. F.eks begynder hun at stave ord forkert hun kun stave i 1. klasse. Hun beskrives som ikke at være deltagende i klassen som senere vender sig til at når hun spørges, så kender hun svarene. Kan meget mere mundtligt end skriftligt. Går mere og mere op i fag som håndarbejde, billedkunst.

Laver ikke lektier, holder op med at læse til frilæsning. Tænker meget over tingene - læser avis når ingen kigger! Elsker det ny SFO, og elsker det så meget at hun vil i SFO hurtigst muligt, bare hun ikke skal til undervisningen.

Har en bedste veninde, er ikke populær blandt alle de andre børn - men heller ikke uvenner med de andre. Vil gøre meget for venner - ikke skille sig ud, være som de andre! Får ros fordi hun er sød, glad og venlig.

Løsning:

Lidt fagstof når barnet TRIVES

Forslag til menneskelige alternativer

• HUSK højt begavede børn har lige såmeget brug for anerkendelse og succesoplevelser som alle andre børn
• giv dem plads til fordybelse og selvstændighed
• begrund med saglig argumentation for relevante ting – og stå fast!!
• accepter disse børn IKKE behøver repetere!
• hav overensstemmelse mellem dit kropssprog og talte sprog – ingen vaklen
• hvis du ikke bryder dig specielt om barnet, så vær professionel overfor det! De opdager helt sikkert, hvis du prøver at lade som om, du kan lide dem. Dette finder de uretfærdigt –og så mister de respekten for dig
• du skal ”turde” dem. Deres ”grænsesøgning” virker så meget mere ekstrem, fordi de er så stærke både verbalt og tit også i deres personlighed og temperament. Men inderst inde er de altså kun børn – og de har mindst lige så meget (hvis ikke mere) brug for struktur, tryghed og følelsen af at kunne se op til nogen, som kan hjælpe en, hvis man er bange eller usikker, som alle andre!!
• HUSK ”just don´t hinder them” citat: Henry Tirri, Nokia



En aktuel oplevelse:

Ser jeg tilbage fik hun en ubrugelig individuel undervisningsplan, der var lavet 12. Nov 2007. Klasselæren havde ikke erfaring nok, skolelederen bremsede for PPRs forslag. Jeg har ikke fået mere at vide om ”individualiteten” af hendes undervisning. Skolen nægtede at tale om dette. Med følge at:
Min datter kedede sig meget igennem hendes skoletid! Hun kedede sig så meget at hendes 4. klasses lærer troede at hun var "under gennemsnits begavede"! Som lærerne beskrev hende, sådan mobbede de andre børn hende også f. eks. blev hun kaldt fjern ... havde lærerne snakket om det foran de andre børn?

Hendes WISC test viste at hun lå 2-3 år foran hendes jævnaldrende, hvis man "tilbageregner" hendes IQ ved at finde barnets mentale alder regnet ud vha. barnets IQ! Intelligenskvotienten eller IQ, er en tal hvor ens IQ er beregnet som forholdet mellem barnets mentale alder (MA) og kronologisk alder (KA). Dvs. med lidt omregning så kan man argumentere at barnets mentale alder stiger i takt med at barnets IQ stiger ... hvis man er til matematik kan en lille udregning fremvise min påstand.

Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bedt om at hun skulle sprænge et klassetrin, slet ikke at PPR ikke tilbyde det som løsning. Måske var jeg så optaget i alt det daglige kaos med et barn i mistrivsel at jeg ikke kun finde en løsning. Jeg forstår ikke at PPR skulle fra januar 2007 til juni 2008, kunne medvirke at et barn tydeligvis miste lysten til at gå i skolen. Det er trods alt skole og PPR som har mere erfaring end forældrene i et barns skolegang. Faktisk forgik det så grælt at ser jeg tilbage forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke bare rejst med hende – men i situationen kunne jeg ikke se hvor grælt det var.

Hun fik svarende til ingen undervisnings differentiering!
Til vores forældremøde forklarede hendes dansk lærer en del vedr. ”metoder omkring gruppering af børn”, ”opgavefordeling” osv. Min datter forklarede at alle får det samme opgaver, og at børnene selv vælger hvem de vil være sammen med. Alt dette forstået jeg ikke helt.

F.eks. fik hun en 6. klasses engelsk bog, da hun var i 4. klasse. Bogen var ubrugeligt da det er en bog der skal bruges sammen med en arbejdsbog!  Vi måtte ikke få opgave bogen, jeg tilbudt at selv tage en kopi for at aflaste læren.
 

F.eks allerede i 3. klasse var hun på højeste niveau i diktat, faktisk allerede lige efter skoleåret startede, i november. Det var nogenlunde det samme dikat de fik i 4. klasse, knap et år senere. Nu lavede hun en del fejl i den – fejl som jeg tilskriver underydelse! Dels keder hun sig og dels pga. at hun bytter bogstaver om – noget som tyder på at hun ikke koncentrer sig. Faktisk kunne hun ikke stave ord hun raskvæk stavede i 1. klasse.



F. eks. Til vores sidste forældremøde i 3. klasse aftalt læren at hun evalueres ift. hendes matematik, – jeg fik jeg ingen tilbagemelding. Faktisk skulle der gå 3 år mere før vi finder ud af at hun ligger flere år foran jævnaldrende, men hun skulle læse en bog i matematik timerne var løsningen så længe at hun næsten ikke kun huske hvad hun havde lært.

Matematik blev differentiereti 3. og 4. klasse. Til mødet med PPR blev der bedt om at give hende det på en skånsomt måde da hun ikke ønskede at de andre ser hun får noget "ekstra". Jeg anede ikke andet end at min datter fik knald pink ark med ekstra matematik. Hun var rædselsslagen for at få opgaverne, og bang for at blive mobbet med dem. Værst var da jeg så at mange af det ark hun havde fået, idet læren forbud hendes at tage dem med hjem, så var alle ark hun også lavet året før! Så ikke underligt at barnet mente at de opgaver ikke var inspirerende.
I hendes 4. skoleår har jeg ofte skullet i skole for at skrive hendes lektier ned, da hun ikke selv fik dette gjort. Jeg har siden 2. klasse bedt om hjælp mhp. lektier der ikke skrives ned og sedler der ikke kommer hjem for at hun kunne få lidt struktur på dette. Ingen kunne hjælp hende, så hun fik ingen brugbare teknikker, men heldigvis læste hun brevene - så jeg fik beskerne. I dag ved jeg at hendes breve blev smidt ud som led af mobning. Jeg ved også at hun som mange andre børn med særlig forudsætninger har store problemer med at holde styr på løse ark.

Herudover venter jeg siden april 2007, at hun udredes for dysgrafi – noget som PPR havde lovet mig vil finde sted i august 2007, igen i 2010 kom vi så langt at klasselæren sat ord på det og læsekonsulenten var enig men hjælp udebliver - vi blev aldrig indkaldt eller givet en handleplan. Nu er der gået 2 år mere. Hun skriver som et ordblind barn, men har ellers ikke problemer med at tegne osv. Det er et problem vi har i vores familie og som ofte ses ved børn med særlige forudsætninger.

 

Kendetegn på børn med særlige forudsætninger

• Bevidst og årvågen gennem barndommen.
• Opmærksom på mange fænomener.
• Højt aktivitetsniveau.
• Lille søvnbehov.
• Avanceret udvikling.
• Ivrigt observerende.
• Ekstremt nysgerrig.
• God hukommelse.
• Tidligt og veludviklet ordforråd.
• Lærer hurtigt.
• Kan tænke og ræsonnere abstrakt.
• Følsom.
• Perfektionist.
• Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder. 

Kilde:HELP - OUR CHILD IS GIFTED


Definition af underydelse:


Hvorfor skal vi vide hvem "de begavede underydere" i en klasseværelse er?

• Da det er afhængig af hvilke definition af underydelse vi vælger om "den begavede underyder" anerkendes/ spottes. Denne genkendelse er afgørende for om eleven så vil få en passende undervisningsprioritering.

• Når begavede underydere er anerkendt, vil lærernes forventninger til disse studerende ofte flyttes opad. Forskning antyder at bedre akademiske resultater fås fra disse elever som lærenes forventninger til dem øges.


Det er derfor afgørende, at akademisk underydende begavede studerende er anerkendt. Passende definitioner er afgørende for denne proces.


Almindeligt anvendte definitioner


• Generelt kan det siges, underydelse er almindeligt anerkendt som en uoverensstemmelse mellem
potentiale og resultater (Reis & McCoach, 2000).

• Underydelse er simpelthen defineredede der hvor elevens resultater bedømmes til at være betydeligt under det niveau der forventes i skolen, baseret på visse pålidelige beviser for at der foreligger potentiale for højere præstation(Whitmore, 1987, s. 1).


Underydelse er almindeligt anerkendt som en væsentlig forskel mellem potentiale og ydeevne.


>Usynlige< underydere

Men der er problemer med definitioner af underydelse præsenteret ovenfor.

• Hvordan kan vi effektivt bestemme potentialet for højere præstation?

• Hvad med børn som ikke præstere i en IQ test eller andre normalt pålidelige screenings metoder?
For nogle underydere, er det de samme faktører der påvirker resultater i klasseværelset som påvirker deres resultater er under begavede screening processer, såsom ved en IQ test.

• Derfor et dilemma: Underydelse ift. potentielle akademiske præstationer både i klasseværelset
og gennem testning vil ikke resultere i at barnet er identificeret som en begavet akademiske underyder hvis disse almindeligt anvendte definitioner følges. Vi har således brug for en metode til at tage højde for sådanne elever og dermed anerkende denne form for vanskeligheder i form at svært-at-detektere underydelse.


Disse elever er »usynlige« underydere (Chaffey, Bailey & vinmarkerne, 2003). Kendetegnene for dem er at de underyder både i klasseværelset og ved almindeligt anvendte tegn på særlige begavelse.


"Usynlige" begavede underydere findes i alle lag af samfundet, men de er mere tilbøjelige til at være fundet i kulturelt mangfoldigt og lav præsenterede kulturelle grupper. Usynlige underydere er blevet beskrevet som "skygger i tåge '. Det svag "glimter" af deres høje akademiske potentiale bliver synlige fra tid til anden, men det er yderst vanskeligt at identificere dem med sikkerhed.

Typer af underydere:

Lav akademisk selvstændighed
Underjordiske eller maskerede elever dem som skal vælge mellem "gruppe accept" og "præstation".
Twice-exceptional eller 2e
Perfektionisme
Kedsomhed
Visuel-spatial elever
Metacognition (bevidsthed om dine tanke processer herunder det mand ved om ens kognitive evner og kontol over ens kognitive evner)
Vellykket elev som er drevet udefra lærer accept
Udfordrende elev
Dropouts



Arbejde med den begavede underyder ift. typen:


Problem Løsning Forbudt

Selvstændighed

• Mestring: Begynd på et lavere niveau end elevens potentiale ser ud til at være på.
• Giv akademiske rollemodeller eleven kan forholde sig til.
• Fastholde høje forventninger selv når den studerende virker "frakoblet". Din høje forventninger er afgørende.
• Erkende, at disse studerende vil give op hurtigt og har brug for din støtte til at mestre opgaven.
• Giv ydeevne feedback og ros som følgende af mestring.

• Giv ikke op, selv når den studerende nægter til at deltage. Giv alle trin i aktiviteten for kunne mestre opgaven.
• Start ikke disse elever på niveauer som passer til deres potentiale.
• Giv aldrig ufortjent ros.
Underjordiske eller maskerede elever
(dem som skal vælge mellem "gruppe accept" og "præstation")

• Inkludere familien i undervisnings process (Sylvia Rimmʼs
TRIFOCAL Model)
• Fremme en kultur af accept af akademiske præstationer som en positiv ting.
• Giv rollemodeller, der opnår akademisk såvel som i fysiske eller kreative områder, såsom sport eller kunst.
• Giv begavede elever mentorer og rådgivning for at hjælpe dem forstå deres begavelse.
• Forstå, at mange udsatte studerende kommer fra et samfund hvor en gruppe press dilemma om præstation eksistere.

• Lad ikke den studerende skiller sig ud når en underground dilemma er indlysende.
• Fremhæve ikke resultater i ikke akademiske områder på bekostning af akademiske resultater.
• Du kan ikke løse problemet ved at adskille individer fra deres samfund eller peers.

Indlærings Problemer

• Vær opmærksom på, at indlærings problemer kan maskere særlige begavelse og talent.
• Få eleven vurderet for indlæringsproblemer hvis du har mistanke om at de er særligt begavede og de underyder uden indlysende grund.
• Tæt samarbejde med deres forældre om eleven og hvordan man optimere deres læringsresultater.
• Indhente rådgivning om den bedste måde at lette elevens læring.
• Vis den studerende, at du holder høj forventninger for hans skolegang.
• Hjælp de studerende klassekammerater til forstå problemet.

• Tag ikke elevens evner som selvfølge.
Perfektionisme
• erkende, at perfektionisme har meget positive resultater og er kun et problem, når det fører til at en elev ikke kan sætte pris på egne kompetence eller føler sig utilstrækkelige.
• Lad eleven opleve fejl/svigt på en måde, som er ikke-truende, fx i nogle ikke-akademiske aktiviteter.
• Lad eleven eksperimentere og behandle mislykkede resultater som en lærerig oplevelse.
• Lad elev engagere sig i opgaver, der kun kan ske i små trin, fx at lære at spille en musik instrument.
• Brug bibliotherapy (se nedenfor) til at hjælpe eleverne med at vokse i en socioemotional forstand og til at blive klar
over at andre særlig begavede mennesker eksisterer og at de har lignende udfordringer.
Bibliotherapy går ud på at anvende karakterne fa en bog og at give elever mulighed for at sammenligne sig selv med andre som har haft lignede følelser, problemer og erfaringer. Det bruges som et middel til at eleven får indsigt i konsekvenser samt deres egen adfærd. Colangelo (2003).

Forvent ikke for meget af elven bare fordi hun/han er særligt begavet.

Kedsomhed

• Elever kan hævde at kede sig som en maske for at skjule en frygt for fiasko.
• Mangel på engagement eller dårlig adfærd kan reflektere ægte kedsomhed.
• I usynlige underydere kan kedsomhed kan nemt blive fejlfortolket som dårlig opførsel pga. deres ikke -
akademiske potentiale. Undersøg sagen nærmere.
• Giv opgaver som matcher elevens egne niveau.
• Brug åbne opgaver, der tillader eleven til at udvide sig.
• Lad eleven vælge sin egen områder af særlig interesse.

Forvent ikke entusiasme fra eleven hvis han har mestret opgaven længe siden.

Visual-spatial
(VS) learners
www.gifteddevelopment.com

• Erkende at de elever lære udefra helhedssynsvinkel og ikke trin for trin.
• Indse, at de fleste uddannelsesinstitutioner andvender en trinvis tilgang, og dermed hæmmes den VS
elev og øger sandsynligheden for, underydelse.
• Etablerer tæt samarbejde med elevens forældre.
• Hjælp eleven til at indse, at hun er helt normal, men har en anden læringsstilstil.
• Gruppe VS elever sammen, hvor muligt.
• Brug hands-on og visuelle tilgange.
• Brug computere.
• Giv opgaver, der kræver kreativitet.

• Brug ikke tabel træning og "drill"
• Test under tidspress er ikke gavnligt og giver ugyldige resultater.
• Stress ikke elevens svaghedes såsom dårlig håndskrift.



En anden tilgang:

Findes her: Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988 og du skal lidt over halvvejs for at finde en overskueligt tabel. Artiklen er sat op i en matrix med følgende overskrifter mod det adfærd der udvises af typer af særligt begavede børn. En udfyldt matrix kan ses i den ovennævnte artikel.



Følelser og holdninger

Adfærd

Behov

Voksne & "peers" opfattelser af type

Identifikation

Støtte i hjemmet

Støtte i skolen
Type I
Den vellykkede
Type II
Udfordrende
Type III
De Underjordiske
Type IV
Den Udfald
Type V
Dobbelt-mærket
TYPE VI
De autonome lærende


Denne matrix vil være nyttigt i en række forskellige måder. En anvendelse som et redskab til inservicing pædagoger om begavede og talentfulde børn og unge i almindelighed og om differentieret sociale og følelsesmæssige behov på det bestemte typer i særdeleshed. Modellen kan også bruges som et pædagogisk redskab med henblik på at udvide de studerendes bevidsthed om og forståelse af betydningen af giftedness og den indvirkning de har på deres læring og relationer. "

Modellen kan også fungere som et teoretisk grundlag for empirisk forskning inden for definitionen, identifikation, uddannelsesmæssige planlægning, rådgivning, og barnets udvikling. Ved at se nærmere på problemet og følelser af begavede og talentfulde unge, bedre uddannelses-programmering kan udvikles til at opfylde deres forskelligartede behov.



Kilder:


Helping the Child og Exceptional Ability”, Susan Leyden 1985.

“Teaching Bright Pupils”, Nottingham University Scool of Education.

“Begavede børn i skolen - duelighedens dilemma” Gunilla Wahlström.

“På det jævne og i det himmelblå - talenter i skolen” Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen.

Betts, G. T., & Neihart, M. (1988). Profi le of the gifted and talented. Gifted Child Quarterly, 32 (2), 447-452.

Reis, S. M., & McCoach, D. B. (2000). The underachievement of gifted students: What do we know and where do we go?
Gifted Child Quarterly, 44 (3), 152-170.

De særligt begavede elever i folkeskolen af Pernille Buch som word fil

Skolens møde med elever med særlige forudsætnigner af Ole Kyed som pdf.

Understanding Underachievement in Gifted Students

Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988

Tina Refning www.matriarq.dk

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.