mandag den 27. februar 2012

Asynkronitet ...





I går var jeg til et foredrag om Asynkron Udvikling. Det er del af nogle foredrag som gives den sidste søndag om måneden i Odense på SDU. Det som var vildt at "se" det er basale ting vi alle mangler i vores børneopdragelse som skaber problemerne når det handler om højt begavede børn. En gang om måneden tages der en emne op hvor forældrer kommer i grupper udefra deres børns alder dvs. har du flere børn kan jeg klart anbefale at du deltager i flere grupper da stoffet er differentieret jvf. børnenes alder!

Som forældre til børn fra denne børnegruppe er vores referanceramme jo ikke det samme som andres! Og Tina Refning sat det op i en meget forståeligt model hvor hun synliggjorde barnets mentale alder vs barnets psykodynamiske alder vs barnets kronologiske alder. Som forklarede effekten af barnets medfødt tendens til asynkronitet! Og derfra gav hun gode redskaber for at vi forældre kunne "arbejde med" og "undgå" ganske almindelige fælder.

Jeg kan egentligt godt forstå hvordan det hele bliver til, og endnu bedre hvordan lærer og pædagoger må have svært ved at forstå et asynkron barn især når det konfronteres med en af det ududreagerende af slagsen, eller ser det barn der tilpasse og indordne sig i alle situationer. Især når det handler om et højt begavet barn der kan snak sig ud af alt, imens handlinger ligner den af et barn som er meget yngre. For at forældrene så kommer og kræver særlig hensyn som ikke er ting der normal ville bruges!

Nu tænker jeg f eks. hvis et barn ikke "tidligt nok" hjælpes med spisning, skrivning, læsning er det derfor de spilder på deres tøj noget senere end andre, ikke kan skrive eller læse - fordi motivations eller vinduet er misset? Eller fordi metoderne skal være andre idet motorikken ikke helt er vokset med?

Er det helt tilfældigt at vi ender der, hvor vi ender med et barn der er skrop umuligt, eller som bare kræver mere indtil basale ting er sat i system? Og for at det ikke skal gøres mere pløret - hvad nu med indlæringsproblemer? Og at vi forældre og lærer faktisk gøre lige det modsatte som forværrer situationen når barnet er ulykkelig!

Jeg vil prøve at forklar med et eksempel

Engang sad jeg i en cafe i Århus. Jeg glemmer aldrig situationen for der var en mor der krævede hendes lille barn skulle bruge kniv og gaffel ... jeg måbede, mere fordi min kammerat jeg var sammen med stirrede og blev noget utilfreds ... og tænkt stakkels barn ... han er skam kun en baby! Men set i bagspejlet, i dag 10 år senere hvor jeg husker situationen igen, så havde jeg jo gjort præcis det samme dengang med mine børn! Men, der sad jeg og glemt lykkelig min egne handlinger, og dømt en anden! Kort og godt jeg sad der og dømt hende, udefra det  min omgivelser forventede af mig, imens jeg selv lært min børn, i det samme tidspunkt derhjemme at de skulle bruge en ske/gaffel/kniv!

Beviserne for min handlinger fik jeg da vuggestuen sent mig det billede brugt ovenover - der var min dreng bare et år gammel ... og det tog pædagogen, fordi mit barn gjor noget vildt mærkværdig: Han var et år og spist med en ske! Det havde hun aldrig oplevet før ...  selv om nogle børn kan bruge spiseredskaber allerede fra de er 13 måneder gammel, så bruger fleste børn dem ved 1½ års alder! Det er derfra alment at børn først kan holde deres spiseredskaber som voksne når de er 4 år gammel og dermed er de klar at lære noget af Emma Gads spisevaner. Det siger børneopdragelses bøger om milepæle i hvert tilfælde! Men hvad så med dem der kan holde en kniv og gaffel som 2 årige? Skal de så ikke spise pænt før de er 4 år gammel? Se det er jo noget der kan tænkes over hvis man har tid til dette ...


Da denne mor rettede på hendes dreng tog hun et magtkamp op med et knap to årige barn over at hans skulle bruge hans kniv og gaffel og jeg gloet på hende! Jeg synes hun var alt for hård ved ham, han var sådan en bitte pus.

Det jeg ikke huskede denne dag var da jeg som barn var på familiebesøg hvor vi skulle besøge lidt af min mors barndom. Vi skulle spise hos en ældre ægtepar som var naboer til min bedsteforældres gård, og min mor gav mig verdens største skideballe inden vi ankom for at jeg under ingen omstændigheder måtte bede om en "kniv" for i deres hus fik alle børn en ske og gaffel, og måtte ikke spise med en kniv - for sådan var englænder! Englænder er en sær folk tænkte jeg så.

Hah ... tænk jeg troede i årevis der var årsagen! Men i dag ser jeg min mor vidste jo godt at jeg ville være noget af en røver! Men gjor hun mig en bjørnetjeneste, eller sig selv? Ville hun ikke havde kommet længere med at fortælle mig det på en anden måde hvor jeg så ikke med min umøden adfærd nægtede at spise med en gaffel og ske da jeg ikke var en baby mere? Damen behandlede mig resten af vores ferie som det mest uopdragen unge hun nogensinde havde set - og jeg fik en del kritik. Og min mor fik sikkert en del lektioner da damen fra en gammel skolelærer der havde min mor som barn :)

Se, det er en svær balance at bestemme over et barn!

Når forældrene skal lære at stå på begge ben uden at selv har fundet deres egne ben, eller hvis de har fundet deres egne ben så kan det være at de er plantet så godt at rammerne for børneopdragelse er sat for hårdt op! Så skal de også tilpasse alm. børneopdragelses rammer der ofte hvis man følger barnets alder strengente uden at tage hensyn til det asynkrone barn så bliver man helt fortvivlet af det!

Jeg er klar over jeg har skabt min asynkron barn ... og skulle jeg start forfra ville jeg i den grad sørge for at vide at et højt begavet 6 årige er 10 år i hovedet men "agere" som en 2 årige! Sikke en masse jeg vil være fri for at bruge energi på i dag! Men det redskaber jeg har i dag havde jeg jo ikke kunne opdrive dengang - og dog havde jeg haft min forældre i nærheden ville de meget let kompensere men så havde jeg nok ment at de blander sig for meget ... sådan er der så meget.

Jeg spørger bare: Nu hvor spykologen skrev det som problem HVORFOR er det overset når vi taler om mit barns adfærd og behov - hvordan, hvorfor bliver kommunen VED med at lede efter omsorgsvigt uden virkning. Hvad skal jeg gøre for at de fremhæver Psykologens (DERES EGNE PPR) og indser at vi har noget som ikke er så kendt der skal afhjælpes ... og hvad med at lytte til det få fagpersoner der arbejder med området. Jeg spår at her havde vores histori sparede flere millioner og tjent kassen fremfor arbejdsløshed grunded tabt uddannelse!

tirsdag den 21. februar 2012

Diktaturstyre eller Skolezappere? Hvor er barnet i alt dette ...





"Skolezapperne har ofte også sociale problemer, og dem løser man ikke ved at begrænse det frie skolevalg. Men der skal skærpet fokus på, at hvis man oplever skolezappere, så skal de sociale myndigheder inddrages", siger Christine Antorin.

Hun peger på, at der allerede inden for den nuværende lovgivning er muligheder for at stoppe skolezappere - blandt andet via underretninger til de sociale myndigheder. Kilde: Det frie skolevalg bliver permanent
 
Nu har jeg to gange oplevet hvordan to forskellige kommuner VÆLGER i deres arbejde som det sociale myndigheder at undlade at beskrive det barnet reelle problemer barnet har i SKOLEN

F. eks. ordblindhed som har stor konsekvenser især i disse spare tider hvor børn kan stå uden undersøgelser og/eller hjælpemidler! Imens alle tror barnet får alt muligt gratis for det snakker alle om - hvor mange er klar over at det tager to år inden barnet udredes for ordblindhed og en yderlige 2 til mange år før barnet har hjælpemidler? Hvor mange er klar over at klagen tager flere år og at det afhænger af om der forligger en afgørelse - noget som visse kommuner udmærket undgår?

DESVÆRRE ... er det jo ifølge Kommunen Skolelederens opgave at sørge for  barnet får støtte ... men den samme Skoleleder underretter Kommunen om at forældrene er "umulige" når tingene ikke fungere. I samarbejde, fremfor at håndtere barnets handicap, speciale behov eller differentiering begynder kommunen så det uendelige cirkus med at udrede familien og som jeg ser det ender det faktisk med at barnet kommer på VUC før der kan gøres noget! Det vil sige hvis forældrene ikke fældes inden da for et eller form for noget der kan betegnes som at tyder på at barnet er af dem der tilhører gruppen hvor forældrene vurderes til at have sociale problemer ...



Hvordan er det endeligt det går for forældre der underrettes om hvis de ikke i tide indser de skal gå uden at sige noget og finde en skoleleder der forstår barnets problemer ved jeg ikke med sikkerhed. Men jeg vil fortælle at det kan være meget farligt at sige noget hvis man ikke kan forsvare sig selv i rundbordssamtaler!
 

Når et barn eller en ung trænger til særlig støtte iværksætter kommunen en såkaldt paragraf-50-undersøgelse.

Undersøgelsen omfatter barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber.

Undersøgelsen skal endvidere afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket.

I undersøgelsen inddrages fagfolk, som allerede har viden om barnet eller den unges og familiens forhold. Dette kan eksempelvis være sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer eller lærere. Kilde: Paragraf-50-undersøgelse

Hvordan ved socialrådgiveren noget om effekten af ubehandlet ordblindhed? Hvordan hjælpes forældrene igennem sådan en undersøgelse hvis de fremfor at tilbydes hjælp står til anklagefor ikke at være kompetente? Hvordan kan det være at det er blevet så let for skolerne med UVMs støtte at fjerne fokus fra at indlæringsproblemer eller asynkronudvikling måske kræver en indsats af fagfolk der ved hvad der tales om fremfor eksperimentale forløb der reelt skader et barn?

Så den kloge forældre vil nok forti at barnet har brug for hjælp og at skolen ikke gøre deres bedste, følgerne er fatale skulle forældrene vælge at påpege der er et problem. Diktatur eksister jo ikke med alt det fritvalg omkring ... især når kommunen er den instans der skal klages over og klages til!




For hvad går mest ud over barnet?
- Forældre, der tøjler temperamentet og holder mund?
- Cirkusset?
- Eller ordblindheden?
Kilde: En "tavs" mor


Mere om at klage kan læses: Kan vi reelt klage over den undervisning vores børn får?

mandag den 20. februar 2012

Cyberskole - differentiation???









 




Inklusion? Hvordan skal det besluttes og tvinges igennem ...



Jeg bliver ikke så ofte ked af over at være ekskluderet når det angår skolegang og min børn, men i går var en af det dage hvor jeg virkeligt ikke kunne "begribe" hvor usaglig en mor som beskriver sig selv til at være højtbegavede, som har to velfungerende højtbegavede børn, som har et job osv. og selv betaler kunne tillade sig at give udtryk for at "dem der ikke fungere" må fejle et eller andet ... og så bekræfte sig selv i at hendes syn er ganske ok! Hertil tale nedladende om "skilsmisse forælder" der pludseligt havde behov for at få lidt mere friplads for at deres børn kunne beholde pladsen på "hendes børns skole".

Hvad sker der for mennesker, normal eller højt begavede at sortere børn fra i "dem der fejler noget, væk med dem"? Eller direkte "pålægge" andre økonomiske vilkår de selv vælger - deres valg er ikke det samme som at andre har det samme mulighed!

Hvordan kan debatten omkring dette være sagligt hvis det er tilladt at have sådan et menneskesyn og hvordan skulle "inklusions begrebet" nogensinde indføres med forældre der agere sådan? Folkeskolen er måske ikke klar over det men alle med økonomien til dette forsvinder ... denne mor havde i hvert tilfælde givet mig et klart indblik i hvad hendes syn på sagen var!

Jeg må sige jeg forstår udmærket det jeg læste i artiklen her til morgen:

"Men vi bliver provokerede af, at debatten ikke foregår på et sagligt nivaeu med udgangspunkt i den viden om højtbegavede børn, som burde ligge til grund for diskussionen. Vi mangler en skelnen mellem de almindeligt velbegavede og velfungerende børn og de højt begavede børn, der kan være socialt dårligt fungerende, ude af balance og bestemt ikke kan betegnes som rollemodeller, siger Poul Jørgensen." Kilde: Forældre til klogt barn har opgivet folkeskolen


Men hvordan kan "vi forældre med det oversete børn" der har et behov som ikke opfyldes, få lov til at sige fra? Hvordan er det at debatten på et eller andet usaglig måde afvist af over 90% med børn der ikke har det samme behov - hvad ved de egentligt om det vi siger? Frit skolevalg ... har alle børn den mulighed?

Når ejg endevidere læser en artikel som "Forældre er parate til at drøfte, om det frie skolevalg skal begrænses, som uddannelsesministeren lægger op til" gruer jeg for det som Skole og Forældre påpeger hvor der anerkender det som et problem, at ressourcestærke elever i dag samles på bestemte skoler, mens ressourcesvage børn går på andre skoler.

Hvad skal der til for at vi kan kom frem til at børn med særlig forudsætninger aka højt begavede børn med eller uden en diagnose ikke fravælger folkeskolen, at kommunerne og UVM forstår, hvor vigtigt det er for disse børns udvikling at være på en folkeskole der tager hensyn til dem - ikke efter fler år med mistrivsel men som gruppe?

Hvad skal der til for at Christine Antorini, som i Kristeligt Dagblad lufter tanken om at ændre det frie skolevalg indser børn flygter fra skole til skole i håb om inklusion?

Jeg vil snarest indkalde partierne bag folkeskoleforliget til drøftelser om, hvordan vi kan se på reglerne for frit skolevalg. Målet er, at kommunerne får nogle bedre redskaber til at sortere eleverne, så vi undgår en øget opdeling i folkeskolen. Kilde: Forældre: Måske kan fritskolevalg begrænses?

Jeg håber at hun har tænkt at fjerne det tvang som kommunerne tillader sig og indføre klarere regler for at det er kommunernes opgave at sørge for undervisningsdifferentiering - gad vide om hun kunne have mod nok til at samle klasser med højt begavede elever i flere kommuner fremfor at disse børn skal nøjes med 2 timer efter skoletid? Ingen normal lærer har ressourcer til at differentiere for enkelte børn, derfor ender disse børn kasseret og glemt indtil de markere sig ... og koster knaster i AKT, OBS-klasser, Heldagsskoler, øget fravær, skoleskift ... socialrådgivere der griber til udredninger af familien.

Se på hvordan UVM selv havde set i 2009 at specialskoler for højt begavede kan være en løsning - træd varsomt at disse børn har brug for "profesionele" til at sætte opgaven igang. Måske er det meningen at en indkaldelse af partierne bag folkeskoleforliget igen bekræfter sig i at alt er i det skønneste orden - det er frit skolevalg som skaber problemet.

Hvad skal der til for at fortælle at det er nøjagtigt der hvor problemet ligger: Fritskolevalg der tilbyder det samme fra skole til skole er faktisk grundproblemet! Forældre har brug for at kunne fritvælge mellem tilbud der reelt er skræddersyet omkring det enkelt barns behov ... her kan man med fornuft kigge på at diverse handicap ikke vælger børn der er af rige eller fattige forældre. Ligesom højt begavede børn ofte har rige og fattige forældre, men kun nogle af dem får ekstra udfordringer pengene kan købe ... her er der pange at spare og børn der kan igen lokkes tilbage til folkeskole, for privatskoler har faktisk hellere ej et tilbud til denne børnegruppe.

søndag den 12. februar 2012

Trinmål: Hvad betyder det egentligt???

Nu har jeg længe gået og spekuleret over hvad det der trinmål endeligt omfatter. I dag var så dagen jeg fandt det og så er jeg dybt rystet! Trinmålene er i for sig fine nok ... det er ikke det ... men hvad min børn har brug for at læse dvs. min ordblind dreng kan ikke fastholdes på det tekster "der er for hans klassetrin" ... og det han lytter til er sat til at være til 9. klassestrin. Jeg praler bestemt ikke, men forstår hvorfor jeg ikke kan finde passende "stof" til ham! Og hvorfor min datter ikke gider det hun skal læse i skolen.



Denne følgende tabel findes i den faghæfte Fælles Mål 2009 - Dansk Faghæfte 1 som kan "købes" ved UVM. Jeg vælger her at bruge en kopi af tabellen for at vise:

- hvad det er jeg mener
- for at andre kan se det ikke er pjat jeg taler om
- og for at jeg selv kan bedre forklar "hvad" jeg mener til hans lærer.

Han hyggede sig med "Hobitten" og det var uafbrudt. Efterfølgende så vi den gammel tegnefilm på engelsk på youtube og han kunne fortælle hvor forskellen er mellem filmen og bogen var ... nu vil jeg teste ham mhp. "forståelsen" af bogen men det er svært fordi han har jo ikke "lært" at analysere, osv. Rent faktuelt har han forstået bogen ... hvordan analyseres den så når han ikke har lært om den slags?

Prøv at se tabellen ... hans lyttestof er på efter 9. klasse og hans læsning er vel og mærke langt bagud ift. jævnaldrende børn. Datteren har også det samme problem.

Men værst af alt er at finde bøger med et "passende" sværhedsgrad der også er passende for hans "emotionelle" udvikling. Alt for voksen/voldelig stof til et følsom 10 årige duer IKKE.



Så læsehastighed? Og alt det der som vi har svært med herhjemme pga. ordblindhed ...



mandag den 6. februar 2012

Legal costs for gifted/autism homeschooling family

Legal costs for gifted/autism homeschooling family: I guess the short story is that my ex-husband doesn't understand about special needs kids. He doesn't get that they are a) expensive, and b) you can't discipline them by

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.