mandag den 27. februar 2012

Asynkronitet ...





I går var jeg til et foredrag om Asynkron Udvikling. Det er del af nogle foredrag som gives den sidste søndag om måneden i Odense på SDU. Det som var vildt at "se" det er basale ting vi alle mangler i vores børneopdragelse som skaber problemerne når det handler om højt begavede børn. En gang om måneden tages der en emne op hvor forældrer kommer i grupper udefra deres børns alder dvs. har du flere børn kan jeg klart anbefale at du deltager i flere grupper da stoffet er differentieret jvf. børnenes alder!

Som forældre til børn fra denne børnegruppe er vores referanceramme jo ikke det samme som andres! Og Tina Refning sat det op i en meget forståeligt model hvor hun synliggjorde barnets mentale alder vs barnets psykodynamiske alder vs barnets kronologiske alder. Som forklarede effekten af barnets medfødt tendens til asynkronitet! Og derfra gav hun gode redskaber for at vi forældre kunne "arbejde med" og "undgå" ganske almindelige fælder.

Jeg kan egentligt godt forstå hvordan det hele bliver til, og endnu bedre hvordan lærer og pædagoger må have svært ved at forstå et asynkron barn især når det konfronteres med en af det ududreagerende af slagsen, eller ser det barn der tilpasse og indordne sig i alle situationer. Især når det handler om et højt begavet barn der kan snak sig ud af alt, imens handlinger ligner den af et barn som er meget yngre. For at forældrene så kommer og kræver særlig hensyn som ikke er ting der normal ville bruges!

Nu tænker jeg f eks. hvis et barn ikke "tidligt nok" hjælpes med spisning, skrivning, læsning er det derfor de spilder på deres tøj noget senere end andre, ikke kan skrive eller læse - fordi motivations eller vinduet er misset? Eller fordi metoderne skal være andre idet motorikken ikke helt er vokset med?

Er det helt tilfældigt at vi ender der, hvor vi ender med et barn der er skrop umuligt, eller som bare kræver mere indtil basale ting er sat i system? Og for at det ikke skal gøres mere pløret - hvad nu med indlæringsproblemer? Og at vi forældre og lærer faktisk gøre lige det modsatte som forværrer situationen når barnet er ulykkelig!

Jeg vil prøve at forklar med et eksempel

Engang sad jeg i en cafe i Århus. Jeg glemmer aldrig situationen for der var en mor der krævede hendes lille barn skulle bruge kniv og gaffel ... jeg måbede, mere fordi min kammerat jeg var sammen med stirrede og blev noget utilfreds ... og tænkt stakkels barn ... han er skam kun en baby! Men set i bagspejlet, i dag 10 år senere hvor jeg husker situationen igen, så havde jeg jo gjort præcis det samme dengang med mine børn! Men, der sad jeg og glemt lykkelig min egne handlinger, og dømt en anden! Kort og godt jeg sad der og dømt hende, udefra det  min omgivelser forventede af mig, imens jeg selv lært min børn, i det samme tidspunkt derhjemme at de skulle bruge en ske/gaffel/kniv!

Beviserne for min handlinger fik jeg da vuggestuen sent mig det billede brugt ovenover - der var min dreng bare et år gammel ... og det tog pædagogen, fordi mit barn gjor noget vildt mærkværdig: Han var et år og spist med en ske! Det havde hun aldrig oplevet før ...  selv om nogle børn kan bruge spiseredskaber allerede fra de er 13 måneder gammel, så bruger fleste børn dem ved 1½ års alder! Det er derfra alment at børn først kan holde deres spiseredskaber som voksne når de er 4 år gammel og dermed er de klar at lære noget af Emma Gads spisevaner. Det siger børneopdragelses bøger om milepæle i hvert tilfælde! Men hvad så med dem der kan holde en kniv og gaffel som 2 årige? Skal de så ikke spise pænt før de er 4 år gammel? Se det er jo noget der kan tænkes over hvis man har tid til dette ...


Da denne mor rettede på hendes dreng tog hun et magtkamp op med et knap to årige barn over at hans skulle bruge hans kniv og gaffel og jeg gloet på hende! Jeg synes hun var alt for hård ved ham, han var sådan en bitte pus.

Det jeg ikke huskede denne dag var da jeg som barn var på familiebesøg hvor vi skulle besøge lidt af min mors barndom. Vi skulle spise hos en ældre ægtepar som var naboer til min bedsteforældres gård, og min mor gav mig verdens største skideballe inden vi ankom for at jeg under ingen omstændigheder måtte bede om en "kniv" for i deres hus fik alle børn en ske og gaffel, og måtte ikke spise med en kniv - for sådan var englænder! Englænder er en sær folk tænkte jeg så.

Hah ... tænk jeg troede i årevis der var årsagen! Men i dag ser jeg min mor vidste jo godt at jeg ville være noget af en røver! Men gjor hun mig en bjørnetjeneste, eller sig selv? Ville hun ikke havde kommet længere med at fortælle mig det på en anden måde hvor jeg så ikke med min umøden adfærd nægtede at spise med en gaffel og ske da jeg ikke var en baby mere? Damen behandlede mig resten af vores ferie som det mest uopdragen unge hun nogensinde havde set - og jeg fik en del kritik. Og min mor fik sikkert en del lektioner da damen fra en gammel skolelærer der havde min mor som barn :)

Se, det er en svær balance at bestemme over et barn!

Når forældrene skal lære at stå på begge ben uden at selv har fundet deres egne ben, eller hvis de har fundet deres egne ben så kan det være at de er plantet så godt at rammerne for børneopdragelse er sat for hårdt op! Så skal de også tilpasse alm. børneopdragelses rammer der ofte hvis man følger barnets alder strengente uden at tage hensyn til det asynkrone barn så bliver man helt fortvivlet af det!

Jeg er klar over jeg har skabt min asynkron barn ... og skulle jeg start forfra ville jeg i den grad sørge for at vide at et højt begavet 6 årige er 10 år i hovedet men "agere" som en 2 årige! Sikke en masse jeg vil være fri for at bruge energi på i dag! Men det redskaber jeg har i dag havde jeg jo ikke kunne opdrive dengang - og dog havde jeg haft min forældre i nærheden ville de meget let kompensere men så havde jeg nok ment at de blander sig for meget ... sådan er der så meget.

Jeg spørger bare: Nu hvor spykologen skrev det som problem HVORFOR er det overset når vi taler om mit barns adfærd og behov - hvordan, hvorfor bliver kommunen VED med at lede efter omsorgsvigt uden virkning. Hvad skal jeg gøre for at de fremhæver Psykologens (DERES EGNE PPR) og indser at vi har noget som ikke er så kendt der skal afhjælpes ... og hvad med at lytte til det få fagpersoner der arbejder med området. Jeg spår at her havde vores histori sparede flere millioner og tjent kassen fremfor arbejdsløshed grunded tabt uddannelse!

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.