tirsdag den 21. februar 2012

Diktaturstyre eller Skolezappere? Hvor er barnet i alt dette ...





"Skolezapperne har ofte også sociale problemer, og dem løser man ikke ved at begrænse det frie skolevalg. Men der skal skærpet fokus på, at hvis man oplever skolezappere, så skal de sociale myndigheder inddrages", siger Christine Antorin.

Hun peger på, at der allerede inden for den nuværende lovgivning er muligheder for at stoppe skolezappere - blandt andet via underretninger til de sociale myndigheder. Kilde: Det frie skolevalg bliver permanent
 
Nu har jeg to gange oplevet hvordan to forskellige kommuner VÆLGER i deres arbejde som det sociale myndigheder at undlade at beskrive det barnet reelle problemer barnet har i SKOLEN

F. eks. ordblindhed som har stor konsekvenser især i disse spare tider hvor børn kan stå uden undersøgelser og/eller hjælpemidler! Imens alle tror barnet får alt muligt gratis for det snakker alle om - hvor mange er klar over at det tager to år inden barnet udredes for ordblindhed og en yderlige 2 til mange år før barnet har hjælpemidler? Hvor mange er klar over at klagen tager flere år og at det afhænger af om der forligger en afgørelse - noget som visse kommuner udmærket undgår?

DESVÆRRE ... er det jo ifølge Kommunen Skolelederens opgave at sørge for  barnet får støtte ... men den samme Skoleleder underretter Kommunen om at forældrene er "umulige" når tingene ikke fungere. I samarbejde, fremfor at håndtere barnets handicap, speciale behov eller differentiering begynder kommunen så det uendelige cirkus med at udrede familien og som jeg ser det ender det faktisk med at barnet kommer på VUC før der kan gøres noget! Det vil sige hvis forældrene ikke fældes inden da for et eller form for noget der kan betegnes som at tyder på at barnet er af dem der tilhører gruppen hvor forældrene vurderes til at have sociale problemer ...



Hvordan er det endeligt det går for forældre der underrettes om hvis de ikke i tide indser de skal gå uden at sige noget og finde en skoleleder der forstår barnets problemer ved jeg ikke med sikkerhed. Men jeg vil fortælle at det kan være meget farligt at sige noget hvis man ikke kan forsvare sig selv i rundbordssamtaler!
 

Når et barn eller en ung trænger til særlig støtte iværksætter kommunen en såkaldt paragraf-50-undersøgelse.

Undersøgelsen omfatter barnets udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber.

Undersøgelsen skal endvidere afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket.

I undersøgelsen inddrages fagfolk, som allerede har viden om barnet eller den unges og familiens forhold. Dette kan eksempelvis være sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer eller lærere. Kilde: Paragraf-50-undersøgelse

Hvordan ved socialrådgiveren noget om effekten af ubehandlet ordblindhed? Hvordan hjælpes forældrene igennem sådan en undersøgelse hvis de fremfor at tilbydes hjælp står til anklagefor ikke at være kompetente? Hvordan kan det være at det er blevet så let for skolerne med UVMs støtte at fjerne fokus fra at indlæringsproblemer eller asynkronudvikling måske kræver en indsats af fagfolk der ved hvad der tales om fremfor eksperimentale forløb der reelt skader et barn?

Så den kloge forældre vil nok forti at barnet har brug for hjælp og at skolen ikke gøre deres bedste, følgerne er fatale skulle forældrene vælge at påpege der er et problem. Diktatur eksister jo ikke med alt det fritvalg omkring ... især når kommunen er den instans der skal klages over og klages til!




For hvad går mest ud over barnet?
- Forældre, der tøjler temperamentet og holder mund?
- Cirkusset?
- Eller ordblindheden?
Kilde: En "tavs" mor


Mere om at klage kan læses: Kan vi reelt klage over den undervisning vores børn får?

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.