torsdag den 29. marts 2012

Lytte med på Samråd i Folketinget - kan klart anbefales!



Der er nok at tage fat på.

Jeg forstår ikke hvad Taskforce skal som VISO ikke i forvejen kan? Men en ting er sikkert kommunerne er ikke så dum at melde sig selv hvis de begår fejl, de er slet ikke engang klar til at indrage VISO i komplekse sager! VISO har nu hellere ej en bemyndigelse ude i kommunerne, og jeg tænker det vil en taskforce nu hellere ej have.

Økonomien
Tilsyn
Kvalifikationer

Alt skal udmønte i en MODEL som kan fungere som løsning. Modellerne er vedtaget og udnersøgt af Rambøll og disse kan læses her: Ensartet hjælp til udsatte børn

Det drejer sig om:

- De utrolige år: En tidlig forebyggende indsats over for de »uadreagerende« 3-8-årige, hvor forældre i grupper lærer at håndtere deres børns adfærd.

- Slægts- og netværksanbringelser. Alternativ til traditionelle plejefamilier.

- Multisystemisk terapi (MST). Intens familieindsats over for 12-17-årige, hvor behandlingen foregår i eget hjem.

- Multidimensionel Treatment Foster Care (MTFC). De mest adfærdsvanskelige børn og unge anbringes midlertidigt i træningsfamilie.

Det er vist tydeligt for de fleste, hvor inspirationen kommer fra: Tv-pædagogik!



Efter jeg havde hørt samrådets svar kan jeg ikke se "noget ændrer sig", men ser flere lag og mere kompleksitet! Politikernes sidste MODELLER som Rambøll lige har evalueret havde absolut ingen mulighed for at alle typer sager bliver belyst!

Dvs. børn med sjælden behov blev ofte ramt af at anbringelsesloven - bliver trukket igennem modeller som nævnt (MST har jeg prøvet men med et 4 og 8 årige børn i 2006/7 mærkeligt at det er til teenager) og nogle gange gennmeført af personer der også ejer spegede opholdssteder. Disse udreder barnet på vegne af kommunen - alvorlige sager - en grælt pengemaskine. En konstruktion som desværre afskærer forældrene fra muligheder som socialloven åbner, fordi socialrådgivere "undlader" at give afgørelser og bruger tid på at stramme op udefra det ministren siger. Hvis man er, som vi var i 2008, heldig og bestå sådant et forløb så kan familiehuset ikke meget andet end "råde" socialrådgiveren som så skal træffe afgørelserne. Kan hun lide det familiehuset anbefaler og er familien enig er det lykken, kan hun ikke lide det familiehuset anbefaler så sætter hun bremserne i og afkorter forløbet. Familien har INTET indflydelse - socialrådgiveren har magten. Vores socialpædagog anbefalede faktisk alt jeg bedt om siden 2006 skulle kæmpe for indtil 2012 ... hvad skete der lige der? Hvor er afgørelser ... det kom aldrig ... så MST tilbudet var spildt penge. 

Jeg har hertil stået model til hver eneste gang der kom retningslinier fra Ministren dvs. fokusområder. Min sagsbehandler havde disse i mente da "vores sag" skulle behandles fokuspunkter frem for min børns behov!

Siden 2006 kom der fokus på udlændinge og at de slår deres børn, enlig mødre ikke kan drage omsorg evt. drikker, så psykisk sygdom til nomade familier som kommunen valgt at have som omdrejningspunkt. Alle disse tiltag har præget vores socialsag! Samtidig er sagen præget af manglende afgørelser, døve ører og børn der led. Siden da, har forskning vist at største parten af enlig mødre reelt er veluddannet osv. Jeg gruer for at se hvad kommunerne får fra Ministeren som de skal forholde sig til fra i morgen af - 10 punkter - 10 fokusområder!

Det er min opfattelse at krav fra regeringen var for stort et mundfuld til socialrådgivere. Alle tiltag mangler at der skal tages et ansvar som ledelse at give afgørelser på barnets præmisser - omdrejningpunkterne i min sag har været at skjule grove fejl, svigt og gentagende gange pege på mig som den der er syndebukken. Ingen overvejet om afgørelser gives efter fokusområder frem for barnets aktuelle behov.

Jeg har to børn, som hver for sig, ikke er som flest. Børn som ikke kender druk, narko, vold i hjemmet ... børn som pludseligt blev udsat for naboer som drak, brugt vold som taleform da jeg skulle vider uddanne mig og flyttet til en ghetto da der ikke var flere kollegielejligheder. Jeg skulle vælge mellem at pendle mellem Århus og Aalborg eller en lejlighed i byen. Min socialrådgiver mente at jeg ikke havde nok indsigt i at acceptere at en udenlandsk enlig mor ikke "hører til" på en dansk universitet og er dermed selv årsag til mit barns adfærdsproblemer i børnehave.

ALT jeg sagt han fejlede i 2005, som min læge også sagt er bekræftet i 2011! Det tog mig 6½ år - tid som kommunen anvendt på at finde ud af hvordan jeg er årsagen til alle problemer. Loven siger §50 skal vare 4 måneder ... vores første varede 3 år! Jeg kendt dengang ikke loven og den daværende Rådkvinde i Aalborg blev ført bag lyset, eller retter sagt sat mig på plads og sagt jeg skal se og samerbejde. Derfra blev afgørelser tilbageholdt, dvs. alle år fik jeg ingen afgørelser! Jeg klagede dog til  klageinstancen for at mit barn fik det rette skoletilbud - en jeg vandt jvf. klagenævnet men skulle betale for tilbudet ved at hæve min pensionsopsparing. Kommunen tog flere måneder at give mig en afgørelse som jeg også ville få medholdt i, men jeg opgav og betalt selv.

Vi kom i trivsel, pendlede 5 timer om dagen, havde fred fra kommunen indtil skolen I Favrskov Kommune gik konkurs. I april 2009 beder jeg selv kommunen om at se på Odense som løsning. 6 måneder senere fandt de deres løsning det blev et grum år. Sjovt nok blev jeg givet skyldt for der ikke var en løsning før! Jeg valgt ikke selv hvem jeg skulle til møde med - men valgt at jeg kun se min børn havde special pædagogisk behov.

Jeg har kunnet skåne børnene indtil maj 2010 hvor der for alvor skulle sparkes dør ind til os og svær emner skulle tages op. Så havde jeg efter et socialrådgiver tvang mig til at tilvejebringe deres holdning til at blive anbragt, to børn som pludseligt blev klar over de skulle tvangsfjernes. Falske underretninger fra nogle som vil sætte mig på plads via internet krydderede sagen. Kommunen ville anvende loven til at "undersøge" dem og for at gøre dette skulle der skjules at de var udredt af kommunens eget PPR, at jeg havde bedt om at flytte til en skole hvor der var fag kompetancer osv. kom aldrig frem. Til gengæld betalt Farvskov Kommune en privat firma at kun fremvise udvalgte dokumenter - en firma der stået klar til at anbringe børnene og tjene styrtende.

Sagen har siden nået til at være en Principsag i Ankestyrelsen som endnu ikke har fået sagens reelle dokumenter. Jeg venter spændt for at kan bevise Favrskov Kommune havde konstitueret en sag for at skjule skolevold, overgreb og manglende afgørelser. Der blev jeg truet af den kommunal direktør men da jeg ikke havde optaget mødet kunne jeg intet stille op. Ankestyrelsen ahr valgt at sige special uddannede psykolog ikke er del af sagen - dermed er sagen lidt mindre! Men ikke mere fair - for børnene kom jo i trivsel fordi de blev mødt af kvalificeret personale.

Vi flytter i maj 2010 til Odense Kommune. Boede 6 uger uden møbler - Favrskov Kommune skulle der lige klages over og min inbo stået i en lejlighed der var erkleret sundhedsskadeligt. Jeg er åben og ærlig. Mentiqa skolen står ved min side, min egen læge - alle bakker op. Men kommunens socialrådgiver får flere fiktive underretninger - der finder jeg ud af hvem der står bag og er chokeret at en person kan forfølge en anden på den måde. Her bliver det noget grum - underretteren påstår at min børn ikke er udredt, eller højt begavet og at jeg har levet på flugt fra myndigheder siden. Socialrådgiveren tror på den person - men undersøger ikke sagen! Socialrådgiveren er ung, par 25 år gammel og har haft flere møder med min gammel kommune og hun er overbevist om vi er en nomade familie. Hun vælger at finde min børns far som vi ikke har set siden 2007, som ikke ønsker at se dem og han bekræfter at jeg ikke er til at samarbejde med.

Så endnu 1 år senere - igen langt over det 4 måneder loven siger er tilladt - beskriver socialrådgiveren os som en Nomadefamilie for at gennemtrumfe en §51 undersøgelse. Hun var desperat, da de ikke kunne true mig til at frivillig går med til en forældre evne undersøgelse. På det tidspunkt  havde jeg set at disse laves for at give kommunerne en anbringelses grundlag, frem for at hjælpe familien så derfor nægtede jeg. Dermed beskrev socialrådgiveren min flytninger vel og mærke efter "nomade retningslinier" og vil have døren sparket ind til os via §51, men det kun hun ikke da min børn havde fået ro nok og efter et år på Mentiqa Odense kom de begge i trivsel! 

Grundet til deres trivsel var at de personer som arbejdede med os havde det fornøden faglige kvalifikationer, fra kompetente lærer med flere års erfaring med børn som dem til uerfaren personale som var en prøvelse. Det har ikke så meget med klogskab at gøre, men mere med at vi blev mødt der hvor vi var og anerkendt. Sagen blev lukket på min 40 års fødselsdag - jeg tænker den dag om min børn risikerede at skulle afhentes samme dag hvis den ikke var lukket? I en akut anbringelse til en udredning for at kommunen kunne sikre sig? Efter 6 års fejlbehandling slap vi fri. Jeg agtede ikke at klage - alt var slut. Jeg agtede ikke at kæmpe for at få journalerne rettet, for i det forudgående 6 år har jeg lært socialrådgivere overholder ikke §6 notatpligt og det er umuligt at overbevise tilsynet om at det sker. Jeg har jo klaget før og fik ikke medhold - men ingen undersøgt sagen og rent ud sagt var min klage for læng!

I sommerferien 2011 kom en personaleskift på skolen, jeg reporterede det til kommunen i god tid for at finde en faglig forsvarlig løsning for min børn der var i trivsel. Jeg bedt om et andet løsning. Skolens personale vælger således at sætte fokus på os som "problem familie". Pludseligt starter sagen forfra og jeg udstilles som dengang til at være den gale svigtende mor. Kommunen går igang med at iværksætte en kæmpe udredning og plan helt uden at jeg blev involveret - en ny socialrådgiver får sagen, ingen oplyser mig om noget og jeg vil sige de løj direkte!

Jeg havde et valg: Jeg kun fortier eller stå frem.

Jeg vælger at står frem da min børn ikke må kom til skade, selv om det betyder kommunen kan handle og fjerne dem pga. det lovgivning der er skrevet som den er, idet politiker ikke har sikret sig om familierne reelt bliver hørt! Politikerne regner med kommunerne overholder loven!

Skolen er nu under tilsyn og UVM har et stort arbejde. På skolen mødt jeg en ansat, der var fra en døgninstitution, som brugt førergreb, råb og trusler mod børnene - jeg kun intet stille op! Jeg optag alt jeg lavede på skolen for at beskytte min børn, men har indset at Odense Kommune ikke overholder loven. Og ingen lytter til optagelserne i den sidste ende.

Hvordan sikre man en familie som min i den ny Model? Inden vi skulle deltage i såkaldte forbyggende instanser havde jeg mit eget firma, en universitets uddannelse hvor jeg fik 10 taller osv.

I dag er jeg insolvent og slidt op af at kæmpe for overlevelse i et system der skulle skjule fejlene frem for at rette op på dem. Jeg mener med hele min overbevisning at det berøringsangst" alle taler om er ikke andet end "sparetiltag" som er gået gjalt og loven der blev brudt så mange gange at skulle kommunen rette op på en sag ville det koste stillinger. Jeg vil vove at sige Ministerens endelige opgave er at sikre at kommunen overholder det lovgivning som er lavet frem for at der sættes flere tiltag i værk! Det minder mig om da ordblinde børn skulle få nye tests for at de kunne udredes, men ingen tjekkede om årsagen til børn blev voksne der var reelt børn som aldrig var blevet testet! Hvis kommunen ikke tester børnene, så er der ikke noget som skal behandles.

Jeg har haft et barn der sat hele systemet i bevægelse, med alle alarmklokker til at kom i trivsel på et friskole til 1200kr om måneden! UDEN støttetimer osv. i 1½ år ...

Kommunen gjor deres bedste forsøg på at få sagen belyst men deres fokus var på omsorgssvigt og hver møde var grov lov overtrædelser. Alt fra hvor børn og unge afdeling kontakter jobcenteret for at de den vej igennem fik fingerne i min læge juornaler (som ikke indholdt noget psykisk sygdome osv som de håbede på), til at da jeg nægtede en undersøgelse af min forældreevner ved børn og unge afdelingen så blev Jobcentret kontaktet og bedt om at  tilvejebringe en psykiatrisk rapport! Alt kunne jeg læse mig frem i interne notater jeg fik ved fejl! Jobcentret mener ikke jeg samarbejder - men jeg anede intet om dette, andet end at jeg stillede spørgsmål til hvorfor hun taler med børn og unge afdelingen uden at jeg gav lov! Det er FÆLT og grænseoverskridende.

Så min sag viser hvordan kassetænkning ender i den sidste led ved kommunerne. Alle tiltag er endeligt OKI som Ministeren og Christiansborg sætter i værk - problemet er det ikke anvendes i kommunerne som tiltænkt. Som der blev sagt i dag: Man kan ikke lave en lov om at loven skal overholdes ... men hvad skal der så gøres? Ministren ser hellere ej ikke på enkeltsager og npr de gøre dette så er det uden at en borger kan sanse at kommenter alt skrifteligt! 14 dage til sådan en omfattende arbejde med 2 børn og sygdom er umuligt.

Var jeg ikke udlænding, havde jeg kendt min rettigheder i starten, så havde kommunen ikke haft så meget at skjule. Jeg ville havde kunnet fået sagen på rette køl men jeg var godtroende indtil ejg fik en kopi af min sag i midt 2007 og min bisidder spurgt mig om jeg er narkoman eller om jeg har vlret i fængsel.

Havde jeg ikke flytted, havde jeg slet ikke vidste mit barn kunne fungere. At begge disse skoletilbud ikke er her mere i dag, hvor den ene gik konkurs og den anden "skiftede" trænede personale ud med andre, kan jeg ikke tage et ansvar for. Jeg ser kun at kommunen igen undersøger min familieforhold -igen er der allerede gået 6 måneder idet vi fejler noget som de ikke helt "begriber" kan give stor adfærdsproblemer. Så meget for avisen, artikler og et 1½ års tæt samarbejde hvor de fik oplysnigner om hvad der fungere og hvorfor!

For det beløb kommunen vil give til en døgninstitution for at min børn skal beskyttes fra deres mor ville jeg kun drive en skole og spare dem millioner for 40 børn som min! Se, jeg ser flere børn som min, alle bliver tabt i flere kommuner, men jeg møder ingen der kan forståelse for at ikke alle højt begavede børn er Elite Talentfulde mennesker som trives i folkeskolen. Nogle af disse børn mangler en indsats for at blive det. Nogle strander i det psykiatriske og kommunale system og overlever modeller de ikke passer ind i - og det koster samfundet! Den som sidder alene kasseret i diverse OBS klasser har det bare svært - men ind i mellem er de heldig og finder en ven, som på samme måde som de blev kasseret ender på et heldagsskole blandt de udsatte pga. adfærden.


Jeg håber at min skriveri her giver andre lidt indsigt i hvordan en familie skal tilpasses Modeller skabt af tilfældigheder, og jeg håber at det vil være med til at Ministeren og alle involverede kan overveje hvordan "afviger" ikke sygeliggøres men ses. Jeg ved at Social og undervisningsminister taler sammen - mon ikke de må drøfte hvordan børn der mistrives i skolen ikke skal tilpadses socialministerens Modeller? Vi vælger ikke at genere folkeskolen - vi passer bare ikke ind i kasserne.

http://www.webtv.uvm.dk/012633943081243 virkede for os i den from vi mødt dengang! Inklusion virkede ikke, da det kræver uddannelse og forståelse som vi ikke mødt. Hertil har jeg et barn som har været et hårdt forløb igennem - som endeligt var grundlaget for at Mentiqa opstået.

Min børn er faktisk højt begavet, den ene er ordblind, Begge mobbet og udsat for en skoleforløb som ikke burde havde sket. De har ikke en chance i en almindelig skole ligesom de ikke passede "helt ind i" skolen kunne jeg se da vi først var på vores type specialskole.

Det gælder for alle børn der har diagnoser også - ikke at højt begavelse er en diagnose men noget som kan give nogle børn sårbare områder!

Hvor mange gange tidligere har systemet ikke taget fejl af "adfærdsvanskelige børn" og mente de var omsorgsvigtet eller diagnosebørn? Hvad skete der iden ADHD foreningen og Autisme foreningen kom på det politiske dagsorden?

Det problem er vist ikke løst endnu da socialrådgivere har for travlt med at tilgodese krav fra deres ledelse, som de får fra Christiansborg - i god mening! Så også lige det med at loven ikke altid overholdes og klagesystemets opsætning som er alt for langsomt når sagen handler om mistrivsel.

Jeg har utallige gange hørt fra dem jeg ringede til for at få hjælp jeg skulle samarbejde - men, det kan man ikke, med mindre modellen passer til ens behov! At opleve magtanvendelse når man er sårbar er et svigt grovere en alt andet man kan udsættes for. Men ikke grovere end at forstå man endeligt ikke kan sige noget, så længe der ikke er en kasse de forstå, beskytter og hjælper en.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.