søndag den 18. marts 2012

Obs klassen i 1970 vs Specialklasse for højt begavede børn i 2012?


Se filmen ved at klikke her - 40 minutter dengang som nutid
Udviklingen gennem et år i en observationaklasse for 8 kontakthæmmede børn.
Tilrettelæggelse: Poul Martinsen og Gunnar Iversen. Fotografer: Henrik Herbert, Flemming Jensen, Frode Jensen, Henning E. Jensen og Jørgen Juul Sørensen.


¨Filmen gjor nok noget ved mig indeni - noget jeg ikke kun forklar til i dag. Se, børnene samledes i den specialklasse, ikke fordi de ikke kunne lære men pga. deres særlig behov. Filmen havde så mange forskellige børn men jeg vil tale om en lille emne "unge med selektiv mutisme" som markandt står frem i denne film. Jeg kender nogle børn der havde det samme - alle højt begavede og alle uden at det egentligt var "noget varigt" og slet ikke noget som man ellers vil give en autisme diagnose for!

De børn, der vælger at forblive tavse: Den triste og overraskende fælles skæbne unge med selektiv mutisme.

I den gammel dansk film er der en lille pige som ikke ønskede at tale. Jeg havde læst om dette for phenomen for mange år siden og blev ret bekymret for autism i min ene barn. Se, han fik et handleplan som var lavet idet at han ikke snakkede og skulle have hjælp til dette i børnehave. Jeg var fuldstændig uforstående - for derhjemme, til skak og spejder talte han UAFBRUDT. Børnehaven forstået ikke noget af det jeg sagte og vi blev uenig.

Uenig? Ja, uenig om hvordan de så ham og hvordan jeg så ham. Efter noget tid forsvandt disse talevanskeligheder ... det varede ikke længe og ingen sagt mere om den handleplan. Jeg tænker så: Super at det ikke blev et stort problem og at de lod ham være for havde de pressede ham med tale pædagoger osv. så havde han stejlet i årevis. Se jeg kender andre danske børn som ham ... og nej de har ikke autisme og opfylder hellere ej kravene på at være deiagnosticeret med selektiv mutisme.

De er bare højt begavede børn som viser deres utilfredshed på en måde få andre forstår og med en stædighed der ikke ses ofte, men som fagfolk der arbejder med disse børn hurtigt genkender og griner af ... men hvor de også kan give redskaber til børnehaven, og forældrene. Men pointen er der skal fagpersoner til der kender til højt begavede børn og dem er der ikke mange af i danmark!


Se lidt fra en engelsk artikel fra Mail Online som jeg har oversat noget af her:

Derhjemme Lucy Parker er en typisk fem-årig, sludrer non-stop, som hun spiller foregiver prinsesser med sine dukker og bamser.

Men hver morgen, når hun går i skole sammen med sin tvillingebror Archie og mor Zoie, hun gennemgår en markant transformation.

Så snart hendes skole kommer til syne hun får roligere og roligere, og da hun når legepladsen hun holdt op med at tale helt.

Og tavse Sådan Lucy forbliver resten af dagen. Indtil hun spioner sit hus igen om eftermiddagen, vil hun ikke sige et ord til lærere eller sine klassekammerater.
Senere i artikelen står der noget om at medicin kan være en løsning men der står også noget om:

"Ja, der er succes, men vi mener, at med denne aldersgruppe, hvis forældre lader være med at presse deres børn til at tale så får børnene det bedre uden medicin."

For dem, hvis tilstand er identificeret tidligt, kan selektiv mutisme simpelthen være en barndom fase.

I dag husker jeg en mor der havde et barn som ikke ønskede at kigge op i timerne, og som ikke snakkede i skolen. Men jeg husker også den ny lærer, med 10 års erfarings stemme. Jeg hører endnu som hun råbar ad barnet: "Kig op når jeg taler med dig".

Moren var klog nok til at se hendes barns lys forsvinde og tog barnet til en ny skole til et frisk start. Som i filmen og som i artiklen og PRÆCIS som det lille barn jeg så her i Odense. Jeg håber inderlig at det barn fik nok med i bagegen for at klare presset.
Se hvad artiklen skriver:
Så i september begyndte hun på en ny skole længere væk fra hjemmet. Fordi ingen kendte hende og havde forestillinger om hende, hun fandt det lettere at tale. "
Jeg spørger bare: Hvordan kan jeg give disse børn en stemme når ingen lytter? Jeg ser i dag en meget vigtig sammenhæng. Da jeg spurgte engang skolelederen hvorfor rejser forældrene igen, så svarede hun at hun ikke vidste hvorfor, det var en gåde. I dag kender jeg svaret:

Børnene blev jo rask, nogle ønskede at være ganske almindige, mens andre blev i deres særlige skole. Det bør være enhver barns ret. Jeg spørger bare: Hvordan vi igen kan få sådan en særlig skole på benene igen? En skole hvor højt begavede børn går hånd i hånd i en inklusions forløb med dobbelt exceptionelle venner ... det var jo det alle i deres uvidenhed glemte at anerkende!

Nogle gange er ro i det rette omgivelser miraklet.


Tak til


Tina Refning fra www.matriarq.dk som var tålmodig nok når det gælder.

Og så min facebook venner som arbejder i døgndrift for at højt begavede børn høres og ses Globalt for denne artikel: http://www.dailymail.co.uk/femail/article-2124284/The-children-choose-stay-silent-The-sad-surprisingly-common-plight-youngsters-selective-mutism.html#ixzz1rWtxmEGr




Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.