søndag den 4. marts 2012

Udviklingsprogram: Udvikling af resurser og stærke sider

Udvikling af resurser og stærke sider hos børn, voksne og deres omgivelser


JEG KAN

Et udviklingsprogram baseret på samvirke

Ben Furman Tapani Ahola Sirpa Birn Tuija Terävä



Jeg Kan - hvad er det?


Jeg Kan er en positiv og morsom måde at nærme sig børn med adfærdsproblemer på, dvs. problemer som opstår ved visse adfærdsformer. Her skal bogen læses for at forstå det. Jeg Kan er i første række skabt til behandlere, speciallærere og specialpædagoger, som gennem samarbejde vil hjælpe barnet med at erstatte problematiske/uønskede adfærdsformer med ny adfærd, som er ønsket. Det er udformet sådan, at det ikke er svært at anvende for andre som ønsker at hjælpe et barn med at klare et problem.

Grundprincippet er: 

- Man ikke forsøger at påvirke barnet til at holde op med et uønsket adfærdsmønster. Man stræber efter at barnet lærer noget andet, eller bliver bedre til en ønsket adfærd, som naturligvis mindsker den uønskede adfærd der er tale om. 

- Man gør sig ingen anstrengelser med at stoppe fx aggressiv adfærd. Barnet opmuntres til at lære sig selvbeherskelse, venlighed eller en anden lignende færdighed, som mindsker den aggressive adfærd. 

Jeg Kan bygger på samarbejde og det gennemføres sammen med barnet og barnets forældre eller dem som passer det. Jo mere aktivt barnet, dets forældre og andre i omgivelserne tager del i processen, desto større er chancerne for at programmet giver det ønskede resultat.

Jeg Kan er en proces som begynder med at man afdramatiserer eventuelle psykiatriske diagnoser ved i stedet konkret at beskrive den specifikke problemadfærd, som man ønsker at ændre. 

Af denne beskrivelse vælges kun en adfærdsting, som man vil arbejde med. Afstraffelse, skyldpålæggelse eller kritik af den uønskede adfærd har ingen plads i dette program.

Hold en DAGBOG
 
 
En vigtig del af Jeg Kan er en dagbog hvor de forskellige trin i processen følges. På forsiden af denne arbejdsbog kan barnet sætte et foto af sig selv eller et billede af den, fiktiv eller virkelig figur, som barnet ser som en hjælper i at lære sig den nye adfærd.

Jeg Kan dagbogen skal  anvendes til at tegne tegninger af de forskellige trin i processen. Hertil en side til at skrive barnets indlæringsmål på, og en anden side til en liste over de "gavnlige" resultater, endnu en side til at opregne de mennesker som kan støtte, en side til at beskrive i hvilken grad barnet allerede behersker den færdighed der er tale om, en side til at beskrive træningsprogrammet, en side til at beskrive fremskridt osv. 

Jeg Kan dagbogen tjener flere formål. Den giver projektet en struktur, hjælper barnet og familien med at tale om projektet med andre mennesker. Den tilbyder barnet en mulighed for at føle den stolthed ved at kan vise andre beviser for sine fremskridt.

TRIN FOR TRIN 

Lav en liste over de forskellige problemadfærdsting som barnet har.
Lav listen om til konkrete beskrivelser af hvordan problemadfærden ytrer sig i praksis. 
Vælg en problemadfærdsting fra listen, som barnet aktivt skal arbejde med og ændre.
Beskriv færdighed som barnet skal lære sig at klare som løser problemet.  

Gerne med flere der kender barnet.
 
Fortæl barnet om den færdighed som de voksne forventer at det lærer. 
Forudsig de gevinster der er ved at barnet lærer den færdighed der er tale om.
Forøg barnets motivation gennem at kortlægge dets resurser.
Giv denne problemadfærd et kælenavn eller et arbejdsnavn som barnet
synes er godt.
Styrk barnets tiltro til at det kan klare at lære den færdighed.

Kortlæg situationen som den ser ud lige nu.
Beskriv indlæringen som en trinvis proces med flere konkrete delmål. 
Udform et morsomt træningsprogram sammen med barnet. 

Ros barnet for træning og forsøg, såvel som for fremskridt - synliggøre resultaterne.
Udbred hyldest og lad barnet takke alle som har bidraget til dets fremskridt.
  
Afstraffelse, skyldpålæggelse eller kritik af den uønskede adfærd har ingen plads i dette program.

Læs mere her: Jeg Kan

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.