torsdag den 5. april 2012

Pernille Aalund: Promille chance at begge er der, men det kan ske!


Jeg er født uden filter Pernille Aalund taler for første gang om sin sygdom

"Pernille Aalund er begavet med en høj IQ, men også med en autisme-diagnose. For første gang fortæller hun om den, sin sociale fobi og om trangen til at leve sit liv alene." Kilde: bt


I 2008 skrev jeg for første gang at højt begavede børn kan forveksles med Asperger Syndrom, så det er dejligt at læse om en person der har begge i avisen. Jeg vil dog lige bemærke det jeg skrive her må ikke dirkte sammenlignes med det vi læser i avisen om Pernille Aalund da sådan en artikkel er bare en "lille" del af hendes liv og det er jo op til professionelle fagfolk og en lang udredning hvad hun har fået af diagnoser.

Mange ved det ikke, men tro mig det er efterhånden sådan at hvis man nævner højt begavelse så udbryder nogle: Nå, men så har du jo Asperger Syndrom! I dag vil jeg opdatere det jeg skrev lidt og håber at jeg kan få flere til at læse mere om det, da der efterhånden findes en del forskning fra Canada, England, USA og Europa om lige præcis Asperger og Gifted Children.

Idet vi i Danmark ikke har tradition for at uddanne Psykiater i kendetegn for højt begavelse, samt behandling af disse personers udefra deres sociale og emotionelle behov opstår der den forveksling. Det er KUN en Psykiater som må udrede en person for Aspergers Syndrom før den diagnose må anvendes. Disse faktorer koblet sammen med at højt begavede børn har en anderledes adfærd fra lille af er ofte årsagen til at mange højt begavede børn fejlagtigt diagnosticeres med Asperger Syndrom. Det ses dog en sjælden gang at der rent faktisk er  højt begavede børn/voksne der har Asperger Syndrom, men sandsynligheden for dette er noget som er i "promille" afdeling.

Selv om jeg ikke er Psykiater vil jeg fremhæve nogle af disse ligheder og prøve at forklare hvordan forskellen kan "ses". Jeg mener at socialrådgivere, lærer, pædagoger og sundhedspersonale har brug for at vide mere om kendetegnene af højt begavede børn og voksne, samt deres sociale / følelsesmæssige behov. Det er disse personer som i tide kan sende dem der har problemer videre i systemet for at få det rigtige hjælp og ikke overbelaste den Psykiatriske system unødigt. Psykologer som arbejder med højt begavede børn/voksne kan sagtens vurdere om personen skal ses af en Psykiater. Desværre pga. det manglede prioritering af Højt begavede børn og dermed også voksne som emne så sker det at deres mistrivsel forveksles fejlagtig med Asperger Syndrom. 

Jeg er bekymret over at højt begavede og talentfulde unge hyppiger fejl diagnosticeres eller "overdiagnoses". Ofte er forældrene desperate for at barnet får en smule hjælp og vælger en diagnose som løsning. Dette fremgangsmåde skader både diagnose såvel det højt begavede barn da behandlere kommer ud for en form for gråzone i deres hverdag uden fagpersoner at drøfte det med.

Det sker jævnligt at problematikker som "konfrontationer med andre klassekammerater eller kolleger", samt mobning og stædighed få klasselærer eller chefer til at opgivende bede om hjælp så de kan hjælpe en person  - de kan hverken menneskelighed eller fagligt nå ind til personen! Det samme henvisnings grundlag opleves desværre lige så ofte for højt begavede barn/voksne som for  personener med Asperger Syndrom.

Når læren/chefen indkalder til et møde med skolepsykologen (PPR) eller personale afdelingen ender det tit i en lang opremsning af hvad personen "ikke kan"! Så begynder psykologen at tale om autisme og/eller Asperger Syndrom. Det efterlader forældrene/personen meget chokeret, da de som regel ikke har det samme billede af deres barn/sig selv. Værst er at de jævnligt får at vide at "børn" tit er anderledes i skolen end derhjemme, og det husker den voksen også fra deres eget barndom. Eller at den person med Asperger "lader op derhjemme" og får dermed et normal tilværelse på jobbet osv.

Asperger Syndrom er en diagnose der bliver "vildledende" blandt højt begavede unge. Selv om der er mange lighedspunkter mellem en begavet barn og et barn med Aspergers, så der er også klare forskelle hvis man kender til dem.

Børn med Asperger Syndrom kræver ofte en langt mere intensiv behandling, mens et højt begavet barn kan nyde godt af enkle interventioner f. eks. som mulighed for at interagere med passende "jævnaldrende". Det er svært at skelne mellem højt begavede voksne og personer med Asperger Syndrom da det er et kendt at personer med Asperger lærer "adfærds mønstre" for at klare sig. En højt begavet voksen klarer således den del meget godt, så der skal man være meget grundigt for at se forskellen eller om der er tale om både højt begavelse og Asperger Syndrom.

Grundigt evaluering er således nødvendigt for at kunne skelne mellem begavede personers ofte usædvanlige og undertiden enestående sociale interaktioner fra dem med Asperger Syndrom. På samme måde, er et grundig evaluering også nødvendigt for at skelne mellem ADHD fra adfærds problemer, eller om  uopmærksomhed skyldes "andre" årsager såsom angst, traumatiske oplevelser (fx misbrug, mobning, omsorgsvigt), en uhensigtsmæssig læseplan, eller endog bare "fattige" forældre med andre normer.
- "Kvalitativ forringelse" i det sociale samspil

Dette optræder også ved højt begavede børn/voksne. De har atypiske sociale interaktioner eller usædvanlige måder for at kommentere tingene på. Deres atypiske måde for at lave sjov på kan ofte fejlfortolkes som at være en kendetegn for Aspergers Syndrom. Men et nærmere kig viser f. eks "en mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed" som er en  karakteristisk for Aspergers Syndrom, mens ved et højt begavede barn/voksne også ses "en enorm bekymring for andre".  Højt begavede kan ikke altid vide, hvordan man kan udtrykke det på behørig vis, mens den bekymring er til stede!

- Begrænsede interesser karakteriseret ved en "omfattende optagethed" med en eller flere interesser, der er unormale dvs. forstyrre hverdagen i enten intensitet eller fokus.

Viden om Asperger Syndrom beskriver en intens fascination med en særlig interesse, der kan komme og gå, men som vil dominere personens fritid og samtale. Personer med Aspergers Syndrom kan også vise ujævne evner. Ofte med f. eks. en bemærkelsesværdig hukommelse og ekstraordinære koncentration der når "udøver" deres særlige interesse, og ofte med særpræget metoder til problemløsning.

De kan også vise motorisk klodsethed, med manglende motivation og opmærksomhed i aktiviteter der ville engagere jævnaldrende. Deres social tilbagetrækning, drilleri fra jævnaldrende, og vanskeligheder i forbindelse med andre børn i en alders-relevant måde er andre markører for Aspergers Syndrom.

Alle det ovennævnte egenskaber er faktisk også almindeligvis set hos højt begavede personer. Derfor opstår der let og ofte en forveksling mellem Aspergers Syndrom af personer som ikke er fortrolig med "asynkron udvikling", "mobning"  eller effekten af "underydelse".  Begavede personer kan også have andre eller andre særlige behov: F. eks. når de møder en som forstår et emne de lige fokuserer på, kan deres spørgelyst være ualmindelig intens, uden hensyn med deres omgivelser. Den usædvanlige opførsel af mange højt begavede misforstås tit som en  "kvalitativ forringelse" i sociale interaktioner.

Selv om den højt begavede persons interaktioner teknisk set viser en "kvalitativ forringelse," er det bestemt af en anden art og har sandsynligvis forskellige årsager f.eks. tanker og bekymringer om deres situation frem for interaktionen.

- Gensidige interaktion eller diskussion om et emne.

I praksis ses det at når talentfulde personer får mulighed for at interagere med "intellektuel jævnaldrende" i et bestemt område, så er deres interaktioner ikke kun fejlfri, men er også ofte typiske. Hos et barn med Aspergers Syndrom er det ikke sandsynligt at se den gensidige interaktion eller diskussion om et emne, selv om begge har en interesse i samme emne. Dette står i skærende kontrast til højt begavede mennesker, som vil indgå i en yderst intens og også gensidige samtaler, hvis de begge deler den samme interesse i f. eks. Forskning, Pokemon, Minecraft eller Harry Potter.

- Mobning


Højt begavede børn/voksne er tit mobbe offer, fordi de er så anderledes og følsom. Tit forværres dette pga. deres store retfærdighedssans og stædighed når de f. eks beskytter et andet person i klassen/ på jobbet hvor de kan så kan udvise en "intensivt vrede" som forfra bliver argumentet og et alibi for at mobbe dem!

Det samme ses hos børn med Asperger Syndrom hvor mobningen gøre dem vrede, og så bliver deres vrede både argument og alibi for at mobbe dem. I stedet for at standse og opløse mobningen, eller når de står i en social situation, hvor de har ret, men er i mindretal socialt, taber Asperger børn på almindelige menneskers mulighed for at danne klikker og dermed have adgang til gruppepres.

På samme måde kan den højt begavede personer, som ikke har et stærk socialt netværk i klasseværelset eller på jobbet, pga. deres anderledeshed og følsomhed, ikke løse problemet og det kan dermed let misforstås.

Asperger Syndrom Højt Begavede i trivsel og mistrivsel
- Har svært ved at danne og opretholde venskaber med jævnaldrende, er det på grund af dårlige sociale evner eller manglende interesse i andre?
- Dårlige relationer tilandre
- Opslugte af deres egen indre verden
- Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater/kolleger
- Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Har ofte ældre venner
- Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
- Sarkastisk grænsende til det grusomme

- Har svært ved at forstå kollektive beskeder og skal have meget detaljerede instrukser, har han/hun det svært med at lave sine opgaver trods rimelig intelligens?

- Tilbagetrukken i klassesammenhæng
- Fungerer ikke i gruppesammenhæng
- Dårlige arbejdsvaner arbejdet bliver ikke færdigt, lektier laves ikke færdige
- Dygtige til at tale, men dårligere til at skrive
- Undgår nye aktiviteter udbredt selvkritik bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Bliver ligeglad, forsømmer detaljer, modtager ikke vejledning
- Stræber mod lette løsninger, finder på undskyldninger, bliver virkelighedsfjern
- Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om at de ikke kan
- Ikke villige til at følge de instrukser, som læreren har givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde”
- Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet; virker tvære, usamarbejdsvillige eller apatiske

- Er ofte mål for drillerier og mobning på grund af sin væremåde? Reagerer aggressivt på drillerierne?

- Intense følelsesladet reaktioner
- Selvretfærdige set udefra
- Følelsesmæssigt ustabile
- Ekstrem følsomme

- Er det svært for personen at finde på noget at lave i frikvartererne?

- Få interesser eller interesseret i mange ting. Speciel interesse i ikke-intellektuelle ting.
- Mangler andre med det samme interesser.
- Er utålmodige, når de er motiverede

- Er personen uforstående over for hvordan hans/hendes opførsel påvirker andre? Modsiger læreren, må andre ikke være med i hans/hendes lege, taler han/hun for højt, eller overreagerer han/hun på at tabe?


- Dårlige relationer til kammerater/kolleger og lærere
- Opslugte af deres egen indre verden
- Krænkende og utålmodige med hensyn til langsommere kammerater
- Hyperkritiske; sætter hele tiden spørgsmålstegn ved de grunde, der gives
- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehagelig ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Har ofte ældre venner
- Bliver meget elitær, passer ikke i sammenhængen, skiller sig ud
- Sarkastisk grænsende til det grusomme
- Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
- Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.

- Er det svært for personen at klare forandringer i den daglige rutine – for eksempel at der kommer en vikar, eller klassen skal ind i et andet klasseværelse?

- Hurtige til at påpege forkerte oplysninger eller logik
- Ubehageligt ligefremme i deres bedømmelse af situationer, og påpeger forskelle mellem hvad folk siger, og hvad de gør
- Stille og ikke villige til at dele deres kundskaber med andre, lader som om, at de ikke kan
- Ikke villige til at følge de instrukser, som er givet; vil gøre tingene “ på deres egen måde”
- Generelt ligegyldige med hensyn til skolearbejdet/jobbet; virker tvære, samarbejdsvillig eller apatiske

- Har personen det svært når der er gruppearbejde?

- Er utålmodige når de er motiverede
- Har det svært i gruppesammenhænge
- Foretrækker voksne, ældre venner
- Stille provokerende spørgsmål
- Ved alt det de skal lære 

- Virker personen ængstelig i travle og støjende sociale situationer, som for eksempel frikvarterer, gymnastiktimer og i kantinen?

- Undgår nye aktiviteter, udbredt selvkritik bange for at lide nederlag, ønske om perfektionisme
- Rastløse og uopmærksomme.
- Stille provokerende spørgsmål
- Er meget selvkritiske
- Beskæftiger sig med andre ting, men klarer sig godt
- Mister interessen, hvis det ikke går som han/hun vil
- Skrøbeligt ego, ekstrem følsom over for kritik.

- Har personen et kropssprog, der får ham/hende til at skille sig ud? For eksempel mærkelig kropsholdning, manglende spontane bevægelser og få, usædvanlige ansigtsudtryk.

- Undgår nye aktiviteter, udbredt selvkritik.  bange for at lide nederlag ønske om perfektionisme
- Manglende selvtillid

- Har personen en stemmeføring, der er anderledes end hans/hendes jævnaldrende?

- Er utålmodigt når motiveret
- Kan snakke hurtigt, næsten uforståeligt når de er optaget af en emne
- Er meget selvkritiske

- Bruger personen ord og udtryk der er usædvanlige for hans/hendes alderstrin?

- Opmærksom på mange fænomener
- Avanceret udvikling
- Tidligt og veludviklet ordforråd
- Kan tænke og ræsonnere abstrakt

- Har personen en adfærd eller interesser, der får ham/hende til at skille sig ud?

- Viser sjældent interesse for skolearbejdet
- Rastløse, uopmærksomme og dagdrømmende
- Opslugte af deres egen indre verden
- Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alde
- Foretrækker voksne/ældre
- Beskæftiger sig med andre ting






Kilde:

Misdiagnosis of Asperger's Disorder in gifted youth: An addendum to Mis-Diagnoses and dual diagnosis of gifted children by James Webb, Ph.D.

Misdiagnosis and dual diagnosis of gifted children

Giv plads til de intelligente børn

Kilde: "Teaching Bright Pupils", Nottingham University School of Education

Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger

Skolens møde med elever med særlige forudsætnigner af Ole Kyed som pdf.

Understanding Underachievement in Gifted Students

Profiles of the gifted and talented af George T. Betts, Maureen Neihart Source: NAGC 1988

Videnscenter fr autisme

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.