mandag den 4. juni 2012

Alle er ligeglad - også pigens depserate forældre som ikke havde tid til at høre det




Fredag d. 4 november 2011, var jeg med en mor inde og hente bøger på en skole. På gangen udenfor kontoret sad en lille pige i fosterstilling op af væggen og var meget ked af det.

Moren kendte hende godt og prøvede at tale med hende, men der var ingen respons. Det var meget ubehageligt at se på og moren fortalte at det ikke var første gang at det var sket.

Jeg spurgte hvorfor hun ikke var til time og svaret var at klassen var ude på tur og hun åbenbart ikke ville med. Mens vi stod der og ventede på at timen var til ende, så vi kunne gå ind i klassen og hente Nicoles bøger, kom skolens sekretær ud ikke mindre end to gange fra kontoret og gik forbi pigen uden at ænse hende et blik, ligeså da hun kom tilbage til kontoret.

Nu har jeg flere gange været på skolen for at hente og hver gang har det slået mig, at stemningen på stedet var utrolig trykket. Der er ingen glade børn der leger og render rundt. Slet ikke som børn burde være og have det. Nu kan jeg jo sammenligne med min datters skole hvor børnene var meget gladere og mere udadvendte, en dimentral modsætning.


Min obeservationer, som more samt personen der kom med mig er vidergivet forældrerådgivningen, UVM, Kommunen og Politiet. Uden at det blev taget alvorligt. Så hvor er det grænsen går når børn "opbevares"?

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.