tirsdag den 26. juni 2012

Borgernes retssikkerhed og ikke mindst tillid fra DUKH og KL

Hvornår har en borger ret til en særlig uddybende begrundelse? 

Af konsulent Erik Jappe

Forvaltningslovens almindelige regler om begrundelse

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver borgeren medhold. I forvaltningslovens § 24 er kravene til en begrundelse præciseret:
  • En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de anvendte retsregler.
  • I det omfang, afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
  • Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Særskilt begrundelse i visse situationer
Kravene til den særskilte begrundelse
Manglende uddybende begrundelse kan gøre afgørelse ugyldig

Hvis kommunen undlade at give en uddybende begrundelse, kan det medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Her vil det dog være et krav, at den mangelfulde begrundelse har betydning for afgørelsens resultat.



Det er vigtigt for borgernes retssikkerhed og ikke mindst tilliden til kommunerne, at sagsbehandlerne giver fyldestgørende begrundelser, når en borger f.eks. får ændret sin hjælp væsentligt eller helt frakendt sin ydelse. Det betyder, at begrundelsen for afgørelsen for at være fyldestgørende også skal indeholde en særskilt begrundelse for, hvorfor kommunen nu vurderer sagen anderledes. Borgeren har således i disse tilfælde ret til en særlig uddybende begrundelse for en afgørelse truffet af kommunen.

www.dukh.dk/hjelp-til-selvhjelp/sagsbehandlingsregler/praksisnyt-nr.-16-om-serlig-uddybende-begrundelser








Begrundelse og klagevejledning

Reglerne om begrundelse skal sikre, at afgørelsesgrundlaget er sagligt og fyldestgørende, og at ansøgeren bedre forstår afgørelsen og give ham mulighed for at vurdere sine klagemuligheder.

Pligten til at give klagevejledning efter forvaltningslovens § 25 omfatter kun tilfælde, hvor der efter lovgivningen er etableret en klagemyndighed, som kan tage stilling til kommunens afgørelse (administrativ rekurs).

Der er ikke efter bestemmelsen pligt til at vejlede om eventuel mulighed for forelæggelse af sagen/afgørelsen for kommunaltilsynet eller for Folketingets Ombudsmand. Det samme gælder muligheden for genoptagelse af sagens behandling i kommunen, eventuelt på et ”trinhøjere”niveau (remonstration).
Derimod kan der være pligt til at vejlede om disse muligheder efter reglen i forvaltningslovens § 7 (den almindelige vejledningspligt), i hvert fald hvis vedkommende borger stiller spørgsmål om, hvilke (andre) muligheder der er for retlig kontrol af afgørelsen eller dispositionen og efter omstændighederne også i andre tilfælde.


24.10.02 Klagevejledning i forbindelse med mundtlig afgørelse (FOB)
28.02.01 Hvordan skal man begrunde en afgørelse på et område, hvor der ikke gælder skrevne retsregler
28.02.01 Skal der gives klagevejledning i tilfælde, hvor kommunens afgørelse er den endelige administrative afgørelse i en sag? 

Værd at læse den hele side: http://www.kl.dk/Fagomrader/Jura-og-forvaltning/Forvaltningsloven/Begrundelse-og-klagevejledning/

Anvendelse af fortrolige oplysninger, hvis bare det var for at hjælpe!
http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/01/personlige-og-fortrolige-oplysninger.html

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.