lørdag den 30. juni 2012

Børnesamtaler

 Filmen om Olivia og børnesamtalen

Fokus kan være et åg
Vigtigt er det også, at det store fokus på barnet ikke bliver til et åg. Når barnets egne udtalelser og oplysninger gøres så centrale, kan barnet komme til at føle – og reelt kan det også være sådan – at det selv “skal bære sagen”. Det er en meget tung byrde at lægge på et i forvejen udsat barn. Vi har i sager om forældremyndighed og samvær set den meget uheldige tendens, at det er barnets stillingtagen, der reelt afgør sagen – og desværre ikke altid ud fra, hvad barnet selv gerne vil, eller hvad der er bedst for det.

Endelig er der behov for en mere grundlæggende overvejelse af, hvornår og hvordan det offentlige må og skal intervenere i familien og det enkelte individs liv. Som det er nu, har det store fokus på barnets rolle i praksis ført til, at barnet, der jo netop skal beskyttes særligt, fordi det ikke antages helt at kunne overskue sin egen situation, i praksis har en væsentlig dårligere retsstilling end forældrene, der jo ikke på samme måde bliver stillet over for et krav om at skulle udtale sig i sager, de ikke selv har bedt om.

En retlig analyse er nødvendig af hensyn til alle parter, men vi kunne jo meget passende starte med, at landets børnesagkyndige lidt grundigere debatterer, hvor meget ”det kompetente barn” selv skal kunne klare, så de børn, der svigtes af deres forældre, ikke også svigtes af det offentlige.Kilde: http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5379


Børnesamtaler har vi nu prøvet siden sommerferien 2011. Inden da har der været en utal af samtaler hvor kommunen talte med min børn, med og uden min viden. Lige inden vi flyttede til Odense var begge min børn til en børnesamtale ved PPRs Leder i Odense Kommune. Denne arrangerede jeg selv.

Efter vi flyttet besøgt Odense Kommune os uanmeldt til vores adresse. Jeg ved ikke hvilke lovhjemmel de havde for dette og jeg har ikke flyttet uden at nogen vidste det. Faktisk bedt jeg min gammel kommune om at flytte os et år forinden, men opgav at tigge så flyttede vi selv ... min gammel kommune nægtede at samarbejde med vores ny kommune, men gjor livet meget surt for os jvf. en Underretning hvor de videregav hele vores journaler, fortrolige oplysninger samt massive fejl. Sagen er stadigvæk under behandling og på trods af at sagen var tilbagevist til Kommunen er det ikke rettet. Odense, vores nuværende handle Kommune nægter at rette, men bruger oplysninger - så det er ikke let.

Anyway, da de kom uanmeldt havde vores ny socialrådgiver havde dokumenter med til at jeg underskriver en §50 undersøgelse. Jeg samarbejdet 100% og undersøgelsen trak ud i en hel 13 måneder. Det kom frem i sagen at "nogen" havde været ind i CPR registret og forsøgt at vende enhver sten i vores liv. De var bekymrede udefra denne underretning: Som kan læses her. To år senere viser det sig at personen slet ikke selv havde skrevet denne men at "personens" identitet var stjålet. Den sag kan læses her Selv om de brugt god tid lavede de ingen handleplaner.

Den næste børnesamtale var planglagt på kommunens kontor. Børnene havde en bisidder med. Der findes INGEN referater af disse samtaler kun socialrådgiverens egne vurdering: Hun vurderede at børnene var instruerede ... men jeg ved ikke hvorfor. Jeg må ikke få noget at vide om samtalen jvf. Tavshedspligtens §152 som vores bisidder er underlagt. Jeg ved at samtalerne er optaget, og kopier findes skulle det vise sig at børnene er ueninge med hvad socialrådgiveren skrev. Man må gerne optage samtaler, så længe man selv deltager. Det er også sådan at hvis man spørger så siger Kommunen altid nej.

Den 3. børnesamtale fik jeg 10 minutters varsel om. Igen en underretning. Socialrådgiveren tog til min børns skole og havde begyndt at tale med det ene barn da en lærer "opdager" hende. Den lærer præcisere for hende at jvf. familiens rettigheder og skolens områder skal hun melde sig på kontoret og derfra tage kontakt til barnet. Den samtale ved jeg hellere ikke noget om hvad der var sagt, kun at naboens beskyldninger var ubegrundet. Igen findes der hverken referater eller journalnotater udover vores meget sær §50 undersøgelse som varede over et år. Jeg vil aldrig glem den dag - eller den måde vores socialrådgiver ringede til mig på. Hendes notat og min notat stemmer ikke overens og jeg er i dag dyb taknemlig at jeg havde nogen som jeg kun akut ring til. Jeg ved ellers ikke hvad jeg ellers ville havde gjort ...

4. børnesamtale var en jeg selv kaldt ind til
efter jeg opdagede at mit barn var udsat for "førergreb" den kan læses her. I kraft af det tidligere oplevelse var mit barn ikke meget for at tale med Psykologen men blav snydt med cocao og kage, jeg fik lov at deltage og optog samtalen. Beklagevis kan jeg meddele at båndet ikke stemmer overens med Pykologens udlægning.: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.com/2012/03/ndvendigt-at-passificere-ham-i-et.html

5. Børnesamtale aner jeg ikke helt hvad Kommunen ønsker at tale om. Det er som om temaet skifter alt efter hvad deres seneste indfald er. Det har ændrede sig nogle gange. Socialrådgiveren skrev noget om at det er i led af en handleplan ... tja, den ventede vi på siden §50 skulle være færdig og hvis loven var overholdt så skulle vi havde haft den i hånden september 2010 dvs. snart 2 år siden. Men sagen er jo langsomt så Kommunens §50 blev aflsuttet den 21. juni 2011, igen uden handleplaner. Og nu? Ja, hvad skal jeg sige ... hvem ved hvad Kommunen reelt vil med os? Men deres skriverier om en børnesamtale jvf. §48 og handleplaner jvf. §140 hænger ikke helt sammen og jeg kan kun gætte mig frem til at Kommunen kommer ... om vi vil det eller ej. De har Deres plan og gennemføre den vha. deres afgørelse, en hvor vi ikke blev forklaret vores rettigheder. Derimod er vores forpligtelser udpenslet.


At blive hørt
Børnesamtale
Børnesamtalen er et vigtigt redskab til at sikre barnets ret til at blive hørt. Servicelovens § 48 fastlægger, hvornår der skal finde en samtale sted med barnet, og hvornår en samtale kan undlades.

§ 48. Forinden myndigheden træffer afgørelse efter §§ 51, 52, 52a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.

Stk. 2. Samtalen kan undlades i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal barnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt.
Krav om samtale
Høring af barnet kan og bør ske på forskellige måder og i forskellige grader afhængig af sagens karakter og barnets modenhed.

Kravet om samtale gælder alle afgørelser i forbindelse med foranstaltninger over for børn og unge. Det gælder også afgørelser om ophør af forebyggende foranstaltninger,
valg af anbringelsessted og samvær under en anbringelse. Efter § 48 skal der således finde en samtale sted med barnet, inden der træffes afgørelse om:

Tvangsmæssig undersøgelse, jf. § 51.
Særlig støtte, det vil sige foranstaltninger med samtykke,
jf. § 52.
Økonomisk støtte, jf. § 52 a.
Visse foranstaltninger efter § 52, stk. 3, uden samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren, jf. § 56.
 Forældrepålæg, jf. § 57 a.
 Ungepålæg, jf. § 57 b.
Anbringelse uden samtykke, jf. § 58.
Afgørelse om fortsat anbringelse i forbindelse med genbehandling, jf. § 62.
Lægelig undersøgelse og behandling uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, § 63.
Ankestyrelsens afgørelser uden klage, jf. § 65, stk. 2 og 3.
Ophør af foranstaltninger og anbringelse, hjemgivelse
Videreført anbringelse, jf. § 68 a.
Valg af anbringelsessted, jf. § 68 b .
Ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket mv. under anbringelse, jf. § 69.
Revision af handleplan, jf. § 70.

Samvær, jf. § 71.
Foreløbige afgørelser, jf. § 75.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.