tirsdag den 26. juni 2012

Identification skal være med til at forhindre svigt - men ikke alle årsager er med!



- Når børn, som bliver udsat for overgreb, og hvor kommunerne er gået ind i sagen, så skal de saft susende være istand til at identificere, hvorfor barnet ikke har det godt, siger socialminister Karen Hækkerup til DR Nyheder.Hun har modtaget 39 anbefalinger, som skal være med til at forhindre sexmisbrug, omsorgssvigt og misrøgt af børn og unge.

- Vi lavet ét sted, hvor alle underretninger bliver håndteret. Mange af de sager, vi har set, har desværre været nogle, hvor kommunerne har arbejdet intensivt med familierne, men hvor man alligevel aldrig har fået bundet den sløjfe, der gjorde, at man til sidst kunne finde ud af årsagen til, at barnet har det skidt, siger Karen Hækkerup. Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/06/25/221440.htm Rapporten findes her: http://www.sm.dk/data/Dokumentertilnyheder/2012/Rapport%20fra%20ekspertpanel%20om%20overgreb%20mod%20børn.pdf

Jeg krummer tær for der er lige to punkter glemt!

1. Handicappede børn dvs. hvor barnets handicap ikke er afdækket eller behandlet af "fagpersoner". Vi har ingen retningslinier for at kommunen samarbejder omkring dette, da det tages for givet at kommunen har alle eksperter. Det er desværre altid kommunen der vælger fagpersoner, uden familiernes accept eller indflydelse.

2. Fordelen at kommunen, skolen og andre "kender systemets gang" og bruger det rette ord, formuleringer - det er der hvor familierne ofte taber! Og når de taber er deres børn i klemme. Socialloven anvendes at undersøge familien frem for barnets adfærd i udsatte barns kasse, i gråzone område anvendes socialloven ikke, i handicap kasse bruges socialloven til at finde det billigste løsning. Det er meget vanskeligt at gennemskue.

3. Kommunen  "skriver journalerne og samarbejder" med skolen, institutionen samt fritids aktiviteter hvorimod forældrene der kender børnene ofte glemmes i deres interne møder og ender som modpart hvis deres forslag ikke anerkendes. Til disse møder hvor alle beslutninger træffes og planerne ligges, er altid uden familien og der stemples familien inden de involveres i "problemerne".

4. Der er det ofte umuligt for familierne at have en "indflydelse" hvis der skal bruges fagpersoner  jvf. barnets problematikker. Enten fordi de ikke har viden nok om problemet, eller ikke tages alvorligt når de har viden om et problem.

5. Et "tilsyn" høre aldrig brugere, pårørende eller  personale uvildig, og "whistleblower" rammer med boomerang effekt ofte uden ændringer med mindre personen er en professionel og erfaren af slagsen.

Hvordan kan jeg sige det? Ja, se bare på alle de handicappede, adfærdsvanskelige børn som bliver fjernet  uden at kommunen afdækket alle løsningsmuligheder.


Strandvænget

Hvad er galt og hvad er normalt?

Hvorfor vi accepterer, at nogle af vores udviklingshæmmede lever et liv i mørket, når det faktisk er muligt at give dem tryghed, udvikling, omsorg og glæde?

Af Søren Gytz Olesen, rektor , redaktionen@sl.dk
TV2-dokumentaren om udviklingshæmmedes forhold på en institution på Fyn har med god grund givet anledning til både omtanke såvel som hurtige politiske kommentarer. Når forråelsen og fornedrelsen via tv bringes ind i dagligstuen og manglen på indlevelse og omsorg udstilles i en så grotesk grad, vil det naturligt fremprovokere reaktioner.
Min anledning til at reagere er ikke at puste til ilden, fordi den debat, der her blusser op, hurtigt vil forstumme, og de udviklingshæmmede mennesker vil igen blive glemt for en stund. Sådan har det været siden galskaben blev beskrevet som diskurs og knyttet til teknikker som indespærring, medicin og moral. Det er således ikke noget nyt fænomen, men tværtimod det normale samfunds måde at søge at håndtere de, som ikke kan tilpasses eller på anden måde være normalt blandt os andre.
Den franske filosof Michel Foucault, der har beskrevet galskabens historie, mener, at netop indespærringen er fundamentet under skabelsen af en videnskab om det unormale. Eller sagt på en anden måde: Det normale har brug for galskaben for at kunne fastholde sit billede af sig selv som normal.
Tv-dokumentaren giver derfor anledning til at stille spørgsmål, som udsendelsen ikke har et svar på: Hvad er galt og hvad er normalt? Udsendelsen illustrerer indirekte, hvordan vi i et såkaldt normalt samfund betragter det gale. Udsendelsens svar er relativt enkelt: Nemlig at her sker et svigt, og de skyldige er udpeget. Sådan kan man godt se på det, og det er også aldeles rimeligt ud fra en umiddelbar vurdering, da vi er vidner til svigt på svigt. Kilde: http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2007/04-2007/Strandvaenget%20Hvad%20er%20galt%20og%20hvad%20er%20normalt.aspx

Aarhus Kommune beskyldes for at hjælpe handicap-fusker

Fyret handicap-hjælper fik støtte fra ven i kommunen, lyder det nu fra flere sider.

Aarhus Sagen om skleroseramte Henrik De Linde, der er blevet groft svigtet af to hjælpere, tager nu en ganske overraskende drejning.

BT har de seneste dage bl.a. kunnet afdække, hvordan to handicaphjælpere i årevis har sjoflet med sikkerheden ved at tage alt for lange og dermed ulovlige vagter, når de passede skleroseramte og lamme Henrik De Linde.

Det har blandt andet fået scleroseforeningen til at lange kraftigt ud efter Aarhus Kommune for ikke at have ført ordentligt tilsyn, som de skal jævnfør loven.
Nu forklarer flere kilder over for BT, at Aarhus Kommune i årevis har kendt til lovbruddet, men at den nu fyrede er blevet beskyttet af en ven, som er handicapkonsulent hos Aarhus Kommune.

»Han har en ven, der arbejder hos kommunen. De sejler sammen og nyder en god frokost. Og det er den ven, der giver dem lov til at have flere døgn i træk«, forklarer Grethe Fasterholt, der bakkes op af flere af de andre hjælpere, der har været hos Henrik.


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.