fredag den 22. juni 2012

Jurist: Kommunerne sjusser sig frem ...




Det er klart det sker da ingen reelt hører efter når Kommunen skriver deres version ... og Kommunen er ikke altid habil eller uvildig.

Hvor mange børn fik ikke den rette fagperson i tide?
Fungere alle disse "systemer" Ole Pass fortæller om?

Jeg ved det er helt gjalt ... men det er kedelig at ingen vil lyt når man siger noget!

Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn

 
Der er fejl i kommunernes behandling i 2 ud af 3 sager om anbragte børn og unge, viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen af kommunernes håndtering af børnesager.
  
En stikprøveundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der er fejl i 64 procent svarende til næsten 2 ud af 3 sager blandt 143 anbringelsessager fra 11 kommuner. Fejlene vedrører overholdelse af lovpligtige skridt i sagsbehandlingen.

Sagerne er vurderet af jurister i Ankestyrelsens børnekontor, som til dagligt behandler ankesager om anbragte børn og unge.

Ankechefen er bekymret
"Fejl og mangler i 2 ud af 3 sager er for meget. At anbringe et barn uden for hjemmet er meget indgribende i barnets liv, og ofte har kommunen haft kendskab til barnet og dets families problemer længe før selve anbringelsen. Derfor er det ekstra vigtigt, at børnene og deres forældre får den sagsbehandling og hjælp, som de efter loven har krav på", siger den ansvarlige ankechef Henrik Horster.

Ankestyrelsen understreger, at der ikke er tale om, at børnene ikke skulle være anbragt uden for hjemmet.
  
Fokus på undersøgelse af barnet og handleplaner
Ankestyrelsens praksisundersøgelse fokuserer primært på, om kommunerne foretager de lovpligtige undersøgelser af børnenes samlede situation. Desuden har Ankestyrelsen undersøgt, om kommunen på baggrund af undersøgelsen udarbejder den ligeledes lovpligtige handleplan for anbringelsen.

Fejlene bliver ikke opdaget
I undersøgelsen indgår hovedsageligt afgørelser om frivillige anbringelser. Den høje fejlandel giver anledning til ekstra bekymring hos Ankestyrelsen, fordi sagerne om frivillige anbringelser ikke bliver behandlet af andre myndigheder end kommunen.

Frivillige anbringelser bliver sjældent anket til de sociale nævn eller Ankestyrelsen, så ingen andre myndigheder vil kunne opdage eventuelle fejl og mangler i kommunens sagsbehandling.

Ankestyrelsen anbefaler mere systematik i kommunerne
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne bliver bedre til at dokumentere skridt i sagsbehandlingen. Det giver barnet og forældrene sikkerhed for, at der er helhed og gennemsigtighed og deres retssikkerhed er tilgodeset. Desuden vil mere systematik lette overdragelse af en sag ved for eksempel sagsbehandlerskift.

De 11 kommuner
De deltagende 11 kommuner er udvalgt tilfældigt.
http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=804

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.