mandag den 16. juli 2012

Bliver kloge børn dummere i folkeskolen?

http://www.tv2nord.dk/artikel/170652:Konsekvens--Bliver-kloge-boern-dummere-i-folkeskolen

Konsekvens: Cirka 5 % af danske børn er såkaldte højt begavede børn. Disse børn har ofte meget svært ved at falde til i skolen, hvor de føler sig anderledes end de andre børn og ikke bliver fagligt udfordret. Nyhedsmagasinet Konsekvens sætter denne gang fokus på, hvilke konsekvenser det får, hvis folkeskolen ikke formår at tage hånd om de højt begavede elever. 
Cirka én elev i hver folkeskoleklasse er, hvad der kaldes et højt begavet barn. Højt begavede børn kendetegnes blandt andet ved, at de meget tidligt er dygtige til sprog, de har en meget god hukommelse, og lærer hurtigere end jævnaldrende. En del af de højtbegavede børn har det – på trods af deres høje intelligens - ikke godt i skolen. De føler sig anderledes, og de bliver ikke bliver fagligt udfordret.

Undersøgelser og eksperter peger på, at folkeskolen ofte svigter de højt begavede børn, fordi undervisningen tilrettelægges efter de gennemsnitlige elever, og fordi specialundervisning ofte er møntet på de svage elever.

Nyhedsmagasinet Konsekvens sætter fokus på, hvilke konsekvenser det får, hvis folkeskolen ikke formår at tage hånd om de højt begavede elever. Og hvad skal der gøres i folkeskolen for, at disse børn ikke tabes på gulvet? 

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.