mandag den 2. juli 2012

Høring: Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

Danske Handicaporganisationer: For retten til lige muligheder 


Hep hey alle: Nuskal I da skrive for at loven tweakes vi har en chance ... læse den bekendgørelse og se hvor den ikke er så god og SKRIV.
Hermed følger høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) vedrørende udkast til bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. Høringen kan læses her: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146003596


Når børn og unge med handicap anbringes uden for hjemmet, foregår det efter samme lovgivning, som for børn, der anbringes grundet forældrenes manglende evne til at tage sig af børnene.

Dette selvom forældrene i mange tilfælde gerne vil og kan udfylde rollen som forældre. Dette viser sig blot ikke muligt i eget hjem grundet det omfattende støtte og plejebehov, som nogen børn med handicap har. Derfor er det også afgørende væsentligt, at forældrene regnes som en ressource og fortsat får mulighed for at indgå i rollen som forældre.

Dette gør sig også gældende i forhold til den skolegang, som barnet har på et anbringelsessted. Bekendtgørelsens regler for, hvordan forældrene inddrages i forhold til skolegangen, bør styrkes. Når et barn er anbragt og går i skole på anbringelsesstedet, kommer der meget nemt et skær af ”totalinstitution” over indsatsen. Det er ikke en løsning, der er i tråd med Handicapkonventionens stærke fokus på inklusion generelt i samfundslivet og i uddannelse.

Derfor må der være fokus på, at en anbringelse og skolegang på et anbringelsessted bliver så kortvarig som overhovedet muligt. Placeringen i skoletilbuddet på anbringelsesstedet må derfor til stadighed evalueres. Det finder vi, at bekendtgørelsen må afspejle.

I den standende debat omkring inklusion og børns livssituation - herunder uddannelsessituation - er der efterhånden konsensus om at se børn som i vanskeligheder i stedet for som vanskelige. Det er meget positivt. Vi finder det helt ude af trit med børnesynet, og med en moderne pædagogisk tilgang, når udtrykket ”svære adfærdsvanskeligheder” anvendes i § 1, stk. 2, og vi skal anbefale, at stk. 2 omformuleres til et ordvalg, der har en anerkendende tilgang.

Bekendtgørelsen har ingen bestemmelser om, hvordan det sikres, at personalet i dagbehandlingstilbud og på anbringelsesstederne har tilstrækkelig viden og får supervision vedrørende handicap, hjælpemidler, særligt tilrettelagte materialer og samspillet imellem disse og de pædagogiske metoder, der kan anvendes.

Vi finder, at der eksplicit må være regler for, hvordan ansvarsfordelingen er mellem kommuner, hvis barnet er i et anbringelsessted i en anden kommune end den anbringende kommune, og forældrene fraflytter den anbringende kommune. Dette for at undgå tilfælde, hvor børn ikke får den fornødne støtte, fordi barnets og familiens historie fortaber sig. Også i de såkaldte ”nomadefamilier” er der børn med handicap, og de skal hele barndommen igennem have sikkerhed for at få den fornødne støtte.

Med venlig hilsen

Stig Langvad Formand

Kilde: http://www.handicap.dk/dokumenter/hoeringssvar/hoering-bekendtgoerelse-om-specialundervisning-og-anden-specialpaedagogisk-bistand-i-dagbehandlingstilbud-og-anbringelsessteder



Da jeg læst dette kan jeg ikke lade være med at tænke på ankestyrelses svar vedr. vores principsag. Jeg vil ligge hele sagen ud snarest men for nu linker jeg lige til billedet af et brev for at vise hvad problemet er. Jeg ahr samme tanker som Dansk Handicap organisation. Og jeg mener der skla noget bedre regler til for at sikre at børnene får det "rette for barnet" tilbud frem for at alt skæres over en kam ... ALLE børn kan reagere ENTEN ved at blive stiller eller stik modsatte ÅRSAGERNE er ikke ens og kan være kompleks og lige det kræver en VIDEN som jeg beklageligvis ikke kan se udefra det beskrivelser af opholdsstederne. Derfor ahr jeg en principsag haft fra en klagesag vi vandt i februar 2010:

I Undervisningsministeriets Talentrapport har jeg bemærket at de også skriver at Talentfulde børn findes blandt de udsatte børn. Dermed tænker jeg hvor mange af børn er fejlplaceret hvor deres intelligens ikke er gennemskuet som at være problemet eller endnu værre: Hvor er børnene som er dobbelt exceptionelle? Opdages denne børnegruppe eller skjuler deres begavelse deres handicap eller omvendt? Hvad sker der for disse børn ... hvordan skal disse børn ses jvf. bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand?

Når "Høj begavelse" ikke ses som et handicap eller en diagnose men børnene kan blive asynkron og skal dermed hjælpes igennem specialpædagogisk bistand, så tænker jeg hvordan er disse børn præsenteret? Og hvad sker der når børnene har en handicap oveni at være højt begavet?

En kronik, der handler om specialundervisning af exceptionelle børn, der bliver ramt af kassetænkning, når valget mellem støtte i skolen eller flytning til specialskole skal træffes. Kilde: http://politiken.dk/debat/kroniker/article923341.ece Da Emma belv ramt af kassetænkning

Og det er jo lige der et stort problem opstår: Flytning til en specialklasse som ikke ved noget om Højt begavede børn? Eller om Højt begavelsen overskygger ADHDen, Aspergers eller ordblindhed? Eller holdes den blinde elev tilbage af deres handicap når læren ikke ved nok om deres potentiale?

Det er samtidig vigtig at holde sig for øje, at talenterne ikke blot er de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede børn og unge.  Kilde: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011/11/talentfulde-elever-i-grundskolen-osv.html

Eller hvor en elev placeres i en Talentklasse som ikke ved ret meget om at håndtere en Højt begavede barn  som skal have specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand? Og hvad med det børn hvor forældrene er studerende og tilbud kun findes i Privat regi som ved @ros eller Athena eller Mentiqa skoler? Eller som ved Da Vinci Linien i Esbjerg som ikke findes i ret mange kommuner?

Nå men tilbage til den principsg:




Hvor jeg spurgte til følgende jvf. sagen

1. Forefindes der lovgrundlag hvorved kommunen kan pålægge den private aktør rammer, hvor den private aktør ikke har fuld aktindsigt og adgang til fuld information, samt forhindrer den private aktør i at modtage relevante oplysninger fra den involverede borger?

2. Er en privat aktør valgt af kommunen fritaget for at skulle følge Forvaltningslovens regler? Hvorledes sikres det i henhold til forvaltningsloven at oplysninger videregivet af kommunen til den private aktør, således at borgeren er informeret? Hvorledes sikres det i henhold til forvaltningsloven at oplysninger indhentet af den private aktør, kommer den berørte borger til kendskab?

3. Hvilke kvalitative og faglige krav defineres til den private aktør, og hvorledes sikres det at den private aktør og kommunen har de fornødne kvalifikationer til at udrede en borger? Her tænkes specifikt på tvivlstilfælde hvor en borger som involveret part i sagen mener at der skal involveres psykolog eller læge med ekspertise på specialområder.

4. Da kommunerne kan vælge en privat aktør er der et spørgsmål om hvorvidt og med hvilken begrundelse en borger kan anmode om at kommunen bruger en privat aktør med relevante kvalifikationer ift. borgerens sag. Hvilke kriterier opstilles for at sikre og afgøre hvilke informationer der er relevante?

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.