tirsdag den 17. juli 2012

Inklusion: Claus Hjørtdal og co. høre lige her!



Mor sagsøger kommune for at svigte datter

18-årige Nanna Riis Hansen fra Fredericia kan ikke arbejde, og det skyldes kommunens manglende hjælp og støtte, mener Nannas mor, som går rettens vej for at få erstatning til sin datter.
Klassekammerater og kommunale medarbejdere kan se frem til en plads i vidneskranken, når en årelang krig mellem en mor og Fredericia Kommune nu helt usædvanligt ender i retten.
Sagens kerne er 18-årige Nanna Riis Hansen, som har diagnoserne Aspergers Syndrom og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og derfor ikke kan arbejde.
Ifølge hendes mor er Nannas vanskeligheder blevet værre og værre, fordi kommunen ikke har tilbudt den nødvendige støtte og hjælp i skolen.
»Det handler ikke om at få penge, men om at kommune og skolen skal erkende, hvad de har gjort mod Nanna, og at de skulle have sørget for, at hun fik hjælp. Jeg er overbevist om, at Nanna i dag havde været en normalt fungerende unge pige, hvis hun havde fået den hjælp, som hun har haft brug for, og som fagpersoner allerede i 1999, inden hun kom i skole, sagde, at hun skulle have,« siger Nannas mor Gihta Riis Hansen. http://jyllands-posten.dk/indland/article2742825.ece



PTSD ... hvor mange børn er svigtet? Kommunen siger de har ydet en stor indsats, men hvordan kan det være at vi er nogle "få forældre" som oplever at vores børn ikke fik gavn af Inklusion eller noget værre som i vores tilfælde (og Nannas) oplever at fagpersoner ignoreres ... og nu planlægges der Inklusion ... med skolelederen som "fagperson". Og uden at der er handleplaner for at sager som denne undgås - disse tales ikke om. Denne sag skal i retten ... jeg tror ikke jeg vil kunne være tilskuer.

Kære Claus du har misforstået børn med særlige forudsætninger ... det er ikke alt de er foran, og at børnene bruges som klassens støtte er ikke lykken. At være Mentor når barnet ikke fungere er da ikke muligt! Læs Talentplejerapporten og se at der intet er til den gruppe som beskrives til at skal have en særlig indsats. Så kan talentfulde børn også være ordblind, eller have autisme. Børnene mødes ikke ... slet ikke så længe andre overfaldisk misforstår deres behov ... prøv se hvordan jeg sparede kommunen for 975 000kr på et år! Det var bare ET barn, som deltog i en Inklusionsforløb ... men det var også på en hold hvor der var noget alle var fælles om. Og Folkeskolen har meget begrænsede tilbud ... og specialklassen forsvinder ikke - Inklusonsforløbets prøvekaniner kommer til at skal have et "værested" og jeg frygter det er elever som reagere udadtil.

Jeg skriver godt nok ikke journalen, men min ansøgninger ignoreres og negligeres hver gang indtil der er en krise. Krisen opfattes hver gang som "se moren, fokus derover" eller "skolezapper" eller "nomade, ja det er det den familie er" eller "omsorgsvigt, det skal bare bevises". Det uden anerkendelse for at manglende fagpersoner faktisk er en form for utilsigtet hændelse! Så skla jeg "høre" at der er jo børnesagkyndig og dermed er der "fagpersoner på barnet". Jeg har faktisk oplevet at kommunen flere gange afbryder kontakt med fagpersoner vi er glad for og hvor vi oplever at tiltag fungere. Hvordan er det at disse børnesagkyndige kommunen vælger kan ALT? Mig bekendt kan de se at barnet ikke trives ... og set fra kommunens optik er det svigt i hjemmet. Er vi virkeligt ikke kommet længere eller er det bare "for dyrt" at høre på fagpersoner ... koster det ikke også penge at blive ved med det samme tiltag som ikke fungere? Pengene kan kun bruges en gang.

Mit barn ved intet om kampen, andet end at skolen er "noget lort" og det "kommunen" vælger at inddrage ham i. Se børn skal jo høres nu om dage. Kommunen tager ikke hensyn til barnet, andet end det de selv mener der skal "bevises". At se mit barn bryde sammen pga. en social rådgiver som havde intet forstand på børn der er traumatiseret er jeg i den grad træt af. Jeg føler mit barn misbrugt den dag.

Faktisk har hun fokus på at der er andre årsager og at hun bare skal finde "beviser" for svigt så fokus fjernes fra at en lærer som tog førergreb på et dokumenteret ikke voldelig barn - læren var med 10 års erfaring men anede intet om hvordan en helt børnegruppe kan håndteres uden råb, skæld ud og værst af alt førergreb! EN sag jeg oplever skjules frem for at der kun handles ... sjovt kommunen var advaret allerede 3 måneder inden det gik helt gjalt. Jeg forstår ikke vi ikke høres, jeg forstår hellere ikke at andre siger: Sådan er det bare! Jeg vil aldrig forstå det og vil modsætte mig til det sidste. SLUT.

Jeg er bare så harm, hver gang jeg læser artikel hvor speciallærer, voksne mennesker, som tillader sig at sige: Børnene er voldelig! Uden at de tager tid og tænker at det børn ikke er voldelig hos andre end dem selv. Eller om barnet reagere pga. det miljø voksne har sat op til at være perfekt: Med 3 timer i taxa dagligt, med skiftende vikårer, med utrænet personale, med personale som ikke får kurser eller supervision. Og så kan jeg blive ved ...

I børnehave fik min dreng også skyld for at være voldelig INDTIL pædagogen efterlod blå mærker om hans håndled, derefter kom det frem at de andre børn bider og kradser ham npr de ikke driller ... Så blev han flyttet ... "sagsakterne er væk" i dag, kun dem som fokuser på mig er i sagen men jeg har nogle mails osv. bare ikke tid til at samle alt. Tænk at han stak af derfra næsten hver dag, men ingen sagt noget indtil købmanden spurgt mig om jeg ikke snart se at få det stoppet - det er jo farligt! Jeg anede INTET om at mit barn var alene på gaden og jeg var på Universitet for at komme hjem til et barn som grædt 5 timer hver dag! I det nye børnehave gik det godt, i starten. Jeg advarede dem at de skal have "hjælp, en plan" inden der kom knas på linien. Sjovt var det da de kaldt spykologen ind og IGNOREREDE ham 100%.

Det endt med at han blev segregeret fra det normale børn, nogle gange alene på kontoret eller med en ADHD dreng som havde lige modsatte behiv end min dreng havde men med tollerance var de to venner - faktisk var det den eneste barn som kom til min drengs fødselsdag. Se de andre forældre aflyst da de "fandt ud af det var en af støttebørenene". Alle gjor klar at han skulle i specialklasse. Sagen blev aldrig undersøgt da fokus kom på mig som dårlig mor ...Jeg var heldig og fik gennemført en skolestart på det lokale skole. Den ansvarshavende for specialbørnene afskrev min dreng efter 8 dage! Sjovt nok var hun ikke med i mæder om mit barn, og den støttepædagog som vi blev tildelt var "på ferie" det første 3 måneder - det kaos var så forfærdeligt at ingen kan forstille sig det. Jeg fik min pension indløst og flyttet ham til en skole, en meget special skole. Trods 5 timers transport hver dag blev han glad igen.

Hvis jeg ikke havde været heldig i 2008/9 så havde jeg nok aldrig set mit barn fungere. Tænk jeg kan den dag i dag stadigvæk ring til nogle af dem og får moralsk opbakning - mennesker som disse findes ikke alle steder!

For at i 2009/10 oplever fysisk og psykisk vold, svigt og voksne som ikke "kan forstå" at de skader et barn. Igen blev jeg anklaget ... igen vandt jeg. Men jeg er træt, og nu mærker jeg traumaerne. Sagen blev liggende og min ny kommune genbrugt journalen mens de henvist mig til den gammel kommune for at få den rettet. Se, de fastholder sig til bogen: ALT i journalen er gengivet korrekt. Damn, en ansvarsfraskrivelse som ikke bør tillades. Men jeg vandt også denne sag i 2011. Jeg var ikke engang glad da jeg vandt - bare lettet, tom indeni.

Da jeg flyttet ham til mennesker som kun rumme ham og takle ham med bevidste valg, ro og kærlighed samt rammer i 2010, fik jeg godt nok mange underretninger af andre fra internet - tænk folk var så bekymret at de kunne underrette kommunen. Se jeg, ikke vil høre efter! Virkede ustabile ... jeg ikke vil affinde mig i at mit barn kommer til skade? Ikke kun rumme svigt? For helvede: Donere hellere penge så jeg har råd til at købe det hjælp han har behov for, kommunen fortolker jeres fine underretninger som at jeg ingen evner har: Hverken til at samarbejde eller som forældre!

Den alvorlig personale skift som seneste kikser og kuluminere i en børnesag igen er jeg ikke herre over. Sjovt alle som er enig med hinanden tør ikke køble fagpersoner på andet end det personer de selv kender. Hele sagen er præget af at det ikke er mulighed for at "vælge" personale med erfaring/træning ... akkurat som ADHD/Autisme området var 15 år tilbage i tiden ... alle kan jo alt. Gad vide om alle som er involveret ville være lige så anerkendende hvis alle "sygehuspersonale pludseligt skulle kun alt" hvor rengøringsdamen pludseligt får lov til at føre skalpellen ved blindtarms operationer? HVIS de stået til at deres blindtarm skulle fjernes ...


Hvad er det Børn og Unge afdeling endeligt udretter? ALle børn skal i skole, spille fodbold og havde venner med gode forældre der har hund, volvo og hus ... ja, så er børnene ikke udsatte mere. Er fokus på forældrene frem for barnets behov? Hvordan kan socialrådgivere tillade sig at fokuser på vurderinger, notater og anonyme borgere FREM FOR psykolog rapporter, lærer som havde fået ham på rette køl? Det "valg af fokus i blinde" er et svigt som ikke kan beskrives ... men jeg samarbejder jo ikke, hvis jeg siger noget - og skæres af med "her er det os som vælger". Tja, et samarbejde var at det mennesker som fik ham glad blev kaldt ind til stor møde ... ikke tvang med folk som fik ham indenfor 6 uger til at totalt afskrive alt der hed "skole".

Jeg håber I vil, selv jer som fik en super behandling af jeres børns specialklasse, have tålmodighed med mødre som mig og Ghitta - det er for børnenes skyldt at vi kæmper - hver kommune har disse sager, hver kommune mener de har ydet en kæmpe indsats. I min tilfælde er dette indsats udenom fagpersoner og EFTER AT vi har med fagpersoners hjælp kommet langt. Tænk at Ghittessagen har jeg fulgt helt fra starten af ... og det var den som gav mig handlekraft i 2008!! Det er lidt vildt ... Hvordan kan det være at der er så stor forskel i kommunens og familiens opfattelser? Hvordan løses det når kommunen ikke vil inddrage fagfolk som siger dem imod?

Vores sag er i ankestyrelsen nu.

Min datter kan måske ikke start Gymnasium som planlagt grundet kommunens sagsbehandling valg og ventetid i disse sager - hun ved det ikke endnu, og holder bare ferie, men hvor er det pisse unfair hun skal rammes så hårdt. Jeg skal acceptere at "sådan" er det bare ligesom jeg skulle acceptere at mit manglende samarbejde omkring hendes brors sag fyldt hendes journal frem for at hendes psykolograpport udmøntede sig i handleplaner omkring hende. Socialrådgiveren vælger alt fokus, vurdere og fortolker og omskriver ... faktisk kan jeg genkende hvor sætnigner kom fra men det er meget grotesk hvor meget er forandret. En god socialrådgiver vil se på originale dokumenter ikke en kollegas fortolkning ... men sådan fungere det ikke.

Og hendes bror, ja der er mange år forude. Og han kæmper nu på 3. år for at få læsehjælp jvf. hans ordblind diagnose er 3 år gammel. Det problemer som var forsvarligt løst skal løses forfra ... det er mig en gåde at jeg som mor skal 4. gang slåsse med kommunens valg, denne gang med faglig opbakning som ikke må høres.

Hvad sker der for Kommunen at de vil smide os i en autisme specialist og specialklasse UDEN at barnet har en diagnose? Og så velvidende gøre dette når de ved vi ved hvad der ellers er af tilbud. Hvordan har kommunerne fået indarbejdet sådan en faglighed i deres specialklasser? hvordan kan det være at ingen kan se der er børn som mistrives ... eller retter sagt ikke vil se indad om det barns trivsel har noget at gøre med handlinger? Vel og mærke en klasse som er så blandet at ingen børn får noget ud af at være i dem eller være med truslen om sær interne skoler som ingen ved hvad der sker hvis de fjerner ham fra mig -  hvordan kan en kommunen tillade sig det? Og det værste er de slipper afsted med sagerne pga. klageventelister samt et barn hvor deres fokus er på "dysfunktion" uden at nogen inddrømmer hvor dette kommer fra ... forældrene er en let fokus især når forældrene er uerfaren. Forsvarsløs ...

Husk, jeg er klar over der er mange børn som har det godt. Vi har da været der i perioder, og takket for tilbudet. Men jeg taler altså for det børn som IKKE er i det rette tilbud som er ked af deres tilbud - især når det er deres tilbud som blev ændret. Hvad skal der til for at børnene bare høres lidt? Ikke afhøres for at understøtte en andens opfattelse, men HØRES! Han var SÅ GLAD for hans skole ... læren er alfa og omega ... det er ikke os som ændrede os, men skolens personale "som forsvandt".

Inklusion ja, det har jeg på eget barn oplevet siden 2006 ... og det fungerede ikke altid ... se systemet ser på barnets behov når der tales inklusion MEN det som praktiseres er med klassens/lærens behov i førersædet. Det er en vigtigt pointe som skal løses når andre børn skal inkluderes som specialklasser "nedlægges" ... jeg er utrygge ved at skoleledere får ansvaret for det "inlusionsforløb" uden fagpersoner eller uden mulighed for at vælge fagpersoner til andet end overfladisk vejledning. Jeg oplever at alle taler toeretisk uden at ved hvad der fungere ... bare at det er "muligt" eller det er den valg vi har truffet ... og det er skolelederen som skal sørge for det!

Som erfaren mor, erfaren med et barn som er særlig ... et barn som står med et grund statestik hvor han på papir har fungeret godt i 5½ år, men havde det skidt i 5 år har jeg en massiv erfaring med Inklusion som var både godt og skidt. En 50/50 erfaring ... men med dybe år af lærer, andre forældrer og bedrevidende fagpersoner som jeg er mere op imod end i samarbejde med.

Men tænk, jeg skal gøre som det bliver sagt! 
Hvor blev det vigtigste ingrediens af Inklusion af?
Alle parter skal forstås for at problemet løses?
Og, fagpersoner ... hvordan vælges disse ... bestemt ikke udefra barnets behov!

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.