fredag den 6. juli 2012

Lighedstegn mellem arbejdsmiljø og undervisningsmiljø er en for snæver konstruktion, eller mangle vare?


About Trolling, don't feed the Trolls

Undervisningsmiljø, ikke arbejdsmiljø


Med jævne mellemrum aktualiseres debatten om, at elevers og studerendes vilkår i skoler og på uddannelsessteder burde reguleres af arbejdsmiljøloven, AML, og ikke af undervisningsmiljøloven, UML.

Det kan ikke siges for ofte eller for tydeligt: Børn, unge og voksnes psykiske, æstetiske og fysiske vilkår i uddannelsessystemet, er alt for ofte alt for ringe for alt for mange. Men at tage skridtet fra denne konstatering og til at kræve, at børn bliver omfattet af arbejdsmiljøloven er der et meget stort skridt. Alt for stort, synes jeg. Kilde: http://dcum.dk/blog/undervisningsmiljoe-ikke-arbejdsmiljoe

Nu er ansvaret placeret på skolens ledelse at der er god trivsel, udvikling og læring for alle!

Kvaliteten af undervisningsmiljøet afhænger i den grad af skolernes og uddannelsesstedernes vilje til at tage ansvaret omkring undervisningsmiljøvurderingerne alvorligt. Det er ledelsens ansvar, at det sker. Det er også ledelsen som ses ved tilsynet, hyrer og fyrer kritiske lærer eller sender børn af kritiske forældre til videre undersøgelse ... kan det tænkes at der er ledere derude som ikke ved hvordan de skal løfte dette opgave, ledere som kan kringle sig udenom "klager"?

Og hvad sker der når en leder ikke løfter dette ansvar - er der andre muligheder - f. eks. når en lærer eller skoleleder ikke må udføre deres arbejde pga. at en skoles overordnet ledelse der træffer beslutninger eller ansætter/fyrer personale som ikke matcher tæmets behov? F. eks. når skoler lukkes.

Og hvad er i det begreb "at lære fra sig" - kan vi oplære og supervisere vores kolleger - f. eks. videregive vores egen viden vi fik af en meget hurtig kurses? Eller vores subkultur vi udvikler selv? Hvad nu hvis skolens personale udvikler sær interne "kulturer" hvor deres fokus er på, hvordan alt fungerer i klassen og hvordan klassen, holdet, skolen fungerer som uddannelsessted for at læren har ... ? Lærer mobber også, lærer kan også være voldelige - samtidig er lærer nøglen til at alle børn inkluderes. Men hvordan fungere det uden at arbejdsmiljøet i klassen må ses, hvor både læren og eleven er ligestillet?

Og at der er en alvorlig risiko for, at hvis man tænker "arbejde og arbejdsmiljø" i sammenhæng med "elever og uddannelsernes forpligtende fællesskabsret" at tingene snævres ind - mmm en spændende koncept - hvordan er det nu elevers toiletter ser ud, hvordan er det lærer værelset ser ud, eller er der ro i frikvarterer? Er det oki at arbejdsmiljøet for elever og lærer forskellige ... noget ulmer her ... aak elver har ikke ret til en arbejdsmiljø så videre med sagen! Heldigvis hvis en lærer kollega opførte sig i lærerværelset som eleverne i klassen, så tror jeg der var en del muligheder. Det er bare sur sokker for det elever som skal bide i den sur æble skabt af  "uddannelsernes forpligtende fællesskabsret" - men hvordan er den blevet sådan?

Som samfund kræver vi, selv om der ikke er "skolepligt, men reelt kun eksister undervisningspligt".  Og det krav tvinges iværksat af Socialloven som giver kommunen retten til at gribe ind overfor familier som tror de kan opfylde deres undervisningspligt udenom uddannelsesstederne. Kravene omkring barnets miljø hjemme hos forældrene er nu ret skrappe: Barnets Reform giver massive muligheder ... hvordan er det så at det miljø i skoler må være så anderledes end det som kræves af forældrene i hjemmet? Uddannelsesstederne er nu slet ikke meget for at anerkende børn som ikke kommer fra anerkendte læringsmiljøer, eller at samarbejde omkring miljøændringer - det behøver de slet ikke så længe de kan "bevise" at børnene udsættes for pensumet via lærerplaner osv. Men hvordan er det nu at "arbejdsmiljø og undervisningsmiljø" praktiseres i samarbejde?

Et inklusions samarbejde mellem ledelsen, lærerne, børnene og måske forældrene. Hvem må kalde en spade for en spade ... og hvad sker der så? Hvem får ansvaret ...

Jvf. Folkeskoleloven fra 1993's formålsbestemmelse understreges det at skolens forpligtelse til samarbejde med forældre og skolens rolle som formidler af kundskaber. Man finder i
bestemmelsen bl.a. udtrykkene

- ”den enkelte elevs alsidige udvikling”,
- ”skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse”,
- ”fortrolige med dansk kultur Forståelse for andre kulturer” og
- ”forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”.





Jvf. § 76 en Paragraf fra Grundloven, LOV nr 169 af 5/6/1953 har  alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen. 

I forvaltningsloven og offentlighedsloven kan du se, hvordan skolen administreres, hvad der menes med tavshedspligt og underretningspligt, og hvordan man klager over beslutninger, man ikke er enig i.
I persondataloven eller rettere ”Lov om behandling af personoplysninger” kan du finde reglerne for, hvordan man beskytter oplysninger, som er indeholdt i offentlige registre, fx i skolens elevregister.
I serviceloven er indeholdt regler om, hvordan man kan give støtte til forebyggelse af sociale problemer, tilbyde serviceydelser med et forebyggende sigte og tilgodese fysisk eller psykisk handicappedes behov. Af særlig interesse er her lovens afsnit 2 om børn og unge samt § 108 om magtanvendelse i relation til denne gruppe.

Alt dette og så er der Kommunernes indsats mod langvarigt fravær. Uden undervisning er det svært at lære noget. Børn og unge, som ikke passer deres skole, er derfor sat bagud i forhold til at være en del af samfundet. De får sværere ved at skabe sig en god fremtid. Derfor skal skoler, forældre, ja alle, tage det alvorligt, når børn i lang tid er væk fra skolen af den ene eller anden grund. Og derfor skal fravær følges tæt, så der kan sættes ind over for det. 


Men jeg kan ikke hjælpe med at fundere over hvordan det kan være at skolens ledelse fik så stort et ansvar, at forældrene skal Skolezappe for at finde miljøer som er fleksibel og inkluderende? At socialrådgivere egetrådig kan vælge eller vrage hvad der anerkendes jvf. et barns oplevelser.

Hvordan løftes denne opgave og hvem tager det ansvar? UVMs opgave er at børn bliver undervist, Kommunens opgave er at se at børnene er sat i skolen ... der er diverse Tilsyn, men ingen ser på barnets arbejdsmiljø - faktisk er det helt til grin når forældre påpeger dette! Som DCUM engang sagte til mig: Der er ingen regler for det du taler om ... godt så ... og forældrerådgivningen selv skriver: Løs problemet selv, se at flyt barnet fra mobning.

Men hvem trives i en miljø hvor det psykiske, æstetiske og fysiske vilkår er alt for ofte alt for ringe for alt for mange? Nu siger det voksne fra, ja det kan de jvf. arbejdsmiljøloven ... men hvad med børnene? Og hvor er forældrene i alt dette ... nåh jo, vi skal "samarbejde" og medvirke omkring den positiv "dialog" hvor dagsordnet er lagt af skolensledelse i samarbejde med kommunen, ellers kan vi undersøges derhjemme jvf. Socialloven som kan gennemføre "hvad som helst i dag" for medvirker forældre ikke er der nu sanktionsmuligheder som anvendes på alm. familier på trods af at svær socialsager var årsagen til disses implementering.

Men skolens miljø, den fortættes ... der er ingen som lytter til forældre eller lærer som siger fra! Alt er skolensledelses ansvar - så med en dygtig ledelse kan alle problematikker løses: Ingen undersøger hvordan eller om børnene trives. Når det undersøges overhøres advarslerne. Ingen er pålagt ansvaret det er op til Kommunen selv at tage den ... Noget stemmer ikke helt ...

Jeg spørge bare: Hvad med børnene?
 Hvem ser på deres Tarv ... 

Alle er pålagt at se på Barnets Tarv!

Mon, noget er for Snæversynet ...

Skaden er vist sket.

Kids need a Truce not a War! Especially Twice Exceptional kids. 

http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/04/kids-need-truce-not-war-especially.html 

 

Lærer siger op.

http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011_07_01_archive.html


Lærere får tæsk på specialskoler 

http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/07/lrere-far-tsk-pa-specialskoler.html





Ny Nordisk skole 


http://www.nynordiskskole.dk
 

Hvordan ser den nye nordiske folkeskole ud? Og hvad skal der til for at omsætte tanke til handling? Det var omdrejningspunktet, da dialoggruppen for Ny Nordisk Skole torsdag den 3. maj 2012 var samlet for at indlede rejsen til en Ny Nordisk Folkeskole.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.