mandag den 16. juli 2012

UTH står for Utilsigtede hændelser ...


Definition af UTH:

”Ved en utilsigtet hændelse på det sociale område forstås en ikke tilstræbt begivenhed, der opstår i forbindelse med udførelsen og/eller tilrettelæggelsen af den
kommunale indsats eller mangel på indsats, og som enten medfører eller kunne
have haft skadevirkning for en eller flere borgere (Servicestyrelsen 2011, s. 28).”


Projektet er inspireret af et lignende projekt inden for sygehusområdet, hvor der er implementeret rapportering af UTH. Dette system er pr. 1.9.2010 ved lov også blevet indført i kommunernes arbejde med sundhedsfaglige ydelser.
Socialstyrelsens projekt skal afklare, om det er muligt at overføre et lignende system til de socialfaglige ydelser.
Kilde: http://krevi.dk/files/Evaluering_af_UTH_pa_det_sociale_omrade.pdf

Begge projekter bygger på at medarbejderne som udføre UTH også er vidende om at det de har lavet er en UTH og således også gerne vil fortælle at der er sket noget med en patient/bruger/borger.

Selv om det i sygehusområdet er indført er det reelt meget mest patienten som rapportere disse hændelser, sundhedspersonale opretter ikke alle sager, trods klare lovgivning. Nogle er slet ikke klar over at patienten kommer til skade mens andre, tja, de skjuler sagen - og det på trods af at der reelt ingen konsekvens er for det enkelte sundhedsperson - med mindre der er sket klare brud på sundhedsloven.
Definitionen af UTH har ikke kunne klargøre, hvad en UTH er på det sociale område. Medarbejderne på de sociale tilbud har derimod haft gavn af de konkrete eksempler på hændelser i projektets nyhedsbreve og i den 3. statusrapport. Tilbudslederne har ikke haft problemer med at forstå, hvad en UTH er på det socialfaglige område.
Tilbuddene har ikke problemer med at adskille UTH fra arbejdsmiljøområdet,
da sidstnævnte handler om skade for de ansatte, mens hændelser handler om skader for brugerne.

Nu er det sådan at der også i mange år har været en massiv indsats jvf. medarbejdernes arbejdsmiljø, og det er klart hvert enkelt person ved hvad de opfatter som skadelig. Det har været en indsatsområde i mange år og siden da er medarbejdernes arbejdsforhold væsentligt forbedret.

Hvordan ville disse medarbejderne se at deres arbejdsmetoder faktisk kan indeholde hændelser som i hvert tilfælde ikke gavner brugerne? Hvorledes er det at lederene er forstår hvad en UTH er, mens medarbejderne arbejder med supervision og stadig væk er uden viden om det konsekvenser "fejlvurderinger" eller vurderinger baseret på "holdninger, opfattelser" har for deres brugere? Mon et projekt skulle ses i sammenhæng med hvad ankestyrelsen genbehandler af samme typer af klager, at samme typer af fejl begås trods flere tidligere afgørelser? Og udefra disse klager kontakte brugerne og får dem til at fortælle, så trænede personale i UTH notere hvad der opdages?
Tilbuddene ser heller ikke nogle problemer i at adskille UTH fra magtanvendelse, da det fremgår tydeligt af lovgivningen, hvad sidstnævnte er, og hvortil det skal rapporteres.

 Tja, ikke engang klare regler f. eks. på magtanvendelses området overholdes! Medierne har fortalt mange sær historier i det tidsrum denne projekt var skrevet. Så viden og praksis ... supervision? Af udefrakommende og ikke bare en varslet tilsyn ... med whistleblower ordninger som er anonym.
Kan der skelnes mellem rapportering og klagesystem?
Brugere og pårørende har ikke rapporteret UTH på det sociale område. Derfor er tilbuddene ikke stødt på problematikken med at skelne mellem rapportering og klagesystem.
 Klagesystemet er ret afklaret: Loven siger, klagen anerkendes ... men selve hændelsesforløbet og  konsekvenser af sådan en klagesag, ja det ved ingen hvad er. Så hvordan skal medarbejderne så kunne indberette UTH hvis de kun skal overholde loven og ikke mere?

Bruger indragelse

Gad vide hvor mange brugere har en overskud og viden om at de kan indrages? De færreste klager. Jeg er 100% sikker på at brugerne ville afsløre hvordan hændelser opstår og håndteres. Hvis de blev spurgt ... eller hvis deres klager gennemgås, hvor de kan forklare "omkostninger" som er økonomisk og psykisk og hvad i hændelsesforløbet er årsagen til at de mener der skete en "fejl".

Der er ikke interviewet brugere og pårørende i projektet, da de ikke har
været en aktiv del af projektet og ikke har rapporteret UTH.

Brugere og pårørende var oprindeligt tænkt ind som en gruppe i projektet, der på lige fod med ledere og medarbejdere skulle rapportere UTH. De har dog ikke rapporteret UTH, selv om risk managers og ressourcepersoner med informationspjecer har informeret dem om muligheden for at rapportere.
Det skriger til at være noget som bør ses nærmere på ... dette rapport antyder jo at der er i den grad brug for at brugerne af systemet gøres mere synlig. Det mest skræmmende er at det område hvor der r flest problemer, nemlig B&U ikke indrapporteret UTH. De differentierer nemlig magtanvendelser og andre tiltag fra, og de vælger selv hvad de indrapporterer ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.