torsdag den 11. oktober 2012

Førergreb tilladt i skolen jvf. Fyns Politi

Dermed undersøger Politiet ikke sagerne da det er noget som gerne må være del af en almindig dansk skolegang! Hvad sker der dog i vores samfund? Og hvad er det Politiet TÆNKER når de fortæller at vold er pædagogisk ... Som borger skal du bare vide det for alt ministeriet blabler løs om er reelt ikke det samme syn der er ved Kommunerne og Politiet! Gad VIDE om Karen Hækkerup vil se om det er en fair behandling vi får, nå nej det gider hun ikke hun laver kun loven sammen med det andre instancer ... Om loven administreres afhænger af andre. Min børn har været IGENNEM NOK NU og jeg er deres mor som ikke nogensinde vil stop før INGEN børn udsættes for noget lignende. Rygerne er sand: Jeg BLIVER VED og nægter at samarbejde i det forkvaklede system som på detvher område åbnentlys fejler STORT!!! http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/sou/bilag/249/1098570.pdf
Mit barn har været udsat for vold. Hvad gør jeg? Min søn blev banket af 3 elever i 9. klasse, min datters lærer har over år været voldelig over for eleverne, min søn blev holdt af 4 voksne til jeg kom og fik ham til ro, min datter får dødstrusler på sin mobil og bliver truet over ARTO. Det er henvendelser, Forældrerådgivningen jævnligt får fra forældre. Når forældrene kontakter Forældrerådgivningen, beder den om at få beskrevet, hvad der er foregået og om der er vidner. Typisk har andre elever overværet episoden.

Når der foreligger en velbeskrevet sag og andre kan bevidne rigtigheden af en voldsepisode, råder Forældrerådgivningen undertiden forældrene til at melde sagen til politiet ud fra det synspunkt, at ”vold er vold”, også når det begås inden for skolens mure. Men politiet forekommer ikke særligt interesserede. Der er eksempler på, at politiet afviste en alvorlig voldsepisode begået af nogle større drenge over for en mindre dreng. I et andet eksempel med vold fra lærer mod elever kontaktede politiet ikke vigtige vidner, før de besluttede sig for ikke at rejse sigtelse. Forældrene og børnene står undrende tilbage: først må de gå gennem de ydmygelser og det stress, som det giver at blive udsat for vold, men når de så beder om hjælp fra ordensmagten, vælger politiet ikke at gribe ind. Det er rigtig svært at forstå, når man som borger i et demokratisk samfund er opdraget med, at politiet beskytter mod vold og ulovligheder. Det kan opleves af de skadeslidte som om der gælder en form for lov uden for skolen, og en anden inden for skolens mure. Forældrerådgivningen har af en jurist i Justitsministeriet fået oplyst, at politiet og anklageren har ret til at skønne, at en sag ikke kan føre til sigtelse eller domfældelse. Det kan så blot undre, at det mere er reglen end undtagelsen, at politiet skønner, at der ikke skal rejses sigtelse. Flere forældre overvejer nu at afprøve deres sag gennem advokatbistand.   
   
Foråret er tiden for ressourcefordeling for næste skoleår, også når det handler om specialpædagogisk bistand. Forældrerådgivningen oplever et boom af henvendelser om specialundervisning. Det er alt lige fra forældre, der ønsker, at deres barn skal have støtte til at være integreret i en almindelig klasse til forældre, der ønsker deres barn placeret i en specialskole. Nogle forældre må gå så vidt som at sende klage til Klagenævnet. Der tegner sig et billede af, at nogle kommuner har meget svært ved at tackle, at de har fået ansvaret for al specialundervisning efter 1. januar 2007, hvor amternes ansvar for den vidtgående specialundervisning overgik til kommunerne (med få undtagelser).  Forældrerådgivningen får jævnligt henvendelser fra forældre til børn, der i kortere eller længere tid er uden et skoletilbud. Det er et stort problem for barnet og forældrene at blive udelukket fra skolen både fagligt og socialt, og det er samtidig et samfundsproblem, at kommunerne ikke opfylder deres pligt til at sørge for undervisning af alle børn i kommunen. På en uge fik Forældrerådgivningen ikke færre end 3 henvendelser fra en kommune om børn, der gik hjemme uden at være i kontakt med en skole.

Forældrerådgivningen forsøger i første omgang at få iværksat individuel undervisning af barnet, indtil der kan findes en passende skoleplacering. Undervisningsministeriet har iværksat en undersøgelse af, hvor mange børn i Danmark, der reelt ikke modtager undervisning. Forældrerådgivningen bidrager med information til denne undersøgelse.    Forældre, der over tid ikke føler sig hørt af skolens medarbejdere, ser undertiden ingen anden udvej end at klage til kommunalbestyrelsen. Det er forældre, der føler sig magtesløse i systemet og på denne måde beder om hjælp til at løse et problem. Desværre bliver en klage tit opfattet som en personlig anklage, hvor skolelederen føler et ansvar for medarbejderne snarere end for eleven. I øjeblikket arbejder Forældrerådgivningen med flere henvendelser, hvor skolen efter en klage fra forældrene nærmest fryser barn og forældre ude, så et skoleskift bliver uundgåeligt. Det ville være ønskeligt, hvis skolen behandlede klager professionelt og indgik i dialog for at undersøge, om en klage kunne føre til forbedringer.
http://www.foraeldreraadgivningen.org/index.phtml?sek_id=7&con_id=220

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.