tirsdag den 23. oktober 2012

Serviceloven - § 54



Når ens barn anbringes bliver ens liv et hvor flere aktører pludseligt tjener stor beløb. Disse støttepersoner mener ikke selv de tjener nok og flere steder beskrives det deres løn ligger pænt højt. Husk, de lever både af at jeres sag er en sag og af at hjælper jer så det er ikke altid men rent mel i posen deres arbejde udføres. F. eks havde den bisidder jeg valgt forhandlet hans løn hjem, samtidig med at forværre min sag ... endeligt nemme penge og ingen ved om de er reelt faglært før de laver fejl. Deres foreningen godkender dem men deres faglighed kan ikke garanteres. Husk, gå fra sådan en person hvis de mener I skal under jorden, hent barnet eller se og ring til barnet udenfor kommunens afgørelser. Ankestyrelsen ser meget alvorlig på sådanne lovbrud og I ender med at miste samvær med jeres børn dvs et helt år som sanktion.

Priser er som følge:

http://grethenikolajsen.dk/priser/ - alt efter arebjdsgiver
http://gennembrud.com/priser/ - 450 kr i timen
http://www.cesa.dk/prisliste/ - 491 kr i timen

Selv når det er sagt så er det vigtigt I har en § 54 som kan klage, holde styr på klager da en anbringelse smadrer en fuldstændigt. Især de slags hvor barnet mistrives eller hvor socialrådgiveren anvender anbringelsen som "unødvendigt" idet socialrådgiveren så nemmere kan begå sig i sagen.

Ingen kan tvinge dig ind i en behandling eller udredninger men det gøre socialrådgivere ved at tage din børn fra dig og så trække selve udredning eller undersøgelse i langdrag! Bare forestil jer I beder om handicap hjælp og hun kræver en 6 måneders undersøgelse af jeres forældrekompetencer, trods hendes kollega kort inden har sagt det ikke er jeres evner? Og så anbringer hun børnene ved en anden aktør som får hendes formodninger beskrevet helt uden jeres deltagelse til I ikke kan genkende jeres børn?

Forestil jer at skal gå med til terapi hos terapeuter I ikke selv vælger, som reelt ikke har andet end 14 dages overbygningsuddannelse ... alt fordi rådgiveren mener i er misbruger, eller har opdragelsesproblemer eller skal på forældrekurses (for øvrigt noget i har bestået, før inden hun får sagen). Eller at det er som led i at I kommer i job, og I ikke makker ret at hun så beholde børnene fjernet? Forstil jer at hun opfinder behandlinger eller udredninger uden at fortælle jer at formålet er "for brug i børnesagen". F. eks sender jer til læge ...

Ja, alt disse ting kan de gøre derfor er det vigtigt at have en bisidder som kender jeres rettigheder og loven. I kan ikke alt dette alene og får slet ikke nok timer til sådan en sag så det er endeligt for nemt at rådgiver som fusker ikke sikre forældre hjælp. Men tænk at en rådgiver bryder loven og det tillader hun sig selv fordi hun mener I ikke samarbejder?
Serviceloven - § 54
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 9007 af 7. januar 2014
(Vejledning nr. 3 til serviceloven)
Støtteperson til forældre i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

§ 54. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. §52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 2. Under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til forældrene efter stk. 1, efter § 52, stk. 3, eller efter anden lovgivning. Støtten skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en særskilt plan for støtten til forældrene.
Tilbud om en støtteperson Vejledningens pkt. 376.
Kommunen skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Det er i den forbindelse også væsentligt, at være opmærksom på de forældre, som pga. af funktionsnedsættelse, f.eks. udviklingshæmmede forældre, der har et særligt behov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen.
Det er forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, der skal bevilge støttepersonen og dække udgifterne, der er forbundet dermed. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson til forældrene kan være med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre en større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på den anden side forældrene, der kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventes at respektere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsat har betydning for børnene også under anbringelsen.
Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på, hjælpe med forberedelse og evaluering af møder og hjælpe med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt, af hensyn til forældrene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter – f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v. Støttepersonen kan medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringelsen. Dette kan være relevant i forhold til alle forældre - også forældre hvis barn er anbragt uden for hjemmet alene på grund af nedsat funktionsevne, fordi forældrene ikke længere kan varetage pasningen af barnet i hjemmet.

Forældrene kan under anbringelsen af støttepersonen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonen supplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene kan anbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Herudover kan en støtteperson bidrage til at støtte forældrene på en række andre punkter, f.eks. med at løse de problemer der har været medvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.
Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et tilbud under selve anbringelsen.
Da det er vigtigt:
at det er et tilbud, som forældrene til anbragte børn frit kan vælge,
at forældre selv kan vælge den konkrete støtteperson,
at støttepersonen er uafhængig af forvaltningen,
at støttepersonen er fleksibel
at støttepersonen har en vidensmæssig og personlig baggrund i forhold til de krav, der bør stilles til en støtteperson,
vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder en liste over "kvalificerede støttepersoner", som forældrene kan vælge ud fra. Dette afskærer dog ikke familien fra selv at fremkomme med forslag til en egnet person. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den foreslåede person er egnet som støtteperson. Det er således ikke tanken, at nære familiemedlemmer eller andre fra forældrenes nære personlige netværk udpeges som støtteperson. Ordningen, hvorefter forældrene tildeles en støtteperson, er uafhængig af forældrenes eventuelle advokatbistand. Kommunen fastsætter tidsforbruget for støttepersonen og kan i den forbindelse vurdere forældrenes behov, herunder deres udbytte af støtten, og hvornår i anbringelsesforløbet støtten ydes.
Det er ikke meningen med ordningen, at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuel bisidder. Forældrene kan ud over støttepersonen også have en bisidder, og myndighederne kan således ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning til støttepersonordningen. Der ydes dog ikke betaling til en bisidder.
Kommunens afgørelse i forbindelse med forældrenes eventuelle valg af en støtteperson, der ikke er opført på listen, kan indbringes for Ankestyrelsen,ligesom forældrene kan indbringe spørgsmålet om støttens omfang, jf. klagereglerne i kap. 28.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.