torsdag den 29. november 2012

Handleplaner i forhold til børn- servicelovens § 140


En handleplan har overordnet fire funktioner:

- den skal sikre, at barnet, den unge og forældrene involveres direkte i egen sag og dermed styrke brugerinddragelsen
- den er et koordineringsredskab mellem de ofte mange professionelle, familien møder i dagligdagen
- den er en samarbejdsaftale mellem familien og de forskellige professionelle, så alle er enige om, hvad der skal ske
- den skal sikre kvaliteten af indsatsen over for familien ved at tydeliggøre mål med og indhold af indsatsen
Her er en blanket til sådan en handleplan: Klik her!

Hvad siger loven, det er spændende da vi har ikke haft en handleplan siden 2007 og dengang var jeg ikke engang klar over vi havde en i journalen. Nu har vi haft en socialsag i 2½ år, hvoraf den efter 13 månender var lukket UDEN handleplaner i et par måneder for så at PPR beder om at Børn og Unge afdeling igen genåbner sagen. Igen uden at samarbejde omkring børnenes handleplaner/behov!
Handleplan i praksis Action plan in practice Af Mette Kalhøj På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse I Århus Kommune blandt 17 rådgivere, konkluderes det i projektet, at
- 82 % af familierådgiverne inddrager som oftest ikke familien i den konkrete udformning af
handleplanen
- Familierådgiverne inddrager gennemsnitlig familien i 23 % af deres sager
- Handleplanerne består gennemsnitlig af målbare mål i 71 % af sagerne
- I de sager, hvor familien har været inddraget, består handleplanerne gennemsnitlig af målbare mål i 13 % af sagerne.
 Konkluderende på retssikkerhedsloven kan anføres, at indførslen af loven medførte, at der nu påhviler bl.a. kommunen en lovfæstet pligt for, at sagsbehandlingen bliver tilrettelagt, således klienten kan medvirke ved behandlingen af sin sag, herunder også handleplanerne. I retssikkerhedsloven og forarbejderne hertil er der kun taget lidt beskik af, hvad der ligger i begrebet ”medvirken” og endnu mindre, hvordan dette skal foregå.  
Det er således op til praksis at definere, hvad der skal til for, at klienten har fået muligheden for at medvirke og hvad der skal til for, at sagsbehandlingen er tilrettelagt på en sådan måde, at borgeren kan udnytte sin mulighed for medvirken.   
Projektet har vist, at det særligt er inddragelsesaspektet, der nedprioriteres i praksis. Imidlertid kunne lovgiver tydeliggøre inddragelsesaspektet yderligere i lovteksten, evt. efter samme skabelon, som anvendt i servicelovens § 48 vedr. samtale med barnet. Dette ville betyde, at familien som udgangspunkt skal inddrages i den konkrete udformning af handleplanen, men efter en konkret vurderingen kan direkte inddragelse undlades. Dette vil gøre familierådgiverne bevidste om, at familien som udgangspunkt skal inddrages og stille krav til en saglig begrundelse for et evt. fravalg. 
Kilde: Handleplan i praksis Action plan in practice Af METTE KALHØJ http://law.au.dk/fileadmin/site_files/filer_jura/dokumenter/forskning/rettid/2009/afh5-2009.pdf 
Handleplanen efter § 140 drejer sig om den indsats, der ydes efter den sociale lovgivning. Husk at se om der er en Principafgørelse til netop det du søger om så du kan se hvad der vægtes. Og så er der efterhåneden også højesteretsdom jvf. handleplaner. Reglerne om handleplaner for børn og unge findes i servicelovens § 140 : https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141372#Afs3
Her fremgår det, at kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan, når der gives hjælp til børn og unge efter servicelovens afsnit IV. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske og karakteren og omfanget af det pågældende tilbud. Men desværre lander alt for mange børn med handicap direkte ved en socialrådgiver som leder efter sociale problemer, så er barnet og familiens tarv på et glidebane. 
Kommunen har i særlige tilfælde desuden pligt til at udarbejde en handleplan, nemlig i forbindelse med anbringelse af et barn eller ung uden for hjemmet, og såfremt en ung under 18 år har begået grov kriminalitet. Disse særlige tilfælde, bliver ikke gennemgået her. Og det er op til forældrene at selv VIDE om Kommunen arbejder i disse baner dvs. prøver at uddele forældrepålæg når et barn pga. handicap eller andet mistrivsel ikke går i skole. Så skla du som forældre i den grad være vågn!
Kommunen har altså altid pligt til at skønne (vurdere), om det er hensigtsmæssigt at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp efter servicelovens bestemmelser om hjælp til børn og unge. Og Kommunens pligt og vurdering er altså EFTER de har talt med barnet, dvs. alle planer Kommunen vælger uden at kende barnet eller familien er absolut ulovligt og direkte en groft tilsidesættelse af barnets behov.
Når Kommunen vurderer er Kommunen forpligtet til at se på:
- barnets/den unges eller forældrenes ønske om en handleplan, dette ønske skal tillægges stor vægt- barnets, den unges eller forældrenes behov
- karakteren, omfanget, og tidshorisonten for den indsats der ydes fra kommunen
Det skal fremgå af journalen, at kommunen har vurderet spørgsmålet om en handleplan, og om forældrene eller barnet/den unge har ønsket en plan. Såfremt kommunen ikke følger et sådant ønske, har man ret til at få en begrundet afgørelse med klagevejledning. Det får man desværre sjælden og jeg kan dokumentere at vi ventede over et år på en konkret ønske om det, samt 2½ år siden det handleplan vi fik via vores læsepsykolog skulle træde i kraft.
Da barnet/den unge ofte har særlige behov i forhold til undervisning og behandling m.m., vil der som oftest være behov for, at handleplanen efter § 140 koordineres med planer på disse områder, så der arbejdes efter fælles mål og med en koordineret indsats i forhold til barnet/den unge og forældrene. Det er vigtigt at udnerstrege at Kommuner misbruger lige præcis barnets adfærd når Kommunen selv havde glemt at inkludere barnets særlig behov jvf. undervisning osv. for at opbygge en tvangsfjernelses sag - se, flere skoleskift og flytninger er underforstået manglende forældreevne!
Hvordan er det at børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne har behov for en handleplan? 
Servicelovens bestemmelser om hjælp til børn og unge, hvor hjælpen specielt er rettet mod børn og unge med nedsat funktionsevne og deres forældre, er følgende:

- særlige dagtilbud til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, § 32
- særlige klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, § 36 (Obs. i dag er der noget som hedder Inklusion så der er faktisk andre boller på suppen på dette punkt!)
- merudgiftsydelse, § 41
- tabt arbejdsfortjeneste, § 42
- personlig hjælp og pleje, § 44
- ledsagelse til unge mellem 12 og 18 år, § 45
- tilbud efter servicelovens § 52 (Obs. her skal forældrene være vågn for ofte placeres børn med diagnoser sammen med omsorgsvigtede eller kriminelle børn - det er en særlig skidt kombination!)

Hjælp efter bestemmelser uden for servicelovens afsnit IV, fx til hjælpemidler eller støtte til køb af bil skal naturligvis også indarbejdes i handleplanen! Det er ikke sjovt at en socialrådgiver siger f. eks. at ordblindehjælpemidler ikke er del af sagen - det er da en væsentlig del af det ordblinde barns behov og det skal noteres hvem levere og hvordan det sker! Så er det rart at kan deres sprog:

FunktionsevnemetodenHer kan man læse, hvad der er formålet med funktionsevnemetoden, og hvordan den anvendes konkret. Metoden er en sagsbehandlingsmetode, som skal anvendes, når kommunen behandler ansøgninger om merudgifter for voksne efter servicelovens § 100 og § 41.  Metoden kan også anvendes ved ansøgninger om andre handicapkompenserende ydelser, for eksempel hjælpemidler, men det er frivilligt for kommunerne.


Problemerne opstår idet at det er Kommunen som skal vurdere om der er behov for at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp efter disse bestemmelser. Ofte udreder Kommunen familierne i alle led og kanter og det sker tit ifm. at familierne har ventet alt for længe - så kommer familierne ud for at skal familiebehandles frem for at få relevant hjælp og støtte. Det sker ofte efter ret dyr og unødvendige undersøgelser jvf. familiens forældreevne osv.
Ofte mødes familier med at der er truffet en beslutning om et konkret tilbud. Her kan det  anbefales at I selv beder om Handleplanen inden der arbejdes videre fx:
når det skal vurderes, hvilket dagtilbud et barn med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne skal havenår der er tale om væsentlige merudgifternår en eller begge forældre får kompensation for tabt arbejdsfortjenestenår barnet/den unge skal selvstændiggøres i forhold til forældrenei overgangssituationer, som fx overgangen mellem børnehave og skoleved overgangen til voksentilværelsen, i god tid inden den unge bliver 18
Ifølge § 140 skal en handleplan indholde:
HUSK at Handleplanen udarbejdes i samarbejde med familien. Det er vigtigt at inddrage barnet/den unge selv i forhold til dennes modenhed, i forbindelse med de dele af planen, der specielt vedrører barnet/den unge. Desværre er den indragelse et "samarbejde" og Kommunen vælger vilkårene - desværre ses det oftere og oftere at Kommunen bruger beskyldninger eller vurderes at det kan være at der er omsorgsvigt for at sagen bliver til en anbringelses sag ... og så er gode råd dyr, især hvis skolen eller naboen bliver bekymret! Husk, den skal angive:
formålet med hjælpen til barnet/den unge eller forældrenebarnet/den unge eller familiens egne mål for indsatsenden indsats, der er nødvendig for at opnå formåletindsatsens forventede varighedsærlige forhold vedrørende barnet eller den unge, herunder behandling, uddannelse mv.
En handleplan skal forholde sig til hele familiens situation og ikke alene til et enkelt område. Planen bliver på den måde et godt redskab til at koordinere kommunens indsats over for barnet, den unge og forældrene. Det er vigtigt at fokus ikke kun sættes på at det er familien som "sandsynligvis" ehar et eller skjult for for social problem eller at fokus ikke beholdes på forældrenes samarbejde hvis et tilbud ikke fungere. Desværre er det Kommunen som har flere kræfter og ofte er familierne ikke rystet til at forsvare sig selv.
Det er familiens om selv skal aftale hvordan og hvornår der skal ske en opfølgning af handleplanerne. Kommunen husker kun at levere tidsbegrænsede bevillinger som fx merudgifter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og hvis disse ikke revurderes sammen med handleplanen så kan familien stå uden at kan få pengene inden Kommunen har tid til at "genbevillig" pengene. 

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.