tirsdag den 6. november 2012

Hvor svært kan det være at høre barnet?


Kommune burde have lyttet til AmyIfølge Peter Albæk burde kommunen dog først og fremmest have lyttet til Amys ønsker.
"Man skal være opmærksom på, at når man har at gøre med et barn på 11 år - et barn som er meget moden og måske i virkeligheden er ældre - så har man at gøre med et barn, som man bliver nødt til at lytte til og til at inddrage," siger han.
Han understreger, at kommunens beslutning om at fjerne Amy fra plejefamilien kun er god, hvis også Amy havde syntes om kommunens beslutning.
Ifølge Børn Vilkårs har Næstved Kommune end ikke forsøgt andre løsningsmodeller:
"De ville gennemtrumfe den beslutning, som de havde truffet på forhånd." Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-50862899:kommune-om-amy-ked-af-magtanvendelse.html
Sidste år hvor en lærer brugt førergreb på mit barn valgt jeg den skole fra. Det tog mig ikke mange sekunder at vide at mit barn under ingen jordiske omstændigheder skulle tilbage hos en person som var så ignorant jvf. pædagogik at det kaos personen selv tillod skulle udjævnes med førergreb.

Tænk at jeg i dag skrev noget helt grotesk i en mail: 

Hvis bare jeg havde sendt mit børn tilbage i skolen så havde jeg begge min børn hjemme!


Hvad skulle det til for tænker jeg i dag? Opholdsstedet har nu præcis gjort alt jeg advarede imod og værst af alt anvendt en pædagog noget som de kalder 20 sekunders fastholdelse. PRÆCIS det jeg sagt min søn vil eskalere til under det absurb situation kommunen valgt at skabe for at tjekke om der forgår omsorgsvigt. Jeg har flere gang tilbudt at hvis han begynder at råd kan jeg tale ham til ro MEN niksen de har deres opgave, er professionel og kan deres kram ... NU HAR JEG FÅET NOK.

Men ved I hvad? Jeg kan intet gøre, absolut INTET før sagen rammer dennes plads i ankestyrelsens række og der er det ikke engang sikkert at vi "høres" kan jeg forstå på alle. 

Jeg vil anklage den Opholdsted for at havde systematisk udøvet "psykisk vold" mod mit barn fra dag et af. Den første aften skejlede han fuldstændig ud og jeg havde sagt det til både politiet og dem som hentede min børn han ville gøre af angst. Min børn tog med stille og roligt, vi aftalt hvordan det skulle forgå MEN opholdsstedet har deres metoder: De smækker bildøren og kører over 1 time væk fra Odense, skræmmer to HSP børn ud af deres skind og sørger for at alt er "hyggeligt" når nogen kigger forbi. 

Den første lørdag ringer fortæller mit barn han gik agurk, siger han er ked af det og vil prøve at lade være ... han fortæller han gik agurk kaldte folk idiot osv. Men alt noter jeg fik fra Opholdstedet skriver han havde det godt? Nå men jeg har lov til at spørge hans pædagog om mandagen som intet fortæller og om tirsdagen glider ledelsen af og siger: Hun skrev det hun blev fortalt. Jeg fik hjertebank for jeg kan ikke hjælpe mit barn.

Jeg har fra første dag forsøgt at aflevere metoder, personer som kan afværge at barnet bringes helt derude hvor han bruger verbale trusler fordi han føler sig krænket. Han er krænket ved at de ikke vil forstå hans behov for at tale med hans venner via Skype, se han bruger ikke en mobil og har fundet venner via hans spil interesse. Ikke ret mange men venner som vil ham og som han kan bruge mange timer sammen med. Men stedet vil ikke lade ham bruge det to times PC tid han har til andet end det deres PC kan klare vel og mærke uden Skype og Uden java. Dvs. drengen må og kan ikke bruge Minecraft og Skype og er desperat fordi han mister det lille vennekreds han havde opbygget, med stort arbejde, igennem det seneste år. Nu har han været isoleret fra det verden han kender dvs. han har kun haft hans søster og to timers kontakt med mig i 14 dage!

Det er et form for systematisk fornedelse af barnet ved ikke at "Høre" ham. Hvorfor kan de ikke som jeg ville fidne en bibliotek som har en PC som kan spille minecraft eller roblox? Jeg er så ked af drengen vælger at være sur, ked af det og vise det igennem råb, og at være truende adfærd. 

Når man ved hvordan han er kan man jo forstå ham. Pigen får lov til at gå til fest, pigeaftener, ud med venner og i skole IMENS drengen tuller alene rundt hele dagen med "de voksne" som han klader dem da der er for mange at holde styr på. Han fik ingen "konkret" drengeaften tilbudt, og for et barn som før havde været svigtet er det noget som kan sætte en del følelse igang.

Ingen lille barn kan overleve på den måde. Han var så desperat da vi snakkede sammen omkring PCen og tiggede mig om at tale med lederen. Hans stemme faldt da han sagt at hvis han kun kan spille LOL vil de andre nok ikke engang vil snak med ham! Han har ret, men for at vide det skal man kende til spilleverden. Alle ved jeg spiller ikke PC men i den tid hvor han fandt sin passion og blev så motiveret igennem PC spil at han helt glemt at han ikke gad lærer at læse imens han skulle finde ud af hvordan han skulle komme rundt sammen med de andre drenge imellem roblox, minecraft og LOL lært jeg en masse. Nu tænker jeg hvor meget er det at han skal ydmyges? Men værre at hans søster "kigger på" og så skal blande sig når det verbale tæsk han udeler bliver for svært at høre på! Tænk, at voksne tillade og styrer alt dette?

Hvor er det svært at hun skal gribe ind overfor hans adfærd og så ende dagen med at blive overfaldt af den lillebror hun vil gøre alt for? Hvad er det for en pædagogik jeg ser her ... jeg havde aldrig troet det muligt med "fagpersoner" som de beskriver sig selv til at være på deres hjemmeside, men desværre har ejg jo oplevet lidt af vært i det snart 7 år som "mor med et børnesag"

Jeg håber vi får den PC som er til reparation ret hurtigt, men jeg tror det ikke, da firmaet er langsomt. 

Damn Pigen har haft det svært nok i alle disse år hvor drengen har haft oplevelser som jeg ikke engang har kunnet sætte ord på endnu. Hun klarede sig, trods alt og en stærkere person findes ikke. Hun har hørt ham græde, reagere osv. men aldrig har hun skulle opleve det samme så tæt på ham.

HVAD SKAL DER TIL for at en Kommune involvere Fagpersoner som kender barnet, når Kommunen i en § 51 udredning dvs. tvangsudredning nægter at køble disse mennesker på. Udredningen forgår under tvang da moren sagt hun VIL HAVE disse fagpersoner på sagen og Kommunen valgt at skynde sagen da den var frivillig frem for at give det lovpligtige afgørelser og handleplaner. Vel og mærke havde Kommunen selv betalt alle dem moren beder om året forinden - som fik barnet i trivsel og glad - men bare under friskoleloven - som var ret billigt ift. nu. 

Da dette skete blev moren glad og "oplevede" 3 måneder uden en børnesag! Ja, det frihed det gav ... og Pigen? Ja, hun blev skånet for det meste dengang men nu har hun en advokat, skal læse alt igennem imens hun er anbragt ... og ser på hendes brors tilbagefaldt og værne om sig selv i alt det her. Imens alle siger: der er intet man kan gøre andet end vent på at sagen kommer for i ankestyrelsen!

Sådan er der så meget som har betydning for et lille barns trivsel, imens det stor pines indeni og kæmper for at overleve noget hun ved er det værste hun nogensinde havde oplevet. Og tænk, Samfundet aner faktisk ikke at Kommunerne har ansvaret og glider af på opgaverne - det som er alle vigtigst er: 

At Lytte til Barnet!



Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.