tirsdag den 27. november 2012

Undersøgelse af barnets person efter § 51

Servicelovens § 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en unges sundhed eller udvikling, og ikke i de situationer, hvor kommunen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for en anbringelse. Min børn blev undersøgt da kommunen påståede jeg nægtede dem adgang - men ppr vil ikke undersøge mit barn.

Giver forældremyndighedsindehaveren ikke samtykke til en undersøgelse af barnet, kan en undersøgelse kun iværksættes efter Servicelovens § 51, når det ”må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling”. En afgørelse træffes af børn og unge udvalget efter indstilling fra forvaltningen. 

Beslutningen i børn og unge-udvalget tilsidesætter således forældremyndighedens bestemmelse over barnet i denne konkrete situation. Undersøgelsen kan foregå ambulant eller under ophold på institution eller sygehus. Hvis undersøgelse i denne situation skal foregå på en psykiatrisk afdeling, skal betingelserne i Lov om psykiatri tillige være opfyldt. Det betyder, at barnet enten skal kunne tvangsindlægges efter denne lovs bestemmelser eller selv samtykke i indlæggelsen.

Barnets selvbestemmelseDer er ikke i loven faste grænser for, hvornår et barn selv skal give samtykke til en undersøgelse af dets person, men det ligger klart, at 15-års reglen ikke i dette tilfælde giver tilstrækkelig beskyttelse af barnets integritet. Det vil være nærliggende at skele til sundhedslovenes beskyttelse af barnets ret til selvbestemmelse. Især i forarbejderne til  psykiatrilovene har spørgsmålet om selvbestemmelse været behandlet.

Et forsigtigt udgangspunkt kan være, at en 15-årig aldrig kan undersøges uden selv at samtykke. Et barn under 10 kan undersøges, hvis forældremyndighedsindehaveren (eller børn og unge udvalget) bestemmer det, mens det beror på en konkret vurdering af barnets modenhed og sagens beskaffenhed, om et barn mellem 10 og 15 kan undersøges på baggrund af forældremyndighedens (eller børn og unge udvalgets) bestemmelse. 

Det skal dog understreges, at netop grænserne for, hvornår barnet selv kan være med til at bestemme, flytter sig meget i disse år. Det betyder, at man skal være meget varsom med at have alt for faste forventninger til en blivende praksis på dette område.Indførelsen af klageregler for den 12-årige, hvorefter denne kan klage over stort set alle afgørelser efter kap. 11 er et godt eksempel på denne udvikling og det må forventes, at denne klagemulighed over tid vil tydeliggøre, hvordan barnets selvbestemmelse bedst kan forstås.

Vigtigt er det dog at huske på, at formålet med Servicelovens regler er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for de børn, der har et særligt behov for støtte.

Kilde:http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genbrug/Social%20Skriftserie/Skriftserie%20nr%201%20-%202011.pdf

Betyder det at Kommunen kan undlade afgørelser, undlade at være enig med forældrene og så beskrive forældrene som "usamarbejdsvillige" og dermed griber til denne undersøgelse for at "sikre" at der ikke er noget omsorgsvigt?

Hvor går grænsen i et system hvor klagersystemet er langsommeligt samt vejledning er det forældrene selv finder frem til ved at betale en foreningen? Kan det information af frivillige erstatte Kommunens - er det rimeligt?

Hvem bistår barnet i sådan en sag - ved børnene hvad de har mulighed for? Får børnene det opmærksomhed som ellers er nødvendige.

Hvem bistår forældrene, og hvad er konsekvenserne af et Kommune som er "modvillig" ... hvordan er barnets tarv sikret jvf. valget mellem institution eller sygehus og hvordan sikres det at barnet har adgang til det rette fagpersoner? Hvad er det rette fagpersoner i komplekse sager?

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.