søndag den 25. november 2012

Undersøgelse eller behandling jvf. Serviceloven: § 63


Serviceloven:
§ 63. Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung undersøge
eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge
for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse
om at gennemføre undersøgelsen eller behandlingen.

Nu tænker jeg ... hvordan kan forældrene tvinge Kommunen? Og, hvad lovhimmel har Kommunen at nægte et samarbejde med forældrene hvis der er et ønske om "udredning". Det er på tide at loven skrives om!

Det jeg oplevede var at jeg i 2½ år (i flere kommuner) ikke kun få en udredning af min børn. Det var Kommunen som valgt formen, psykologen og sågar også valgt om behandlingen eller handelplanen skulle træde i kraft. Hertil var en mængde lærer osv. som ikke helt havde overskud til opgaven eller retter sagt deres overskud de havde var for at sikre barnets problemer ikke blev i deres favn.

Lad mig tage et simpelt eksempel som alle kan forstå. Ordblindhed - vi ved alle at børn som er ordblinde får det fagligt meget svært uden hjælp. Hvordan kan det være at UVM skulle præcisere at disse børn er Kommunens ansvar? Hvad er gjalt jvf. loven at børnene ikke udredes, ikke får hjælpemidler ... hvem ser børnene i alt dette her?

Da min dreng i 2008 endeligt blev set af en lærer som værende ordblind havde jeg mistanken nogle år inden. Det tog så helt til 2010 at få ham udredt, med et fin handleplan. Er her NOGEN som kan forklare hvordan det kan være at han den dag i dag ingen hjælpemidler eller hjælp til hans handicap har fået? Jeg har hjemmeundervist det sidste år - og blev grov chikaneret med anklager om alverdens svigt - hertil blev der produceret journaler som ligefrem fylder "kopikasser" og ikke alm. mapper!

Her i 2012 har han behov for meget, men har lige lært at læse. PPR er så fræk at ligefrem pastå at det er pga. at Skolelederen aldrig havde henvendt sig. Nå? Jamen dog, det havde en af det tre som var på skolen gjort - der blev LOVET at PPR vil se på sagen. I øvrigt, så skrives der i bekendtgørelsen at Skolen såvel som forældrene kan henvende sig.

I 2010 afklarede jeg med PPR at en Børnefaglig undersøgelse IKKE er grundlag for at barnets handicap glemmes ... hvordan vil PPR forklar at de "overgav" sagen til Børn og Unge afdelingen igen i 2012, uden at takle barnets handicap? Jow, det var så noget med "skolens ansvar" og da jeg ikke gad det undskyldning så blev er kaldt ... ja, alverdens ting!

Hvordan kan det være at jeg har næsten en hel mappe skrivelser frem og tilbage, timevis at optagelser - og stå alene med at hjemmeundervise mit barn i et opgave som kræver specialister?

Så skal jeg ikke engang begynde på at nævne vi havde et "upåfaldende" samarbejde med Private Aktører. Både nogle som Kommunen selv betalte til og senere fravælgte og nogle vi gennem årene blev tilknyttet til.

Hvordan kan det være at min børn så skal tvangsudredes med alt det kontakt der har været mellem parter? Og hvordan kan det forklares at det som vi reelt beder om IKKE tilgodeses, hellere aj når der forligger klare beskrivelser af børenes adfærd og behov af psykologer. Hvorfor skulle Kommunen bruger rapporter som var af 2005 og ikke dem af 2009 og 2010? Hvad får Kommunen ud af at stigmatisere barnet ....


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.