fredag den 7. december 2012

Fordomme? Psykologiens magt i sager ved Kommunen


Fergos 'forskning' er fordomme
Der er for mange tvangsfjernelser af børn, mener Peter Fergo. Synspunktet forsøger han at bekræfte med en aldeles uvidenskabelig undersøgelse.
Der anbringes mange børn uden for hjemmet i Danmark. Omkring 13.000 børn på årsbasis, og et stigende antal anbringes med tvang. Sådan har det været i mange år, og med jævne mellemrum er sagen oppe til debat i både medier og de politiske og sociale cirkler. Ikke mindst hvad angår økonomien. Men også ud fra mange andre synsvinkler må det lægge op til kritiske spørgsmål, når et så velbjerget samfund som det danske anbringer så mange børn uden for hjemmet. http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_boger/ECE68534/fergos-forskning-er-fordomme

Og Fergos 'videnskabelige' metode er meget speciel. Den er konkret: Det er sag for sag, det handler om, det er selektive uddrag - og der er næsten totalt fravær af reference til den umådelige forskning om validering af psykologiske metoder. Derved kommer den aldrig op til at kunne begrebssætte sin indsigt og når aldrig frem til at hæve sig op på et teoretisk og dermed generaliserbart plan. Sagt kort: Fergos metodiske tilgang mangler stort set alt det, enhver kommende forsker lærer på sit første kursus om forskningsdesign og metodisk kontrol. 

Ja, men er psykologerne uangribelige? Svaret er nej, de har ikke altid ret - og deres måde at kommunikere på, så en almindelig politisk valgt repræsentant kan forstå, hvad det drejer sig om, er ofte yderst kritisabel. Deres erklæringer bør også underkastes en kritisk vurdering. Det samme gælder en ukritisk brug af test. Der er nok at tage fat på. Men det skal være med en helt anden tilgang end den, Peter Fergo er i stand til at anvende. 

Jamen dog! Når jeg læser vores §50 ser jeg "selektiv uddrag" uden at Socialrådgiveren henviser til at hun har taget en lille sætning fra et helt rapport dvs. hun fandt en negativ sætning i en 4-5 siders rapport! Det som kan undre mig er at Socialforvaltnignen NÆGTER pur at indhendte eller bruge det som Fagfolk skriver, herunder en privat psykolog som har fulgt os i 7 år ... men jeg kan ikke forsvare mig selv. Sagen er for voldsom nu - især da Kommuen har mange på sagen, og ved præcis hvordan de skal sige ting eller påstår for at alle samarbejder omkring at hjælpe mine børn.

MEN hvorfor fik vi aldrig en times hjælp? Hvorfor blev der brugt 2½ år på sagen UDEN afgørelser ... HVOR blev journalnotater og kommentar af. HVORFOR skulle jeg trues med en anbringelse HVIS jeg ikke omgåedne underskrev en undersøgelse af os frivillig, i det samme tidsrum min børn havde det godt på deres skole ... der blev sagen lukket, men jeg havde ikke kræfter til at rentskrive det båndoptagelse eller klage. Jeg var udmåttet efter 13 måneders AKTIV undersøgelse af enhver hjørne af mit privatliv.

Hvis jeg havde kunnet forudsige det hændelser i efterår af 2011, ja så havde jeg måske fundet kræfter til at skrive alt - men, faktisk tror jeg ikke at jeg villet kunnet handle. Jeg ved i dag at jeg bliver totalt handlingslammet i chock.

Jeg forstår faktisk ikke hvad det Kommunen tænkte da de sendt min børn isoleret i en sommerhus og brugt test på dem, test vi vel og mærke havde i forvejen og havde bedt om at Kommunen får hjælp via Fagpersoner at forstå og kunne anvende for at hjælpe min børn. Jeg kan kun med totalt frygt vent på resultaterne da jeg i går fik at vide det er dem som giver grundlag for en ny møde i børn og unge udvalget. HVAD sker der?

Hvordan skal jeg nogensinde få vores sag til at give mening, HVORFOR vil Kommunen ikke anvende Fagpersoner som kendte børnene og hvorfor skulle alle vores test gentages efter børnene blev sat isoleret i et sommer hus i mange uger ... under sådanne forhold vil selv ikke den mest selvsikker Jagersoldat kunne klare en "psykolog udredning".

Nå, jeg må hellere se at begynde at affinde mig i at Kommunen ved præcis hvad de laver - at det skader min børn er mit version som ingen vil eller gider at høre. Det er svært at skrive noget positiv i sådan en situation, og umuligt at skrive det velvidenden at jeg er alene mod Kommunen, Systemet og Samfundets kritiske øje. Og dog der er andre ... problemet er ingen vil se kritisk på dette.

Hvad er konsekvenserne af at Kommunen vælger ikke at støtte, og så vælger at støtte med det mest indgribende af alle "undersøgelser" for at finde det beviser de selv ønsker ved at udelukke pårørende? Ja, det ender med en ulykkelig sag ... men alle kan jo se vi har haft problemer i mange år ... hvordan alt opstået er for længst glemt når Kommunen har strikket deres version sammen. Kommunen skal man samarbejde med og gøre PRÆCIS som Kommunen vælger for en - det er bare ikke skrevet i loven.

Fergo er ikke alene ...

Psykolog Verner Overø er fremkommet med nogle betragtninger om kommunernes sagsbehandling i familiesager:
Antallet af tvangsfjernede børn i Danmark er forholdsmæssigt et af de største i verden. 
I Psykolog Nyt den 24. februar 2000 (nr. 4) påviste jeg i en artikel, at børn i vidudstrækning tvangsfjernes, uden at der foreligger noget lovligt grundlag derfor.Og at psykologer har en afgørende indflydelse herpå. Desuden pegede jeg på nogle foreløbige foranstaltninger, som kunne lægge en dæmper på udskejelserne. Og som psykologforeningen måske kunne medvirke til at få gennemført. 

Andres erfaringer 
Den 28. august 2003 bragte TV2 en udsendelse, “Løgn over løgn”, som drejedesig om Farsø Kommune, hvor man tvangsfjernede mange flere børn end andre steder. Og selv om udsendelsen var noget forvirrende og usammenhængende, så fremgik det klart af sagsbehandlernes udtalelser, at man mente, at de børn, som man fjernede, havde brug for det, men at man havde for travlt til at kunneoverholde lovens regler om forudgående undersøgelser. Alligevel var de meget vrede over, at de alle var blevet afskediget, selv om det syntes at være en naturlig konsekvens. At børn og unge-udvalget havde kunnet godkende forvaltningens mangelfulde indstillinger, syntes kun at kunne forklares ved, at det ikke havde skortet på psykologiske støtteerklæringer.  

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.