søndag den 2. december 2012

Principafgørelse om §51 - tvangsforanstaltning



Ankestyrelsens principafgørelse 90-10 om mellemkommunal refusion - tvangsforanstaltning - åbenbart - passivitet


Resume:

B Kommune havde udvist passivitet i en sådan grad, at A Kommune kunne kræve refusion for udgifter til anbringelse af et barn uden for hjemmet.

Familiens og barnets forhold havde over en længere årrække været kendt af B Kommune.

Der var på baggrund af de vanskeligheder, der var beskrevet hos barnet sammenholdt med oplysningerne om forældrenes manglende ressourcer og forholdene i hjemmet i øvrigt, allerede inden fraflytningen fra B kommune et klart børnesagkyndigt grundlag for at anbringe barnet uden for hjemmet, ligesom der var åbenbar grund til at gribe ind for at støtte barnet.  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153173

Principafgørelse om:

Tvangsmæssig undersøgelse - afklaring af risiko for barnets sundhed og udvikling -tilstrækkelige oplysninger - anbringelsesgrundlag

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 39, stk. 1
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 51



Resume:

Ankestyrelsen ophævede Børn og unge-udvalgets afgørelse om tvangsmæssig undersøgelse af et barn på 6 år under ophold på institution, da sagen på tidspunktet for kommunens indstilling af sagen til Børn og unge-udvalget var tilstrækkeligt oplyst til at kommunen kunne have taget stilling til en eventuel anbringelse af barnet.

Ankestyrelsen fastslog at bestemmelsen om tvangsmæssig undersøgelse alene finder anvendelse, når det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed og udvikling. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse, når der er et anbringelsesgrundlag til stede.

Såfremt kommunen under en anbringelse finder, at der er behov for en nærmere undersøgelse af barnet med henblik på behandlingsbehov, kan kommunen træffe afgørelse om gennemførelse af en sådan undersøgelse i henhold til servicelovens § 55, stk. 1 (SSL §51 dvs en §50 men under tvang via Børn og Unge udvalgsmøde), om forhold under anbringelsen.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=154358


Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen

Principafgørelse om:

Tvangsmæssig / frivillig undersøgelse - formandsbeslutning - akut undersøgelsesbehov

Lov:

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 32c, § 32d og § 35c
Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 75, stk. 1, §75, stk. 3, § 51, stk. 1 og § 51, stk. 2



Resume:
Ankestyrelsen ophævede Børn og unge-udvalgets afgørelse om godkendelse af en foreløbig beslutning om iværksættelse af en undersøgelse af to drenge efter bistandslovens § 32 d (§51 dvs tvangs udredning) . Ankestyrelsen fandt det ikke dokumenteret, at beslutningen af hensyn til drengenes øjeblikkelige behov ikke kunne afvente, at sagen blev behandlet i Børn og unge-udvalget.
Begrundelsen var, at der ikke havde været tale om et akut opstået undersøgelsesbehov. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at forvaltningen ikke havde forsøgt at opnå forældrenes frivillige medvirken til undersøgelsen. Hertil kom forvaltningens mangeårige kendskab til familien samt et langt sagsforløb.
Ankestyrelsen vejledte samtidig om muligheden for at træffe beslutning om undersøgelse i henhold til § 32 c (SSL § 50) i forståelse med forældrene. 

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.