søndag den 27. januar 2013

Skoleskift? Ikke så ualmindig so du troede ...

Gør plads til de kloge elever!

Kulturen i skolen er ikke gearet til de begavede elever, og helhedsskolen vil ikke gøre det nemmere. Det vil medføre et stort talentspild i den danske folkeskole, hvis ikke vi ændrer kulturen og gør acceptabelt at være nørd.
Det er en udbredt misforståelse, at kloge børn er stærke børn. 40 procent af de højt begavede børn mistrives i folkeskolen, viser en undersøgelse foretaget i Lyngby-Tårbæk Kommune. Derfor skifter de fleste højt begavede børn skole ca. to til fire gange i deres skoletid. Kilde: http://www.information.dk/448218

Og så er det virkeligt interessante faktisk kommentarerne til artiklen


Det er lidt spændende at se på hvad der er sat i værk af initiativer, men jeg oplever at dataen forsvinder da der ikke er en endelig database hvor projekterne meldes og hvor "newbies" kan få sparring. Lyngby-Tårbek Kommune har lavet en banebrydende stykke arbejde og i dag kan jeg se at flere Kommuner har fulgt med og leverede egne projekter.  
Det er bemærkelsesværdigt på grundlag af elev/lærer/forældrebeskrivelserne, at der ud af den samlede børnegruppe i projektet er en forholdsvis stor procentdel af børnene, der "mistrives", idet næsten halvdelen af børnene har flere eller langt flere vanskeligheder end hvad der er almindeligt for en dansk børnegruppe på samme alder.
Jeg tænker dog at det kun være så godt hvis der var en officiel støttet:
 - Portal med debatfora til oplysning og vidensdeling  (heldigvis eksister www.http://intelligenteboern.dk, men der angler input fra lærer, flere officielle artikler og ikke mindst et fagligt samarbejde mellem alle med initiativtageren så flere deltager får delt viden og så er der www.giftedchildren.dk)

- og ikke mindst en Internetskole (I udlandet findes der flere skoler, ofte gratis ... så jeg glæder mig til at der findes mere som ikke er decideret klasse indelt)

Selve undersøgelsen af Lyngby-Tårbæk Kommune havde følgende formål:

1. at få en bedre forståelse af situationen for børn med særlige forudsætrninger i Folkeskolen

2. at udvikle metoder til at udvikle skolens muligheder for at rumme børn med særlige forudsætninger. Metoderne skal virke i barnets og skolens hverdag


3. at få en bedre forståelse for, hvad det indebærer som forældre at have et barn med særlige forudsætninger

samt at pege på udviklingsmuligheder. 

Projektets formål uddybes i en række forskningsspørgsmål, der omtales i rapportens kapitel 1.

Med udgangspunkt i en forstadskommune nord for København, Lyngby-Taarbæk, har projektet fulgt de indstillede børn gennem årlige screeninger og samtaler med børn, forældre og lærere. Lærerne har i samarbejde med den pædagogisk konsulent tilknyttet projektet udarbejdet en profil baseret på screeningsdata, og beskrivelser af børnenes faglige, sociale og følelsesmæssige funktion i som uden for skolen. Herudfra er der målsat, evalueret og tilrettelagt undervisning.

Folkeskolen befinder sig i en omstillingsperiode med mange krav om ændringer i retning af en mere rummelig og fleksibel skole, med klare mål for undervisningen og et højt fagligt niveau, samt indførelse af evalueringskultur.
Selv om lærere er åbne og indstillede på at undervisningsdifferentiere for de dygtigste elever, savner de politisk, administrativ og konkret opbakning udmøntet i faglige efteruddannelseskurser vedr. identificering og undervisningsmetoder, samt udvikling af materialer. Lærerne har brug for lokale netværk og sparringspartnere i kommunen og på skolen.

Børnene giver udtryk for, at de ønsker faglige udfordringer og gerne vil arbejde med svære opgaver og faglig fordybelse. En del vil gerne arbejde sammen med andre jævnbyrdige, der kan udfordre dem. Eleverne værdsætter lærernes opmærksomhed ved de individuelle lærer/elev, og at de bliver medinddraget i planlægning, målfastsættelse og løbende evaluering. Børnene ønsker at være en naturlig og accepteret del af klassens fællesskab, og gerne med accept for deres særlige interesser.

Forældrene er opmærksomme på børnenes almene trivsel og er bekymrede for børnene, når de fortæller, de keder sig i skolen. Ikke mindst når de mistrives og udviser uhensigtsmæssig adfærd går bekymringerne på, at det kan have en uheldig afsmitning på børnenes arbejdsholdning og vaner. Et tæt skole/hjem samarbejde baseret på klare informationer og tydelige forventninger skal kunne ses omsat i konkrete tiltag og præstationer hos børnene.

Det er bemærkelsesværdigt på grundlag af elev/lærer/forældrebeskrivelserne, at der ud af den samlede børnegruppe i projektet er en forholdsvis stor procentdel af børnene, der "mistrives", idet næsten halvdelen af børnene har flere eller langt flere vanskeligheder end hvad der er almindeligt for en dansk børnegruppe på samme alder.

På grundlag af erfaringer indhøstet i projektforløbet og via udenlandske erfaringer giver det mere mening at undervisningsdifferentiere for en bredere gruppe på 10-20% af de dygtigste i en klasse/årgang end et separat individuelt tilrettelagt forløb. Nogle af eleverne har haft glæde af at kunne fordybe sig med jævnbyrdige i interessegrupper uden for skoletiden.

Projektet giver eksempler på, at det at springe en klasse op for enkelte elever kan være en god løsning, idet det viser sig at eleven ikke blot fagligt får større udbytte, men også socialt kommer til at trives bedre og personlighedsmæssigt modnes. Ligeledes gives eksempler, hvordan man i skolens dagligdag kan organisere en undervisning, f.eks. via interessegrupper, niveaudeling m.v.

Rapporten omtaler et begrænset internationalt litteraturstudie, ligesom der er en kort beskrivelse af andre danske initiativer på området. Antallet af initiativer i Danmark er stigende i takt med den stigende interesse for problemstillingen.

I kapitlet om perspektivering og anbefalinger peges der på mulige og fremadrettede tiltag i den danske folkeskole, herunder udnyttelse af it i form af et debatforum for lærere og forældre og en internetskole for børnene.





Læs mere:

Om projektet http://olekyed.dk/side-10.htm

Skolens møde med elever med særlige forudsætninger: Download pdf her

Talentpleje virker: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2010/Dec/101206-Talentpleje-virker 

www.intelligenteboern.dk hvor du kan deltage i forumet

www.bmsf.dk hvor de laver weekend skoler for forældrer og børn

http://www.sciencetalenter.dk/talentplejen netværk til naturvidenskabelige talenter i alderen 12 - 20 år

Og ikke mindst på facebook hvor der opstår en del grupper:

https://www.facebook.com/BornMedSaerligeForudsaetninger (Børn ed særlige forudsætninger)
https://www.facebook.com/2eDansk (Twice Exceptional Denmark)
https://www.facebook.com/groups/12433484187 (Intelligente Børn)
https://www.facebook.com/groups/57312365917 (BMSF - forældregruppe)
https://www.facebook.com/matriarq (Matriarq)
https://www.facebook.com/pages/Fokus-p%C3%A5-H%C3%B8jt-begavede-b%C3%B8rn/239966549429687 (Fokus på Højt Begavede Børn)
https://www.facebook.com/pages/H%C3%B8jt-begavet-og-hv%C3%A1-s%C3%A5/283441981692610 (Højt Begavet Hva så?)
https://www.facebook.com/giftedchildrendanmark (Gifted Children)





Forarbejdshastighed - Processing Speed

http://pinterest.com/pin/179440366373247938/
Teaching gifted readers!


Det  viser sig ved at have et lavt score i to deltest koding og symboler score i WISC testen. 

Og kan forstås lige som en PC med "hurtig processer" som mangler "hukkommelse". Så hænger alt man "skriver" --> sådan en PC kan ikke have flere programmer åben og skal enten have hukkommelse frigjort eller få mere hukkommelse.

Det ses ofte med ordblindhed, for tidligt fødte børn eller ved hjerneskade og lige præcis den pige er en hurtig læser som skriver langsomt. Det kan være både gjalt med at tale, læse eller/og skrive.

Hvis alle andre dele af IQ testen er høje, men forarbejdshastigheden indekset er lav, så vil der næsten altid være betydelige problemer med at honorer det arbejdskrav som stilles i klasseværelset. PSI (Processing Speed ​​Index) betyder at eleven er langsom i visuel scanning, beslutningstagning, og/eller motorikken.

Hvis forarbejdningshastighed kan være twækket en smule, vil det løsne op på det arebjdspress som er på arbejdshukommelsen (korttidshukommelse, der holder relevante oplysninger i tankerne), og det kan således være ed til at afhjælpe problemet samt frigøre yderligere ressourcer til højere tankegang.



Psykologen tanker ofte at så længe kodning og symbol resultater i er lige indenfor normen, dvs. på gennemsnitet når barnet scorer 10 for begge deltest, at alt er i det skønneste orden. Psykologen overvejer ofte ikke resten af barnets test. Se, der er også noget so hedder "scatter" dvs. hvor nogle deltest ligger meget højere, end andre dermed  har barnet et ujævn profil med et massiv dyk i lige i det område som præsenterde Forarbejdshastighed. 


Mange overser at vi skal hjælpe børn med at kompensere og træne for ellers bruger de deres andre styrker til at gemme disse svagheder og skal dered bruge ekstra energi lige der - og med tiden halter disse områder endnu mere, end før da børn jo finder andre veje!

Det gav i et tilfælde udspil i at en ellers meget klog pige med meget pænt høj IQ ikke kun aflevere skriftelige opgaver ... få måneders træning og indsats skulle der til ...


Nu tænker jeg hvor mange børn ender reelt opgivende når de skal levere en vare hvor læren og psykolgoen overser f. eks en skrive, lytte eller tale handicap?

Hvor mange ved at nogle børn tager
lidt længere tid end andre børn for "at fordøje det oplysninger" de får? Det kan både være gjalt ved hørelsen eller med håndskriften, eller ved at barnet bare tager længere tid til at besvare spørgsmål eller færdigøre test. Dette er ikke et spørgsmål om intelligens, men mere at barnet har det svært ved at demonstrere viden.


PS: læren sagt da pigen var i 4. klasse at hun ikke er særlig intelligent idet hendes håndskrift ikke var hurtig og pænt ... Inklusion har langt vej endnu LOL

Giv dísse studerende mere tid til deres arbejde:

    Ved at tillade længere "svartid":
         ved besvarelse af mundtlige spørgsmål i klassen
         for at færdiggøre skriftelige opgaver i klassen
         når de skal "træffe beslutninger" når de får valg

     Give ekstra tid til test, ca 1½ gange mere
     Eller reducer mængden af ​​arbejde den studerende er forpligtet til at aflevere.
     Afkort opgaven, så det kan gennemføres indenfor den tildelte tid
     Fokus på kvalitet, snarere end kvantitet
     Mindre øve opgaver, ed en skriftlig komponent ved at kræve færre gentagelser af hvert koncept
     Giv kopier af noter i stedet for at kræve, at studerende skal kopiere fra tavlen, når tid er begrænset


Byg på elevens autoaticering af opgaver
Træn tidsforbrug så eleven er opærksom på tidsforbrug
Brug IT hjælpemidler
Samtidig ed at hun træner "området" bl. a via PC spil og daglig skrivning som er taget tid på jvf. amerikansk neurolog aka astrosmash type spil.



Matthew M. Schiff, Alan S. Kaufman and Nadeen L. Kaufman Scatter Analysis of WISC-R Profiles for Learning Disabled Children with Superior Intelligence and for more: http://ldx.sagepub.com/content/14/7/400

Case Study WISC IV 

Upside Down Schoolroom 

Processing Speed for teachers working with students and parents

Eide Neurolearning Blog and Video Game therapy



lørdag den 26. januar 2013

Frigørelse af højtbegavede børn og unges potentiale

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Udnyttelse af højtbegavede unges potentiale i EU



"Udtalelsen blev vedtaget den 20. december 2012 med 78 stemmer for 
og 3 hverken for eller imod."


En af topprioriteterne i Europa 2020-strategien er at fremme intelligent vækst, således at viden og innovation bliver til de to vigtigste drivkræfter i den europæiske økonomi. For at nå det mål er det vigtigt, at EU benytter sig af den disponible menneskelige kapitals potentiale, især hos de unge højtbegavede, som udgør ca. 3 % af befolkningen. Ud fra den synsvinkel er det yderst vigtigt at have effektive undervisnings- og uddannelsessystemer, der hurtigt kan udpege elever/studerende med denne profil. Formålet er at øge mulighederne for at skræddersy en undervisningsmæssig opmærksomhed på deres behov for at udvikle deres begavelse så bredt som muligt.


EU-medlemsstaternes uddannelsespolitikker er for tiden baseret på princippet om "opmærksomhed på mangfoldighed" for at sikre en differentieret uddannelsesmæssig tilgang på linje med elevernes/de studerendes særlige behov og udvikle deres maksimale potentiale. Ikke desto mindre har indsatsen for at identificere disse højtbegavede elever/studerende klart været utilstrækkelig.

Analysen af den aktuelle situation i de 27 medlemsstater viser store skævheder for så vidt angår identificeringen af højt begavede elever/studerende og den type undervisningsmæssige opmærksomhed, de får. En af grundene er den manglende definition af, hvad der forstås ved "højtbegavet", hvilket gør det vanskeligt at identificere sådanne elever/studerende. Derudover viser analysen også, at de uddannelsesmæssige foranstaltninger over for disse elever/studerende bør forbedres bl.a. via en bedre læreruddannelse.

Sammenlignet med resultaterne i PISA 2009-rapporten udgivet i 2010 står dette scenario i modsætning til de bestræbelser, vækstøkonomierne har udfoldet for at øge deres konkurrenceevne via et mere effektivt undervisnings- og uddannelsessystem, herunder også større opmærksomhed på højtbegavede elever/studerende.

I denne konkurrenceprægede og udfordrende globale kontekst bør EU være i stand til at udnytte et af dets vigtigste trumfkort, den menneskelige kapital, og fremme iværksætterkultur, kreativitet og innovation på alle uddannelsesniveauer. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udgør en ekstraordinær platform for det første for at påpege højtbegavede elevers/studerendes specifikke behov, og for det andet for at fremme en koordineret indsats på europæisk plan som svar på deres behov baseret på følgende tiltag:

·            Permanent uddannelse af lærere via livslang læring og ved at gøre det lettere at udpege og give disse elever/studerende særlig opmærksomhed.

·            Deling af de eksisterende evalueringsprocedurer til identifikation af højtbegavede elever/studerende.

·            Udformning og gennemførelse af uddannelsesprogrammer, der garanterer særlig undervisningsmæssig opmærksomhed til højtbegavede elever/studerende, ikke kun i skolen men også uden for.

·            Udformning og gennemførelse af mekanismer for livslang læring for højtbegavede elever/studerende, især i overgangsperioder (adgang til højere uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet).

I øvrigt er sigtet med denne initiativudtalelse at fortsætte arbejdet på dette område udført af Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2007 i form af en informationskampagne og et seminar med det formål at nå frem til større anerkendelse af disse elevers/studerendes behov. Konklusionen er, at EU bør tage yderligere skridt for at forbedre den undervisningsmæssige opmærksomhed over for højtbegavede unge som et afgørende element i reformprocessen med sigte på at skabe en videnbaseret økonomi.

Resumé af udtalelsen


·            EØSU anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter gennemførelsen af studier og yderligere undersøgelser, som kan mobilisere potentialet hos højtbegavede børn og unge, således at det kan udnyttes på vidt forskellige områder med det mål at fremme beskæftigelsen og beskæftigelsesudsigterne i Den Europæiske Union og – i en tid med økonomisk krise – styrke værdsættelsen af specialviden og undgå, at dygtige mennesker udvandrer til andre dele af verden.

·            Udvalget anbefaler, at man begynder at interessere sig mere for de forskellige tilgange til højtbegavede studerende, som findes i hver enkelt medlemsstat, især de fremgangsmåder, der gavner samfundet som helhed, fremmer samhørigheden, begrænser nederlagene i skolen og bidrager til at forbedre uddannelsen i tråd med målene for Europa 2020-strategien.

·            Udvalget foreslår at forbedre den undervisningsstøtte, der ydes til højtbegavede børn og unge på følgende områder:

-         Lærernes grund- og videreuddannelse vedrørende højtbegavede elevers profil og karakteristika, sporing af dem og den nødvendige pædagogiske støtte til dem.
-         Pooling af fremgangsmåder, som gør det muligt på et tidligt tidspunkt at spore tilstedeværelsen af store intellektuelle evner hos eleverne generelt og især dem, der kommer fra dårligt stillede grupper og sociale miljøer.
-         Udformning og iværksættelse af foranstaltninger rettet mod højtbegavede elever.
-         Indbygning i læreruddannelsen af følgende elementer: de humanistiske værdier, multikulturalismens realitet, anvendelse i undervisningen af informations- og kommunikationsteknologier samt stimulering af kreativitet, innovation og initiativ.


Høv, Højtbegavede i Europa 2020-strategien!



Skrevet jan 2012:

Ang.: Udnyttelse af højtbegavede unges potentiale i EU



En af topprioriteterne i Europa 2020-strategien er at fremme intelligent vækst, således at viden og innovation bliver til de to vigtigste drivkræfter i den europæiske økonomi. For at nå det mål er det vigtigt, at EU benytter sig af den disponible menneskelige kapitals potentiale, især hos de unge højtbegavede, som udgør ca. 3 % af befolkningen. Ud fra den synsvinkel er det yderst vigtigt at have effektive undervisnings- og uddannelsessystemer, der hurtigt kan udpege elever/studerende med denne profil. Formålet er at øge mulighederne for at skræddersy en undervisningsmæssig opmærksomhed på deres behov for at udvikle deres begavelse så bredt som muligt.

EU-medlemsstaternes uddannelsespolitikker er for tiden baseret på princippet om "opmærksomhed på mangfoldighed" for at sikre en differentieret uddannelsesmæssig tilgang på linje med elevernes/de studerendes særlige behov og udvikle deres maksimale potentiale. Ikke desto mindre har indsatsen for at identificere disse højtbegavede elever/studerende klart været utilstrækkelig.

Analysen af den aktuelle situation i de 27 medlemsstater viser store skævheder for så vidt angår identificeringen af højt begavede elever/studerende og den type undervisningsmæssige opmærksomhed, de får. En af grundene er den manglende definition af, hvad der forstås ved "højtbegavet", hvilket gør det vanskeligt at identificere sådanne elever/studerende. Derudover viser analysen også, at de uddannelsesmæssige foranstaltninger over for disse elever/studerende bør forbedres bl.a. via en bedre læreruddannelse.

Sammenlignet med resultaterne i PISA 2009-rapporten udgivet i 2010 står dette scenario i modsætning til de bestræbelser, vækstøkonomierne har udfoldet for at øge deres konkurrenceevne via et mere effektivt undervisnings- og uddannelsessystem, herunder også større opmærksomhed på højtbegavede elever/studerende.

I denne konkurrenceprægede og udfordrende globale kontekst bør EU være i stand til at udnytte et af dets vigtigste trumfkort, den menneskelige kapital, og fremme iværksætterkultur, kreativitet og innovation på alle uddannelsesniveauer. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udgør en ekstraordinær platform for det første for at påpege højtbegavede elevers/studerendes specifikke behov, og for det andet for at fremme en koordineret indsats på europæisk plan som svar på deres behov baseret på følgende tiltag:

·            Permanent uddannelse af lærere via livslang læring og ved at gøre det lettere at udpege og give disse elever/studerende særlig opmærksomhed.

·            Deling af de eksisterende evalueringsprocedurer til identifikation af højtbegavede elever/studerende.

·            Udformning og gennemførelse af uddannelsesprogrammer, der garanterer særlig undervisningsmæssig opmærksomhed til højtbegavede elever/studerende, ikke kun i skolen men også uden for.

·            Udformning og gennemførelse af mekanismer for livslang læring for højtbegavede elever/studerende, især i overgangsperioder (adgang til højere uddannelse, adgang til arbejdsmarkedet).

I øvrigt er sigtet med denne initiativudtalelse at fortsætte arbejdet på dette område udført af Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2007 i form af en informationskampagne og et seminar med det formål at nå frem til større anerkendelse af disse elevers/studerendes behov. Konklusionen er, at EU bør tage yderligere skridt for at forbedre den undervisningsmæssige opmærksomhed over for højtbegavede unge som et afgørende element i reformprocessen med sigte på at skabe en videnbaseret økonomi.

mandag den 21. januar 2013

Advokatdækning i børnesager

Advokatdækning i børnesager 1. jan 2013 (svarer til 30 minuttermøde før hver møde o Børn og Unge, byret eller landsret - akkurat du kan lige så got opgive - men mindre du selv har 2-30 000 for en simpel sag!)
Kilde:Nyt fra Ankestyrelsen nr: 1. januar 2013
Parterne kan få dækket omkostninger til en advokat i en børnesag, hvis bistanden
knytter sig til en tvangsmæssig foranstaltning. Det er også tilfældet, hvis en kommune
ikke fastsætter samvær mellem barnet eller den unge og dennes forældre eller netværk
og heller ikke forelægger sagen i børn og unge-udvalget.
Af fuldmægtig Lene Hansen Lykkeaa, Ankestyrelsen

Alt i alt handler Ankestyrelsen udefra det lov som er lavet men her er der punkter som omgående skal ændres. Ret til samvær og kontakt - det er ikke Barnets Tarv at undvære forældrene så der bør ses på disse sager noget hurtiger!

Advokat bistand bør udvides dvs. opdager advoakten at der er uregelmæssigheder bør han/hun kan få ansøgt friprocess så sagen kan belyses.

Kommunerne bør stilles til ansvar for at gentage fejl ... det er som om de udmærket godt ved  sagsgangen og nogle gange kan Borger være i tvivl om hvornår de gentager fejlene for at spare ... så, det bør løses OMGÅENDE.


Hvilke Politiker vil indse at hvis dette sker vil arbejdsbyrden i sagsgangen lettes? Og at alle sparer penge, tid og resourcer?

Gratis advokatbistand ved tvangsmæssig foranstaltning
En part i en børnesag kan få gratis advokatbistand, når der bliver truffet beslutning om
en tvangsmæssig foranstaltning efter servicelovens § 72, stk. 1, nr. 1-11. Det kan fx
være en sag, hvor et barn eller ung anbringes uden for hjemmet uden samtykke, og
sager om afbrydelse af samvær, brev-, mail- eller telefonforbindelse. Ved part forstås
forældrene og unge over 12 år.

Der er ikke fastsat et tidspunkt i loven for, hvornår der skal gives tilbud om
advokatbistand. Men det er afgørende for en advokats mulighed for at kunne bistå under
sagen, at advokaten får en rimelig tid til at sætte sig ind i sagen inden mødet i børn og
unge-udvalget.
Formålet med bestemmelsen er at give parterne tilstrækkelig mulighed for at gøre
indsigelse mod sagens faktiske og retlige omstændigheder, inden der bliver truffet en
afgørelse om tvangsmæssige foranstaltninger.

Rimeligt tid?? 2-3 dage inden mødet oplevede jeg ... Det er ikke helt oki! Og han læser kun sagen og taler kort med forældrene. Mere end det skal forældrenen selv finansere.

Nej, det bør kom langt tidligere fordi der er desværre umenneskelige rådgivere som nøjagtigt beregner hvordan de skal slå til for at gennemføre deres planlagte anbringelse. Rådgiver som med fuldt overlagt sider flere hundrede sider akter mod Borger so er tydligvis træt.

Jeg vil mene at Parter skal have sagen langt inden ... og Kommunens monopoly til at vælge bilag ud af 2500 sider skal standses da Kommunerne oplyser om deres valg alt for sendt og dermed får familierne ikke engang mulighed for at forsvare sig selv - ved at indhente oplysningerne so modsvarer Kommunens bilag. Hertil bør familierne stilles sekretær til rådighed so kan modsvare Kommunens notater med en offentligt anerkendt sprog ... der ville hermed spares mange penge! Sært so det må lyde.

Parterne afgør selv, om de vil tage imod tilbuddet om gratis advokatbistand.
Børn og unge-udvalget har kompetence til at beslutte, at der ikke skal være samvær
eller kontakt mellem barnet eller den unge og forældre eller netværk. Udvalget skal
samtidigt fastsætte, i hvilken periode afbrydelsen skal ske.
Afgørelsen om afbrydelse af samvær og kontakt forudsætter, at det er nødvendigt af
hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, jf. servicelovens § 71,
stk. 3.
Ingen afgørelse om samvær eller afbrydelse sidestilles med en tvangsmæssig afgørelse

Ærgeligt at Børn og Unge ikke engang så Komunens indstilling. Mere grotesk er at der går måneder ved åbenlyse ulovligheder før sagen ses - i vores tilfælde opdagede hverken mig, advokaten fejlen og jeg blev ekstrem påvirket at at miste savær med min børn begrundet i "krydspress" ... et ord so ikke engang eksister i en dansk ordbog! Og bare Kommunen beskriver at det er af hensyn til barnet er alt gennemførbart, men ingen ser om Kommunens udlægning nu også passer - det er alle ligeglad med - eller mener at der er faglighed og gode grundlag. Derfra, er det hele bare et magtspil og det vi gjor sidst skal vi gøre igen ...

Børn eller unge, der er anbragt uden for hjemmet, har ret til samvær og kontakt med
forældre og netværk. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvor ofte og hvordan
samværet og kontakten skal foregå.
Nope, 3 måneder havde min børn næsten ingen kontakt med dem so de havde tiltro til eller kendt. Afgørelserne kom ikke, og når og hvis disse endeligt gives har Kommunen samlet rigeligt til at sige nej ed flere måneders sagsbehandling uden vejledning om ens rettigheder.

Det bliver sidestillet med afbrydelse af samværet og kontakten, hvis der er samvær og
kontakt mindre end 1 gang om måneden. Det er kun børn og unge-udvalget, der har
kompetence til at beslutte, at der ikke skal være samvær eller kontakt mellem barnet
eller den unge og forældre eller netværk.

1 time hver tredjie uge, delt mellem flere børn? Hvad er det for noget af samvær og kontakt. Tænk hvis skillsissebørnene fik same vilkår - sikke et RAMMESKRIG der ville være - men igen Udsatte Børn er jo ikke som andre børn og skal beskyttes fra deres "dårlige forældre". Vel og mærke, har mennesker alle det samme behov og her på det seneste så er alle sager ens. Men jeg tænker ... hvems Tarv tilgodeses ... andet end Opholdssteder som ikke har folk rendende hele tiden.

Det bliver også sidestillet med en tvangsmæssig afgørelse om afbrydelse af samvær, hvis
en kommune ikke fastsætter samvær mellem barnet og barnets forældre og netværk og
heller ikke forelægger sagen i børn og unge-udvalget. I de tilfælde har forældrene og
barnet, hvis det er fyldt 12 år, ret til gratis advokatbistand. Det slår vi fast i
Principafgørelse 184-12.

Tja, og sådan en sag kan tage et års tid. Hvem tør kæmpe? Og i øvrigt er netværk KUN fortolket som bedsteforældrer - hvad med børn som ingen familie har? Surt advokater koster 1000kr i timen ... eller mere

Omfanget af dækning af advokatomkostninger

Det er kun de omkostninger til advokatbistanden, der knytter sig til selve den
tvangsmæssige foranstaltning, der kan dækkes.

Det er lidt af en sær bestemelse for INGEN absolut INGEN ved hvilke akt ud af 2500 sider Kommunen vil vælge at bruge ... så det bør stoppes. Giv familierne retssikkerheden tilbage ved at advokaten får lov til at vurdere hvad han mener skal med. Kommunens valg af akter er ofte så ensidig og fejlbehæftet og kommer på tidspunkter hvor familierne er så belasted (tvang er ikke børnemad) at Kommunen faktisk vinder på resourcerne. Mange sager vil løses noget billiger hvis Kommunens arbejde blev tjekket ...

Retten til gratis advokatbistand omfatter som udgangspunkt kun situationer, hvor der er
berammet møde i børn og unge-udvalget. Der er dog i særlige tilfælde undtagelser. Fx i
den situation, der er beskrevet ovenfor, hvor kommunen har undladt at fastsætte
samvær eller kontakt, og hvor afbrydelsen ikke er forelagt børn og unge-udvalget.
Spændende: Hvad er så andre særlige undtagelser?

Netop fordi kommunens undladelse sidestilles med en afbrydelse af samværet eller
kontakten, skal parterne i de situationer stilles som om, der er truffet afgørelse i børn og
unge-udvalget om afbrydelse af samvær/kontakt. Det vil sige, selvom børn og ungeudvalget
ikke har truffet nogen afgørelse om dette.
Forældrene og den unge, der er fyldt 12 år, har altså alligevel ret til at få dækket
udgifterne til den advokatbistand, som har været nødvendig for enten at få fastsat
samværet/kontakten eller få sagen forelagt børn og unge-udvalget. 
Salær og godtgørelse for udlæg til advokat fastsættes efter retsplejelovens regler om fri
proces.

Ærgeligt vi ikke fik oplyst dette ... det var svært at være i somerhuset og at vide min søn var fuldstændigt isoleret i 8 uger fra alt og alle han kendt.

Hvis advokaten har kontor uden for retskredsen

Hvis parterne vælger en advokat, der har kontoradresse uden for retskredsen, kan
kommunen afslå at godtgøre den del af de ekstra advokatudgifter, der er forbundet
hermed.
Hvis en part vælger en advokat, der har kontor uden for retskredsen, skal han eller hun
regne med selv at skulle betale de ekstra udgifter, der er forbundet hermed.
Principperne fra den historiske Principafgørelse O-3-95 gælder derfor stadig.
Ærgeligt, når advokater noralt er lidt i klemme når de har deres praksis i samme Kommune som de praktisere i, og forældrenen ikke ejer en røde reje især i sager hvor der er tale om børn med handicap!

fredag den 18. januar 2013

Ordblindeforeningen beskriver ... vigtige paragraffer #ordblind #autisme #handicapdk #gifted #2ekids

http://politiken.dk/indland/ECE2428142/kritik-kommunerne-svigter-de-ordblinde-boern/
Det tog os fra aug 2011 til okt 2014 at få besked på at skoleplaceringe var ulovlig ... der var mange krumspring og ikke engang det stopper de to kommuner ind over sagen ... barnet er anbragt blandt kriminelle, tilknytningsforstyrrede og adhd børn osv og får ingen ordblinde hjælp som anbefalet via spcialisterne! Herudover har vi også fået tilbudt en eftertragt autisme klasse UDEN at der er tale om Autisme. Barnet var trods alt på 2 forskellige Mentiqa skoler og eksperter som har med højt begavede børn at gøre udtalt sig klokkeklart om dette efter 2½ års undervisningen.


Kære Mor!

Tak for vores samtale og de papirer om drengen, du har sendt mig. Jeg har læst dem igennem og overvejet situationen. Det er en meget kompliceret og ulykkelig sag, med mange svære aspekter. Det er vigtigt for mig at understrege, at Ordblindeforeningen og jeg kun har mulighed for at rådgive, hvad angår drengens undervisningsbehov og ordblindhed. Jeg er selvfølgelig klar over, at tingene i et barns tilværelse hænger sammen, men jeg og foreningen har ikke indsigt i socialretslige forhold, og det ville være meget forkert at bevæge sig ud i disse problemstillinger som ”amatører”.

I forbindelse med drengens undervisningsbehov har jeg særligt kigget på læserapporten og psykolograpporten. Læserapporten er ganske vist over 2 år gammel, men det er tydeligt at han på det tidspunkt har behov for en
specialpædagogisk indsats.

Med hensyn til hans kognitive funktion er der forskellige resultater, men det står fast at han under alle omstændigheder er mindst normalt begavet og at hans kognition derfor ikke kan have spillet ind på hans
læsevanskeligheder.

Det kan have påvirket hans læsevanskeligheder, at han ikke har fået den rette undervisning og at den ikke har været stabil. Men det fremgår af læserapporten, at hans vanskeligheder er fundamentalt dyslektiske og
altså ikke udelukkende pædagogiske. Rapporten konkluderer, at ”Drengens anbefales en intensiv, målrettet og pædagogisk indsats i forhold til at kunne bruge bogstavkendskabet funktionelt ved læsning af tekster og ord på hans læseudviklingsniveau.” Denne formulering peger klart på et specialklasse­ eller specialskoletilbud for ordblinde.

Det fremgår også af nogle af skolerapporterne, at drengen i den rette pædagogiske sammenhæng kan modtage undervisning og klare sig i et skolemiljø. Det får mig til at konkludere, at man ikke først og
fremmest skal tage udgangspunkt i hans adfærd, når man skal finde et skoletilbud. Hans adfærd kan sagtens tolkes som reaktion på at han ikke trives med den undervisning og det undervisningsmiljø, han har
befundet sig i.

Da jeg kan se af de øvrige papirer, at der faktisk ikke er taget det nødvendige hensyn til hans ordblindhed i undervisningen, og da hans skolegang i de sidste par år har været uregelmæssig, er det min klare opfattelse at han stadig har et specialpædagogisk behov. Det understøttes også af psykolograpporten.

I hans nuværende situation får han ikke opfyldt sit undervisningsmæssige behov. Selv for en dreng uden læsevanskeligheder eller andre indlæringsvanskeligheder ville der opstå store problemer med at følge en
aldersmæssig tilfredsstillende faglig udvikling, når hans skolegang har været som den har.

Jeres bopælskommune har under alle omstændigheder pligt til at tilbyde en skolegang, der opfylder drengens behov. Selv om han er midlertidigt anbragt uden for hjemmet, kan man indrette hans hverdag sådan at det
kan lade sig gøre. Det er vigtigt for børns selvopfattelse og udvikling, at de er sammen med andre børn og går i skole. Det har man jo også taget hensyn til i forbindelse med storesøster, hvor man har lagt vægt på at
hun kunne fortsætte i sin skole.

Bopælskommunen har som sagt pligt til at tilbyde drengen en skolegang. Det fremgår af folkeskolelovens §20, stk. 1 og 2. Ordlyden er:
”§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.
Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller
krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden.
Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke
har påbegyndt skolegangen.”

Hvis barnet befinder sig i et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted, kan barnet få sin undervisning der. Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 5. Ordlyden er: ”Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostskoleform.”
Du har imidlertid oplyst, at hans nuværende anbringelsessted ikke er godkendt til at drive skole, derfor kan denne bestemmelse ikke komme på tale.

Drengen skal altså tilbydes skolegang i folkeskolen, og det skal efter min opfattelse ske i et tilbud der har ordblinde elever som målgruppe som særlig målgruppe, altså efter folkeskolelovens § 20, stk. 2.
Hvis du er enig i dette, er spørgsmålet selvfølgelig: Hvordan kan det så ske? Normalt er det jo kommunen/skolen, der tager initiativ til at tilbyde specialpædagogisk bistand, når de konstaterer at det er barnets behov. Men hvis det ikke sker, kan forældrene tage initiativet. Det er beskrevet i Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning, som jeg linker til her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141578
Bekendtgørelsen gælder også for børn, der er placeret på et anbringelsessted.
Hvis kommunen afslår et ønske fra forældrene om specialundervisning, kan forældrene klage til Klagenævnet for specialundervisning. Det er også beskrevet i bekendtgørelsen.
Hvis du vælger denne procedure, altså at fremsætte ønske om at Drengen får en relevant specialundervisning for ordblinde, går der selvfølgelig en vis tid med sagsbehandling, det kan ikke undgås. Der er desværre ingen regler for hvor lang tid kommunen må være om at vurdere forældrenes ønske, så der er ikke andet at gøre end at presse på. I Drengens tilfælde kan man efter min mening sige, at der allerede foreligger så mange oplysninger at det må være muligt for kommunen at tage stilling uden at foretage nye undersøgelser.
Hvis det er muligt, kan man selvfølgelig også aftale ovenstående med kommunen ved et møde. Det kan være med til at forkorte processen, men jeg har fornemmelsen af at det er nødvendigt med skriftlighed og mere formelle henvendelser i denne sag. Selve afgørelsen fra kommunen skal altid være skriftlig.
I tilfælde af afslag fra kommunen vil der også være en vis sagsbehandlingstid i Klagenævnet. Det kan vare 3­4 måneder, får en endelig afgørelse foreligger. Det kan synes som lang tid, men den kan være nødvendig at investere af hensyn til barnets fremtid.
Uanset om man som forældre sætter gang i en sådan proces, har kommunen stadig en forpligtelse til at tilbyde den undervisning, barnet har brug for. Man kan ikke sætte et barn på ”stand by” i forhold til dets skolegang, så du har ret til at forvente, at kommunen i forbindelse med alle de øvrige undersøgelser og
vurderinger, den er i gang med, også vurderer hans undervisningsbehov og mulige skoletilbud.
Hvis dette ikke er tilfældet, og du selv ønsker at prøve at sætte sagen i gang, vil jeg gerne hjælpe dig med at formulere en henvendelse til kommunen, hvor du ønsker at Marius skal have et specialpædagogisk tilbud.
Dette vil jeg derfor bede dig overveje.
Venlig hilsen
Karl­Åge Andreasen
Forælrerådgiver
Ordblinde­/ Dysleksiforeningen i Danmark

torsdag den 3. januar 2013

Læseklasse ???


... således en normaltbegavet barn med både stœrke Og svage intellektuelle ressourcer. Han har dermed brug for et ganske almindeligt skoletilbud, hvor der dog tages højde for hans ordblindhed og laesevanskeligheder. 

Han vil have brug for specialundervisning i en periode i forhold til optimering af hans lœseniveau ...

Præcis det vi bedt om i juni 2011! Både af skolelederen og mig, men vi blev ikke hørt. Faktisk bedt vi om det 13 måneder efter hans læseudredning forklarede at "hvis ikke" der sættes ind for det tydelige læsevanskeligheder så ville drengen udvikle svær læseproblemer ... så her er vi nu. På trods af at jeg har tigget og bedt om hjælp til dette.

Men at dette skulle kom frem igennem en anbringelse er vildt! Så nu må kampen være at få ham placeret i en læseklasse. Herefter er det på tide at han ses af ordblindeinstituttet og udredes grundigt da jeg ved han har stor vanskeligheder med afkødning og læseforståelse (det har hans tidligere lærer og læserapport også beskrevet).

Men det er sikkert ikke en mulighed før de nye kender ham igennem et års tid eller så ... fuldstændigt efter bogen. Jeg mener en grundig læseudredning vil resultere i et opdateret handleplan som hans ny klasselærer vil kunne bruge som arbejdsredskab. Idet at hans "gammellæseplan" er fra 2010 og slet ikke sat i værk grundet at lærenen ikke lige havde nok resourcer fået til hans handicap oveni alt det "andet". Jeg har som forældre kunne igennem hjemmeundervising, lære ham det jeg kunne få adgang til. Rent økonomisk var VAKS systemet langt udover det vi havde råd til, præcis det samme problem havde skolen i sin tid.

Nu har han været uden noget form for undervisning siden 23. oktober 2012 dvs. snart 3 måneder. Suuuk, hvor er jeg ked af at alt det jeg har bygget op kan ødeligges af andre ... det er prøvet før!

Det er grundet valg Odense Kommune har truffet ... og herudover har han været uden reelt en skoletilbud siden 24. okotber 2011, da jeg var uenig om Kommunens valg efter episoderne den 11. og 14. oktober 2011 og Kommunen valgt ikke at sende mig en afgørelser, dermed kunne jeg ikke klage og bare meddele at jeg ikke ønsker den skole og meddele Kommunen at jeg hjemmeunderviser indtil en passende løsninge er fundet.

Mit valg er bekræftet senere hvor tilsynsraporterne tydeligvis viser at barnet blev overset da skolen ramt en kaotisk periode, samt at han blev grov mobbet med vold som følge. Det jeg synes er besynderligt er at skolen "kun" valgt at skrive han ikek kommer men "glemt" at nævne mobning, vold og lærens valg af at bruge førergreb.

Jeg valgt også selv videre Dialogen med skolen fra, trods ekstrem press fra kommunen til møde den 25. oktober 2011 og 23. januar 2012 - og bedt om en læseklasse samt konsulent tilknytning af lærer som har undervist ham så han fik et frisk start. Faktisk præcis det samme ydelse jeg havde ansøgt om da jeg fornemmede skolen var på vej til et kaotisk periode i maj 2011.

Desværre er vejen krænkelt og besværligt. Og der er lang udsigter til at nogen reelt ser hans behov blandt alle "procedure" og "jagten på familien som en socialsag" ... og vælger Kommunen andet end en læseklasse så ved jeg at ventetiden på at vi høres bliver over et år. Så mange andre klager over "manglende special undervisning" lige nu. Bare nogen kan se fidusen at det er "samfundets penge" som fuldstændigt misbruges! Det her tager fra os allesammen, på mange måder ...

Men i det mindste kan jeg sige: Så, nu er det bekræftet. Jeg bedt om relevant hjælp. Jeg håber de også husker min afslag, uden afgørelse, og vores valg af Klub til ham. Han vil elske at kunne start op hos Brian hvor Pokemon er lige sagen! Og genoptage Skak samt SDU - det er vildt at børn kan afskåres fra alt fritidsaktiviteter de kender.

Psykologen er delvis enig - dog gentager hun det samme fejl som psykolgoen i Farvskov lavede. Hun ser ikke at det er relevant at indrage og drage ekspertise af fagpersoner eller forældrene som kender barnet. I det mindste prøvede Farvskov at indrage mig, tsk tsk. Men hendes øjebliksbillede ramt nu meget godt - bortset fra at hun ikke havde alle "oplysningerne". Jeg må håbe at disse kommer igennem den tunge system, på et tidspunkt.

Det er sundt for barnet og jeg forudser en sej eksperimental forløb. Bare barnet er gammel nok at selv forklare hans behov ... for det er sådan det bliver uden indragelse af personer fra omgangskredsen. Jeg ved at han ikke er klar til opgaven, endnu. Modenhed er lidt langsommer hos drenge ;)

Jeg må håbe at han som 10 årige holder til alt dette, især idet at han ar placeret blandt børn med begyndende kriminalitet og de er meget ældre end ham.




Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.