søndag den 27. januar 2013

Skoleskift? Ikke så ualmindig so du troede ...

Gør plads til de kloge elever!

Kulturen i skolen er ikke gearet til de begavede elever, og helhedsskolen vil ikke gøre det nemmere. Det vil medføre et stort talentspild i den danske folkeskole, hvis ikke vi ændrer kulturen og gør acceptabelt at være nørd.
Det er en udbredt misforståelse, at kloge børn er stærke børn. 40 procent af de højt begavede børn mistrives i folkeskolen, viser en undersøgelse foretaget i Lyngby-Tårbæk Kommune. Derfor skifter de fleste højt begavede børn skole ca. to til fire gange i deres skoletid. Kilde: http://www.information.dk/448218

Og så er det virkeligt interessante faktisk kommentarerne til artiklen


Det er lidt spændende at se på hvad der er sat i værk af initiativer, men jeg oplever at dataen forsvinder da der ikke er en endelig database hvor projekterne meldes og hvor "newbies" kan få sparring. Lyngby-Tårbek Kommune har lavet en banebrydende stykke arbejde og i dag kan jeg se at flere Kommuner har fulgt med og leverede egne projekter.  
Det er bemærkelsesværdigt på grundlag af elev/lærer/forældrebeskrivelserne, at der ud af den samlede børnegruppe i projektet er en forholdsvis stor procentdel af børnene, der "mistrives", idet næsten halvdelen af børnene har flere eller langt flere vanskeligheder end hvad der er almindeligt for en dansk børnegruppe på samme alder.
Jeg tænker dog at det kun være så godt hvis der var en officiel støttet:
 - Portal med debatfora til oplysning og vidensdeling  (heldigvis eksister www.http://intelligenteboern.dk, men der angler input fra lærer, flere officielle artikler og ikke mindst et fagligt samarbejde mellem alle med initiativtageren så flere deltager får delt viden og så er der www.giftedchildren.dk)

- og ikke mindst en Internetskole (I udlandet findes der flere skoler, ofte gratis ... så jeg glæder mig til at der findes mere som ikke er decideret klasse indelt)

Selve undersøgelsen af Lyngby-Tårbæk Kommune havde følgende formål:

1. at få en bedre forståelse af situationen for børn med særlige forudsætrninger i Folkeskolen

2. at udvikle metoder til at udvikle skolens muligheder for at rumme børn med særlige forudsætninger. Metoderne skal virke i barnets og skolens hverdag


3. at få en bedre forståelse for, hvad det indebærer som forældre at have et barn med særlige forudsætninger

samt at pege på udviklingsmuligheder. 

Projektets formål uddybes i en række forskningsspørgsmål, der omtales i rapportens kapitel 1.

Med udgangspunkt i en forstadskommune nord for København, Lyngby-Taarbæk, har projektet fulgt de indstillede børn gennem årlige screeninger og samtaler med børn, forældre og lærere. Lærerne har i samarbejde med den pædagogisk konsulent tilknyttet projektet udarbejdet en profil baseret på screeningsdata, og beskrivelser af børnenes faglige, sociale og følelsesmæssige funktion i som uden for skolen. Herudfra er der målsat, evalueret og tilrettelagt undervisning.

Folkeskolen befinder sig i en omstillingsperiode med mange krav om ændringer i retning af en mere rummelig og fleksibel skole, med klare mål for undervisningen og et højt fagligt niveau, samt indførelse af evalueringskultur.
Selv om lærere er åbne og indstillede på at undervisningsdifferentiere for de dygtigste elever, savner de politisk, administrativ og konkret opbakning udmøntet i faglige efteruddannelseskurser vedr. identificering og undervisningsmetoder, samt udvikling af materialer. Lærerne har brug for lokale netværk og sparringspartnere i kommunen og på skolen.

Børnene giver udtryk for, at de ønsker faglige udfordringer og gerne vil arbejde med svære opgaver og faglig fordybelse. En del vil gerne arbejde sammen med andre jævnbyrdige, der kan udfordre dem. Eleverne værdsætter lærernes opmærksomhed ved de individuelle lærer/elev, og at de bliver medinddraget i planlægning, målfastsættelse og løbende evaluering. Børnene ønsker at være en naturlig og accepteret del af klassens fællesskab, og gerne med accept for deres særlige interesser.

Forældrene er opmærksomme på børnenes almene trivsel og er bekymrede for børnene, når de fortæller, de keder sig i skolen. Ikke mindst når de mistrives og udviser uhensigtsmæssig adfærd går bekymringerne på, at det kan have en uheldig afsmitning på børnenes arbejdsholdning og vaner. Et tæt skole/hjem samarbejde baseret på klare informationer og tydelige forventninger skal kunne ses omsat i konkrete tiltag og præstationer hos børnene.

Det er bemærkelsesværdigt på grundlag af elev/lærer/forældrebeskrivelserne, at der ud af den samlede børnegruppe i projektet er en forholdsvis stor procentdel af børnene, der "mistrives", idet næsten halvdelen af børnene har flere eller langt flere vanskeligheder end hvad der er almindeligt for en dansk børnegruppe på samme alder.

På grundlag af erfaringer indhøstet i projektforløbet og via udenlandske erfaringer giver det mere mening at undervisningsdifferentiere for en bredere gruppe på 10-20% af de dygtigste i en klasse/årgang end et separat individuelt tilrettelagt forløb. Nogle af eleverne har haft glæde af at kunne fordybe sig med jævnbyrdige i interessegrupper uden for skoletiden.

Projektet giver eksempler på, at det at springe en klasse op for enkelte elever kan være en god løsning, idet det viser sig at eleven ikke blot fagligt får større udbytte, men også socialt kommer til at trives bedre og personlighedsmæssigt modnes. Ligeledes gives eksempler, hvordan man i skolens dagligdag kan organisere en undervisning, f.eks. via interessegrupper, niveaudeling m.v.

Rapporten omtaler et begrænset internationalt litteraturstudie, ligesom der er en kort beskrivelse af andre danske initiativer på området. Antallet af initiativer i Danmark er stigende i takt med den stigende interesse for problemstillingen.

I kapitlet om perspektivering og anbefalinger peges der på mulige og fremadrettede tiltag i den danske folkeskole, herunder udnyttelse af it i form af et debatforum for lærere og forældre og en internetskole for børnene.





Læs mere:

Om projektet http://olekyed.dk/side-10.htm

Skolens møde med elever med særlige forudsætninger: Download pdf her

Talentpleje virker: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2010/Dec/101206-Talentpleje-virker 

www.intelligenteboern.dk hvor du kan deltage i forumet

www.bmsf.dk hvor de laver weekend skoler for forældrer og børn

http://www.sciencetalenter.dk/talentplejen netværk til naturvidenskabelige talenter i alderen 12 - 20 år

Og ikke mindst på facebook hvor der opstår en del grupper:

https://www.facebook.com/BornMedSaerligeForudsaetninger (Børn ed særlige forudsætninger)
https://www.facebook.com/2eDansk (Twice Exceptional Denmark)
https://www.facebook.com/groups/12433484187 (Intelligente Børn)
https://www.facebook.com/groups/57312365917 (BMSF - forældregruppe)
https://www.facebook.com/matriarq (Matriarq)
https://www.facebook.com/pages/Fokus-p%C3%A5-H%C3%B8jt-begavede-b%C3%B8rn/239966549429687 (Fokus på Højt Begavede Børn)
https://www.facebook.com/pages/H%C3%B8jt-begavet-og-hv%C3%A1-s%C3%A5/283441981692610 (Højt Begavet Hva så?)
https://www.facebook.com/giftedchildrendanmark (Gifted Children)





Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.