lørdag den 2. februar 2013

Hvorfor skal et barn testes?

Adapted from http://dyslexia.gb.com/images/dyslex5.gif


Svaret på spørgsmålet "Hvorfor skal et barn testes?" er det samme for begavede børn som for ethvert andet barn: 

Fordi, I skal prøve at besvare et spørgsmål. 

Prøverne "kan" give detaljerede oplysninger om barnets indlærings behov til forældre og lærer, herunder "identifikation af særlig begavelse" og kan efterfølgende bruges i det pædagogiske planlægning af barnets undervisning/hverdag. Det afhænger af om psykologen kan oversætte resultaterne og om lærer/forældrene efterfølgende kan forstå betydningen af disse for at kunne justere undervisning/hverdag. 

En IQ test bør ikke stå alene, men skal være del af observationer i hjemmet og skolen, eller så detaljeret som muligt med beskrivelser af barnet af forældre og fagpersoner. Det er ofte sådan at testen anvendes senere eller ved et nyt test så er det vigtigt at der er tidligere eksempler så "tolkning" undgås. F. eks. at skrive "Barnet bygger med lego" er ikke nok med mindre det er det same person som har observeret barnet der skal anvende rapporten. Det er derfor altid godt hvis forældrer/lærer og psykologen husker beskrivelser om det er aldersvarende, eller langt over hvad er set ved andre osv.

Herudover er det vigtigt at udregne diverse Indexes, og samtidig er det vigtigt at holde en klart afstand til fristelsen af at "diagnosticere" et barn udefra en Intelligenstest - samtidig med kan testen pege på om lærens eller forældrenes hypoteser holder. Desværre er det ofte set at testen bruges nærmest so krigsvåben hvor psykologen kan ende med at give enten forældrene eller skolen ret. I sådan et proces bør psykologen lige "hjælpe" parter i sagen på vej og holde hinanden fokuseret på barnet, men det er ikke så let som beskrevet her. Det ses desværre alt for tit at psykologer ikke helt kan sige fra, eller det som er værre er at psykologen har et eller andet holdning som præger rapportens resultat. Det værste er psykologer som hyres for at fremme et eller andet specifik resultat so senere misbruges af skillsmisse forældrer, kommuner eller skolerne.

Del prøverne kan også tilbyde oplysninger som kan bruges for at justere undervisningen ift. børnenes indlærings forskelligheder, og således er det muligt at tilpasse barnets uddannelse efterfølgende sådan at resultater opnås.

F. eks vil en ordblind barn ikke lære at læse før undervisningen ændres for at styrke eller compensere for lav codning eller symbol deltests --> eller en test vil afsløre at et barn har problemer i f. eks forarbejdshastighed som vises ved lavt kodning og symbol score. Selv o alt er i normal område eller derover er det vigtigt at læse testen ift. barnets "øvrige resultater" for at kunne besvare det spørgsmål om hvordan resultaterne "giver udslag i barnets hverdag". 

Det kan være at barnet tøver inden barnet svarer da barnets behov for en tænkepause kan have en indvirkning på det sociale, eller i undervisningen hvis ingen giver barnet tid nok til at "sige noget" dermed siger barnet ikke så meget "i skolen" osv. Eller at barnet bruger så meget kræfter på læsning/skrivning at barnets korttidshukommelse er "fyldt op" og uden at det "frigives" vil barnet have svært at opnå højere lære processer. Eller det kan give udslag igennem motorikken som skal justeres vha. hjælpemidler eller øvelser inden barnet kan lære at skrive. Alt i alt er forarbejdshastigheds problemer ret Giftig og er ofte et årsag til at et barnet mister selvtillid, so er meget svært at få opbygget.

Det er vigtigt at lærer, såvel forældre og ikke mindst psykologen overvejer om et barn skal testes, og det skal et barn især hvis der er brug for at få svar på "noget". At "vente lidt" giver også et større problem i det sidste ende ved at processen forsinkes, da der ofte skal være en udredning med flere observationer før barnets endelig problem "ses" eller før det "kan ses" om justeringer virker. Når barnet er testet er det igen vigtigt at der fokuseres på hvordan barnet klarer ting i det daglige og om barnets testprofil afspejler i barnets hverdag, situation inden alle går videre.

Et barn som har et ujævn profil dvs. hvor der er en spredning mellem resultaterne s¨dan at kurven har takker eller et barn som præstere anderledes end beskrivelserne af barnet er, kan være en særlig udfordring. Derfor er det vigtigt at sammenligne tidligere rapporter, beskrivelser - herunder om barnet var i trivsel osv. Det er faktisk set at børn som mangler simple ting som briller ender hos skolepsykologen pga. uro lige sådan er det set at børn kan underpræstere i en test ... eller barnets testscore kan falde drastisk hvis f. eks en ordblind barn ikke får Information igennem læsning, idet der ikke kompenseres vha. lydbøger.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.