fredag den 28. juni 2013

Kan Systemet tillader sig at behandle en Borger sådan?

 Brevet sendes den 13. juni, hentes den 22 juni og bunken skal modsvsres inden den 1. juli
Imens har jeg tabt retssagen, barnet udsættes for mere uanmeldt skub, fastholdelser, og 
pryl af det stor børn. Herudover har jeg 2000 andre akter en sagsbehandler som ikke engang ser at det hun gøre her er fuldstændigt forrykt og følelserne som er i stykker over det voksne mennesker i byråd som har ansvar for alt det her: De gøre det her med fuld overlagt. 

Odense taber aldrig i Klagenævnet - de sender deres sager ud af kommunen hvor sagen får et helt nyt fokus. Sådan Antorini og Hækkerup hvor meget mere kan UVM og SM svigte?

Bunken er 6 cm akter tætskrevet som skal kommenteres ellers afgøres sagen abre men sagen er afgjort for Kommunen har jo vurderet via PPR ... at PPR så er en lærer som leger Konsulent er vist det faglig niveau Folketinget sikrer bærn med funktionsnedsættelser: Derfor ender så mange børn funktionelle analafabeter i Danmark. Ja, det er heldig for mange af dem kommer ud af skolen med stor Psykiske mén men det ser ingen på! Alle Kommuner arbejder ens vores sag kan bevise det så snart der sættes fokus på hvem gjor hvad og ikke på mig som den svigtende part - men Kommunen bestemmer.

Misforståelser er nok forklaringen på "hemmelige" udredning!



Politisk flertal sikrer ordblinde børn

Ordblinde børn nægtes jævnligt den rette ordblindeundervisning i skolen, men nu vil et flertal i Folketinget sikre ordblindes ret til hjælp, så de ikke længere kan lades i stikken.
http://forsiden.3f.dk/article/20071112/NYHEDER/71112019/2140


Min dreng er som sagt started på en Intern skole uden min accept.

Nu spørger jeg dumt:

Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet (serviceloven LBK nr 810 af 19/07/2012 Gældende)

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven.

.....
Retssikkerhed når .... ??? Der er således i bekendtgørelse nr. 793 af 12. juli 2012 en klar procedurefor kommunalbestyrelsens henvisning af børn til interne skoler, herunder inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, som sikrer, at barnet bliver henvist til et relevant undervisningstilbud.

Henvisning til specialundervisning i interne skoler sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med barnet og forældrene. Bar-nets synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til bar-nets alder og modenhed.Hvis de sociale myndigheder beslutter at anbringe et barn i et anbringel-sessted, der ligger i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i denanbringende kommune underrette beliggenhedskommunen forud foranbringelsen med henblik på, at der kan etableres en faglig dialog ombarnets undervisningstilbud.Hvis anbringelsen sker akut, uden at der forud for anbringelsen er etable-ret en faglig dialog om barnets undervisningstilbud, skal kommunalbesty-relsen i den anbringende kommune senest ved anbringelsen give belig-genhedskommunen meddelelse herom med henblik på at få etableret denfaglige dialog om barnets undervisningstilbud.

http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l96/spm/9/svar/1022208/1207975/index.htm


Hans skolepapir er vurderet af fagspecialister med modsigende konklusioner - den ene er Kommunenskonsulent og den anden en med et mange årige erfaring jvf. Ordblindhed - dem som har arbejdet med hans adfærd blev ekskluderet. Der er ikke en eneste psykolog bortset fra en der gav en evaluering efter en time som er så modstridende 5 tidligere at flere undrede sig, men ikke Ankestyrelsen eller Byretten ... jeg tror ikke de ser dybere end socialrådgiverens konklusion.

Men det er jo Kommunen som vælger på hans vegne. Der er det en "lærer" som arbejder som Kommunens Pædagogisk Konsulent. Nu er der iværksat en del undersøgelser som en Læse Pædagog står for. For god ordensskyldt er en med den betegnelse en person som kan være "alt" fra selvudnævnt ekspert til en meget faglig kompetent person. Hun har fået besked på hun ikke må tale med mig - allright, hvad er det lige præcis Kommunen laver?

Udreder de et barn uden fortid ... og hvad er lige formålet er ... tja, alt er nok pga. moren! Vi har været disse kampe igennem hvert andet år siden 2006 og det er suverænt Kommunens valg - jeg vandt alle de andre gange, men denne gang taber jeg fordi barnet er anbragt. Det er også mig som er skyldt i at barnet er i det undervisningsmæssige tilstand barnet er i - uden andet end vurderinger som blev gjort uden test og tilsyn og senere stedfasted efter barnet blev fuldstændigt traumatiseret af en udredning hvor de voksne brugt ulovlig magtanvendelser, og isolation både fra moren, familien, tidligere lærer og fritidsaktiviteterne. Men ingen VIL se noget. Er det Barnets Tarv? Er det fremtiden for "besværlige forældre".

Barnet høres slet ikke, ikke engang jvf. behov for at se jævnaldrende børn, fritidsaktiviteter osv. nu på 9. måned dvs. snart et helt år uden at se andre på 11 år hverken der hvor han bor eller går i skole og to år siden læseklasse behov blev akut og 3 år siden diagnosen med handleplan som ikke blev iværksat og 5 år siden at ordblindhed blev en konkret mistanke ... det samme år Folketinget afsat ret mange penge til at Kommunerne kunne løse problemerne jvf. ordblindebørn. Historien er det samme som Rikkes http://ekstrabladet.dk/kup/article1298830.ece forskellen er min dreng er Omsorgsvigtet.

Det er sådan at jvf. Bekendtgørelsen og samarbejde er ikke meget værd når klagenævnet ikke reelt kan vurdere en sag fordi sagen er fastlåst og dokumenter erstattes, sagen trækkes i langdrag så alt anses til at være forældet osv. Men jeg er harm når ting bevidst skjules - hvorfor skjuler de en udredning på den her måde? Blev det vanskeligt da deres tvangsudredning pegede på en læseklasse - skal den omskrives eller er det her for barnets bedste? Jeg er meget betænkeligt at alle som kender ham er erstattet med en tæm som "samarbejder" og henviser til Chefen.

Vi ønskede siden juni 2011 en læseklasse ... men grundet "samarbejdsproblemer" og "mistanker" blev han tvangsudredt over 8 uger hvor han blev isoleret fra alt og alle han kendt med fremmede pædagoger og for at undgå krydspress måtte jeg så kun se ham 1 time om ugen - en samværs afgørelse som IKKE var afgjort og nok aldrig ville kunne trumfes igennem før "personalet" havde dokumenteret min adfærd. Enden blev så en anbringelse jvf. §58 stk 1 og 4 (manglende behandling af barnet og adfærdsproblemer hos barnet) MEN noget som psykolog rapporten skrev er hans behov jvf. skolegang dvs. en læseklasse og derefter alm. skole. Hvad laver han på en Internskole - flyttet fra hans hjemmekommune som ejer en læseklasse? Nå, vent vi skal arbejde fremmedrettet ... det kan ikke være mere vanvittig end det er!


Kommunerne svigter

- Kommunerne har svigtet deres opgave, og vi ønsker at ordblinde elever får et retskrav. Sådan at skolerne skal følge indstillingerne fra fagfolkene, der udreder børnene og konstaterer ordblindevanskeligheder. Det kan for eksempel være anbefaling om særlig tilrettelagt specialundervisning. Som loven er nu, behøver skolelederen ikke at følge den faglige indstilling, og kan derfor undlade at opfylde folkeskoleloven. Det er uforståeligt og urimeligt, siger Hans-Pauli Christiansen.

Hans-Pauli Christiansen understreger, at det er hårdt tiltrængt, at Folkeskoleloven får en bestemmelse der sikrer, at den enkelte skole skal og ikke kan følge de faglige indstillinger.

- Vi oplever i stigende grad, at kommuner og skoler løber fra opgaven og overtræder folkeskoleloven, og at kommunerne bruger økonomiske argumenter - "det har vi ikke råd til" - for at undgå at hjælpe de ordblinde, siger Hans-Pauli Christiansen.


http://forsiden.3f.dk/article/20071112/NYHEDER/71112019/2140 tja, nu er kommuner bare bedre til at sikre deres pels ikke klemmes i maskineriet men sender vist flere børn end nogensinde videre til VUC osv. uden at børnenes læsevanskeligheder er løst!


Politkerne havde alle så gode ideer, hvor er disse Politiker i som sagerne opstår? Jeg kan kun sige: Nogen må tage et ansvar og det er horribelt at alle skubber bolden. Værre er at ordblindeområdet er fuldstændigt kaotisk når et barn kan ekskluderes og hjælpemidlerne og en udredning er udeblevet i 5 år. Så er der tydeligvis noget som ikke fungere: Det kan da ikke kun være forældrenes samarbejdsvanskeligheder, vel? At en anbringelse afskåre et barn fra både Ordblindeforeningen og en Ordblindeklasse ... når barnet allermest har brug for at det sker noget er jo en vurderingssag. Herhjemme kalder jeg det grov svigt.
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l103/beh1/forhandling.htm?startItem=-1 læser jeg diverse politkernes ord er jeg godt nok ikke en tilfreds mor.

tirsdag den 25. juni 2013

Personrettede Tilsyn: Få det ud af Kommunerne NU!



Når Dansk Socialrådgiver foreningen beskytter deres medlemmers tarv, og sætter socialrådgiverforeningen de voksnes tarv højere end børnenes. Alle ved at blive klar over noget er rivende gjalt, men ingen vil have sorteper. I artiklen mener Dansk Socialrådgiver foreningen at deres medarbejderne vil mangle ressourcer ... tja, hvis de havde spids kompetencerne rundt omkring ville sager jo ikke være der vel? Og deres ressource forbrug er enorme i anbringelsessager ift. handicapssager hvor børn bør i hjemmet. Vi kan bevise det via afgørelserne vs. ansøgninger om hjælp sammenlignet med det andre får på ingen tid. Overvej det for et øjeblik. Hvad sker der lige?

Ulykkelige sager er som regel altid noget som opstår grundet "samarbejdsproblemer mellem de voksne". Husk lige at Kommunen tager aldrig fejl - det fremgår i journalerne. Desværre ses det jo på statistikkerne om trivslen og skolegang ved Anbragte Unger. Hertil har mange af disse børn funktionsnedsættelser - ofte først efter selve anbringelsen.

Tænk, hvor mange børn skjuler det som sker fordi Socialrådgiveren som har tilsynet, også er den som anbringer dem mod deres vilje? Fjerner deres samvær hvis de sladrer og værst af alt er den eneste person som vælger at de udsættes for Magtanvendelser eller andre former for tvang! Og hun er fuldstændigt uviden om reglerne, eller at der sker noget ved børnene - for se, socialrådgivere forstår ikke at en fejlanbringelse skaber ulykkelige sager ligeledes forstår hun ikke kompleksiteten i sager med børn der har et eller flere funktionsnedsættelser.

Men så er der socialrådgivere som er særlig grove! Disse Damer handler bevidst og målrettet i sager. I må selv afgøre hvad I synes om det følgende. Min standpunkt er taget og jeg er RYSTET over hvor mange voksne deltager passivt. Værre er mange er fagpersoner og alle værst er at samfundet betaler deres løn for netop at beskytte barnet. Men er det nu også det som sker?

Socialrådgiveren får besked at barnet er ordblind, traumatiseret og har brug for et andet tilbud som PPR modsat sig støttetimer til siden 2010. Hun får også besked på at løse opgaven, via ledelsen.

Socialrådgiveren bestiller Dialogmøder som moren til barnet afviser pga. skolens manglende kompetencer som resulterede i at læren mister grebet over klassen hun styrede med råb, skæld ud, ny pædagogiske arrangerede sidde pladser og indførelse af at børn fremover må føres. Skolelederen opdagede "intet", men han vil holde en øje ... han har allerede valgt at skrive en underretning om moren, trods at barnet manglede støtte. Både læren og lederen vælger at glemme mobning, mistrivsel og det manglende pædagogisk støtte - men pludseligt er de flinke - barnet er utryk til dette møde. Senere uden den lærers tilstedeværelse er barnet glad og trygge. Faktisk er de så glemsomme at Tilsynet havde ikke mulighed for at få oplysningerne andet end barnet er rejst - i mellemtid betaler Kommunen pladsen, arrangere Dialogmøder og magtanvender og magtfordrejer sagen sådan at moren tvinges tilbage i den skole.

Moren er en stædig fisk, afviser og fortsætter med at beder om Læseklassen.Hun sikrer sig at alle ved besked - men aner ikke at socialrådgiveren også sortere sagen hun vælger Nævnet, Ankestyrelsen og Klagenævnet ser.

Igen påduttes moren en Dialogmøde. Moren forklarer at skolen er under skærpet tilsyn, har også Tilsynsrapporter lavet af Kommunen som viser at der er et massiv mangel jvf. special pædagogisk støtte osv. Moren ansøger igen om læseklassen, psykolog og konsulent ydelse. Socialrådgiveren kan ikke besvare moren, hun vil se på sagen. Svaret udebliver.

Så hører moren intet omkring denne sag. Ja, indtil socialrådgiveren bestiller børnesamtalerne jvf. §140 og aflyser disse et par gange, efter en svær process hvor børnenes bisidder har taget ferie fra arbejde osv. er moren ved at gå op i limningerne. Så kommer Kommunen to gange på hjemmebesøg - helt uanmeldt - der var kommet en anonym underretningen fra forældre på barnets tidligere skole som moren har fravælgt knap et helt år tidligere! Det som står i underretningen er jo det alle ved i forvejen - men Kommunen har pligt til at reagere, siger socialrådgiveren. Allright, aflyser de så bare børnesamtalerne for at reagere? Sært fremgangsmåde må jeg sige!

Så ændrer Folketinget loven og nu må Socialrådgiveren bare kom ind i huset uanmeldt - på alle tider af døgnet. Straks levere hun, vha. en kollega et brev og melder deres ankomst. Heldigvis er vores bisidder til rådighed. Brevet viser de er udmærket klar over at de overskrider grænser - men ingen vil se på det. Byrådet afviser alle at deres medarbejdere går over grænsen.

Moren underretter Ankestyrelsen 2 gange (april og juni) og beder om hjælp i denne svær sag. Moren regner med at Ankestyrelsen er der for barnets skyldt, men moren ved ikke at de kun læser kommunens version af sagen. Ankestyrelsen hører ingen fra - men så viser det sig at de skriver med Socialrådgiveren som redegøre for sagen. Ankestyrelsen vælger så at sagen "forsvinder" - moren kun ikke få fat i den person som havde sagen. Ingen vidste hvem det var som fik sagen.

Mødet og børnesamtalerne finder sted, vel og mærke nu er det i starten af sommerferien, efter barnet ikke har være i skole siden oktober. Spørgsmålene går ud på at barnet skal svare på om han vælger hans gammel skole eller han vælger hans gammel skole. Barnet er 9½ år gammel, slet ikke forberedet at skulle ville tilbage i det skole! Det er ikke noget han ved noget om pga. ordblindhed og andre speciale hensyn mener moren - slam, nu afbryder moren socialrådgiverens arbejde. Det resultere i at barnet bryder grædende sammen - socialrådgiveren havde "overhørt" morens advarslerne om skolevold, trauma, ordblindhed som moren leverede inden dette møde og ansøgt om hjælp til over flere gange - både igennem skolen, og selv et helt år inden dette møde. Socialrådgiveren har hendes dagsorden og ved åbentlys intet om børn med funktionsnedsættelser (hun ved hellere ikke noget om børn som skal springe en klassetrin over, eller trauma osv)

Socialrådgiveren finder på at moren er truende. Det vurderer hun sammen med hendes kollega da Ankestyrelsen forventer yderlige oplysninger. Sjovt er at båndet fra dette møde ikke bekræfter deres udsagn, men det vil ingen vide noget om! Socialrådgiveren vælger så at ringe til Ankestyrelsen og at fortælle at Moren nok ikke kommer til børnesamtalerne! Vel og mærke vidste hun da hun indkalder os på en lørdag, at jeg skulle opereres om mandagen osv. Og hun vil ikke i Dialog med børnenes bisidder - så misbruger hun lige situationen - eller har hun bare et selektiv hukommelse med hendes egen dagsorden? Hun ved også at moren er syg, var indlagt 2 gange, osv. Men bliver ved med at skrive at moren ikke fejler noget og er kontanthjælpsmodtager.

Moren kan ingen hjælp få. Ankestyrelsen er ligeglad og socialrådgiveren vælger at informere moren om at børnene skal nu tvangsudredes - dvs. de sover i hjemmet med skal opholde sig på et døgninstitution om dagen. Alle ansøgninger om hjælp osv. er ikke behandlet og pist væk ud af sagen. Da moren ringer til stedet fortæller forstanderen at de har ikke kendskab til "dagsbørn". Hos dem anbringes børn permanent.

Jobcentret arrangere at moren beholder hendes kontanthjælp som tabt arbejdsfortjeneste for at have tid til sagen og er ked af de havde givet morens lægejournal videre til socialrådgiveren og trækker deres "vurderinger" tilbage. Socialrådgiveren vælger igen ikke at rette journalen, og tilføjer ikke breve fra sygehuset og egenlæge. Hun fastholder at morens "hypokonderi" som hun fint beskriver ved at tage ting ude af kontekst.

I efterårsferien skal moren finde en advokat. Alle har ferie lukket. Der kommer breve om overvåget samvær og en hel del andre enslydende breve. Moren bryder sammen da Kommunen to timer inden en høring dukker op med 2500siders sagsakter - ingen advokat vil have sagen og de har ikke tid. Først i dag, et år senere ved moren at advokater får ikke andet end et par timer for sådan en sag. Værre er det at når sagen er der så er børnene allerede anbragt,  og at sagen er fastlåst med denne  socialrådgiver som beslutter alt. Begge børn vil ikke tale med Kommunen alene og moren er beskyldt for at være truende så hun tør ikke gå derinde alene mere. Det er så lynhurtigt til at være mangel på samarbejde - slet ingen tænker på om vi efter 2 å½ år måske er kørt ned af kommunens metoder.

Socialrådgiveren forhandler med Tilsynet, uden morens viden og får besked på at opholdsstedet er "uegnet". Hun vælger stedet alligevel - men skriver i afgørelsen at det er i sommerhuset pga. morens syn på hendes børn. Hun skriver intet om Tilsynets vurderinger. Moren protestere over hendes valg. Socialrådgiveren fortier at Tilsynet er enig med moren, og moren havde ikke fået akterne om alt dette fordi socialrådgiveren skjulte hendes handlinger. Moren får både at vide i to forskellige Børn og Unge Udvalgsmøder og i Ankestyrelsen at hun ikke samarbejder på det punkt, de er enig med socialrådgiverens valg. Men hvordan kan de ved hvad hun vælger når de ikke kender stederne?

Udfaldet viser en sag som ender i noget som involvere ulovlige magtanvendelser, voksne som udsættes for far med børn som ser på, psykolog udredninger udenom lægeloven og uden at psykologen får kendskab til familien andet end det Kommunen videregiver. Opholdsstedet beskriver familien. Det er ikke romantisk, godnat læsning. Oplysningerne er vanvittige. Men alt bruges til at stedfaste anbringelsen - det vil tage flere år at få medhold i klager over disse akter.

Opholdsstedet har deres metoder - metoder som moren i bagklog skabets lys ser er normen for anbragte børn. Magt, tvang, nedgørelser, isolation og overvåget samvær uden telefon kontakt er deres dagsorden. Moren forstår ikke hvordan disse ting kan ske uden afgørelser og hvordan disse mennesker i heltaget har fået alles tilladelse til at passe børn - men det er først efterfølgende kommer det frem at der ingen afgørelser var! Ankestyrelsen løfter deres pegefinger. Skaden er sket. Moren reagerer, børnene mistrives og Kommunen får flere hunderede siders dokumentation de så bruger til at fjerne begge børn med. Og værre, moren har svært ved at betale huslejen, men holder til det.

Socialrådgiveren får faktisk besked om at det yngste skal være i empatiske omgivelser, en læseklasse og derefter i en Folkeskole. Psykologen påpeger at det er et barn som er i fare for at udvikle en tilknytningsforstyrrelse (det er sært for den får børn inden de bliver tre år gammel, og barnet er 10! Men værre er så opholdsstedets magt/voldsbehandling af barnet) Socialrådgiveren vælger det ovennævnte opholdssted, trods flere magtanvendelser fra personalet som arbejder på afdelingen. Og trods Tilsynets anbefalinger. Socialrådgiveren ignorer morens anmodninger om skoleundervisningen, konsulent hjælp som kender barnet gennem flere år, psykolog som kender barnet osv.  Barnets bisidder har ikke adgang til barnet - således er en dreng isoleret på 8 uger, som blev til 6½ måneder - uden samvær med hans søster fra da han blev flyttet fra hende et par dage inden Jul. Socialrådgiveren får besked fra tilsynet at udover 2600kr per dag så skal hun betale 3 timer således at barnet skærmes fra de ældre børn. Han er 10 de er 14-18, og hærdede børn siges det.

Nu bør drengen på 10 i stedets Unge Afdeling hvor der modtages misbrugsbørn, voldelige børn og behandlingskrævende børn som ikke går i skole. Han arbejder for 30 kr i timen - men er glad for pengene. Han regner med at han kan kom til skak, nu hvor han er i Odense igen. Socialrådgiveren ignorer dette og er så grov at hun skriver det som om det er mit ønske. Det opmærksomme læser (hvis man husker detaljer ville bemærke at dette barn ikke gik til noget i fritiden jvf. socialrådgiveren og opholdsstedet når jeg ligger hans §50 ude - en undersøgelse som blev lavet 3 gange uden at tale med os som familie) Barnet bliver ved med at græde når han snakker med mig og siger ting er svært på det sted, han ikke vil få aftensmad hvis han tager til skak, pokemon osv. og værre er han fortæller om ting f.eks et samdret lampe, smadret TV, fastholdelser.Samtalerne er for svært for mig at høre endnu. Personalet har sær jobtitler - de er fagpersoner, pædagoger men fortæller de er smede, tomrer?? Siden hvornår har Opholdssteder interne pædagogiske uddannelser?

Socialrådgiveren er ligeglad og moren klager både til Tilsynes, Statsforvaltningen og Nævnet. Socialrådgiveren jvf. journalnotater er meget uforståedne for statsforvaltningens afgørelse men følge igen ikke deres instruktioner og skriver til moren at hun ingen klage har, alt er lovligt og stedet er en §66 stk 5 opholdssted. Moren flipper nu - hvad laver hendes barn på et semi lukket institution når papirene siger han skal være i empatiske omgivelser? Hvorfor ignorer socialrådgiveren det Statstilsyn skriver?

Familien får nye overvågere kort efter Jul. De hører barnets klager men mener det ikke er dem som skal underrette nogen. Rapporter sendes til rådgiveren som ikke sender disse til Nævnet, men papirene strander til efter afgørelserne om samvær er truffet. Nævnet fastholder nedsat samvær, samtidig med at de opdager at Magtanvendelserne var ulovlige - hvordan nævnet kan regne med ting skrevet af folk som bruger ulovlige metoder, uden indsigt er mig en gåde. Men det viser bare mentaliteten i hele sådan en sag hvor et barn håndteres som et pion. Men værre er at Nævnet ikke beder socialrådgiveren om akter i 5½ måneder og jeg troede de havde fået disse da jeg specifik bedt dem om det nye rapporter.

Nævnet stedfaster drengen skal blive boende 100km udenbys! Nævnet tager ikke hensyn til Antorinis og Hækkerups vejledningen om boligvalg. Også allerede påpeget af Ankestyrelsen at Kommunen ikke må glemme. Tilsynet opdagede at barnet mistrives og forventede at Kommunen løser problemet, og havde givet Kommunen flere chancer - det gik ud over mit barn som oplevede rå vold. Kommunen havde faktisk ikke haft det hensigt at flytte ham - de var tilfreds med opholdsstedets opgaveløsning.

Men nu hvor Tilsynet skriver at barnet ikke trives pga. alders og målgruppe sammensætningen så handler Socialrådgiveren. Hun flytter barnet uden forvarsel, på samme måde som ved anbringelsen 100km vest på. På et Opholdssted præcis som den han mistrivedes på, og de er klar over jeg er en mor som klager, og deres metoder er lige som det forrige steds. Det kan de sagtens håndtere. Indenfor ingen tid har barnet en ny aflastningsfamilie (et tidligere ansat fra stedet) og skole (denne steds interneskole, inden barnet er udredt ... 6½ måenders anbringelse var jo uden undervisning og fritidsaktiviteter) Den nye Tilsyn er i den grad ikke en som overholder loven, men ingen ser efter.

Nævnet ligger som nævnt ikke vægt på skolevalg, det er Klagenævnets opgave - så de skrev noget om skolegang osv. Værst er nævnet slet ikke ser på Tilsynets udtalelser og tænker ikke at det Opholdssted på sigt afskåre en dreng på 11 fra jævnaldrende, hans søster og hans fortid i Odense. Det er som om ingen tænker på at barnet faktisk troede han flytter kun 10 min fra byen. Det er katastrofalt og faktisk et bevis på at ingen ser det barn, og at hverken Folketingets, politikernes eller forsknings resultater og arbejde anvendes. Disse mennesker havde ikke ændret loven og skrevet vejledninger uden årsag!

Klagenævnet afgøre om noget tid barnets skoletilbud udefra barnets adresse - ingen ser at moren, Ankestyrelsen har påpeget at barnets skolegang skal afgæres inden en flytning jvf. gældende lov.

Nu skriver den nye Kommune papir jvf. barnets skolegang på livet løs. Der tilbageholder de akter, information og er grov. Men de har nu også haft en del sager som ikke lige ser så godt ud. Moren er ikke en del af sagen - alle gøre lige som det passer dem. Barnets fortid er nu helt omskrevet. Han piver endnu, men er ved at indse det ikke nytter noget. Han skla nok overleve at hans drøm at komme i en rigtig skole som gider ham ikke opfyldes. Sådan er det at ikke passe ind, det han ikke ved er at konsekvensen af at være opbevaret bland kriminelle, adfærdsvanskelige og behandlingskrævende teenager nok ikke gavner ham i længden. Men nu er han kun 11 og de er 14-18 år gammel. Ingen andre end mig er bekymret.

Familien og venner undrer sig over det sære fortællinger moren kommer med men da de endnu ikke kan få kontakt med barnet begynder de at se alvoren - noget er da rivende gjalt. Men de tror på at klagesystemet virker. Det de ikke forstår er at en Socialrådgiver får lov til at tilsidesætte nævnets afgørelser ...

Der er også noget med at anbringelsen var kun for et år dvs. et år udover selve retssagen. Så går du i retten så forlænger du den frist Ankestyrelsen har givet jvf.  genbehandlingen af sagen. Det trist er at hvis jeg sammenligner mit indsats mod kommunens faktuelle indsats i et anbringelse med alle midler til rådighed er jeg forbluffet. Hvis jeg ser at sagen udredes og fremstilles af kommunen uden at jeg økonomisk kan bidrage er jeg opgivende. Men kommunen vil jo udrede mig - de vil tvinge mig igennem undersøgelser som er fuldstændig irrelevant hvis vi ser på at de selv afgjort at disse ikke var nødvendigt et år inden anbringelsen. Ved socialrådgiveren det?

Det er som om Socialrådgiveren har beskrevet hvordan de tror barnet har det, og handler så for at skabe det tilværelse for barnet. Ingen ser efter, ingen opdager noget. Et sandt mareridt med tre flytninger på 9 måneder, ingen skolegang i perioden, magtanvendelser som var både ulovligt jvf. nævnet og som ikke er beskrevet til Tilsynet, omgang med svær udsatte børn, familie fremmedgørelse og ingen fritidsaktiviteter eller omgang med jævnaldrende. Barnet har taget kraftigt på, beskrives nu som noget jeg ikke tidligere har set andet end i periode af mobning - sjovt nok der tog han også kraftigt på, men tabt det lynhurtigt. Barnet ser hellere ikke en Folkeskole eller læseklasse som udredningen anbefalede - hvorfor er det så nødvendigt at have en psykolog på til det tvangsudredning hvis Socialrådgiveren ikke vil forstå at han har brug for en læseklasse?

Socialrådgiveren fortsætter uhindret - men værre er så vælger hvad hun behandler af klager, svarer mig med, giver af aktindsiget, og er decideret ligeglad med det Ankestyrelsen skriver osv. Jeg er så medtaget at man kan tro det er løgn efter det forløb. Men værre er det for min børn - for sammenligner jeg udtalelser om dem fra før og nu så er det kalrt at det forløb smadrer dem.

Opsigtsvækkende er at Nævnets afgørelser ingen ændringer skaber, og at Ankestyrelsen som anbringer barnet er det næste instans klagerne skal til. Ankestyrelsen vil nu næppe høre om mistrivsel - det har de overset i snart 2 år nu - og de har jo også lige et problem med en tidligere sag om magtanvendelse som de ikke vil se på!Jeg tror ikke Ankestyrelsen på noget tidspunkt havde set min side af sagen - de tog mig ikke alvorligt.

Inden anbringelsen var barnet hjemmeundervist - det er noget som er ildeset - og vurderet at ikke være i orden, helt uden det lovpligtige Tilsyn eller Test som kommunen skal levere ved børn der er hjemmeudnervist. Det er meget grov at skoleafdelingen afviser mig, men skriver så 8 måender senere de stopper betalingen for en skole som påstår vi ikke gik der, og som jeg havde afvist et helt år forinden.

Få måneder inden hans hjemmeundervisningen begyndte var han i trivsel, men manglede et massiv læseindsats som Kommunen ikke ville besvare hverken min eller skolens anmodninger om. Hvor en lærerskift leverede ham "ikke undervisbart" i massiv mistrivsel. Det uventet lærerskift, og inden da var der en periode med ingen lærer i klassen var et voldsomt forløb. Fratagelse af alt specialpædagogisk støtte pga. personale kvalifikationer som rejste resulterede i at han skulle opbygges forfra. Hjemme kom han fra at være et barn som intet kunne jvf. skolens beskrivelser til et barn som læst lix 20 (vel og mærke med manglende læseforståelse), gik til skak, havde mod på Pokemon. Alt dette har kommunen ikke villet undersøge - faktisk eksister dette ikke når Kommunen ikke notere det i journalen. Han var vellidt og kendt i byen og alle synes han var sød, trods at han snakkede meget. Nu hvor han igen kun læse, ventede han ivrigt på støttetimer (afslaget var "under behandlingen" i kommunen i over et år, og kun ikke påklages før jeg fik det svar, svaret kom aldrig). Han havde en kæmpe Minecraft og Skype netværk med drenge som ledt efter ham konstant for at spille - i dag er han uden internet og hans PC virker ikke stabilt.

Men skidt, intet af hans fortid eksister mere - socialrådgiveren trak sagen, fik nye redegørelser og nu siger Ankestyrelsen dvs. hende som havde sagen hele tiden at vi skal arbejde fremmedrettede. Jeg reagerede og er ikke trænbart så de børn er nok bedst anbragt. Hvad børnene oplever eller mener er alle fløjtende ligeglad med.

Så, udefra det jeg skrev kan enhver se at Tilsynet slet ikke fungere. Socialrådgiveren som skaber største problemer er også den som anklager forældrene med barnet sat i direkte krydspress. Med tiden vil barnet lære at forti det sære ting som sker i håb om at se moren noget mere, eller bare fordi at hans bisidder er den samme som har magten og ikke hans trofaste voksenven. En ting er sikkert: Ingen opdager at børn forsvinder! Og det ved alle er fordi Socialrådgiveren hjælper barnet.Og Socialrådgiveren har alle tiltro til at ville børn det bedste. Vi må havde været uheldig.

En sag har altid to versioner. 
Forældrene skal huske at det er kun socialrådgiverens version som alle læser.
Og hun betaler alle undersøgelserne, fremmedrettet. Derfra skal forældrene ved at barnet er en brik som flere har medregnet i deres budget. Forældrene står tilbage med evt. gæld og uden bistand, hjem og opdager at klager ikke ændrer noget. Tværtimod, så ændrer rapporter karakter.

Ingen tilsyn udformet på den måde Tilsynet er lavet på nu fanger disse sager. Med mindre forældrene stiller sagen op således at Tilsynet har en som får en løftet pegefinger. Efter det - ja, så starter man jo bare forfra.
 

UNICEF - Denmark

Sikke en dejlig afvisning at få. Børnekonventionen gælder faktisk også her i landet. Men jeres opgave er kun jvf. børn i udlandet? Hvad sker der dog ... børn kommer også til skade her i landet. Myndighederne svigter groft. Her troede jeg at folk som støtter jer var nogen som gjor et forskel - igen tog jeg fejl.

Børn, I skal vide at når det virkeligt gælder er der ingen som kan hjælpe hvis de voksne svigter. Voksne som svigter tænker på deres indtægter og når UNICEF og andre er afhængig af tilskud så er jeres sag en af mange.

Pigen i Afrika som ikke får en uddannelse kan meget vel bor her i landet. Mange børn kommer ud af Folkeskolen uden at kan læse og skrive - i alle deres sager er det voksne som lavede fejl. Ingen tjekker eller hjælper det barn.

Børns Vilkår

Jeg finder Børns Vilkårs fremgangsmåde meget betænkeligt. Forældrelinien har haft kendskab til vores sag igennem hele processen. De vil have mit barn selv skal ring til dem ... allright? Har børn ikke forældre og støtter Peter Albæk kun Plejefamilier?

Børns Vilkår er mig svar skyldig. PS. Ikke alle børn tør tale med andre om deres problemer - skal disse børn så efterlades i Kommunens favn efter skolevold, en anbringelse hvor de ikke har kontakt med pårørende mere ... hvor går grænsen Peter for at du hjælper forældrene også? 11 årige børn kan ikke altid selv vælge, og socialrådgivere er vist ikke alle lige gode ved børnenes pårørende.

Og når et organisation som Børns Vilkår ikke anerkender familierne som helhed så er jeg chokeret. Jeg opfatter jeres henvisning til at mit barn siden han var 7 selv skulle ring til jer. Det turde han ikke. Men alle er ens - og I er jo dem som alle ved hjælper.

Lige som jeg engang troede at forældrerådgivningen, DUKH, Socialnævn, Ankestyrelsen osv. kunne hjælpe. Hvad præcis vil I gøre for et abrn som ringer? Give ham en plejemor ... beklager han har et opholdssted og en plejemor og ingen kontakt med det mennesker som har kendt han i 11 år undtagen for hans voksenven når kommunen lyster og 1 time med mig hver tredjie så længe de skønnes jeg ikke er farlig. Så kan jeg jo lære at gøre som Kommunen befaler: Aflevere dit barn til en voldelig lærer ellers tager Kommunen barnet. Hvis de ikke kan redegøre sagen så betaler de for at deres mistanker stedfastes. Der er ingen grænser i sådanne sager. Hellere ikke etik, pli eller skam.

Tilsynsmyndighedernes opgaver


Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med tilsynsmyndighedernes opgaver bl.a. påpeget:

Jeg venter - ingen reaktion endnu - hvad skriver Ombudsmanden dog? Hvis jeg var særlig pinefuld ville jeg ligge alle telefonssamtalerne ud hvor jeg søger hjælp, taler med andre i andre i privat organisationer, uddannelsesstederne osv. Men kort og godt:

Der er ingen som har ansvaret, udover Kommunen!

Jeg har både vidst dette i mange år, og har ikke en løsning andet end at det koster milliarder - og børnene mistrives - alle børn dem som ser på, udsatte og handicappede.

Derfor har jeg aktivt skrevet når jeg fik mulighed for det - men ikke engang der kunne jeg besvares. Se, ingen har svaret mig, derfor har ingen ansvaret. At jeg senere ser at handlingerne ikke er andet end at flere påpeger at det svigtende part skal tage sig af opgaven - så er jeg chokeret. Men sådan er det nu om dage - ingen tør at sætte ord på det.


Det er decideret PINLIGT at voksne mennesker prædiker en ting, men tillader det modsatte, gentagende gange. Især med Magtanvendelser - sådan noget må ikke retfærdiggøres.

Hvad skete der lige? Er svineriet så pusfyldte at alle er blevet bang for at sige stop - tænk hvis nogen skal stå og tage ansvaret? Ansvaret som faktisk falder på den svageste? Jamen, så tager jeg den! Vi kan ikke tabe mere end vores familie har tabt, sagen er derude hvor alle brandslukker uden held. Kilden skal afsløres.

Folketinget, Kommunen, Myndighedsudøvere og Samfundet svigter Anbragte børn ved alle instanser. Både det offentlige og i det private. Mange ved det, men så længe at flere har tiltro til at det ikke sker ændres intet. Husk at børnene ikke ved at ting kan være anderledes og affinder sig i meget - indtil de en dag ser at det som prædikes ikke er det som reelt praktiseres - kun få børn er stærk nok til at komme igennem sådan noget alene.

Jo, der er "lovgivning og regler" men når Systemet er så brydt sammen at:

Kommunerne ikke forstår at de skal ændrer deres praksis og rette ind efter det Ankestyrelsen og Nævnet siger så er Ombudsmandens ord lige så "nytteløs".

Folketinget har grundet deres tillid og tiltro til Kommunerne ændrede reglerne, lavede anbefalingerne, alt i god mening:

Folketinget har været advaret: At præcis som de selv skotter så vil enhver menneske ikke tage et ansvar for deres fejl. Slet ikke Kommunerne. Derfor får Folketinget mere og mere travlt.

Det gælder ALLE partier - ikke en eneste kan sige sig fri for det. Men hvis det skal forstås så er det lettere fra min perspektiv! Jeg står jo midt i det og oplever fejl - fejl jeg selv havde påpeget inden vi kom i klemme. Surrealistisk, ikke?

Se, anbringelses området er præget af Humanisme styret af Uvidenhed. Involverede ved simpelthen ikke bedre, derfor vælges disse løsninger i god tro. Ellers var der ingen grumme sager.

- Jeg ser at Samrådenes tid er brugt på eksplosive papirmængder. Det som slår mig er at spørgsmålene skal stilles vejledende således at svaret ikke er truende men således at den ansvarlige politiker vågner i processen. Men det er der ikke tid til - sådan har vi gjort alt for længe - det vi taler magtanvendelser som har været brugt i 30 år men som alle hører om i disse dage.

- Jeg ønsker at Samrådene reelt havde cases. Ikke kun dem leveret af Kommunerne, Opholdsstederne og Institutionerne, men også cases leveret som belyser sagernes faktuelle forhold. Opvågningen vil være noget mere brat, men så vil et problem hvor magtanvendelserne har skadet børn i 30 år være fortid. Ikke kun Mediernes sensations sager uden løsninger.

Fastholdelser, isolation, trusler og råb gøres af plejepersonale fordi de mener at de har ret i deres vurderinger. Det tillades af deres ledelse - på stedet, i kommunen og ledelsen er i den sidste ende Folketinget. Men Folketinget er afhængigt af Cases. Disse får Folketinget igennem medierne nu om dage - surt sjov, men hvorfor er det blevet sådan?

Her taler jeg ikke om et person som begår et fejl - men om mennesker som gentagende gange råber, fastholder, skubber og som udmærket ved at hvis de fanges i det så er dagene talte - jeg taler hellere ikke om mennesker som handler forkert i en presset situation. Sådanne personer "smutter bare videre", som regel i tide og lader korthuset vælte på uskyldige. De fortsætter deres "gerninger" helt uhindret og er svært at spotte - men de er der, gang på gang - vildt, ikke? Men inden da er der en række kendetegn.

Det er også alle organisationer som uddeler selvros i medierne dagligt - imens disse fagpersoner afviser børn uden at råbe højt om forholdene - eller råber når bålet brænder og så forsvinder de igen. De er også medskyldige. Igen, kan de ikke gives et ansvar når de selv tror de levere et indsats.

Henvisninger som "vi tager ikke imod sager om anbragte", "vi sikre kun børn i udlandet", "det er kommunens opgave", "har du prøvet at kontakte", "vi kan ikke gøre noget" er alle sætninger hvor vi ikke kun i fællesskab groft svigter børnene, men vi svigter også hinanden. Regningen betaler vi alle i den sidste ende.

Ikke fordi det er vores intention at svigte, men fordi ingen ved hvad der skal gøres når vi er kulturelt opdraget til at dette problem er talt om og dermed er alt i orden.
Det er Kommunen som godkender, Kommunen som anbringer og Kommunen som føre tilsyn - hvad nu HVIS kommunen har lig i lasten? Nej, det er vist for paranoid ... og så findes der efterhånden grove sager:
Bækholmskolesagen, Amysagen, Kiarasagen, Rasmussagen, Papesagen, Mernsagen, Schubertsmindesagen, Solhavensagen, Elvekjærsagen, Esbjergsagen, Tøndersagen,  ...  og mange flere. Kendetegnene var at mange havde i flere år påpeget eller råbt om problemerne. Børnene fortæller det samme: Ingen gjorde noget, ingen lyttede. Ingen reagerede!
Og trods disse afsløringer er systemet præcis som det var før! Tilsynet er dog flyttet og reglerne er indskærpet men INTET er reelt ændret. Sagerne kommer ikke frem - se arbejdsgangene er stadigvæk som før.

Oki, der er mere opmærksomhed på hvad er tilladt og ikke tilladt men når det kommer til stykket så handler de ansvarlige præcis som de altid har gjort, de slap jo før, og taler mere om at de ved hvad er tilladt. De kender spillereglerne:

Vi overholder alle gældende regler. Det dokumentere vi bare. Livet går videre.

Arbejdsmetoderne er det samme, Kommunerne accepterer forholdende - faktisk vil jeg med vores histori sige: Kommunerne skaber forholdene og betaler glædeligt. Folketinget er på sommerferie og efter valgrokaden slipper en del for denne ubehagelige område. Alt er som før, som det var i 2005.

Nye Politiker kommer til og efter noget tid indser de det som jeg skrev og glæder sig til at kunne give slip på området. Andre oplever at acceptere forhold som de selv kæmpede imod. Der er ikke andet for som ting er nu! Ingen kan bekæmpe det her alene.

Når der er fejl i 70-80% af sagerne, så står stor komplekse sager ikke en chance. Derfor vidste jeg at en anbringelse i vores sag nok ikke kan undgås - helt tilbage i 2011. Når 4 Ikea poser koges ned til 2 A4 mapper af Kommunen og Ankestyrelsen mod en mor - uden advokathjælp andet end til knude punkterne - så er vores retssikkerhed ikke eksisterende. Når børnesagkyndige ikke tør sige fra så bliver det kun værre for børnene.

Folketinget har vidst siden før 2009s undersøgelser  at anbragte ofte har funktionsnedsættelser. Men i anbringelsessager vurderes børns funktionsniveau med henvisningen til forældrenes funktionsniveau. Forældre evne undersøgelser og udredninger af børnene som er betalt af Kommunerne fremhæver Kommunens synspunkter - det er især grumt i sager hvor Kommunerne tager sig retten til at ekskludere forældrene. Afviser forældrene sådan en sær behandling så er hele systemet imod forældrene. Men når forældrene handlinger vurderes uden at være set sammen med barnet, men jvf. andres påstande og stedfastes igennem børnesagkyndige bør det ses efter!

Hertil kender ALLE til problematikkerne jvf. magtanvendelserne, ulovlige anbringelser, og decideret til at familier bryder sammen eller lever i fattigdom som følge af en kompleks sag. Alligevel er alle indsatser møntet på familiebehandling - der er ikke en eneste "behandling" som decideret har opgaven til at rette på Kommunerne. Værre er at ingen kan få en "behandling" hvis det er for noget som "skete" udenfor hjemmet. Faktisk er det sådan at der er kun "anbefalinger at hente" og behandlingen afgøres udefra om den vil afsløre Institutionssvigt.

Anbefalingerne forenkler området pga. press. Klagesystemet er nået dertil at den gentagende gange forklar reglerne! Børn anbringes på stribe når Kommunen dokumenterer at forældrene ikke samarbejder, men kan Kommunen også dokumentere at "samarbejdet" ikke blot var et "protest mod fejlbehandling"? 
Og når Kommunen selv vælger eksperterne er sagen reelt lukket. Når dette sker udefra at alle har en tiltro til at Kommunen vælger passende eksperter og sagen er forenklet således at redegørelserne passer med Kommunens udsagn ser ingen problemerne. Andet den forældre som stadigvæk protestere ... aah, de modabrejder nu.
Retssystemet og dommere aner ikke noget om handicap, funktionsnedsættelser eller pleje. De vurderer skyldt udefra personens opførelse. Og se dog de forældrer der, de protestere bare som alle skyldige.

I sådanne sager eksister der ingen handleplaner, evalueringer andet end i redegørelserne skrevet af Kommunerne. Her er hullet og beviserne - Kommunen og Opholdssteder misbruger reelt deres mulighed for at skrive alt i en redegørelse - og udlader sagens gang - ingen ser efter. Borgere høres sjælden, og hvis de er heldige at finde frem til disse redegørelser skal så skal de selv betale for at modbevise Kommunens påstande. At skaffe akterne tager ofte 6 måneder ad gangen. Til den tid er sagen slut.

Tilsynet, Nævnet eller Ankestyrelsen er hurtig til at fastholde klagefristerne er overskredet - de er ikke så villig til at inddrømme at de ikke læst journalerne, stillede spørgsmål eller glemt oplysningerne fra dem som de skal beskytte. Journalerne fremstår eksemplarisk det sagte og skrev Kommunen og sådan så det også ud ... 

Kommunens redegørelse gav noget mere mening end Borgerens vrøvlet historie. Ingen overvejer at Kommunen er erfaren og klienten ikke kender spillereglerne. Absolut ingen tager notits af at Kommunen reelt havde fået flere løftede pegefinger i en sag uden at ændre kurs eller inddrage eksperter eller at Kommunen kan finde på at fravælge eksperter de selv betalt uden at nævne det.

Forældrene fortæller at barnet mistrives, barnet siger det selv. Mange observere barnets mistrivsel. Folk alliere sig jvf. lønningsposen. Så enkelt er det.

Det acceptere vi bare. Alle mener så meget. Alt er i journalen, skrevet af Kommunen. Redegøreslerne giver jo mening. Og Kommunen er der for at hjælpe.

Jeg ved også at 5-8% af ALLE danske børn er i et anbringelse på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle hele livet. Det taler vi bare ikke om. Det er tabulagt.


Vi siger at vi ikke svigter dem, men ... HVORDAN kan vi være sikker? Medierne tager kun en sag ind i mellem.

torsdag den 20. juni 2013

Kære Ministrer ... Antorini, Hækkerup og Krag!

Jeg skriver til Undervisnings, Social, og Sundhedsministrene på vegne af min børn. Jeg skriver på vegne af min søn som en fredag morgen i 2009 sagte noget jeg skrev ned:
"Moar, du fandt en skole der god gad at have mig - jeg ved du finder en skole som vil have os alle sammen".

Min datter sagte ikke noget, hun var lidt ældre: Et "ufrivillig" skoleskift fra en særlig skole som hendes klasse elskede. Jeg vidste at vi starter forfra, men troede at vi vil få mere forståelse nu hvor vi kunne fremvise at skoleproblematikken havde en løsning, trods at det var "atypisk".
  Jeg tog grueligt fejl i 2009/10.

Da jeg født min datter i 1997 og min dreng i 2002 havde jeg ingen anelse om at jeg en dag vil ende op med at gå imod strømmen. Jeg troede ikke jeg ville være "one og those parents". En Forældre som beskriver at deres børn er "særlig" og at der skal tages særlige hensyn. Jeg var lige så mainstream som alle andre - med en uddannelse, arbejde og børn i institution som alle andre. Vi have en ganske almindelig hverdag, bortset fra at jeg havde skifteholdsarbejde - efterlod mig drænet da hverken børnehaven, vuggestuen eller mit arbejdsplads tog hensyn til at jeg var enlig mor uden pasning.

Jeg havde ingen anelse at vi nogensinde ville skulle bruge andet end et ganske almindelig skole til min børn - jeg forstillede mig at min børn skulle afslutte deres skolegang på det samme Friskole hvor jeg som Au Pair hentede og bragt min værtsfamilies børn til, stedet hvor min datter startede hendes skolegang og hvor min dreng havde et plads, grundet hendes. Jeg kendte ikke engang folk med børn som havde handicap eller problemer.

Se, jeg anede ikke engang der var forskel mellem en Friskole og en Folkeskole. Det "klasse skænderi" som avisen påpeger i dag var jeg ubevidst om. Jeg var trods alt lige ankommet til Danmark, havde mit hyr med at få styr på sproget, jobbet og kulturen. Således havde jeg det erfaringer som jeg nu havde været udsat for, lige på det tidspunkt. Dermed havde det simpel perspektiv på min barns fremtidig skolegang. På samme måde som flest, især dem uden børn. Som mange andre vidste jeg hellere ikke at der er forskel på alm. børn og børn med funktionsnedsættelser.

I dag er jeg stumslået over det udvikling som jeg har været igennem. Jeg havde bestemt ikke regnet med at jeg 15 år senere ville have et kendskab til Folkeskoleloven, Socialloven og Sundhedsloven (og gruer for at ejg nok også selv skal lære arbejdsmarketsloven at kende) Et kendskab som ligger noget udover det andre mennesker har, og trods det ender i klemme i netop noget som skal løses i samspil mellem flere Ministerier, hvor systemets opbygning helst ser "at en område løser en opgave, en ting ad gangen".

Bekendtgørelsen af 1. august 2012 viser at Undervisningsministeren og Socialministeren på samme måde som mig har indset jvf. Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder at i særlige tilfælde så er det nødvendige at opgaverne løses på tværs af Ministerierne. Her mener jeg i samspil mellem Undervisnings og Socialministeriet.

I dag, vel og mærke 3 år efter hans udredning, 2 år efter lærene bankede på bordet og 7 år efter det cirkus startede med et barn som formendeligt havde ADHD udefra en pædagogs diagnose kom en hel ny skoleleder og lærer forbi. De skjulte skolevold i samarbejde med Kommunen - sjovt nok kunne de det hele gennemføres uden at se barnets skolepapir! Sikke en Dialogtvnag samt vurderingsgrundlag vi oplevede - og den dag i dag ved jeg udtalelser af fagpersoner som fulder max. 40 sider, af mennesker som kendt barnet, kunne rumme og håndtere barnet er forsvundet i et kaos af det som svare til 7 ikea poser akter produceret af Kommunens medarbejdere. Akter som KUN havde fokus på §50 og 51 og aldrig resulterede i handleplaner ... ja, desværre det er tilstanden I Kommunerne. Og vi erfaret 3 Kommuner!

Som Ankestyrelsen skriver til kommunen, knap 4 måneder efter mit barns anbringelse og jeg selv skrev til kommunen ca. 4 måneder forinden. Dvs. nu stået barnet 8 måener uden noget form for skolegan (og et år hjemmeundervist inden hvor barnet lært at læse, det formået han ikke i skolen grundet manglende special undervisningen siden problemet belv spottet 5 år forinden)






Men her er vi jo i dag i 2013, ca. 7 år siden jeg opdagede at min dreng mistrives i børnehaven, igen står i et situation hvor kommunen vælger løsningen - uden vores samtykke eller uden at overveje vores løsningsforslag er fremgangsmåden. På trods af at loven beskriver børn højst må være uden skolegang i 15 dage nået han at stå uden undervisningen i 8 måneder, han fik ikke engang en lydbog. Og jeg undervist ham af nød et helt år forud for dette! Imens Kommunen ikke vil udrede ham, men brugt deres tid på at anbringe og beskrive os som social udsatte - se, jeg blev endda truende, aggresiv og voldelig på tværs af sektorer, alle som samarbejdet ... uden at nogen undersøgt båndoptagelserne eller om den tæm magtmisbruger ... jeg holdt min børn udenfor indtil Kommunen fjernede dem uvarslet okt 2012. Og derfra blev vi druknet i sagsakter - jeg havde ingen chance - Kommunen overmandede os.


 12 cm akter er bare det som vi fik i dag ... og der er et stak mere ved posthuset. Og den er vist dobbelt så stor når postbudet ikke gider at tage den med har erfaring med. Det er så det jeg fik den her Juni måned. Men sjovt nok fik vi ikke vores akter inden lovpligtige høringer, til børn og unge møder eller i byretten. Se, jeg så slet ikke det jeg blev dømt på. Jeg kunne selv sidde med 7 ikea poser papir og forsinkede aktindsigter - og set i bagspejlet uden en jordisk chance i at modsvare sagen.

Sidste måned fik jeg ikke 2 A4 mapper inden byretssagen ved fejl ... men jeg synes selv jeg har rigeligt at læse. Kommentartil sagen er ikke noteret - og lige nu skal jeg lige holde styr på 5 klager ...  samt overveje hvordan jeg belyser det som kommunens anden aktør udsat os for! Det er håbløs.

At vi lige i 2011 kom i det samme situation som i 2009 havde jeg ikke forudset, endnu mindre at jeg vi som familie omklassificeres til at værende "Socialt Udsatte" hvor jeg er mor med to ufrivillig anbragte børn og sagsakter som vokser med to A4 mapper hver gang jeg ser sagen, nogle gange om året her i år er ubegribeligt. Og som det sker forsvinder vi - nu er vi "en stereotype" som udløser massiv tilskud ... og hvor vi er stemplet, afskrevet og usynlige.

Problemet har været løst undervejs, det gange jeg fik lov at bestemme inden Kommunen ikke kan følge med. Flere gange f. eks i 2006, 2008, 2010 hvor det startede med at han er asynkron udviklet grundet hans høj begavelse, og efter hvert periode af uro kom der noget nyt til f. eks mistanken om ordblindhed i 2008, som blev først udredt i 2010. Og så hvor der også blev nævnt mistanke om trauma i 2010 - se, Kommunen skriver ikke når voksne fejler i instituionen - det slags sker kun i hjemmet. Alt nydeligt sammenfattet i 2010 i et vurdering lavet af en skole vi havde ansøgt betaling til, og fik! Med stor succes.

Sagens fokus i ulige år har været udefra den person som var hans "primær kontaktperson" eller den person som havde sagen.Som forældre er det forventet at jeg ikke siger noget - og min opgave er at anerkende alt som andre vælger og sørge for at det fungerer.

Hans søster blev indraget grundet ændringer fra Ministeriet som krævede at hele familien blev undersøgt, hver gang! Det havde sit omkostninger for hende og mig. Gang på gang skulle hun "observeres", skrives om og kom til samtaler - hørte nogen det hun sagte? Nej. Til slut blev hun i den grad en sag - i psykoterapi for at acceptere hendes anbringelse og for at behandles for noget som "opstået" efter at hun blev kidnappet på vej hjem fra hendes skole. Trods at være 15 år gammel, at passe sit skole så skal enhver mistanke undersøges. Kommunen planlagte det nøje og umenneskeligt. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/09/ankestyrelsen-ringer-til-kommunen-men.html Nej de kidnappede hende - smed hende fuldstændigt uvarslet i et sommerhus med flest ufaglærte siden den dag har alle andre skrevet det de mener - hendes ord er skrevet ind i mellem og ignoreret. Det er for hendes eget bedste at socialrådgiveren bekræftes og bestemmer.

Heldigvis er hun i en god skole, en skole som ser hendes behov og som handler derefter - trods flere afdelinger i kommunen som vurderede hendes skolebehov til at være det modsatte klare hun sig i 2g. Mærkværdigt uden at se hende, eller tale med hendes lærer, eller anerkende vores ansøgning om anden aktør.

Jeg kun jo ikke undervise sagt de i aug 2012, og bekræfter gudhjælpemig hinanden i løbende trods test og klokkeklar beviser! Hendes fortid forsivnder nu i notater fra en plejemor, konsulent og socialrådgiver. Men mystisk er hendes psykolog rapport, med mystiske oplysninger ... som ikke er set før i sagen. Trods fuld aktindsigt? Dikteret af Kommunen ... som ikke vil anvende det fagpersoner som kendte hende i 1½ år.

Og så er der min Jobcentersag som er en kapitel for sig - se, kommunen skal jo samarbejde på tværs af afdelinger. Hvordan jeg blev beskrevet usamarbejdsvillig jvf. jobcentret ifm. PSYKIATRISKE udredninger bestilt direkte af Børn og Unge afdelingen helt uden min viden er lidt af en gåde jeg ikke helt har løst.

Imens kæmpede med sygdom, sygehusbesøg hvor min fysisk sygdom blev oversat til "hypokonderi" og "psykiske problemer" af Børn og Unge afdelingen som af ukendte årsager fik min lægejournaler VIA jobcentret er et helt anden histori. Se, jobcentret påstår nu jeg ikke gav dem besked? At kommunen vil bestille udredninger som min egenlæge slet intet behov for selv at bestille, og redegjorde for er endnu mere mystisk.

Hvad skulle jeg til en psykiater for - siden hvornår er det at børn og unge beder Jobcentret om at få en borger udredt af en Psykiater - helt uden at informere mig, mens de samtidig skriver jeg ikke samarbejder? Tavshedspligt har vist ingen grænser i visse sager?

Altsammen fra alle mulige som danner et bestemt billede og bekræfter min manglende forældre evner. Evner konkret vurderet i en tvangsudredning af børnene, hvor min handlinger er beskrevet af psykologer som jeg slet ikke havde set ... hvordan min reelle uddannelse, blodtransfusioner og operationer undlades fremmer ikke helt forståelsen i sagen. Sjovt når jobcentret lige havde givet mig 100% medhold i min klage - lige inden de en uge senere skulle fjerne min børn, men som lykkedes et måned efter ... bare sygt at min egen læges udsagn tydligvis var "bestilt" ... brevet har et gummistempel og dato på så der kan ikke tages fejl af sagens udsagn.

At alt hvor jeg reelt beskrives som at kan noget fjernes af sagen er tragisk. Og mere grotesk er de siger jeg havde ikke oplyst dem - nå, men emails har jeg da! Sjovt at Kommunens jobcenter siden den opgør ikke vil Kommunikere med mig på mail?

Nå men tilbage til min børn:

Nu hvor sagen er "her" så er det sådan at vi reelt ikke får gavn af Bekendtgørelsen af 1. august 2012 fordi at "Arbejdsprocesserne" trods Ministeriets stort arbejde tager flere år at indføre er sørgeligt. Det belyser vores sag.

Kommunerne, Socialnævnet, Klagenævnet og Ankestyrelsen skal først indse at denne bekendtgørelse stiller nye krav - krav om at børnenes uddannelse skal prioriteres, inden børn flytter er faktisk noget jeg opdagede i 2008, efter vi hellere ikke fik gavn af Klagenævnets afgørelse i vores sag, men som jeg forstår i dag. At der allerede i 2008 lå en klokkeklar handleplan og redegørelse er også noget som på mystiskvis aldrig blev til noget.

Vores sag påpeger netop at på trods af lovgivningen så træffes der uhensigtsmæssige valg - valg som ikke engang en klokkeklar bekendtgørelse med tilhørende vejledning kan ændre på. Valg hvor Klagenævnet tilsidesættes og hvor selv senere Principafgørelse ikke kan ændre kursen på en sagsgang. Sagens kompleksitet øges, sagen strækker sig over flere år, uden at resultaterne af undersøgelserne indføres - med mindre man lige falder i gode hænder. Og dette trods klare lovgivning, jvf. overholdelse af udredningstider og udarbejdelser af handleplaner.

Det er her problemerne ligger hos flere familier som ansøger om hjælp - løsningen er at se på hvordan nogle får hjælp og andre ikke får hjælp. Og, hvordan kommunerne retter en sag op inden den kommer i et Klageinstans - mod familiernes uerfaren forsøg på at klage.


Alle historier har vel et begyndelse, sådan en har vores også. Præcis hvornår eller hvordan vores startede er ikke så vigtigt. Hellere ikke detaljerne som fremhæves når sagen fylder 4 Ikea poser - så kan en sag jo være hvad som helst læseren ønsker sig. Hvordan sagen hver gang tilspidser kan være interessante, men det fremskynder ikke løsningen.

Pointen er at vi "ufrivilligt" koster millioner uden at få det bedre. At jeg i dag er insolvent, uden det engang ret stor pensionsopsparing jeg hvade og stadigvæk uden energi til at klage over et massiv sygehusfejl.

Penge som kan gavne flere, men som i vores tilfælde bruges til at skabe massive udgifter fordi Kommunen skal justere sagen til at opfylde den kasetænkning de fra starten af! Uden at nogen ved hvor de skal gribe ind - og det indgreb der er vurderes som i skønneste orden. Jeg kender ingen som er så utilfreds som vi er - hvordan kan det være at KUN Kommunen smiler?

Men, sørgeligt er det at den som griber ind får også ansvaret for at rydde op. Så vi kastes rundt indtil socialrådgiveren arkivere hendes fejl og griner. Hun vandt jo slaget - og får ros fra chefen. Vores sag er ikke populær, og slet ikke rart at være en del af - men det kaos kan ikke skjules. Og hvor der er åbenlys kaos er der også mange fejl - fejl som ikke kan forklares med "moren er umulig at samarbejde med".

Det som jeg vil samle op med denne indlæg her er det totalt kaotisk forløb er hvordan kampen mellem "faglighed", "holdninger" og decideret "uvidenhed" blev endnu et "ulykkelig sag". Jeg har intet at tabe, systemet har talt og min børn er fanget i anbringelsesområdet som har helt sit eget gang. Børn løslades ikke i "krisetider".

Løsninger som:

- det rette fagpersoner kunne havde håndteret sagen på min vegne: Se, havde vi haft mulighed for at hidkalde et "Task Force" i tide, for den del kommunen ikke havde eksperter til så var sagen meget forenklet.
- hvis jeg som borger reelt havde en indflydelse i beslutningsprocessen omkring valg af fagpersoner og løsninger i sagen - så var der ingen samarbejdsproblemer, men kommunen vælger jo det de plejer.

Når Ankestyrelsen stedfaster kommunens version af at jeg ikke samarbejder jvf. mindre indgribende foranstaltninger uden at beskrive hvad disse foranstaltninger reelt var, og hvad jeg nægtede så mangler sagen væsentlige punkter. At jeg kan dokumentere vi blev modarbejdet, og jeg ikke fik det tilbud kommunen erklærede jeg nægtede er vildt. At skoleskift fremhæves uden at "årsagerne" forklares er lidt af et fallit erklæring i vores sag. Vi ansøgt jo kommunen om flyttehjælp, vi fandt jo skolen inden vi flyttede og vi valgt vores bolig udefra det skoletilbud som vi i 2008 fandt, som Familiehuset forslået! At det blev til 3 skift - ja, det er bestemt ikke valg jeg traf men valg som kommunen tvang mig til. Sagen skal nærlæses for at finde min ansøgninger/mails disse har det med at forsvinde.

En socialrådgiver er reelt en koordinator - og vi bevæger os langsomt til at en borger får flere socialrådgivere med speciale i hver sit område. Problemet er det stiller krav til at enkelte socialrådgivere - de skal kunne se en sag fra flere perspektiver og vælge om de vil prioritere uddannelses-, social- eller sundhedsområdet for en borger. Når en sag omhandler flere borger, og samspillet i et familie så er det desværre socialrådgiverens erfaringsgrundlag som afgøre sagens kerne.

Kommunens vurderinger kan kun gøres udefra det perspektiv de nu engang har. Og her er det arbejdsprocessor som Ministrene forskriver en vigtig del af kommunernes opgaver - hvis kommunens medarbejdere indser og forstår at ændringer og bekendtgørelser laves for at forenkle deres arbejdsgang. Her er §68b et udmærket eksempel - og i vores sag kan man se hvordan jeg reelt brugt bestemmelserne inden det var en idé - allerede fra 2008 af! Jeg har det med at være forud for min tid.

Helt tilbage i 2007 fik jeg et afslag fra at være medlem ved et Frivillig organisation. Nu er det at vi indføre at flere frivilige organisationer skal løse opgaver for kommunerne, så derfor fremhæver jeg lige denne i dag. Dette afslag blev til:
"På baggrund af dine tidligere henvendelser til foreningen, hvor din anmodninger om medlemskab ikke blev imødekommet, bragte koordinatoren og den adresse-ansvarlige din seneste henvendelse videre til behandling i bestyrelsen, der herefter har besluttet, at vi fortsat ikke kan tilbyde dig medlemskab af Gifted Children uagtet, at din datter er højt begavet"
Det som den person ikke vidste, og som jeg overså, var at vi havde fået medlemskab, men et misforståelse sat en kædereaktion i gang. Hvad gjorde ledelsen så? Præcis som i alle andre systemer er processen det samme - ledelsen fandt en hurtig løsning - ingen undersøgt noget! Jeg påpegede problemet og handlingen blev at vedtægterne lynhurtigt fik en  "justering". Således at afslag tillades fremover, sålænge der er en "vurdering" og "et begrundelse", de kan da ikke have socialsager indenfor!

Vores afslag var begrundet med at:
De oplysninger, der i forbindelse med dine screeninger, er kommet frem om dit hidtidige samarbejde med såvel institutioner som myndigheder, er ikke en samarbejdsform som foreningen kan stå inde for.

Hverken foreningen eller andre forstået mekanismen bag det beslutning som var truffet, vigtigst for alle var at sagen var afsluttet. Ingen ser os igen, eller vurderer om beslutningen var det rette. 

Vi havde mere brug for hjælp end vi kunne bidrage, derfor søgt vi om medlemskab og fandt afslaget uforståeligt. Denne afslag havde reelt intet at gøre med "vores virkelighed", men var givet udefra "screenerens" forestillinger, holdninger og fokus på netop det tidspunkt.  Screeneren havde ingen indsigt i at børn "kan misforstås", da personen selv fik oprettet et "specialklasse" til flere børn som netop var misforstået. Vi fik lige det modsatte tilbud - et skræmmende sag, hvor jeg ike havde forhandlingsredskaberne da jeg ikke vidste nok om metoderne.

Sådan er niveauet af hvad kommunerne begriber om Gifted Children meget forskelligt. Mange kommuner aner ikke noget. Således at der hver dag er familier som denne mor og mig. Nogle får mere end hvad Undervisningsministeren forskriver, andre får enten en omvej via forskrifter fra Socialministeren eller Sundhedsministeren. Her opstår der ofte kæmpe sager - og nogle ender som ulykkelige sager. Værst for børn som misforstås eller fejldiagnosticerendes og endnu værre for børn som fejlbehandles.

Den foreningen er i dag ret stor, ret kendt og har deres ekspertise klar "hvis og når" spørgsmål om Gifted Children skal besvares. Det skal de have ros for og gøre et ihærdig stykke arbejde, men vi må ikke glem at der er mange andre - især børn som pga. fejlforløb ikke anerkendes. Hertil er der ildsjæle som virkeligt yder et massivt indsats.

Præcis på samme måde som Ministrene fylder et plads på Christiansborg, arbejder foreningenerne for det de tror på, på den måde som fungere for dem. Medlemmerne har tillid til det beslutninger som ledelsen træffer og går ud fra at vedtægterne overholdes. Sådan forgår det også når kommunernes medarbejdere træffer afgørelser, afgørelser som ledelsen i kommunen har pligt til at overse. Med et kalgenævn som det sidste instans. Sådan arbejder jeg også for det jeg tror på, og gøre det udefra min børns behov - jeg kender dem bedst!

I januar i år var jeg igen så heldig at få et endnu et afslag. Igennem årene har jeg godt nok fået mange afslag, men det skal siges jeg har også fået mentorer som coacher og giver mod. Denne gang var afslaget fra Ordblindeforeningen:
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig i forhold til xxx undervisning, så længe han er anbragt. Hvis denne situation ændrer sig, vil jeg meget gerne gå ind i sagen og rådgive dig, for jeg mener han har stort behov for den rette undervisning. Men i den nuværende situation er der ikke noget jeg kan gøre. 
Et udsat barn er ikke mindre ordblind af at blive anbragt - tværtimod har disse børn en funktionsnedsættelse som giver flere og større problemer med adfærd, og indlæringen end ved andre udsatte børn. Det står beskrevet i flere rapport fra 2010 om udsatte børns uddannelse, rapporter som var grundlaget for at der i dag afsættes 221 millioner kroner til udsatte børn og unges uddannelse. Det sikre desværre ikke at disse børn får en særlig ordblind undervisningen - faktisk er intet ændret - for ikke engang almindige børn har adgang til ordblindeklasser! Se, eleven får kun et plads i en ordblinde klasse hvis der er en ledig plads jvf. et samrådsspørgsmål som blev besvaret sidste sommer. Avisartiklerne er mange som belyser dette. Problemerne er det samme som for 20 år siden, for 5 år siden og i dag! http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/cfu/Materialer_fra_tidl._kurser/10-11-11-2011_Dysleksi__ordblindhed_eller_laesevanskeligheder.pdf og http://www.b.dk/viden/udsatte-boern-er-daarligere-rustet-til-videre-uddannelse og http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/06/svrt-ordblinde-kmper-med-depression.html

På samme måde er det beskrevet af flere avisartikler at højt begavede børn stemples som adfærdsvanskelige, diagnosticeres og mistrives så grusomt at nogle ender i specialklasser med "stor faglige mangler". Det var jo grundlaget for vores skoletilbud i 2008 og 2010. Et tilbud Odense Kommune betalt for indtil 2011. Flere avisartikler fra 2005 osv. beskrever at disse børn findes i heldagskoler, bliver diagnosticeret osv. http://www.folkeskolen.dk/50000/kloge-boern-stemples-som-udviklingsstaekkede

I det samme år beskrev Talentrapporten (Talentudvikling, evaluering og strategi af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet)
at der mangler således stadig didaktiske principper, som kunne føre til konkrete metoder og strategier for undervisning af denne gruppe. Der er dog grund til særligt at bemærke det arbejde, der i det seneste tiår er gjort i forhold til særligt begavede elever, ofte institutionaliseret i få særlige skoler som Mentiqa-skolerne i Ålborg og Odense eller Athene-skolen i Søborg.


Også at disse børn findes blandt anbragte børn:
Det er samtidig vigtig at holde sig for øje, at talenterne ikke blot
er de indlysende dygtige eller begavede, der kan være lette at
identificere, men også findes blandt de skoletrætte og utilpassede
børn og unge.


I vores sag skrev Ankestyreslen skrev overfaldisk at:

Vurderingen lyder på at der en en åbenbar risiko for at børenes sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling og adfærds- eller tilpasningsproblemer hos dem.

Årsagen er at det ikke har været muligt for din mor at samarbejde med kommunen om mindre indgribende foranstaltninger.
Kommunen, ankestyrelsen og retten er opmærksomme på børnenes ønske at bo hjemme men vurderer, uanset deres holdninger at det er bedst for dem at være anbragt udenfor hjemmet.
Konklusionen er kommet frem af oplysninger som er skrevet af fagpersoner kommunen havde valgt på vores vegne i 2012.
Det vi var glad for, som kommunen betalt blev pludseligt nægtede og vores anmodninger blev kommenterede med "moren vil selv vælge psykolog allerede "et helt år forud" for afgørelsen for et tvangsundersøgelse. Ved at fravælge fagpersoner som lukkede vores sag i 2011, personer som vi anerkendt og trivedes med som kommunen sørme også selv betalt!
Se, jeg havde jo fundet disse fagpersoner selv i 2010. Kommunen havde betalt for opgavens løsning via et anden aktør fra maj 2010 til august 2012. Efter vi flyttede og havde fået hjælp at en kommunal specialpædagogisk konsulent, ansat ved kommunen.

Grundet struktur ændringer hos denne anden aktør i sommer af 2011 bedt vi om hjælp at bibeholde disse fagpersoner, personer som ikke længere var ansat ved det anden aktør, samt hjælp til at justere xxx tilbud grundet ordblindhed og hans socialbehov.

Kommunen vurderede, uden afgørelse, at jeg ikke samarbejder og skrev en redegørelse for deres valg, et helt år senere - det redegørelse blev anvendt af Ankestyrelsen som intet information fik vedr. at vi havde et forløb som kommunen nægtede at justere.Et forløb hvor min dreng kom til skade og hvor det faktuelle årsag til vores skolestop er skjult i sagens kompleksitet - et skolestop vurderes som manglende samarbejde.

Jeg ansøgt flere gange at det ovennævnte fagpersoner inkluderes i sagen, men fik aldrig et afgørelse. Det faktum forsvandt også i sagen. Redegørelsen blev skrevet lige inden kommunen anbringer min børn akut i oktober 2012, kulminere med at jeg blev akut syg, og vi skulle flyt pga. en dødsfald og måden vores lejekontrakt var skrevet. Der skete alt for meget at jeg som en person kun modsvare et fuld modsvar og angreb fra socialrådgiveren.


Vores bisidder noterede at vi have massive samarbejdsproblemer, jeg klagede til Ankestyrelsen som faktisk forlagt sagen siden juni 2012. Hvor kommunen fik travlt med at redegøre og jeg fik 2500siders akter som jeg den dag i dag ikke har nået at læse.

I oktober blev begge børn akut anbragt til en udredning, som Ankestyrelsen vurderede i december - men hvor der i vurderingen ikke blev lagt vægt på hvilke fagpersoner kommunen vælger. Ugen efter anbragt kommunen børnene - som ankestyrelsen stedfastede 8 uger senere. Ingen forstået omfanget af magtanvendelserne og hvad der skete i det 8 uger ... vi begriber ikke selv det hele endnu. Kommunen mener det er en ordentlig fremgang og det er over 25 børn anbragt i 2012 af det samme mennesker.

Vores Principafgørelse jvf. vores sagsforløb af 2009/10 fik vi ca. 3 uger inden selve anbringelsen i 2012 Ting tager tid , men grundet det langsomme klageproces hvor kommunen dengang også valgt nye fagpersoner på vores vegne, hvor sagen blev næsten katastorfalt men end godt da jeg var heldig at kommunen ville indgå i et samarbejde svarede Ankestyrelsen 2 år senere at:
Det er kommunen der afgør, hvilke sagsoplysninger der skal indhentes.

Kommunen skal sikre, at der ved overdragelse af sagsforberedende opgaver som indsamling, systematisering og beskrivelse foretages en relevant efterprøvelse af den udførte opgave i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. 
Kommunen har det endelige ansvar for, at en sag er tilstrækkeligt belyst førend der træffes en afgørelse. 

Se, ankestyrelsen forholder sig om kommunen kan bruge en anden aktør i en børnesag - men aldrig hvordan det skal vurderes "hvilke slags" aktør der skal bruges. Det valg er kommunens. Og i vores sag mener jeg at det er et vigtig pointe, fordi da vi havde fagpersoner som ahvde særlige kvalifikationer blev vores sag stabiliseret, og til sidst lukket. Lige efter disse rejser, kom uroen igen. Absolut alle faglige vurderinger og psykolograpporter i perioden mellem 2007 til 2012 blev med et tvangsundersøgelse fjernet af vores sag. Kan valget af en anden aktør ændrer udfaldet i en sag?





Ministrene givet kommunerne det mulighed at "undersøge" børn akut med begrundelse i at forældrene ikke samarbejder. Men hvad så med belysning af sagen? Hvordan er børnene sikret at udredningen også inkludere fagpersoner - psykiater, læger og andet sundhedspersonale?
Så er jeg jo tilbage til kernen i vores Principafgørelse!
Det som slå mig ydermere i byretten er det Ankestyrelsen som er vores modstander. Ankestyrelsen fremlægger sagen som de har forstået den udefra det forklaring de fik af kommunen. Det er som alt jeg afleveret forsvandt (psykolograpporter, skoleudtalelser, principafgørelsen) En sag hvor ankestyrelsen tillidsfuld anvender udvidelser af vores børnefaglige undersøgelser lavet af vores tidligere kommune, udevidet af vores nuværende kommune - på trods af at disse børnesagkyndige undersøgelser var ugyldig erklæret af Ankestyrelsen selv!





Når jeg ser på vores principafgørelse, en som opstået jvf. vores tidliger kommunes udredning. EN udredning som skete på præcis det samme måde som den i perioden sommerferien 2011 til oktober 2012, så overholder den hellere ikke følgende jvf. observationerne og psykolograporterne:
Hvilke opgaver kan ikke uddelegeres til en anden aktør:
En anden aktør må ikke udarbejde vurderinger, analyser eller indstillinger, der foregriber eller kan influere myndighedens afgørelse.
Dette er sagsbehandlingsopgaver så tæt forbundet med afgørelsesvirksomheden, at uddelegering kræver en klar lovhjemmel.
Kommunens forpligtelser ved uddelegering til en anden aktør:
Det er kommunens ansvar at sikre, at den anden aktør besidder de rette faglige kvalifikationer til at varetage opgaven, og at den anden aktør holder sig inden for den aftalte opgaveafgrænsning.
Opgavevaretagelsen bør afgrænses klart og tydeligt.
Det er endeligt kommunen ansvar at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, før der kan træffes en endelig afgørelse.
Grundet langsomt sagsbehandling af min klage krydsede opgaverne sig. Principafgørelsen som stammer fra vores sag i 2010 havde ingen virkning på et gentagelse af det samme sagsgang i 2009/10 som igen blev gentaget i 2011/12. Jeg fik ikke en eneste afgørelse på et eneste anmodning om støttetimer i et klubtilbud, om læseklassen eller om skoleskift jvf. min søn. Vi blev tilbudt 2 dialogmøder hvor jeg ikke vil mødes med skolen pga. et ubehandlet førergrebsag. Ved min datters sag fik vi varslet en §50 undersøgelsen i december, varslet forældrepålæg i januar, varslet ungdomsafdelingen i februar, afslag på gymnasistart og vurderinger at hun ikke får undervisning jvf. det som tilbydes i Folkeskolen.  Hvordan kommunen kan påstå der var blevet udarbejdet 3 §50 undersøgelser i perioden ved jeg ikke, men det står i deres redegørelse.

At der fra april 2012 hvor jeg skriver til Ankestyrelsen den første gang, og hvor jeg klager den anden gang i juni bliver voldsomt optrappet i sagsbehandlingen frem for at sagen løses er trist at bemærke. Jeg var under indtryk at Ankestyrelsen ville se på "sagsbehandlingen" og hjælpe os med at få nogle fagperosner på sagen som kunne forhindre at kommunen bare fjerner børnene. Nu er skaden sket.

Jeg skriver det lige igen: Det som skete i 2009 gentog sig i 2011 - denne gang er resultatet at børnene er anbragt. Det er sagens kompleksitet i dag som skjuler det. Men, ser nogen efter ville de måske kunne ses at ro og valget af anden aktør, en som havde kendskab til det adfærds og indlæringsbehov børnene havde måske havde givet to meget forskellige udfald.

Det er endeligt kommunens ansvar at sikre, at den anden aktør besidder de rette faglige kvalifikationer, og at der foretages en klar og tydelig opgaveafgrænsning.

Jeg er afhænging af frivillige organisationer. Disse vælger deres medlemmer og har ikke ressourcer til at bistå i komplekse sager. Her er meningen at en borger kan bede VISO om hjælp. Men også her det  vigtigt at forstå, at jeg som borger, ikke bare kan forventer at VISO tager en sag, og at VISO hellere ikke kan "alt".

Men at VISO kan hvis kommunen ønsker hjælp rådgive i en sag. Vi har siden 2006 ønskede hjælp fra VISO, og andre aktører - VISO opretter ikke en sag med mindre kommunen hendvender sig, trods VISOs hjemmesides vejledning - og kommunen besvare ikke ansøgningerne om anden aktør. Så hvordan kommer en familie videre? Man kan ikke klage uden en afgørelse - og her får kommunen klart en fordel i sagsgangen.

I vores tilfælde vælger kommunen det anden aktør vi endeligt fik betalt af kommunen selv fra. De fungerede for os som familie - med børn der trivedes.

Det er bare skjult i sagen grundet det uhyr kompleksitet som opstået i sagen. Jeg fik aldrig en afgørelse for skolens betalingen og havde ikke præciseret at det var grundet skolelederens og hendes trænede og erfaren personale da jeg ansøgte om dækning af vores udgifter jvf. Folkeskoleloven

Derfor er vores sag ulykkelig - og derfor har min dreng siden 2011 ikke været del af en skoleklasse.

Hvad kommunens undskyldningen er at han ikke får det som hans tvangsudredning påpeger - ja, det forsvinder nok i et eller andet filurlig skrevet redegørelse - men jeg vil sige at det er det samme problematik som er årsagen til at vores elskede anden aktør blev valgt fra. Kommunen handler bare, og redegøre efterfølgende hvis problemer opstår.

Kommunen har hverken en plan eller strategi og i komplekse sager. I disse sager så kan ingen hjælpe barnet.
Det var jo lige det ordblindeforeningen indså - de er erfaren, nok! I den sidste ende ender disse sager på Sundhedsministerensbord. Børn som bliver ekstrem behandlingskrævende: Selvmordstruende, overvægtige eller endnu mere syg - hvor en dyr børnepsykiatrisk udredninger ofte ikke kommer til bunds i sådan en sag. Hvor børn ender med fejldiagnoser som med tiden stabiliseres.

Og i sager som disse, sager som strækker sig over 7 år har forældrene en hvis forældre evne for ellers var børn langt tidligere i forløbet faldet sammen. Når kommunen hæfter sig ved en forældre udredning så er det nok lidt sent i forløbet - især når de selv har afgjort at det var unødvendigt i 2011. Så forstår jeg ikke hvorfor den strengt taget er centrum i vores sag i 2012 - og grundlag for et vild og voldsom tvangsudredning.

Kan det være at kommunen mangler didaktiske principper, som kunne føre til konkrete metoder og strategier for undervisning af børn med særlige forudsætninger? Ja, helt bestemt. Især nå kommunen og Ankestyrelsen uden at henvende sig til fagpersoner hæfter sig ved psykologudtalelser som er lodret modsat det som tidligere er set i sagen - nå, vent disse var jo ikke gennemgået for alle glemt at vi havde dem. Grundlaget for vores principklage linker jer hertil ... nu må i nøjes med selve sagen ved Ankestyrelsen: http://ast.kommuneinformation.dk/principafgoerelser/aktuelle/aktive/2012/oktober/159-12.aspx

tirsdag den 18. juni 2013

Hvorfor fik den Socialnævnet ikke besked om alle Magtanvendelserne eller Tilsynets vurderinger?





Der en mere magtanvendelse af det samme person som havde anvendt "ulovlige magtanvendelse" i sommerhuset hvor jeg kom til samvær og fandt min dreng ukontaktbar. Det har jeg ikke set beskrevet i papirene endnu. Men jeg har rapporterede det mange gange, uden at nogen tog sig af det og har hele sceancen på bånd. Jeg reagerede kraftig og dagen efter endnu kraftiger. Husk jeg måtte ikke hent min dreng inden I dømmer min reaction - ingen menneske ved hvad det her handler om før de selv er udsat for lignede.

Min dreng løb væk en dag, fra en som passede ham. Hun er socialrådgiver og havde senere også brugt bølle metoder overfor mig ... derfor aflyst de hans tandlæge aftale den dag. Jeg har ikke glemt hendes kropsprog enndu og jeg er voksen! Jeg har sjovt nok aldrig aflyst tandlæge aftaler pga. hans adfærd - han kom altid i ro både der, og på sygehuset som jeg har fået beskrevet af f. eks en overlæge! Vores egenlæge kun hellere ikke forstå problemerne da han altid var glad, og bare en dejlig dreng ergo vi kun ikke få en henvising for noget som han ikke så.

Der har dog været en gange hvor han ikke kunne fortælle hvad det var og hvor han reagerede sådan - det er når han er derude af skæld ud, misforståelser eller mobning at han flygter. Han har aldrig løbet væk fra mig nogensinde, men taget "time out". Men han gjor det i børnehaven når han blev skældt ud, og i skolen når ting ikke gik - hver gang var de rasende men forstået ikke at han faktisk skulle have hjælp indtil vi kom på Mentiqa hvor der blev arbedjet med problemet. Siden børnehaven har vi vidst han skulle takles med kærligt og med faste rammer, det er ikke det samme som magt over barnet kærlighed men noget mere respektfulde som ikke alle formåer - magt er hurtigere, men desværre ikke effektivt i længden. Senere i hans skolen papir er det beskrevet hvor slemt han reagerede efter en periode i en Folkeskole på 10 dage - men hvor hurtigt han rettede op med rette pædagogik - skaden tog desværre lidt tid og for hver gang det skete skulle der bruges mere tid. Kun en gang igennem det tre år fra 2006 til 2009 var en lærer ærlig - hun fortalt hun greb fat i ham for at vende ham om så han sad som hun ønskede - det var flovt da PPR spurgt ind til om hun ikke ahvde overvejet at få hans opmærksomhed på en anden måde! Han reagerede i chock. Resten af episoderne skulle man afsløre, enten via andre forældrer, eller via kolleger som sladrede eller vha. blå mærker eller når de skrev noget som der kunne spørges ind til. Sjovt nok blev fejlene ikke beskrevet i vores journaler ... og det som jeg virkeligt er harm over er at en skoleleder ikke fortæller mit barn stak af og blev med fuld voksen fastholdelser bårede op ad trapperne - det skulle en vidne fortælle mig. Det som er surt er at vidner ikke VIL underrette - for havde de gjort dette så var vi bedre stillet!

Se, jeg har massiv erfaring i at mit barn løber væk fra andre ... jeg har bare ikke oplevet at folk selv forstår havd deres egen andel i situationen er. Min dreng er nu så stor han selv fortæller om det - det har han også! Men ingen gad lytte ...

Der er en meget alvorlig beskrivelse, en hvor han havde hævede led 2 dage efter episoden - det er ikke beskrevet af overvågerens rapport af den 16. januar - men vi talte om det til samvær ergo jeg har det optaget på bånd. Overvågeren af den opfattelse af at de ikke skal "underrette nogen" hvis barnet fortæller om magtandvendelser - all right then! Den fil som jeg fik fra Tilsynet findes her: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/04/en-trovrdig-trio-beskriver-deres.html som jeg fik 2½ måneder efter. Kommunen nægtede at snak med mig om "vores" observationer. Det var ikke et oplevelse jeg nogensinde vil opleve igen. Jeg beer dig bemærke at der var tre personer som "kærligt" fasthold ham og deres slut bemærkning er de vil have 8 timers støtte udover det de får i forvejen. Så forklare mig hvordan hans led var hævet to dage efter? Der er akter hvor der beskrives at hans ophold forhandles om ved dispensation. Hvorfor undlod hans socialrådgiver det i akter som blev sendt til det Socialnævn? Og værre, lige denne episode viser at jeg selv troede det var eksem - jeg genkendt ikke trauma tegn flere dage senere. Men jeg glemmer det aldrig igen, aldrig!
Så er der også noget med hans fjernsyn som blev tabt - der er vist tre versioner af den histori - beskrevet af Opholdsstedet. Noget med et stik som blev trukket ud, en anden med at den blev byttet og en mere at Marius skubbede den ned. Det vil tage mig noget tid at finde frem til alt pga. sagens størrelse og voldsomhed af at læse om det igen uden at magte at kommentere tingene. Du må kunne se at jeg ikke har en fair chance hvis vi ikke får akterne, eller får ting 2 dage før en retsmøde med dommer. Jeg kan ikke rumme alt det som står rent følelsesmæssigt - hvordan var det så for min børn?

Han forklarede at han også en dag raserede hans værelse. Det er noget han aldrig nogensinde havde gjort og det skete efter en episode med nogle medarbejdere. Det som jeg virkelig lagt mærke til at han havde stor skyldt følelser og vidste ikke selv hvad han skulle stille op med at havde reagerede sådan. Han fik ansvaret for en konflikt - men ikke redskaberne for at løse problemet. Sært pædagogik at et barn skal tynges med så stor skam! Jeg må høre min båndoptagelser igennem for at finde frem til hele episoden, men jeg kan kun lytte til delvis af disse ting da jeg selv er særlig sensitiv. Det tager ingen hensyn til.

I hele den periode fik Opholdsstedet 3 timer for at have en til en tid alene med ham pga. hans alder - det tid skulle bruges således at han ikke skulle opholde sig bland de stor børn så meget - og her læser jeg det som om at Tilsynet var indstillet på at det var en nødløsning. Men det vidste sig at "de voksne" ikke kunne køre ham til hans fritidsaktiviteter pga. de havde for travlt eller pga. de andre børn ellers så fik han at vide at hvis han tager til skak så fik han ikke aftensmad osv. Han sagte selv det er svært, retter sagt en umulig opgave at kom ude. Det var ekstreme forhold idet han siden oktober 2012 ikke har været til noget udenfor Opholdssted regi, dermed ahr han ikke set andre børn på hans alder. Opholdsstedet kan dog dokumentere de tog gruppen til svømmehallen osv.

Apropo svømmehallen. En smed, jup - det var uddannelsen havde min dreng en tur i svømmehallen. Min dreng vil absolut i jacuzzi, og hvis nu personen havde kendskab ville han kunne minde min dreng om at vandet var for varmt sidst ... det som så sker er at han ikke kunne lide det varm vand men blev tvunget til at blive siddende! Forklaringer var mange - men hold kæft jeg er rystet. Hvad tænker folk på at fastholde en anden i vand som de selv mener er for varmt?

Meget af det ovenævnte har Nicole skullet bevidne, eller høre hendes bror tigge om hjælp til at få det stoppet - ingen gjor noget. Ingen tog hensyn til at hun er indadreagerende, men gudskelov for dette for havde hun reagerede med at tage fat i hendes bror ville hun som 15 årige sidde med et voldsdom udefra hendes handlinger . Jeg vil udefra skrivemetoderne ikke tror at den måde det voldsomme episoder beskrevet ved det SocialNævns afgørelser af den 31. januar ville havde beskrevet det som at hun reagerede i affekt. Bare min dreng forstår dette, det håber jeg han gøre - men der er mange episoder hvor han slår igen nu 8 måneder efter han blev anbragt. Han må som sin søster stå stille - ikke gøre noget som helst. Men hvordan får jeg ham til det når han har angst og er kun 11?

Jeg undrer mig over flere ting. Tilsynet havde skrevet allerede 3 uger inden min børn blev anbragt mhp. den udredninge at opholdsstedet ikke var egnet til ham pga. alders og målgruppe. Jeg anede intet om selve anbringelsen før jeg mødt i Børn og Unge udvalg den 23. oktober hvor jeg treode min børn måtte sove hjemme. På afgørelsen om opholdssted står der ydermere at det var for min skyldt at børenene skulle isoleres 8 uger i sommerhus, når det endeligt ikke er tilladt. I polititrapporten af den 23. oktober beskrives det at jeg ikke havde udleveret min børn til en bortfjernelse derfor blev politiet tilkaldt - de var meget ekstrem at læse noget som ikke skete hvordan kan det være?

At Tilsynet til alle sidst går med til at tillade en anbringelse på det Opholdssted trods deres løbende vurderinger, mod flere timers betaling, finder jeg besynderligt da der var et opholdssted til mindre børn ledig 1 km fra byens ordblindeskole i 5 km fra hans storsøsters Plejefamilie. Hertil står det firma som overvåger os til at finde en plejefamilie til Marius, men firmaet siger de aldrig fik hans sag. Det har jeg aldrig fået afklaret af nogen inden han med ingen varsel ender på et tilsvarende Opholdssted, denne gang med et mere medgøreligt Tilsyn som i den grad samarbejder med Odense Kommune. Jeg ser ikke mit barn i centrum her, men en del voksne som træffer beslutnigner og skriver dokumenter så loven overholdes baglængs!

Begge børns psykolograporter beskriver ikke Magtanvendelsesepisoderne. Disse var voldsomme og begge børn var fuldstændig isoleret det første 6-7 uger af deres anbringelse før de så psykologen. Hun tillod sig at vurdere mig og hvad hun mente jeg havde gjort - men jeg har ikke set det akter hun har disse ting fra, og var jo ikke set sammen med min børn så hvordan kunne hun f. eks sige at jeg aldrig talte med ham derfor havde han ikke viden nok - især ikke når  mit andet barn også blev undervist i hjemmet og kom på Gymnasium hvor hun går den dag i dag? Jeg har haft kontakt med den psykolog som udredt ham - hun er helt uviden om magtanvendelserne og var noget overraskede men vælger så at smække røret på da jeg ringer ingen og beder hende om at se det jeg fik fra via Tilsynet,  da jeg mener bestemt det påvirkede begge min børn. Jeg tilbyder hende også alle deres skolepapir.

Papir hvor Opholdsstedet henviser til det som "en bunke papir de ikke vidste hvad de skulle anvende til" - det bunke papir forklarede min børns adfærd, specialle hensyn og gav navne på mennesker som kunne indrages for at få et helhedsbillede - men det er vel som min samtaler med dem og blev opfattet som et gene! Tænk at de ligefrem afsat 10 minutter om ugen hvor jeg kunne høre om min børn, og skriver tydeligt at jeg overskred deres rammer - hallo, skulle de ikke ved noget om det børn de skulle udrede? Helt bemærkelsesværdig gad de intet information hverken om allergier, eller specialle hensyn! Gudskelov min unger var så stor da dette skete ...


Ingen anvendt min viden om hans ordblindhed og hvordan det påvirker ham og at hans skulle læses med og for, samt have lydbøger. Her er forskning, og min dreng var mobbet osv. men havde lige lært at læse da jeg tog kampen op og vendt noget negativ til positiv. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/06/svrt-ordblinde-kmper-med-depression.html Jeg har beskrevet det meget kort her: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012/03/120-ord.html Ingen læst med ham, ingen forstået at de havde ne opgave at vedligeholde ahns lydbøger eller lign. En ordblindespecialist vil i den grad blive rasende og det blev de også!

Samværsraporterne beskriver ikke det sandfærdige af den 16. januar for der blev han jublend glad for særlige bøger jeg fandt - godt jeg optog det! Men hvem vil høre, og hvordan har en person tid til at høre denne sag til bunds? Det er meget svært at motivere et barn med funktionsnedsættelse, og i den grad næsten umuligt efter en negativ forløb. Man skal ramme deres interesse og motivationen - men jeg rammer ikke altid rigtigt, det blev beskrevet hvor jeg tog fejl men ikke det andet. Jeg skal også sige at vi på det tidspunkt aldrig var sammen andre steder så ejg mistede helt kontakt med hvad min børn gad. Børn ændrer sig hurtigt. At han i dag i juni 2013 har opgivet bøger, sidder med Harry Potter lydbøger han sidst gad i 2009 er meget trist for se i juni 2011 havde han lige startede med at læse, så stoppede han 100% i efterår 2011 pga mobing og skolevold og indtil oktober 2012 arbejdede jeg ekstremt for at få ham til at læse lix 20 hvor han manglede træning da han havde tillid at nu kan han det. Jeg fik aldrig hjælp til dette, men betalt selv for at kunne så meget som muligt - det står bare ikke beskrevet og jeg kan dokumenter min udsagn via emails sendt på skolen hvor han ikke fik rette støtte og båndoptagelser.

Det som virkeligt er hårdt er at se ens barn fungere og tabe alle færdigheder pga. måden en lærer takler barnet - det er uretfærdigt at jeg beskyldes for at være årsagen når det sker! Tænk, inden sommerferien skrev han og læst han og efter sommerferie skriver læren: http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011/10/ja-han-kan-svare-igen-men-slet-ikke.html Ingen undersøgt sagen! Men nu sker det igen. Han er i dag på det sted han var i 2008, og jeg kan dokumentere flere gange at han får tilbagefald når han mistrives. Opholdssted og Kommunen skriver det er hans funktionsniveau pga. omsorgssvigt. Ingen vil inddrømme at der ligger dokumenter som påviser massiv tilbagefald - tilbagefald af et barn som gik i skole hver dag! På den her måde er jeg erklæret den svigtende part.

Læren indførte brug af førergreb i 2011, på samme måde som det Opholdssted han var på brugt Magtanvendelser som vores Socialrådgiver erklærede lovlige trods statsforvaltningens meget utryggelige forklaring at det ikke bør være løsningen. Hun gjor intet og tillod noget som belv grim, meget grim!

I 2011 viste jeg hans skolebøger til Psykologen som ikke siden 2011 måtte se ham igen, men som forslår stedets Interne skole i 2013! Stik modsat den vurdering af en psykolog med 30 års erfaring, som rent faktisk så mit barn en 1½ time i december 2012? Bemærk at den vurdering af 2012 er på trods af at hun ikke havde alt viden om min dreng, så havde hun faktisk læst hun mit barn 100%, men gav mig skyldt fordi hun antog udefra det hun fik og havde ingen viden om magtanvendelserne eller selvmordstruslerne som opstået i anbringelsens situationen. At høre Ankestryrelsen i retten bruge mit barns forværret tilstand til at fastholde anbringelsen gjor ondt!

Faktisk er det sådan at ingen vurderede hvordan og hvorledes han trivedes på det tilbud Kommunen betalt, eller testede ham inden de forlængede bare hans forløb der mid både min og hans lærers indsigelser - at nye lærer mente de kunne en masse afspejles i mit barns bøger og trivsel efterfølgende, men hvem ser efter? Hans lærer beskrev ting grundigt og der står det klart frem at de også ansøger kommunen om både støttetimer og læsehjælp allerede i juni 2011.

Ting jeg kæmpede for men PPR og Skoleafdelingen havde deres egne holdninger uden afgørelserne. Vi fik kun Dialogmøder tilbudt med skolen som jeg takket nej til pga. skolensvigt jvf brug af førergreb, manglende indsats jvf hans ordblindhed udefra handleplanen herom og "ikke opdaget" voldsom mobing trods blå mærker og ødelagte personlige sager, med et barn skolelederen selv fastholdt og løftede op ad trapperne i oktober 2011. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2011/10/linial-to-dage-inden-der-blev-taget.html

Han var i skole hver dag i knap 1½ år og det uden magtanvendelser, og igen et helt år i perioden 2008/9 men ekstrem positive udtalelser - udtalelser som beskriver hvor han havde brug for hjælp og bekræfter Klagenævnets afgørelse af 2008 og behovet for en læse handleplan af 2010, samt virkningen af Mentiqapædagogikken. At vi ikke kan få et helhedstilbud og igen står som Kommunal eksperiment afspejles i mit barns vægtøgning, manglende skolegang fra 2011 til nu (hjemmeundervisningen kan jeg dokumentere, at jeg ikke samarbjdet er jo Kommunens version når de skriver alt selv og er erfaren) At han var uden skolegang fra oktober til slut maj 2013 er grotesk, da jeg havde leksieplaner og fagpersoenr som kendt ham, men hverken Kerteminde, Odense eller Vejen Kommune vil tage imod dette - hellere ikke selv når loven påbuder at der skal være et undervisningstilbud indenfor 15 dage.

Læren som vi ikke vil have mere af var tilfældigvis også fra et opholdssted og overbevist om at det fremgangsmåde ved at føre børn var 100% normal, men på en friskole går det ikke, slet ikke når det er et special pædagogisk tilbud til et barn som var traumatiseret, ordblind og havde kommet i et super trivsel takket til hans lærer med en massiv specialviden og erfaring i netop dette.

At hun tog hans arme og han forkalrer hun var ved at brække hans arme uden at Kommunen undersøger sagen er sygt. Jeg har hans forklaringer på bånd og understreger han ikke må eller bør udsættes for flere forklaringer! Han fortrænger det grumme i forvejen og man skal fange ord for at forsigtigt gå til ham inden historien kommer frem. Han vil også sige det han tror du vil høre, hvis han presses til det ... uden at lyve!

Herudover er problemerne med specialpædagogikken klart beskrevet i skolens egen tilsynsraporter, min skrivelser og lærens svar. UVM havde skolen under skærpet tilsyn, henvist mig til politiet men som af et eller andet grund blev vores manglende hjælp ikke undersøgt i det tilsynsomgang. Kan det være at man ikke tjekker et barn npr det oplsyes at barnet er rejst? Vores underretning til UVM osv. samt Odense Kommunes skrivelse som stedfastede de betalte skolen 8 måneder senere er bevis at vi ikke havde et andet tilbud - hvordan kan det være?

Denne svar fra UVM nogle år før forklarer et normalt fremgangsmåden i sådanne sager: http://intelligenteboern.aforumfree.com/t754-klage-vedr-undervisning-med-svar-fra-uvm#4672 Hvad skete der i vores ... vores socialsag var lukket ... hvorfor er det en Socialsag når problemet er en skoleproblem? Kan det være at Kommunen selv er årsagen i at vi ender som en socialsag - og så har en sikker beskrivelse for at fremme forståelsen?

Vores socialrådgiver var ko ordinatoren, PPR og Skoleafdelingen og hele byrådet henvist til hende - men der skete intet jvf. skolen, vores ansøgnigner - hvad lavede hun mens vi ansøgte og ventede? Jeg ser i dag at deres redegørelse er langt fra vores oplevelse, men det er umuligt for mig at skrive mere end 3 phD projekter om vores sag - jeg er ne perosn - kommunen har sige selv, flere afdellinger og jurister samt hyrer folk til at få det dokumentation de mener skal bruges. Jeg klarede det jeg kunne selv og må konstatere at min datter kun er videre fordi hun er på Gymnasium for ellers endt hun som min dreng - det havde socialrådgiveren haft planlagt og her er UUOs holdninger ... http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2012_07_01_archive.html viser forskellen i deres og min vurdering.

Hvad sker der lige her? Og hun er snart færdig med 1g Hurraaa, og klarer sig trods alt det jeg har beskrevet. Hun skal nok blive til noget ...

Nu men til det 3. sted han bor siden oktober. Han er godt nok blevet til et Nomade barn og er passet af ca. 20 forskellige siden. Det er ikek ret godt for et abrn som har brug for struktur, empatiske omgivelser og trives bedst med det samme voksne. Han viser det også klokkeklart men ingen ser efter!

Opholdsstedet har skubbet til ham men vil ikke forklar det, de fastholder ham f. eks når han larmer i fælleslokalet, og dermed får hans hans PC konfiskeret eller det belv tilladt at de stor på 15 slår ham igennem et meget lang periode. Herudover er lederen vist en som skriger når folk ikke makker ret. Problemet var at min dreng ikke turde sige noget. Alt Kulmulerede da han så begynder og kaste med urin, eller pinde for at få ting stoppet. Så beskrives han som krænker? Det ord har vist et helt andet definition! Ingen besvare min emails herom. Tilsynet nægter aktindsigt, men det kommer for jeg har loven på min side - ting tager tid. Men det går ud over barnet - gad vide om folk ikke efterhpnden kan se hvorfor børn skades oftere i anbrignelsen, hvordan det børn på opholdssteder har færre muligheder? Hvorfor det anbefales at små børn sættes ind i plejefamilier - jeg kender da folk som kan rumme min dreng som han og jeg var glad for ... hvordan kan det være vi skal igennem noget som invoilvere ulovlige magtanvendelser? Her treode jeg man fik spdan noget stoppet med det samme - men det tager 8 måender at få det konstateret og så er sagen videre ...

Det som jeg underer mig over er at tingene ikke hænger sammen jvf. deres og hans forklaringer. Men jeg kan se at mit barn tager tog alene med de stor børn og ingen kontakt har til børn på hans alder. Han får lov til at lege med pædagogernes børn på weekender npr han tager hjem til dem hvis han er ordenligt. De andre børn er 14 år og ældre ... Han går også i skolen sammen med dem og er i en klasse med en på 18! Han er beskrevet socialt umøden - allright det er vist meget pædagosik indrettet det her? Jeg er meget bekymret at han i denne anbringelse slet ingen kontakt har til børn på hans alder hvordan skal han lære at agere normal? Især når jeg ved at den skole aldrig frigiver børn og at den Kommune ikke vil have disse anbragte i deres normale skoler. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/04/at-profitere-af-at-vre-sammen.html Han gik jo til skak, hold pause med pokemon og fik ikke det støtte vi ansøgt om at han kunne kom i en klub, og måtte ikke skifte til en læseklasse. Alt dette var ikke beskrevet da han skulle flytte trods lovens krav. Jeg har sendt dokumentation for dette og meget fine udtalelser - ting som ikke kom i vores §50, og som siden oktober 2012 ikke var del af hans liv mere. Han ville så gerne deltage ... og siger på bånd at det var søde børn han mødte og lært at kende der. Socialrådgiveren påstår noget andet - at jeg vælger for ham! Det er vildt, for hun skjuler også udtalelser herom og at han reelt gik til aktivitere tidligere for at få ham anbrgat ved at skrive han var isoleret.

Skolen anvender hans læsePC på skolen og ingen har indhentede oplysninger fra mig af om hans skoleting. Jeg er meget bekymret idethans fortæller at han skal genlære ting han har lært i 2008 - så han er meget traumatiseret, men de skriver han kunne jo intet og det var pga. mig. Inden han blev anbragt lavede han matematikprofessor og havde 5. klasses bøger i matematik. Grundet hans handicap læste vi og han skrev på vores PC ... hans håndskrift havde stor problemer.

At han står uden skolegange fra oktober til maj er meget kritisibelt, at fagpersoner som kender ham og reelt har udnervist ham mod at Kommuen betalte negliceres - samt at hans handciap enndu ikke tages fat på er vildt at opleve. At hans skoleplaering blev gjort 2 måneder efter at han flyttede dvs.  stik modsat vejledninger fra UVM og Socialministeren at skolen skal være på plads inden et abrn flytter vækker bekymring. Men nu er det sådan at der ingen principafgørelse er ... trods en meget tydeligt vejledning tager hverken Kommunen eller nævnet hensyn til dette. Se nævnet mener at skolegang ikke er deres problem - men de skulle afvise at afgøre bostedet til det er udnersøgt om skolen er i orden, således at Klagenævnet ikke kan stedfaste skolen grundet at barnet er flyttet. Fo ellers betyder alt UVMs og SMs arbejde intet - kommunerne kan jo bare flytte børn som før og være ligeglad!

Især når Vejen Kommune modsat gældene lov skriver at alle børn på Opholdssteder placeres på Interne Skoler da disse børn ikke profitere af folkeskolen og folkeskolen ikke profitere af dem. Vores udredning viste han skulle i en læseklasse - den klasse findes i Odense og Kolding. Kolding havde ingen pladser og Odense Kommune vidste vi ønskede den siden juni 2011, i samarbejde med hans tidligere lærer grundt hans adfærdsproblemer som var løst. Jeg synes ikke han er godt placeret.

Det faktum at Odense Kommune først havde ham på en skole for højtbegavede og nu placere ham i en skole for børn som ikke afslutter eksamener jvf. UVMs beskrivelser er meget bekymrende. Det minder om en retssag via EU og Rasmussagen. Afgørelsen du lavede tog ikke hensyn til Bekendtgørelsens jvf. §68b at skolepalceringen skal være i orden før man må flytte et barn. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2013/05/skoleplacering-af-et-anbragt-ordblind.html

http://www.ordblindeforeningen.dk/kampen_for_specialundervisning.asp HVORFOR?
http://www.ordblindeforeningen.dk/kamp_for_vores_datters_undervisning.asp HVORFOR?

Så husk min dreng har også Mentiqaproblematikker ... så problemerne er meget værre da der er tale om en dobbeltproblematik, så vores skoleforløb. Og så er der omsorgsvigt som virkeligt skubber alt i den dybe ende.

Odense Kommune anvender Opholdsstedet så det må antages at de ved at Vejen Kommune ikke havde nogen læseklasse, og udmærket er klar over at alle bærn ender på den Interne Skole. Ikke ret fedt når jeg som forældrer tror loven giver os muligheder. Klagen er ved klagenævnet for special undervisningen - og jeg håber den optages som principklage da det er lige præcis derfor social og undervisningsminsiteriet ændrede loven 1. august 2012 - ændrinnger som jeg gjor det tre kommuner skrifteligt opmærksomme på.

Alt i håb om at han ikke skulle undvære skolen i så lang tid - også et betingelse jvf. den bekendtgørelse. Afgørelsen omkring skolegang var først lavet den 16. april 2013 trods min klare afvisning allerede i februar jvf. den interne skole - noget som jeg påpegede inden han blev flyttet og havde fundet det anden opholdssted få hundrede meter fra læseklassen i Odense, med ledige pladser og yngre børn samt at det var tæt på så hans gammel lærer kunne være konsulent! Han har brug for andre som kender hans læringsstil. Han havde brug for hans fortid ... og jeg er frustreret - det ville det politiker også være som lavede loven ... hvorfor har vi loven hvis ingen overholder det? Hvor er samrbejde med mig som forældre i skoleplaceringen ... tja, det fremgangsmåde er jo det reelle årsag til vores anbringelse! Men svært at bevise - især når Opholdsstedet omskriver vores liv og ingen kigger tilbage til at vi rent faktisk fungerede imens vi ikke kun "samarbejde" med Kommunen. HVordan kan en familie beskrives postitivt i alt undtagen 6 måneder på 5 år ... vel og mærke det 6 måender som efter lærerskfit lander et barn i krise?

Det som er ikke særlig sjovt er at i 2010 beskrives jeg som fin ved skolen, frygteligt ved anden skole og kommunen ja, de skal anbringe AKUT - sagen vandt jeg, den blev lukket 13 måender senere alt deres mistanker var ubeviseligt og der belv afgjort der ikke var grundlag for en forældreevne undersøgelse med tvang - også med en principafgørelse jvf. det halve af forløbet - jeg kalgede ikke over noget som var positivt og det ærger jeg mig over for så var sagen belyst! Det er bare surt sjov at halvdelen af dokumentation blev anvendt i 3 år  i en anbringelsessag stammer fra ugyldige dokumenter og jeg ikke kan stille noget op. Især når Ankestyrelsen selv genbruger tind de selv havde erklæret ugyldige ... så sagen er i den grad et stort kaos ... men grotesk er det at Kommunen som har ansvaret at belyse sagen både positivt og negativt skjuler alle skolepapir - papir som viser fremgang, positive ting og bruger anonyme eller andres "underretninger" mens de undviger fagpersoner med alt magt - og nedgøre dem! Min reaktioner i vores sag er meget naturligt hvis man formået at se sagen fra vores perspektiv - jeg fokuser på at få sat fokus på børnene og ikke så meget på at finde en som skal få skyldt for et umulig situation.

Hvem stopper det her galskab? Ellers skal man bare apssivt tillader alt som min datter for at undgå problemer ... det er nu slet ikke godt, på den anden side er det derfor hun stadigvæk er på Gymnasium og ikke som så mange andre anbragte med et dom som stammer fra episoder hvor der var Magtanvendt og ungen ikke kunnne forsvare sig mod Kommunen og Opholdsstedet. Mit hjerte bløder for det børn som ikke har forældrer som kan hjælpe dem, men jeg ved også at det er umuligt som forældre at hjælpe ens barn. Det her er TUNGT og temmeligt imod sund fornuft.  


Hvordan skal jeg gøre for at få det her belyst i sagen? Som sagen står er det kun rådgiverens sag og ikke det min børn oplevede!At handicaporganisationer ikke vil balnde sig i Udsattes handciap - det må der ses på i en fart ... især da alt er frivillig og folk kan vælge og vrage nu om dage. At være med funktionsnedsætttelse og anbragt er det værste sted du kan være og disse børn får endnu mindre hjælp end børn i Folkeskolen trods at deres tilbud er 4 gange det en Folkeskolekoster - men det ved UVM jo alt om.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.