søndag den 16. juni 2013

Hvornår opdagede du der var noget?

Mmmm det gik aldrig op for mig men vores omgivelser ja, der kom beskrivelserne som jeg i den grad skal have nogle års psykoterapi for at kunne rumme. Som en lærer der er dus med HBB unger skrev: VANVITTIG ... men den ene var 3½ og der treode alle det var ADHD og den anden 10 hvor ingen mente hun var HBB trods to tests, flot skrevet psykolog rapport så gav læren hende stadigvæk kopier af året førs bøger som differentiation.

Se, som forældrer og del af en familie og vennekreds omgives man af samme typer som en selv ... derfor ses forskellene ikke! Men det bliver så meget pløret når ens barn rammer en specialklasse eller en Mentiqaklasse ... eller kommer hjem fra kunst og siger det er bare ikke mig og lærer sig selv igennem årene at male på et niveau som bare beskrives som "natur talent" af folk med et trænet øje. Eller at se sin ung kæmper med at få de andre i børnehave til at huske hvordan skakbrikker skal flyttes ... det kun de andre børn bare ikke huske! Men indsatssen var ihærdig fra en på 5 som VIL have at vennerne spillede skak :)

Jeg tror jeg var den som var lige så overraskede som skolen da psykologen sagt at der er ikke kun en men to meget særlige børn. Men jeg var hurtig til at omstille mig - dertil nået vores diverse skoler/børnehaver aldrig. Kun den første sted sagt det samme om min børn med 5 års mellemrum hvor jeg fortolkede det som at være "bare noget pædagogerne siger om alle børn". I dag ved jeg at det siges kun sjælden af systemet og at hvis nogen ind i systemet siger det, sker det sjælden og det er sådan at de hellere ikke har redskaberne til at håndtere alt som følger med - der skal man få hjælp af profesionelle før ting brænder på - og hvis det er gjalt som ting oftest er npr nogen får et øje på et barn så skal der noget særlig til. Desværre ender man uden hjælp og skifter skolen i stor frustration idet ens barn mistrives.

Skolen nået hvert år til at i ca. marts kunne konstatere barnet skal differentieres for men det "må vente" til det næste lærer trods klokkeklar PPR rapporter allerede i august, hvor det blev sagt at de lige vil lære barnet at kende ... til trods for at der I skolebetalingens papir til den friskole står at skolen blev ansøgt og betalt pga. skolens mulighed for differentiation efter er velykket forløb ved Mentiqa Hadsten som gik konkurs.

Mit andet barn kom på en Folkeskole med 10 støttetimer om ugen. At det så ender med at barnet skulle hjælpes/tvinges til at forstå at alt over 2. klasse ikke er nødvendige (står i et referat i vores PPR journal fra skolensside af, uden at selvsamme PPR rettet skolen og uden at jeg fik det at vide) imens dette barns læsehandicap ikke opdages idet ungen memoriserede bøgerne ved hjælp af højtlæsning fra andre ... og at støttetimerne oveni fordobles uden at jeg får besked viser fremgangsmåderne.

Støttetimerne blev fordoblet ikke pga. barnets behov men for at rumme en besværlige mor, der ikke blev set på skolen grundet afstanden men beskrives som at at være der hver dag er ikke til at forstå!
Se, barnet kørt i taxa og der var ikke forbindelse til stedet andet end 3 gange dagligt og jeg kom kun til møder de selv kaldt ind til ... bop bop deres overdrivelse fremmede jo forståelse for deres situation højere oppe som kun ser papirene og ikke kender det faktiske forhold. Sådan vinder Kommunerne ders sager ...

Men efter kamp til stregen med den tur på Mentiqa som gik konkurs, et friskole betalt og et folkeskole som blev et marderidt med ene undervisning så betalt PPR Mentiqa i en anden Kommune da de kunne se det ville være bedst efter samtaler, test reviews og optagelsesuger som jeg selv betalt osv. Dertil lå der også en læserapport med fuld udarbejdet handleplan.

Vi var således den første familie som fik skolen betalt udefra børenenes behov for særlig undervisning som lå på et højere niveau end Folkeskolens!

Men grum som det er må jeg konstatere at det skete KUN fordi PPR så et firurlig sparetrick - se, loven siger at de ikke måtte ændre barnets støttetimer når vi flytter og det belv de facto gjort ved at bevillige en friskole og glemme "støtten" i afgørelsen som vi endeligt aldrig fik ... og så ignorer både mig og skolens gentagende anmodninger om hjælp til det barn. Faktisk I 2 år efterfølgende ... og så slippe for at det opdages af systemet højere oppe! Se, systemet har få kasser! Og disse benytter de sig af så går kræfterne at få familien til at passe ind der hvor Kommunen har valgt!

Ellers var mulighederne få, det var jo det PPR skulle overveje ... :

- f. eks er det kun særlige og svær sociale sager som gemmes på usynlige Interne skoler drevet af pædagoger/opholdsstedfolk som får ca. 20 gange det en friskole koster betalt for et uundervisbar unge.
- Eller en OBS klasse, specialklasse eller heldagskole til endnu flere penge, klasser som ikke kunne rumme flere utilfredseforældrer - og min ry gik mig forud, samt at de havde nogen som ville tage os ude af deres hår!

Så derfor fik vi let nok alt bevillieget på 2 møder, nogle godtskrevet emails og held!

Indtil vi fik PPR fra helvede tilsendt akut, en som kun ser Omsorgsvigt som senere poster barnet til en Internskole uden at se barnet andet end en time i 2011:

- hvor hun får barnets bøger,
- min bekymringer,
- oplysninger om mobning som blev til skolevold
- efter en massiv lærerskift hvor en lærer anvedner ulovlig magtanvendelse som hun ikke indberetter

havde PPR nægtede enhver samrbjede med os og vælger de fagperosner de selv betalt fra - alt imens vi blev kasserede til Børn og Unge afdelingen som intet forsøg gjor skolemæssigt andet end at ville tvinge mig til at acceptere at gå tilbage til det de havde besluttet - uden at se eller evaluere eller vurderer børnene!

Der brugte de særlige paragraffer og vurderinger som bestemt ikke giver mening f. eks forældrepålæg og ungetæmet for en pige som aldrig fejlede noget eller pjækkede. Og Dialogmøder hvor klagen over at der blev anvendt førergreb som pædagogisk redskab ikke måtte tales om, men hvor planen var at dokumentere min "evner til at samarbejde" da Skolen og Kommunen var jo blevet enig om sagen inden vores møde ... skulle ende med en anbringelse få måneder efter vores sag var lukket. At de blev så desperate at anbringer mine børn akut, med politi og hele den genre viser deres metoder npr de vil have ret. Jeg bemærkede ikke det samme indsats da mit barn reelt kom til sakde og kom i mistrivsel og hvor jeg bedt om et løsning!

At vi ender i en akut anbringelse for udredning, derefter med anbragte børn - kan kun beskrives som vildt for jeg kan påvise at et helt år inden ansøger jeg hvor Kommunen skriver "moren vil kun bruge en bestemt psykolog" eller "vi kan ikke bessvare dig pt" eller "vi vurderer at" (erm, uden at de så eller testede børnene) eller en mail hvor ådgiveren og hendes makker diskutere deres valg "at vi nu skriver sådan ... "! Gad vide om de havde et vist formål med at kalde mig truende - det betyder jo ekstrem meget i sådanne sager - eller om de bare opfatter alt og alle som truende når man siger nej, ikke mere? Sagen blev konstateret, ikke undersøgt eller lign.

I led af en 8 ugers isolations forløb hvor den yngste blev fuldstændigt isoleret fra alt og alle ahn kender (han er altså 10 og sensitiv!!) jvf. en §51 undersøgelse (dvs. hvor en §50 bliver et tvangsundersøgelse) fik Kommunen nye tests til at bekræfte deres synspunkter. Tests som blev lavet udefra usynlige dokumenter (alle anden aktører bryder loven her, og jeg skal klage det tager et år!) og socialrådgiverens synspunkter og holdninger bekræftes - helt uden at jeg som mor blev indblandet, helt uden at tidligere lærer og fagpersoner blev involverede ... og så også et periode hvor Kommunens pædagoger (eller det håndværeklre de ansat som anden aktører) brugt det som betegnes til at være ulovlige magtanvendelser? Superb pædagogik som varede 8 måneder! Ting som jeg brugt alt min kræfter til at de ikke behøvede - men min anstrengelserne belv tolket som at være sindsyg nok til at skulle dommes til overvåget samvær ... efter flere uges skriverier hvor det fagdygtigste af disse personer som kommunen ansat beskrev min drengs skolepapir som "en bunke papir" ... det bunke indeholdt psykolograporter og beskrivelser af perosner som kunne håndtere mit barn - med pædagogik og ikke vold! Husk siger du til den slags menneske at det er børnemishandling de udøver så slammer de dig med mindre samvær og overvågning ...

At undersøgelserne via disse anden aktører og deres psykologer tilfældigvis forgår således at der INTET står om magtanvendelserne, om at den yngste truer med selvmord og at den stor observere alt dette uden et pip er mig en gåde. At socialrådgiveren trods klokkeklar beskrivelser via statsamtet stadigvæk undlader og handle men skriver det er ganske lovlige og begrunder det med at lovligheden består af at mit barn er på et opholdssted viser hendes "syn på sagen". At disse undersøgelser KUN indeholder en intelligenstest og personlighedstest på 1-1½ time per barn, uden at børnene ses sammen og uden at jeg ses sammen med min børn overraskede mig ydermere npr det står beskrevet  som om jeg var til stede. Resten af ting var skrevet af socialrådgiver, håndværkere hvor Kommunen antager at disse er pædagoger ... er vildt. Min reaktioner er tydligt pga. magtfordrejning, vold mod mine børn osv.

At en WISC test i et sådan miljø så tilfældigvis også påviser lav til normal intelligens overrasker mig ikke. Jeg ville personlig været utestbart. At Kommunen så kunne styrke deres sag ved at de kasserede det første 2-3 stykker test på hver af børnene som tydeligt viste højt begavelse, at betalingen af en skole for højt begavede børn ved selvsamme kommune skjules kan kun krummes tær over udefra det perspektiv ejg har.

At fagpersoner som ved noget om emnet også kasseres ... bop bop UVM hvor er duuuu? Klagenævnet har hellere ikke emnet og VISO de spørges ikke til råds.

Hvor er der nogen som ved mere om emnet det er da tydeligt vi lige er derude hvor ingen kan nå bunden. At alt så er diagnoser, omsorgsvigt og beskrivelser som er så mange og så lang at jeg endnu ikke har nået at læse alt igennem hvor sætninger bruges til at få synspunkter over ... virker uvirkeligt. Jeg nået at handle der hvor det værste skader sker: Ulovlige Magtanvendesler og skulle klare retssager uden hjælp, støtte og med massiv press - sådanset meget grum at opdage man selv skal betale advoakthjælp, men alle går og ævler løs om det har jeg da gratis. Men en ting er sikkert: Sådan som børnene blev udredt virker meget meget sært så sært at flest tror jeg lyver ... for ingen vil da gøre sådan noget? Men, tjekker nogen? Nej de får kun sætnigner og overbevisende tale.

Men at Ankestryrelsen ligefrem skriver at de ikke mener jeg kan være bekendt at sige min børn har brug for særlig pædagogik og derefter bruger skoleskiftene, og Kommunens synspunkter samt vores mistrivsel i situationen til at anbringe min børn er vildt.

At udredningen og anbringelsen foregik på en måde jeg kun kan beskrive som at værende "torturlignede forhold" er mange enige i - men når det er hverdag for Kommunerne, og Ankestyrelsen så kommer vi ikke videre med det. Min børn er fanget - men jeg kan håbe at ved at jeg fortælle alle om det at der kommer den Task Force til Børn med Særlige Forudsætninger vi så vitterlige kunne bruge til at stoppe Kommunen i tide ... nu er det en lang, kostbart retssag og børn som lider imens. At jeg reagere som jeg gøre er jo helt klart hvis nogen ser det fra min perspektiv af ... og med det jeg har oplevet. Men det gøre ingen, man skal passivt stå og kigge på - også er det sikkert også lige en anbringelsesgrund. Når Kommunen og systemet vælger for en så er der reelt intet at gøre!

Heldigvis er min børn god til at leve i nuet - men med en times samvær om måneden og værre for min yngste som er opbevaret blandt svær psykisk syge, kriminelle og uundervisbare unger i et skole som underviser som folkeskolen uden at ved hvordan de takler hans ordblindhed (de mener selv de er prof!) sååå ser fremtiden ikke så fedt ud. At jeg intet ved om det der forgår er et klart bryd på alle lovparagraffer - men som mor til tvangsfjerende unger går der mindst et år eller mere før nogen ved et skrivebord vil se om vores rettigheder tilgodeses - og så længe der kun fremvises negative ting sker det aldrig. At positive rapporter skjules ... vha. brydt på Forvaltningsloven og Offentlighedsloven mellem Kommunen, opholdskommunen og flere anden aktører som har viden nok til at kan gennemskue hvordan de får penge ud af et system siger absolut alt om hvordan penge driver værket. Og til jer som tror at barnets behov er centrumet - så må I hellere selv se efter, for barnet høres slet ikke! §48 samtaler er styrede af Kommunen og Opholdsstedet eller Plejefamilien ... og de siger blank det er socialrådgiveren som skriver referatet ... tja, jeg kan se de ahr ikke så meget at sige hvis de vil have et arbejde.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.